Lærerens materiale

Skolemateriale 

- til læreren 

- opgaver til eleverne 

- historie om jernbaner i Danmark 

- hvis du vil vide mere

LISTE OVER SIDER 

TIL LÆREREN 

1 Liste over sider 

2 Forord 

3-4 Løsningsforslag 

5 Vil du vide mere? 

TIL ELEVERNE 

1 Forord 

2 Opgaven Jernbanemuseet rundt 

3 Specialopgave 1 Passagervogne 1.- 2. og 3. klasse 

4 Specialopgave 2 Dobbeltdækker - Den toetages vogn 

5 Specialopgave 3 Skinner 

6 Specialopgave 4 Damplokomotivet B 45 

7 Specialopgave 5 Wagons-Lits spisevogn. Indretning og funktion 

8 Specialopgave 6 Med Wagons-Lits til storbyer i Europa 

9 Specialopgave 7 Diesellokomotiver - MY og MX 

10 Specialopgave 8 Kongevogne. Kongerækken 

11 Specialopgave 9 Kongevogne. Indretning 

12 Specialopgave 10 Sneplov 

13 Specialopgave 11 Færger 

14 Specialopgave 12 Danmarks jernbanehistorie 

HISTORIEN OM JERNBANER 

1-3 Jernbaner i Danmark 

4-5 Sådan fungerer et damplokomotiv 

6-7 Jernbanernes storhedstid 

8 Konkurrence fra landevejstrafikken 

9-10 Diesel 

11-12 Elektrificering 

13-14 Færger 

15 Isbrydere 

16-17 Kongevogne 

18 Sove– og spisevogne 

19 Vil du vide mere? 

HVIS DU SKAL SKRIVE OPGAVE OG VIL VIDE MERE 

TIL LÆREREN Liste over sider 1

TIL LÆREREN 

Jernbanemuseets undervisningstilbud til skoler består af undervisningsmateriale med 

opgaver, der aktiverer eleverne og udfordrer deres nysgerrighed og evne til iagttagelse i 

forbindelse med et besøg på museet. 

Opgaverne er tiltænkt elever i 5. – 6. klasse, men andre kan også bruge dem med udbytte. 

Opgaverne løses bedst i grupper af 2 – 3 elever og er udformet således, at de giver 

anledning til samtale og samarbejde. Opgaverne berører mange af de delmål, der er 

nævnt i ”Fælles mål for natur og teknik”. Desuden er der såvel historiske som regnetekniske 

aktiviteter. 

Arbejdsgangen er tænkt som følger: 

I forbindelse med arbejdet i klassen besluttes det at besøge Jernbanemuseet. 

- Klassen opdeles i grupper af 2 - 3 elever. 

- Eleverne kan gå ind på museets hjemmeside www.jernbanemuseum.dk (menuen For 

børn / Skolemateriale / Historien om jernbaner i Danmark) og efter lærerens valg læse 

afsnit af den kortfattede gennemgang af Danmarks jernbanehistorie. 

- Eleverne går derefter ind under Elevernes opgaver. Her vælger hver gruppe en eller to 

specialopgaver, man vil arbejde med under besøget. 

Bemærk især specialopgave 12, som knytter sig til museets nye udstilling på balkonen 

om hele den danske jernbanehistorie. Historien fortælles her dels ved hjælp af skalamodeller 

af lokomotiver og vogne, historiske genstande, malerier og kort, og dels gennem 

lyd og video. 

Det er meget tidskrævende at se udstillingen, og det giver en vis risiko for, at eleverne 

går den planløst igennem og dermed får en usammenhængende oplevelse. Det anbefales 

derfor at give eleverne specialopgave 12: ”Danmarks jernbanehistorie” for at sikre, 

at de ser de væsentligste elementer. 

Udstillingen er opstillet kronologisk, og hver udstillingsmontre er benævnt med en tidsperiode 

og nogle steder også med stednavne. Det går igen i spørgsmålene, så eleverne 

let kan finde montren med svaret. Hvis man svarer rigtigt, dannes en sætning, som er 

kendt fra reklameverdenen. 

- Opgavearkene printes ud og medbringes under besøget. Eleverne medbringer selv 

skriveredskaber og målebånd. 

For at sikre at alle elever får set hele museet, er der et opgaveark, JERNBANEMUSE- 

ET RUNDT, der omhandler hele udstillingen. Det anbefales, at alle grupper også løser 

disse opgaver, som er selvkontrollerende. 

Som efterbehandling i klassen gennemgås opgaverne. Der er angivet løsningsforslag til 

de enkelte opgaver nedenfor - dog er der ikke løsningsforslag til opgaver, der lægger 

op til overvejelser og diskussion. 

Det giver forhåbentlig anledning til samtale om, hvad man så under besøget. 

TIL LÆREREN Forord side 2

LØSNINGSFORSLAG 

Jernbanemuseet rundt: 

Træ 

Grønt flag 

Jordbær 

Klasse 

MY 

Holger Danske 

S 

Louise 

Odin 

Triangel 

Løsningen er: Hilsen fra Harry og Bahnsen 

Specialopgave 1 

Sæderne på 3. klasse er træbænke, 2. og 1. er polstrede. 

Der er kun lidt plads på 3. klasse, rimeligt på 2. og rigeligt på 1. 

Der må ryges. 

Der er kun toilet på 1. og 2. klasse. 


Vognen er bygget af Vulcanfabrikken i Maribo, Danmark, i år 1900. 

Der er ca. 165 cm. fra gulv til loft i underste etage. 

Der er ca. 165 cm. fra gulv til loft på øverste etage. 

Der kan sidde mindst 5 personer på en bænk i underetagen. 

Der er i alt 10 bænke på underste etage. 

Der er plads til mindst 5 x 10 = 50 siddende passagerer i underetagen. 

På øverste etage kan der sidde 2 personer pr. bænk. 

Der er 20 bænke på øverste etage. 

Der er plads til 2 x 20 = 40 siddende passagerer. 

Der er plads til mindst 50 + 40 = 90 siddende passagerer. 


Sporvidden er 143,5 cm. eller 1435 mm. 

Svellerne er her lavet af eg. 

Skinnerne bliver fastholdt af skinneskruer. 


Kullet er på tenderen (kulvognen). 

Det bliver brændt i fyret, hvis låge kan ses på førerpladsen. 

Slaggerne ligger i en slags skuffe kaldet askekassen. 

Det meste af dampen forlader lokomotivet gennem skorstenen. 


Mærket forestiller to løver, som holder bogstaverne WL. 

Der står : 

Cie INTERNATIONle DES WAGONS-LITS ET DES GRANDS EXPRESS EUROPEENS 

(Det internationale selskab for sovevogne og de store europæiske eksprestog) 

Vognen er bygget på ASTRA-fabrikken i Rumænien 1943. 

Kokken koger suppe og laver spejlæg og skinke. 

Der er skinke, æg, kartofler, brød, løg, æbler og vindruer. 

Der er is i skuffen. 

Glasvæggen deler rygerafdeling fra ikke-rygerafdeling. 

Der er spisekort. 

TIL LÆREREN Løsningsforslag side 3


Byerne i alfabetisk orden: Amsterdam, Athen, Basel, Berlin, Bruxelles, Budapest, Dublin, Hamborg, 

Helsinki, Istanbul, København, Lisboa, London, Madrid, Milano, Moskva, Oslo, Paris, Prag, Riga, 

Rom, St. Petersborg, Stockholm, Venedig, Warszawa, Wien, 


Lokomotivet kan køre begge veje. Man undgår at skulle have drejeskiver ved endestationerne for 

at vende lokomotiverne. 

MY har 16 cylindre. 

Dieselstudsen, som har et rødt dæksel, sidder ca. midtfor på siden af MY. 

Generatoren sidder til venstre for motoren. 

Man ser strækningen over Fyn. 


Kongevogn S1 fra 1871 blev anvendt af Chr. IX 

Kongevogn S8 fra 1900 blev anvendt af Chr. IX, Fr. VIII og Chr. X. 

Kongevogn S1 fra 1937 blev anvendt af Chr. X, Fr. IX. og Margrethe II. 


Der er sovekupeer i 2 kongevogne: S8 og S1 (1937) 

S1 1871: To saloner 

S8: To saloner 

S 1 1937: 1 Salon. 

Der er elektrisk lys i alle. 

S1 1871: 12,730 m. S8: 17,990 m. S1 1937: 23,5 m 

Der er monogrammer på alle kongevogne. 


Lokomotivet fastgøres vha. en kobling, og nej - pufferne er ikke magnetiske som på Brio-tog. 

Sneploven efterlader lidt sne. 

Sneen bliver kastet op og ud til siderne. 


Hjulet er et skibsror. 

Der er et kompas i søjlen. 

Færger til tog: f.eks. Sjælland og Storebælt 

Færger til biler: f.eks. Jylland og Arveprins Knud 

Færge til biler og tog: f.eks. Freia og Korsør 


1) England 

2) Roskilde 

3) Skinnesvejsning 

4) Bakken og Dyrehaven 

5) Telegrafisk besked 

6) Guldknapper på tøjet 

7) En til familie - og to til fronten 

8) Lillebæltsbroen og lyntog 

9) Kølevogn 

10) Seks passagerer 

11) Stemple billet 

12) 75 m 

UD OG SE MED DSB 

TIL LÆREREN Løsningsforslag side 4

VIL DU VIDE MERE? 

Hvis du skal arbejde med tog eller jernbane som emneopgave eller projektopgave, 

er det vigtigt at du ved, hvor du kan finde oplysninger. 

På dit skolebibliotek vil der være bøger om jernbaner. Mange af dem vil 

du kunne finde under decimalnummeret for jernbaner: 65.84. 

Prøv også at søge på bibliotekets søgemaskine. Søg f.eks. efter jernbane, 

damplokomotiv, diesellokomotiv, tog, godstog, S-tog, transport og station. 

Hvis du ikke kan finde det, du søger på dit skolebibliotek, kan du prøve 

kommunens bibliotek, hvor der findes mange bøger om emnet. Der kan 

også skaffes bøger hjem fra andre biblioteker. Men det kan ikke ske fra 

den ene dag til den anden, så det er vigtigt at være i god tid. 

Hvis du skal vide mere om jernbanernes historie i Danmark, kan der hentes 

mange oplysninger i trebindsværket redigeret af Poul Thestrup: På 

sporet 1847-1997, udgivet af jernbanemuseet i 1997. Der findes også et 

overskueligt hæfte på 17 sider, skrevet af Kjartan Simonsen: Jernbanerne 

- og deres historie, udgivet af Jernbanemuseet, 1988. 

De mange jernbanestrækninger rundt om i landet er beskrevet i en serie 

bøger skrevet af Niels Jensen. Mange af bøgerne er udgivet af Clausens 

Jernbanebibliotek eller Aschehoug, f.eks. Kort og godt om danske jernbaner. 

Hvis du vil se, had der er skrevet om en bestemt strækning i Danmark, kan 

du se i bibliografien skrevet af Jeppe Hansen: Danmarks Jernbanestrækninger, 

fra 1999. 

På internettet kan der findes mange oplysninger om jernbaner. Se f.eks. 

Banedanmarks hjemmeside www.bane.dk under menuen ”Om jernbanen”, 

hvor der både er jernbanehistorie, kort over nutidens jernbaner og 

jernbaner i tal. Se også DSBs hjemmeside www.dsb.dk. Find ”Om DSB”. 

Her kan du under forskellige menupunkter finde en masse oplysninger om 

tog. Klik f.eks. på ”Skole– og studiemateriale” og find bl.a. ”Historien om 

DSB” og ”Milepæle i jernbanens historie”. 

Der er også mange andre hjemmesider om tog og jernbaner, f.eks. 

www.jernbanen.dk. Søg selv videre med f.eks. Google. Vær forberedt på, 

at oplysningerne er spredte, svære at finde, mange gange mest for eksperter 

og i visse tilfælde fulde af fejl. 

Mange sider har gode billeder af lokomotiver, stationer og strækninger. 

Jernbanemuseet har ikke en egentlig undervisningsafdeling. 

Men vi hjælper dig gerne med svar på konkrete spørgsmål. 

Send os en mail med spørgsmålet - adressen er jbmuseum@dsb.dk 

TIL LÆREREN Vil du vide mere side 5






TIL ELEVERNE 

Inden I skal besøge Jernbanemuseet, skal jeres gruppe vælge de opgaver, 

I vil arbejde med under besøget. 

Alle grupper løser opgaven JERNBANEMUSEET RUNDT. 

For at løse opgaven skal I gå rundt på hele museet. Hver besvarelse giver 

nogle bogstaver, der tilsammen danner en sætning nederst på siden. 

Hvis I løser det rigtigt, får I en hilsen fra to, som I kender. 

Vælg en eller to ekstraopgaver, som I også vil arbejde med. Husk at 

medbringe målebånd til opgave 2 og 3! 

Vær omhyggelig med at skrive ned, hvad I finder ud af, for I skal rette opgaverne 

sammen i klassen senere. 

Jeres lærer har forslag til løsninger. 

Indsæt det nye 

kort, som Jørgen 

har lavet 

TIL ELEVERNE Forord side 1

JERNBANEMUSEET RUNDT ----------------------- ----------- 

1) Sneploven er lavet af jern og 2 

. 

navn klasse 

2) Stationsforstanderen på perronen mellem spor 1 og 2 vinker med et 3 16 

17 

når toget om lidt skal køre. 

3) Den lille pige i spisevognen har 

12 19 4 

på sin tallerken. 

4) Der er stor forskel på hvor godt man sidder i de tre vogne på spor 2 og 3. Man kalder det 

1., 2. og 3. 

5 

. 

5) De store lokomotiver på spor 8 og 10 kører ikke på damp. De har dieselmotorer og hedder 

1 

og MX . 

6) Se i rummet med modeller af færger. Når storebæltsfærgerne ikke kunne sejle på grund af 

is, kom isbryderen 6 15 

13 20 

til hjælp. 

7) Kongevognen i spor 15 hedder 7 1. (Se skilt for enden af vognen) 

8) Dronning 14 8 21 

Station er en del af museet. ( Se udenfor) 

9) Gå op på balkonen ad trappen ved spor 14. Midt for trappen står en model af Danmarks 

første lokomotiv. Det hed 

9 22 . 

10) Bussen med nummerpladen E 4951 ved spor 8 er lavet på en fabrik i Odense. 

Fabrikkens navn var 

SVAR: 

18 10 

, det står på bussens køler. 

6 9 14 7 15 16 17 2 18 6 13 12 4 1 8 3 19 5 6 10 20 21 22


PASSAGERVOGNE MED 1., 2. OG 3. KLASSE 

På spor 2 og 3 venter et tog på at passagererne er kommet op i vognene. 

Så vinker stationsforstanderen med sit flag, og lokomotivføreren sætter toget i gang. 

Alle passagererne kommer frem til den by, de vil rejse til. Men de sidder ikke lige godt 

undervejs. 

Se på de tre vogne og skriv ned: 

Hvordan er sæderne? _________________________________________________ 

Hvor meget plads har man? ____________________________________________ 

Må man ryge? _______________________________________________________ 

Er der toilet? ________________________________________________________ 

Ekstra: Hvorfor tror du, at der var forskel på klasserne, og hvordan tror du, at det var at 

rejse i de forskellige vogne? 

—————————————————————————————————————— 

—————————————————————————————————————— 

—————————————————————————————————————— 

——————————————————————————————————————- 

TIL ELEVERNE side 3

Specialopgave 2 - Husk målebånd 

DOBBELTDÆKKER - DEN TOETAGES VOGN 

Vognen står i spor 6. 

Byggeår: _________________ 

Fabrik: ___________________ 

Land: ____________________ 

Hvor højt er der fra gulv til loft i underste etage? _____ cm. 

Kan I stå oprejst? _____ 

Hvor højt er der fra gulv til loft på øverste etage? _____cm. 

Kan I stå oprejst? _____ 

Hvor mange kan der sidde på en bænk i underste etage? _____ 

Hvor mange bænke er der i underste etage? _____ 

Hvor mange personer er der plads til i underste etage? _____ 

Hvor mange kan der sidde på en bænk på øverste etage? _____ 

Hvor mange bænke er der? _____ 

Hvor mange personer er der plads til i hele vognen? _____ 

Hvor mange er der plads til i hele vognen? _____ 

Ekstra: Hvordan tror du, at det var at rejse i denne vogn - særligt, når den var fyldt? 

————————————————————————————————————— 

—————————————————————————————————————- 

TIL ELEVERNE side 4

Specialopgave 3 Husk målebånd 

SKINNER 

I skal udenfor. Der finder I Dronning Louises Station. 

Afstanden mellem skinnerne kaldes sporvidden. Den måles på denne måde: 

Mål afstanden mellem skinnerne – altså fra indersiden af den ene skinne i sporet til indersiden 

af den anden skinne. 

Sporvidden er ______ cm. Det er ______ mm. 

Vær meget nøjagtig. 

Skinnerne er sat fast på træ. Træet kaldes sveller. Hvilken træsort er sveller lavet af? 

Fyr? Birk? Eg? ______________________________________________________ 

Hvad holder skinnen fast til svellen? Tegn: 

Ekstra: Hvad synes I om de materialer, som der er brugt – hvorfor skal de være solide og 

stærke - og hvorfor skal afstanden mellem skinnerne være meget nøjagtig? ————— 

———————————————————————————————————————- 

———————————————————————————————————————- 

TIL ELEVERNE side 5


DAMPLOKOMOTIVET B 45 

Damplokomotivet B 45 blev bygget i Newcastle i England i år 1869 til de jysk-fynske baner. 

Det står i spor 1. 

Et damplokomotiv skal bruge vand til at lave damp af. 

På Slotsløkken Station findes en vandkran. (Den er grå.) Tegn : 

Lokomotivet skal også bruge kul til at opvarme vandet med. 

Hvor er kullet på lokomotivet? Tegn. 

Hvor bliver kullet brændt? Tegn. 

Når kullet er brændt, er der rester, som man kalder slagger. 

Hvor er slaggerne? (Se under lokomotivet.) 

Dampen får lokomotivet til at køre. 

Hvor forsvinder dampen hen, når den er brugt? Tegn. 

TIL ELEVERNE side 6


SPISEVOGN - INDRETNING OG FUNKTION 

Den blå spisevogn står ved Slotsløkken Station. 

På siden af vognen er Wagons-Lits mærke. 

Hvad forestiller det? _____________________________________________________ 

Hvad står der på det? ____________________________________________________ 

Prøv at oversætte det til dansk: ————————————————————————– 

——————————————————————————————————————– 

Hvor og hvornår er spisevognen bygget? (Se ved døren.) ________________________ 

Gå op i vognen og gå på platformen langs den. 

Hvad er kokken i gang med at lave? ________________________________________ 

Hvilke madvarer har han i sit køkken? _______________________________________ 

Hvordan holder han råvarerne kolde? (Se i skuffen.) ____________________________ 

Hvorfor er restauranten delt med en væg? _________________________________ 

______________________________________________________________________ 

Hvordan ved gæsterne, hvad man kan få at spise og drikke? _____________________ 

Hvorfor tror I, at der ikke er spisevogne i danske tog nu: —————————————– 

______________________________________________________________________ 

TIL ELEVERNE side 7


MED WAGONS-LITS TIL STORBYER I EUROPA 

Wagons-Lits er et belgisk firma, som havde spisevogne og sovevogne. De har også kørt 

i Danmark. Før det blev almindeligt at flyve, når man skulle ud at rejse, kørte mange på 

ferie med Wagons-Lits. 

Se plakaterne i udstillingen for enden af spisevognen. 

Der er nævnt mange byer i Europa, som man kunne komme til på denne måde. 

Find nogle af byerne på kortet og tegn jernbanerne mellem dem. 

TIL ELEVERNE side 8


DIESELLOKOMOTIVER - MY OG MX 

Damplokomotiverne blev afløst af diesellokomotiver. Der står to på spor 8 og 10. 

Hvorfor har lokomotiverne styrerum i begge ender? ____________________________ 

_____________________________________________________________________ 

_____________________________________________________________________ 

Se på MY. Den ene side mangler, så man kan se motoren: 

Motoren kører på dieselolie, der bliver brændt af i nogle særlige rør i motoren. Rørene 

kaldes cylindre. Under forbrændingen opstår der et voldsomt tryk i cylinderen - trykket 

får et stempel til at bevæge sig i cylinderen. 

Ved siden af trappen op til MYs førerrum står en gennemskåret cylinder. Man kan også 

se stemplet. 

Der er en cylinder for hvert dæksel i øverste række på motoren. Der er lige så mange på 

den anden side af motoren. 

I en personbils motor er der som regel 4 cylindre. 

Hvor mange cylindre har MYs motor? ______________________________________ 

Kan I finde det sted, hvor man skal fylde dieselolie (brændolie) på lokomotiverne? 

(Dækslet er rødt.) 

___________________________________________________________________ 

MYs motor trækker en generator, der laver strøm. Strømmen går til elmotorer, der trækker 

på hjulene. Kan I finde generatoren? _____________________________________ 

______________________________________________________________________ 

Gå op i førerrummet. Hvad ser man ud gennem vinduet? ________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

TIL ELEVERNE side 9


KONGEVOGNE. KONGERÆKKEN 

8. skrives med romertal VIII 

9. skrives med romertal IX 

10. skrives med romertal X 

Kongerne fra 1863 til nu: 

Christian IX var konge fra 1863 til 1906 

Frederik VIII var konge fra 1906 til 1912 

Christian X var konge fra 1912 til 1947 

Frederik den IX var konge fra 1947 til 1972 

Margrethe II har været dronning fra 1972 

Find de tre kongevogne. 

Hvilke regenter har brugt: 

Kongevogn S1 fra 1871 _________________________________________________ 

Kongevogn S8 fra 1900__________________________________________________ 

Kongevogn S1 fra 1937 _________________________________________________ 

Ekstra: Hvilken kongevogn ville du helst køre i? ————————————————– 

TIL ELEVERNE side 10


KONGEVOGNE. INDRETNING 

Sammenlign de tre kongevogne, der kaldes S1 1871, S8 1900 og S1 1937. 

Er der særlige sovekupeer i dem alle? _______________________________________ 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

Rummene, der ligner små stuer med sofaer, borde og stole, kaldes saloner. Hvor mange 

saloner er der i hver af de 3 vogne? 

______________________________________________________________________ 

______________________________________________________________________ 

_ 

Er der elektrisk lys i dem alle? ____________________________________________ 

_____________________________________________________________________ 

Hvor lange er vognene?__________________________________________________ 

_____________________________________________________________________ 

_____________________________________________________________________ 

Kan man se udenpå vognene, at det er kongevogne? __________________________ 

Hvordan? _____________________________________________________________ 

_____________________________________________________________________ 

_____________________________________________________________________ 

Ekstra: Hvordan tror I, at de har været at rejse i - kunne I tænke jer en tur? —————–- 

——————————————————————————————————————— 



SNEPLOV 

Sneploven kan ikke køre selv. Der skal et lokomotiv bagved for at skubbe. 

Hvordan gøres lokomotivet fast til sneploven. 

Tegn: 

Fjerner sneploven al sne helt ned til skinnerne? 

____________________________________________________________________________ 

____________________________________________________________________________ 

Hvor ender sneen, når sneploven bliver skubbet ind i snedriverne? 

____________________________________________________________________________ 

____________________________________________________________________________ 

Ekstra: Hvordan tror I, at det har været at være lokomotivfører, når der var en sneplov foran lokomotivet 

- hvad kunne han se? 

——————————————————————————————————————————– 



FÆRGER 

Se i rummet med færgemodeller. Døren er under ODDESUND skiltet (ved spor 12): 

Hvad bruges det store hjul midt i rummet til? _________________________________ 

_____________________________________________________________________ 

Hvad kan man se inde i søjlen med de to store kugler? _________________________ 

_____________________________________________________________________ 

Eksempler på færger, der kun sejler med tog: ________________________________ 

_____________________________________________________________________ 

Eksempler på færger, der kun sejler med biler: 

_____________________________________________________________________ 

_____________________________________________________________________ 

Eksempler på færger, der både sejler med biler og tog: 

_____________________________________________________________________ 

_____________________________________________________________________ 

Opholdsrummet fra færgen Christian X: 

Hvad tror I pigen med dukken i hånden siger til sin mor? 

____________________________________________________________________ 

____________________________________________________________________ 

____________________________________________________________________ 


Specialopgave 12 Danmarks Jernbanehistorie 

1) Gå op ad trappen ved spor 14. 

I montren til venstre kan man se, hvor i verden de første jernbaner blev anlagt. 

Det var i : (sæt ring om bogstavet ud for det rigtige svar) 

- Tyskland … H 

- England … U 

- Frankrig … T 

2) Se I montren til højre “Den første bane I kongeriget”. Banen gik fra 

- København til Helsingør ... K 

- København til Roskilde … D 

3) Der står en mand og arbejder under ”Infrastruktur 2006” 

- Han er ved at fyre nytårsfyrværkeri af ... S 

- Han er ved at svejse skinner sammen … O 

4) Se i montren 1880-1899 

Mange almindelige mennesker tog på udflugt med toget. Hvor har drengene været henne? 

- På Bakken eller i Dyrehaven …G 

- I Tivoli ... P 

5) Se i montren 1900-1919. Damen sidder ved et elektrisk apparat. 

- Hun laver kaffe til stationsforstanderen … K 

- Hun er ved at sende en telegrafisk besked til nabostationen … S 

- Hun er ved at bruge en elektrisk strikkemaskine … E 

6) Se i montren 1920-1929 

Der står en portør og en stationsforstander. Hvad har de til fælles? 

- De bestemmer lige meget på jernbanestationen … L 

- De har begge ”guldknapper” på tøjet … E 

7) I 2. verdenskrig var Danmark besat af tyske soldater. De sås alle vegne. 

Se selv i det røde venteskur. Der sidder tre tyske soldater, men hvor skal de hen? 

- De skal alle til fronten og kæmpe … B 

- Den ene skal hjem til sin familie, de to andre skal til fronten ... M 

8) Se montren 1930-1949. I den periode kom der meget nyt til f. eks. 

- Lillebæltsbroen og lyntog, som kørte på diesel … E 

- Storebæltsbroen og damplokomotiver … G 

9) Se i montren 1960-1969. Der er modeller af mange slags vogne men der er ikke en 

- Kølevogn … D 

- Postvogn … Ø 

10) I kupeen er der plads til 

- 6 passagerer … D 

- 8 passagerer … B 

11) Til venstre for trappen er der en automat. Her kan man 

- Købe en billet … H 

- Stemple sin billet selv … S 

12) Find modellen af Storebælts-forbindelsens tunnelrør. 

Det laveste punkt er 

- 75 meter under havets overflade … B 

- 19 meter under havets overflade … P 

Skriv bogstaverne her -- -- -- 







JERNBANER I DANMARK 

Den første jernbane i Danmark gik fra København til Roskilde. Den åbnede i 1847. 

Hvis man skulle over Storebælt før dampskibenes 

tid, foregik det i små sejlbåde. De rejsende 

måtte håbe på, at vejret var godt. Det 

skete ofte, at passagerer måtte vente flere 

dage på at kunne komme over. Om vinteren 

kunne bæltet være frosset til. Så måtte man 

gå over isen. 

Eckersbergs maleri fra 1830. 

Før jernbanerne var det besværligt og tidskrævende, 

når man skulle rejse. Der kørte 

postvogne, der kunne tage passagerer 

med mellem de store byer, men det gik 

langsomt og var meget dyrt. 

En rejse fra Odense til København tog 

mindst et døgn og ofte mere. 

Postdiligence o.1840. 

Almindelige mennesker rejste meget lidt, måske kun et par gange i deres liv, og mange 

valgte at gå for at spare penge. Derfor mente mange, at der slet ikke var brug for jernbaner 

i Danmark. Folk ville nok slet ikke bruge dem. 

Det første danske 

lokomotiv, 

Odin 

Det viste sig hurtigt at være forkert. Da der blev åbnet en bane fra København til Roskilde 

i 1847, blev det en stor succes blandt almindelige Københavnere. Man tog for fornøjelsens 

skyld en tur med toget om søndagen. Den nye jernbane blev også brugt til at fragte tungt 

gods. Det var både hurtigere og billigere end at sende det med hestevogn. 

HISTORIEN OM JERNBANER Jernbaner i Danmark side 1

Der blev i de næste år anlagt jernbaner overalt i landet. I alle byer ønskede man at jernbanen 

skulle komme. Det ville gøre det lettere for indbyggerne at rejse. Det ville også 

gøre, at der kom flere folk til byen for at handle, og fabrikker ville kunne sende deres varer 

med toget. 

Der blev ikke brugt maskiner, når en ny jernbanestrækning skulle laves. 

Alt foregik med håndkraft, når der skulle laves dæmninger eller graves gennem en bakke, 

når sveller skulle lægges og skinner skrues fast. Det var hårdt arbejde, men det gav 

brød på bordet i mange hjem. 


Lokomotivpersonale 

1870erne. 

De mange jernbaner, der forbandt byerne 

med resten af landet, var godt for landbruget. 

Nu kunne man få kød, mælk og smør frem til 

forbrugerne, mens det stadigt var friskt. 

Der opstod nye fabrikker mange steder. Nu 

kunne man sende sine varer med banen 

uden stort besvær. Danmark var ved at ændre 

sig fra et landbrugsland til et industrisamfund. 

Når den nye jernbane blev taget i brug, 

var der også arbejde til mange mennesker. 

Der skulle bruges lokomotivførere og 

togførere, men også personale på de 

mange stationer, der blev bygget. 

Jernbanebisser ca. 1910. 

Stationspersonale på 

Københavns station. 

Desuden var der 

brug for ledvogtere. 

En ledvogter skulle 

bo i et hus, der hvor 

en vej skar jernbanen. 

Ledvogteren 

skulle rulle bomme 

ned, hver gang der 

kom et tog. 


Sådan fungerer et damplokomotiv 

Der skal to mand til at køre et damplokomotiv. 

Fyrbøderen skal sørge for, at der hele tiden er damp nok i lokomotivets kedel, så toget kan 

køre. 

Lokomotivføreren skal starte og standse lokomotivet. Han skal overholde tiderne i køreplanen 

og se hvad signalerne langs jernbanen viser. 

Lokomotivfører og fyrbøder ved arbejdet, 1888. 

Fyrbøderen skovler kul ind i fyret. 

HISTORIEN OM JERNBANER Sådan fungerer et damplokomotiv side 4

Et damplokomotiv behøver kul og vand for at kunne køre. 

De fleste typer af lokomotiver har kul og vand med i en såkaldt tender, en vogn der er lige 

bag lokomotivet. 

Vandet fylder mest. Det er inde i tenderen. Kullet ligger ovenpå vognen. 

Vandet løber gennem et rør over i kedlen, hvor det opvarmes og bliver til damp. 

Først skal fyrbøderen skovle kullet ind gennem en luge ind i fyrkassen (1), hvor det skal 

brændes. Fyrkassen er omgivet af kedlen med en masse kedelrør (2), og vandet i den koger 

og bliver til damp. 

Damp fylder meget mere end vand. Det er dette damptryk, der får lokomotivet til at køre. 

Hvis der bliver for meget tryk inde i kedlen, lukkes der automatisk damp ud gennem sikkerheds-ventilen 

(3). 

Når lokomotivet skal køre, lukker lokomotivføreren op for dampen med regulatoren (4 og 5). 

Dampen går nu fra domen (6) ned til dampmaskinen, der er delt i glider (7) og cylinderen (8) 

Fra glideren ledes dampen skiftevis ind for og bag stemplet (9). Stemplet presses herved 

frem og tilbage i cylinderen. Stemplet skubber og trækker i gangtøjet (10), som også sidder 

fast på hjulene, og derved drejer hjulene rundt. 

Lokomotivet kører nu og kan trække mange vogne efter sig. 

HISTORIEN OM JERNBANER Sådan fungerer et damplokomotiv side 5

Jernbanernes storhedstid 

Omkring år 1922 var der 5000 kilometer jernbane i Danmark. I 2005 er der 2323 km. 

Næsten alle byer havde en jernbanestation, og folk, der boede på landet, skulle kun gå 

nogle få kilometer for at komme med toget. 

På sidebanerne mellem de små byer kørte man ikke så hurtigt. Det kunne næsten være 

lige så hurtigt at gå turen, for toget skulle jo stoppe ved de mange stationer. Her kunne 

folk stå på og af. 

HISTORIEN OM JERNBANER Jernbanernes storhedstid side 6

Turen tog lang tid, men 

man havde ikke så travlt 

den gang, og der var ikke 

andre muligheder, hvis 

man ville rejse. 

Mellem de store byer var 

det anderledes. De største 

lokomotiver kunne køre 

over 100 km/t, men som 

regel kørte togene 60 til 70 

km/t. 

Godsvogne på Københavns godsbanegård læsset med hø eller halm. 

Landstation ca. 1920. 

Toget tog også varer 

med. De blev anbragt i 

godsvogne. 

Det kunne være store 

kufferter, cykler og 

pakker, men det kunne 

også være fødevarer 

der skulle til eller 

fra den lille by. 

En tur fra Odense til København 

tog 4 timer og 25 minutter 

i år 1900. 

H. C. Andersen havde brugt 

3 dage på samme tur i 1819. 

I år 1900 var der næsten ingen 

biler, og alle landevejene 

var grusveje eller var belagt 

med brosten. 

Flyvemaskinen var først ved 

at blive udviklet. 

Alle troede, at fremtiden tilhørte 

jernbanerne. 

HISTORIEN OM JERNBANER Jernbanernes storhedstid side 7

Konkurrencen fra landevejstrafikken 

Man siger, at de største tekniske fremskridt sker, når der er krig. Så bruger de krigsførende 

lande store summer på at udvikle nyt krigsmateriel. Det skete også under 1. verdenskrig 

1914 til 1918. 

Flyvemaskinen, som før krigen kun var legetøj for opfindere, blev nu et farligt våben. 

Biler og lastbiler blev også udviklet meget for at gøre nytte i krigen. 

I 1920erne blev der bygget biler, 

lastbiler og busser, der var langt 

bedre end dem, man havde 

kendt før krigen. 

Mange steder i Danmark blev 

der nu oprettet busruter. Der var 

mange fordele ved busser frem 

for jernbaner. 

En bus kostede ikke så meget 

som et lokomotiv og vogne, og 

den skulle ikke bruge skinner. 

Der skulle kun én mand til at køre 

den, og det var billigere i løn. 

En bus kunne have stoppesteder tæt ved, hvor folk boede. Hvis man bad pænt om det, 

stoppede chaufføren måske lige, hvor man ville af. Det gjorde et tog ikke. 

Busruterne tog mange passagerer fra jernbanerne. Det gjorde, at jernbanerne ikke tjente 

så mange penge. Der blev lukket mange strækninger. 

Før 1. verdenskrig 1914-18 tog det lang tid at bygge en bil. En håndværker på en bilfabrik 

byggede hele bilen selv fra start til slut. 

Efter krigen indførte man samlebånd. Hver arbejder lavede kun en lille del som for eksempel 

at sætte lygter på. På den måde var det meget hurtigere at samle en bil, og den 

blev derfor meget billigere. 

Mange almindelige mennesker 

fik råd til at holde bil, og 

jernbanerne mistede igen passagerer. 

Meget gods blev nu kørt på 

lastbil. Så kunne kunden få 

godset helt frem til der, hvor 

det skulle bruges. 

Jernbanerne mistede igen 

kunder. 

Lastbil bygget af Triangelfabrikken 

i Odense. 

HISTORIEN OM JERNBANER Konkurrence fra landevejstrafikken side 8

Diesel 

I 1825 blev verdens første jernbane med persontrafik taget i brug. Det var i England mellem 

byerne Stockton og Darlington, en strækning på 12,5 km. 

Fra starten og mere end 100 år frem var damplokomotivet den mest brugte trækkraft. 

Man ville gerne finde andre måder at få lokomotiver til at køre på. 

Damplokomotivet var dyrt at køre med, for det brugte meget kul. 

Det var også dyrt i lønninger, for der skulle bruges to mand til at køre lokomotivet, og der 

gik også megen tid med at passe og reparere det. 

Fra 1920erne forsøgt man at erstatte damplokomotiver med motorlokomotiver. 

I 1930erne udviklede man de såkaldte diesel-elektriske lokomotiver. De virker på den 

måde, at motoren trækker en generator. Generatoren virker på samme måde som en cykeldymamo: 

Når den drejes rundt, laver den strøm. Strømmen trækker nogle el-motorer, 

som sidder ved lokomotivets hjul og får toget til at køre. 

DSB havde nogle få diesellokomotiver før 2. verdenskrig. Et af dem står på museet. 

Det hedder MX 132. 

MY 1101 som fabriksny i 1954 

Men i 1954 gik det for alvor i gang. DSB fik 5 MY-lokomotiver. De var tegnet i USA og 

bygget i Sverige. De var en meget stor succes. De var stærke, hurtige og billige at køre 

med. 

HISTORIEN OM JERNBANER Diesel side 9

MY med personvogne i Roskilde,1983. 

I de næste 10 år blev næsten alle damplokomotiver i Danmark skiftet ud med diesellokomotiver. 

Damplokomotiverne blev skrottet. 

HISTORIEN OM JERNBANER Diesel side 10

ELEKTRIFICERING 

I Sverige og Norge er der store floder med masser af vand. Mange steder er der bygget 

vandkraftværker, der laver strøm. Vandet trækker generatorer, der laver strøm. Det er en 

billig måde at få elektricitet på. Derfor har man der i mange år haft lokomotiver, der kører 

på strøm. 

Strømmen får lokomotivet fra en ledning, der hænger over skinnerne. Det hedder en køreledning. 

Lokomotivet har en strømaftager (pantograf) på taget. Den når op til køreledningen, 

og strømmen kan løbe ned til elmotorerne. 

I Danmark er strøm meget dyrere at lave. Det laves på elværker, som skal bruge kul eller 

gas til fremstillingen. 

Folketinget besluttede i 1979, at togene på nogle af de længere strækninger skulle køre 

med elektricitet. Man mente, at det ikke forurenede så meget som diesel, og at det ville 

være billigere at køre med. 

Det har nu vist sig ikke at være rigtigt, så man kan mange steder (f.eks. på Odense Station) 

se både diesel- og el-lokomotiver. 

I Danmark er der 25.000 volt vekselstrøm 

i køre-ledningen. Det er farligt 

bare at komme i nærheden af ledningen. 

Strømmen kan springe ca. 50 

centimeter igennem luften, og hvis 

man får den igennem sig, bliver man 

dræbt øjeblikkeligt. 

IC 3 kører på diesel. 

IR 4 kører på elektricitet 

HISTORIEN OM JERNBANER Elektrificering side 11

Alle S-tog i København kører på elektricitet, dog kun 1500 volt jævnstrøm. 

S-tog fra 1996. 

HISTORIEN OM JERNBANER Elektrificering side 12

FÆRGER 

Den faste jernbaneforbindelse over Storebælt blev taget i brug i 1997. Forbindelsen 

består af en bro fra Fyn til Sprogø og en tunnel fra Sprogø til Sjælland. 

Før 1997 måtte man sejle med færge, når man skulle fra Fyn til Sjælland. Selve 

færgeturen tog i 1997 ca. en time; mens togturen via bro og tunnel tager omkring 

10 minutter. 

Storebæltsfærge til togvogne. 

Ruten med de særlige færger med jernbanespor, 

som kunne føre togvogne 

over Storebælt fra Korsør til Nyborg, 

blev oprettet i 1883. Da bilerne begyndte 

at komme frem efter år 1900, skulle de i 

begyndelsen sejles over Storebælt på 

de samme færger som togvognene; men 

efterhånden, som der kom flere og flere 

biler, blev DSB nødt til at indsætte særlige 

bilfærger. I 1957 åbnedes endda en 

særlig rute for bilfærger mellem Halsskov 

på Sjælland og Knudshoved på 

Fyn. Ruten blev nedlagt, da bilbroen 

blev åbnet i 1998. 

Der var mange andre færgeruter i Danmark. 

En stor del af dem er i dag afløst 

af broer. 

Togfærge, der også blev brugt til overførsel af 

biler. 

HISTORIEN OM JERNBANER Færger side 13

Der er ingen gamle færger på museum i Danmark. Færger er for store og for dyre 

at vedligeholde, så i stedet har man modeller af færgerne. De har deres eget rum 

på museet. 

Damesalonen for færgen Prins Christian fra 1903 er genopbygget på museet. 

HISTORIEN OM JERNBANER Færger side 14

ISBRYDERE 

Med mange års mellemrum får vi isvinter i Danmark. Så kommer der et tykt lag is 

på fjorde og bælter, og man kan gå fra ø til ø. 

I dag er der broer mellem de største øer, men førhen sejlede der færger. 

Hvis det blev så koldt, at færgerne ikke kunne komme igennem isen, måtte man 

bruge isbrydere. 

De havde meget stærke maskiner, så de kunne skubbe sig gennem is, og de var 

lavet så solide, at isen ikke kunne lave buler i dem. 

Isbryderen ”Holger Danske” er for længst hugget op, men der er en model af den 

i færgerummet på museet. Den blev mest brugt på Storebælt. 

Isbryderfærgen Jylland fra 1894 i funktion på Storebælt i 1929. 

HISTORIEN OM JERNBANER Isbrydere side 15

KONGEVOGNE 

Når dronning Margrethe skal rundt i landet, tager hun tit toget. Hun har sin egen vogn, 

som hedder kongevognen. Den er indrettet med stuer, et lille køkken og soveværelser. 

På museet står tre kongevogne, som ikke er i brug mere. 

Den ældste er fra 1871. Den blev mest brugt til at køre kongefamilien og dens sommergæster 

fra København og op til deres ”sommerhus” Fredensborg i Nordsjælland. 

Kongevogn 1. 

Den næste kongevogn er fra 1900 og var meget moderne, dengang den var ny. Den har 

været mange steder i Europa med de kongelige. 

Kongevogn 2 med Frederik VIII og Dronning Louise på vej til kongetoget. 

HISTORIEN OM JERNBANER Kongevogne side 16

Den tredje vogn er bygget i 1937 og moderniseret siden. Den kom på Jernbanemuseet 

i 2001, da Dronning Margrethe fik en ny, fordi den gamle ikke mere kunne 

godkendes til at køre i udlandet. 

Her ses Kong Frederik IX. og dronning Ingrid med deres datter prinsesse Benedikte, 

der skal på kostskole i England i 1957. 

HISTORIEN OM JERNBANER Kongevogne side 17

SOVE- OG SPISEVOGNE 

I 1960erne begyndte det at blive almindeligt for danskere at flyve, når man skulle på ferie 

i udlandet. 

Før den tid tog man toget, og en tur sydpå kunne tage flere dage. Derfor skulle der være 

mulighed for at sove og spise i toget. 

Wagons-Lits, et belgisk selskab, havde 

vogne til dette formål, og de kørte også 

i Danmark. Vognene var malet blå. 

DSBs vogne var brune. 

Sovevogne var delt op i små rum. I 

hvert rum var der senge og en lille 

håndvask. 

Sovekupe på 3. Klasse med plads til 3 

personer. 

Spisevognen var indrettet 

som en god restaurant 

med tjenere i 

uniform. 

I det lille køkken i enden 

af vognen kunne 

kokken lave mange 

gode retter. 

På museet står en blå 

spisevogn fra Wagons-Lits. 

HISTORIEN OM JERNBANER Sove– og spisevogne side 18

VIL DU VIDE MERE? 



På dit skolebibliotek vil der være bøger om jernbaner. Mange af dem vil 

du kunne finde under decimalnummeret for jernbaner: 65.84. 



Hvis du ikke kan finde det, du søger på dit skolebibliotek, kan du prøve 

kommunens bibliotek, hvor der findes mange bøger om emnet. Der kan 

også skaffes bøger hjem fra andre biblioteker. Men det kan ikke ske fra 

den ene dag til den anden, så det er vigtigt at være i god tid. 


mange oplysninger i trebindsværket redigeret af Poul Thestrup: På 

sporet 1847-1997, udgivet af jernbanemuseet i 1997. Der findes også et 

overskueligt hæfte på 17 sider, skrevet af Kjartan Simonsen: Jernbanerne 

- og deres historie, udgivet af Jernbanemuseet, 1988. 

De mange jernbanestrækninger rundt om i landet er beskrevet i en serie 

bøger skrevet af Niels Jensen. Mange af bøgerne er udgivet af Clausens 

Jernbanebibliotek eller Aschehoug, f.eks. Kort og godt om danske jernbaner. 

Hvis du vil se, had der er skrevet om en bestemt strækning i Danmark, 

kan du se i bibliografien skrevet af Jeppe Hansen: Danmarks Jernbanestrækninger, 

fra 1999. 

På internettet kan der findes mange oplysninger om jernbaner. Se f.eks. 

Banedanmarks hjemmeside www.bane.dk under menuen ”Om jernbanen”, 

hvor der både er jernbanehistorie, kort over nutidens jernbaner og 

jernbaner i tal. Se også DSBs hjemmeside www.dsb.dk. Find ”Om DSB”. 

Her kan du under forskellige menupunkter finde en masse oplysninger om 

tog. Klik f.eks. på ”Skole– og studiemateriale” og find bl.a. ”Historien om 

DSB” og ”Milepæle i jernbanens historie”. 


www.jernbanen.dk. - Søg selv videre med f.eks. Google. Vær forberedt på, 

at oplysningerne er spredte, svære at finde, mange gange mest for eksperter 

og i visse tilfælde fulde af fejl. Mange sider har gode billeder af lokomotiver, 

stationer og strækninger. 




Gerne i god tid, så vi kan nå at finde de rigtige svar. 

HISTORIEN OM JERNBANER Vil du vide mere side 19






SKAL DU SKRIVE OPGAVE OG VIL VIDE MERE? 



På dit skolebibliotek vil der være bøger om jernbaner. Mange af dem vil du 

kunne finde under decimalnummeret for jernbaner: 65.84. 



Hvis du ikke kan finde det, du søger på dit skolebibliotek, kan du prøve kommunens 

bibliotek, hvor der findes mange bøger om emnet. Der kan også 

skaffes bøger hjem fra andre biblioteker. Men det kan ikke ske fra den ene 

dag til den anden, så det er vigtigt at være i god tid. 


mange oplysninger i trebindsværket redigeret af Poul Thestrup: På sporet 

1847-1997, udgivet af jernbanemuseet i 1997. Der findes også et overskueligt 

hæfte på 17 sider, skrevet af Kjartan Simonsen: Jernbanerne - og deres 

historie, udgivet af Jernbanemuseet, 1988. 

De mange jernbanestrækninger rundt om i landet er beskrevet i en serie bøger 

skrevet af Niels Jensen. Mange af bøgerne er udgivet af Clausens Jernbanebibliotek 

eller Aschehoug, f.eks. Kort og godt om danske jernbaner. 

Hvis du vil se, had der er skrevet om en bestemt strækning i Danmark, kan 

du se i bibliografien skrevet af Jeppe Hansen: Danmarks Jernbanestrækninger, 

fra 1999. 

På internettet kan der findes mange oplysninger om jernbaner. Se f.eks. Banedanmarks 

hjemmeside www.bane.dk under menuen ”Om jernbanen”, hvor 

der både er jernbanehistorie, kort over nutidens jernbaner og jernbaner i tal. 

Se også DSBs hjemmeside www.dsb.dk. Find ”Om DSB”. Her kan du under 

forskellige menupunkter finde en masse oplysninger om tog. Klik f.eks. på 

”Skole– og studiemateriale” og find bl.a. ”Historien om DSB” og ”Milepæle i 

jernbanens historie”. 


www.jernbanen.dk. - Søg selv videre med f.eks. Google. Vær forberedt på, at 

oplysningerne er spredte, svære at finde, mange gange mest for eksperter og 

i visse tilfælde fulde af fejl. Mange sider har gode billeder af lokomotiver, stationer 

og strækninger. 




Gerne i god tid, så vi kan nå at finde de rigtige svar.

Lærerens materiale - Danmarks Jernbanemuseum

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Lærerens materiale - Danmarks Jernbanemuseum

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?