3 - Dansk Orienterings-Forbund

do.f.dk

3 - Dansk Orienterings-Forbund

Orientering

O-pOsten · 57. årgang · nr. 3 · august 2008 · MagasIn FOr Dansk OrIenterIngs-FOrbunD

Tema 1:

MelleMdistancen

hvaD kan Denne her DIscIplIn?

hvOrDan er Den unIk? hvaD vIl DOF

MeD Den – Og hvOrDan skal Den

OptIMeres I FreMtIDen?

Tema 2:

junior WM

eMMa klIngenberg blev Den

yngste junIOrverDensMester

nOgensInDe! stOr repOrtage

Fra MeDaljeFesten I götebOrg


2

LEdEr

En fantastisk

orienteringsfest

Af Helge SøgAArd, formAnd

Sommeren har budt på en fantastisk

orienteringsfest med flotte resultater

af vores landshold, der løb for de

danske farver ved JWOC i Göteborg

og WOC i Tjekkiet.

Stemningen, i det som blev kaldt danskersvinget

ved opløbet til sprinten

ved Junior-VM i Gøteborg, var ubeskrivelig,

da det stod klart, at Emma

Klingenberg vandt guld med selskab

på podiet af Zenia Mogensen, som

scorede en flot 5. plads. En placering

som samme dag på fornem vis blev

suppleret af en bronzemedalje til

Søren Bobach.

Og festen fortsatte resten af ugen

med endnu flere medaljer af sølv

og bronze. Ingen tvivl om at vores

juniorlandshold er orienteret mod

fremtiden.

Få uger efter var seniorlandsholdet

i ilden ved WOC i Tjekkiet, hvor specielt

flotte resultater fra Signe Søes

satte fokus på dansk orientering.

Først med en 7. plads ved sprinten,

efterfulgt af en fantastisk 5. plads på

langdistancen. - Imponerende!

Hermed et stort TILLYKKE til alle, der

løber på vores landshold og en stor

TAK til alle jer, der arbejder omkring

landsholdene. Det har været en fornøjelse

at være blandt de rød/hvide

på stævnepladserne.

breDDepOlItIk

Umiddelbart før sommerferien

vedtog HB den nye breddepolitik.

Formuleret gennem en frugtbar dialog

med klubberne over hele landet.

En breddepolitik gør det ikke alene,

for kun gennem et solidt afsæt i

klubberne og en fortsat aktiv indsats

af ildsjæle rundt om i landet, kan det

lykkes at skabe yderligere fokus og

tilgang til vores idræt.

Breddepolitikken lægger op til at

skabe de overordnede rammer for

breddearbejdet, men det praktiske

skal ske i samspil mellem klubber

og aktive folk, hvis hjerte banker for

BREDDE og BØRN&UNGE projekter.

Men vi skal være vågne for nye

måder at ”løbe” orienteringsløb på.

Eksempelvis på MTB-cykel, som

en bysprint eller en helt ny disciplin:

Walking-O: Et koncept udtænkt af

Christian Ingerslev Overvad fra OK

PAN ved et af breddedialogmøderne.

For ganske mange er det en overvindelse

at forlade kendte skovveje og

afmærkede ruter. Hvorfor tilbyder vi

ikke baner til dem der bare vil gå en

tur? Tilføj en enkelt ny dimension i

form af en ultralet gå-o-bane, og måske

har vi et nyt potentielt medlem,

som herved på egne præmisser har

prøvet orienteringsidrætten.

MelleMDIstancen

Konceptet omkring Walking-O kan

være en eye-opener i retning af at

gøre vores idræt tilgængelig for

mange. Her har også mellemdistancen,

et af temaerne i det her

nummer, også en vigtig mission. Jeg

vover påstanden om at rigtigt mange

af vore medlemmer, som vi måske

ikke ser så tit i skoven, er en målgruppe

for mellemdistancen. Korte

baner med mange poster er for de

fleste langt sjovere end en endeløs

langdistance, hvor man tilmed et totalt

”smadret”, hvis man overhovedet

evner at gennemføre.

For medier og tilskuere er mellemdistancen

også oplagt. Med fart,

tempo og en hurtig afvikling med

tætte og spændende resultater,

indeholder mellemdistancen alle de

elementer, der skal til for at gøre

vores idræt attraktiv og synlig for

langt de fleste.

DOF’s OrganIsatIOn

Med ansættelsen af en direktør for

DOF har vi taget et vigtigt skridt i

retning af at sikre en professionel

organisation. Vi har ønsket at tydeliggøre

referencelinjerne i organisation

– men vigtigst er, at vi har truffet

beslutning om at samle den ansatte

organisation i Idrættens Hus. Hermed

har vi skabt rammerne for at opnå

en synergi og en ukompliceret daglig

dialog mellem vores ansatte, så de

kan føle sig som et team.

Vi har med andre ord ønsket at gøre

DOF mere attraktiv som arbejdsgiver.

Og dét kan der kun komme noget

godt ud af.

Go’ efterårssæson og på gensyn på

stævnepladserne.


Orientering

3/2008

57.årgang

ISSN 1901-3825

ISSN 1901-3833 (on-line udgave)

Officielt medlemsmagasin for

Dansk Orienterings-Forbund

Redaktion

Nana Toft, ansvarshavende

nana@udsagn.dk

Søren Larsen

Trine Midtgaard

Kell Sønnichsen

Karl Kristian Terkelsen

Ekspedition

Bladet sendes portofrit til alle aktive

medlemmer af klubber under Dansk

Orienterings-Forbund. Adresserne hentes

i o-service. Husk at sætte x i feltet for

bladet. Som medlem skal du selv eller via

din klubadministrator holde dine adresseoplysninger

opdaterede.

Et årsabonnement kan tegnes for

kr. 200,- ved henvendelse til:

Sekretariatet

Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20

2605 Brøndby

+45 4196 9376

dof@do-f.dk

Annoncer

Kontakt sekretariatet.

Deadline for indlevering af stof

4/2008: 15. oktober

Ansvar

Redaktionen påtager sig intet ansvar for

uopfordret materiale. Redaktionen forbeholder

sig ret til at afvise, forkorte og

redigere indlæg og artikler, der optages

i bladet. Synspunkter, fremført af de enkelte

skribenter, deles ikke nødvendigvis

af forbundet eller redaktionen.

Layout og tryk

Synergi

Oplag

4.900 stk.

Forsidebillede

Tutzon

Leder 2

Lige på 4

Vox pop 18

Opslagstavlen 25

Underskoven – Vinderne fra Den Forkerte Ende 26

Vox pop 29

Eftersnak 30

TEMA 1 – MELLEMDisTAncE 6

Fra grim ælling til smuk svane 6

Hverdagsmellem 8

Hjulben 10

Bobach og bobach – løberen og banelæggeren 12

Kort fra JWOc 2008 14

Danmark fokuserer ikke på... 16

Lad os gøre som Hc. Andersen 17

TEMA 2 – JUniOR VM 20

Portræt af Emma Klingenberg 22

Emmas kort og vejvalg 24

Redaktøren

Så dumpede der

endnu et blad ind

af brevsprækken –

forhåbentlig fyldt

med gode historier.

Vi har i hvert fald

forsøgt at hente historier hjem

fra nær og fjern. Magasinet er

lidt anderledes denne her gang;

vi har to mindre temaer. Både

Junior-VM og mellemdistancen

følte vi, vi burde skrive om – lige

nu. For der er gode historier i

begge temaer.

Så kan jeg fortælle, at vi har fået

en ny redaktion. Velkommen til

KK, Søren, Trine – og Kell. Vi

glæder os til at fortælle dig gode

historier fra hele orienteringsverdenen.

Og så håber vi alle nyder den

gode sommer!

Glæd dig til næste gang – hvor vi

tager fat på eliten.

God læselyst.

Nana Toft

IndhOLd

3


4

LIGE PÅ

Nye profiler

og roller på vej…

Af Kim folmAnn JørgenSen,

Svendborg oK, næSTformAnd dof.

foTo: Preben SCHmidT

I skrivende stund er stillingerne som

direktør og breddekonsulent ikke

besat. Men det kunne være fornuftigt

at bruge et par linier på perspektivet

for disse ansætter alligevel.

Oprindeligt havde forbundet alene

en enkelt person ansat som kontorhjælp.

Det var Inge Nielsen, nu

Madsen, der gennem en menneskealder

opbyggede et solidt grundlag for

forbundets administration. Senere

kom kortkonsulenten til. Det skete

i en tid, hvor forbundet stod for

udgivelse af først særtryk og senere

orienteringskortene og havde store

indtægter herfra.

Omkring landsholdet voksede først

landstrænerstillingen frem og senere,

da vi var kommet ind i varmen ved

Team Danmark, kom også en stilling

som sportschef samt en række gruppetrænere

og andre hjælpefunktioner

til, godt hjulpet på vej af tilskud fra

Team Danmark.

Vi er et forbund, der nyder Dansk

Idræts-Forbunds tillid. Derfor var det

naturligt at vi fra starten var med, da

breddekonsulentordningen blev en

mulighed. Og endelig lykkedes det

at realisere en gammel drøm – og få

ansat egentlig generalsekretær for

nu 3 år siden.

ny uDvIklIng

Efter en periode med stor stabilitet

omkring forbundets ansatte, som

Inge Nielsen, Søren Nielsen og

Karl Kristian Terkelsen er der en ny

udvikling på vej. Den ses også på

det øvrige arbejdsmarked. En langt

større mobilitet.

Det betyder på den anden side også,

at udskiftningen i staben af ansatte

må forventes at blive hyppigere

fremover. Hver gang der kommer nye

kræfter til skubbes der til udviklingen,

men ubetinget godt er det ikke,

da der ved hvert skifte tabes: Opsamlet

viden, kompetence, netværksdannelse

og virksomhedskultur.

For hovedbestyrelsen og fagudvalg

er de hyppige skift tidrøvende, idet

der hver gang skal bruges kræfter på

stillingsopslag, stillingsbeskrivelser,

samtaler og afventes oplæring.

hvOrFOr Den uDvIklIng

Den voksende stab af ansatte på

hel- eller deltid er ikke et isoleret

fænomen i dansk orientering. Det er

en udvikling, som sker i alle dele af

dansk idræt.

Udviklingen er gjort mulig af den

generelle økonomiske vækst i

vores samfund, men især væksten i

tipsmidlerne og væksten i de penge

vi bruger på oplevelser har været

afgørende. Når vi har fået tag over

hoved, mad på bordet og tøj på kroppen,

skal vi ikke kede os. Derfor er

der ”salg” i gode oplevelser. Og hertil

hører orienteringsidrætten i høj grad.

plaDs tIl at ansætte

IlDsjæle

For vores – trods alt lille organisation

– betyder en stab af ansatte

muligheden for en aflastning af de

frivillige. Mange tilbagevendende

driftsopgaver kan nu placeres her

med en forventning om at blive løst

indenfor faste tidsrammer.

Men det er farligt, hvis vi alene ser

de ansatte i den rolle. Ingen tager et

job i Dansk Orienterings-Forbund for

pengenes skyld. Det er lønnen og de

øvrige ansættelsesvilkår trods alt for

beskedne til.

Derfor må udgangspunktet være,

at vi som forbund forstår at skabe

attraktive rammer for vore ansatte,

ellers sikre vi os ikke de bedste

medarbejdere i en hård konkurrencesituation

på det danske arbejdsmarked.

Vi skal indstille os på at

de ansatte fremtidig i endnu højere

grad end tidligere har løsningsforslag

klar, og at de blander sig i debatten.

De er ildsjæle som os andre. Men

ikke helt på lige fod, idet der er den

væsentlige undtagelse, at de ansatte

kun har taleret, men ikke stemmeret.

Denne balance er både principiel og

vigtig. For uden ret til at ydre sig i


debatten, får vi ikke fat i ansatte, der

også besidder og kan fastholde den

ønskede ildsjæl.

ny rOller

Med to fuldtidsstillinger ledige som henholdsvis

direktør og breddekonsulent har

det været vigtigt for hovedbestyrelsen at

tænke sig godt om.

Resultatet er blevet, at vi nu tager endnu

et skridt i retning af en daglig ledelsesstruktur,

som vi kender den fra en sund

privat virksomhed og fra moderne offentlige

virksomheder.

Vi vil have en direktør, der fungere som

en sådan. Det betyder at hovedbestyrelsen

og fagudvalg fremover skal indtage

en anden rolle. Hovedbestyrelsen skal

endnu tydeligere optræde i rollen som en

bestyrelse, der udstikker kursen og opstiller

målene for forbundets aktiviteter,

men i højere grad overlade de administrative

rutiner, og driften til de ansatte.

En alt afgørende krav til den nye direktør

bliver at skabe engagerende rammer og

vilkår for ikke blot de få andre fastansatte,

men også for en lang frivillige

ulønnede medarbejdere, som påtager

sig mindre veldefinerede opgaver. Det vil

kunne ske gennem skriftlige aftaler, og

med en skattefri omkostningsdækning

i stedet for løn indenfor rammerne af

Idrætscirkulæret. Princippet herfor vil

kunne kaldes ”MIAFA” – Mange I Arbejde

Få Ansatte. Som orienteringsløbere er vi

”oplært” til at løse veldefinerede fælles

opgaver, der skal blot udstikkes klare

rammer herfor. Det er uanset om det

drejer sig om afviklingen af et større

mesterskab, et korttegningsprojekt eller

noget helt andet. Den nye direktør skal i

bogstaveligste forstand få ildsjælene til

at flamme.

hvOr skal vI hen ?

LIGE PÅ

Som orienteringsløbere ligger det os

dybt i rygraden, at vi er os bevidste

omkring kursen mod næste post – vi ved

altid, hvor vi vil hen! Men med en stadig

hurtige udvikling, integration af MTBorientering,

ny teknologi til korttegning,

GPS’er o.s.v. er det ikke sikkert, at vi er

helt enige om placeringen af de næste

poster. Derfor har Hovedbestyrelsen

også igangsat en strategiproces, som

skal forløbe i perioden frem til næste

repræsentantskabsmøde i marts 2009.

Meningen hermed er netop at skabe en

fælles forståelse omkring den fortsatte

udvikling af vor idræt? Hvordan skal

vi prioritere vore knappe ressourcer?

Hvordan udnytter vi de nye teknologiske

muligheder?`o.s.v.. Alt sammen beslutninger,

som i sidste ende afgøres af

repræsentantskabet, altså klubberne i

Dansk Orienterings-Forbund.

Også her er der forventninger til at en ny

direktør og de øvrige ansatte blander sig

i debatten og deltager aktivt i udformingen

af, hvad der er tiltænkt at være de

kommende års fælles arbejdsgrundlag.

I en decentral organisation, hvor mange

træffer beslutninger uafhængigt af hinanden

og uden centralistisk styring, er det

uhyre vigtigt med en sådan fælles strategidebat

– så der er klarhed omkring,

hvor de næste poster er.

Når man arbejder som ildsjæl, vil de

fleste også gerne have opstillet nogle

klare præmisser og rammer for det

frivillige arbejde, samtidig skal der være

højt til himlen og mulighed for selv at øve

indflydelse på det endelige resultat.

Det er netop denne balanceagt, som

det er nødvendigt at finde, uanset om

ildsjælen modtager løn eller ej.

5


6

Kongedisciplinen. ikke

lige ordet man bruger

om mellem distance. Det

en disci plin, der ikke er

særlig meget hæder eller

hyldest i – i hvert fald

ikke i Danmark. Alligevel

er det den, de fleste

tyr til, når de løber til

hverdag.

Men hvad kan denne her

disciplin? Hvordan er

den unik? Hvad vil DOF

med den – og hvordan

skal den optimeres i

fremtiden?


Fra grim ælling

til smuk svane

Preben Schmidt tegner her et historisk rids fra tiden,

hvor den klassiske distance var det eneste, der var værd

at tale om. Men mellemdistancen er langt mere end

en halv lang og langt fra ”en blød mellemvare”, som

Preben Schmidt udtrykker det.

TeKST og foTo Preben SCHmidT

Jeg er vokset op i en tid, hvor den

klassiske distance var det eneste,

der var værd at tale om. Orientering

skulle være hårdt, langt, tungt og

svært.

I mine scrapbøger kan jeg finde

mange kort med datidens baner.

Det er ofte GI kort eller særtryk i to

farver i målestoksforholdet 1:25.000

eller helt undtagelsesvis 1:20.000.

En almindelig bane til ”Ældre Junior”

er på 10-12 km og har syv-ni poster.

Heldigvis kom der nytegnede orienteringskort,

og heldigvis har vi i dag

en vifte af discipliner, som på hver

deres måde fremhæver de forskellige

tekniske momenter i orientering.

kOrt blev tIl MelleM

Nybruddet kommer med indførelsen

af disciplinen: ”Kortdistance”.

I be gyndelsen er det vel nærmest

en afkortet klassisk distance, da

disciplinen ”Mellem” først finder sin

egen form og profil lidt senere.

Udviklingen kommer udefra. Første

gang ”Kortdistance” er på VM-programmet

er ved WOC i Tjekkoslovakiet

i 1991. Ved WOC i 2001 i

Tampere, Finland, fortsætter udvik-

l ingen i retning af kortere distancer

– sprintdisciplinen kommer på programmet.

Men det er først ved WOC 2003 i

Schweiz, at brikkerne falder endeligt

på plads. Fra det tidspunkt har

programmet indeholdt de fire nuværende

internationale mesterskabsdiscipliner:

Sprint, Mellem, Lang og

Stafet.

I Danmark bliver kortdistance indført

som godkendt DIF-mesterskab i

1996, og fra 2003 følger DOF den

internationale udvikling og kortdistancen

afløses af mellemdistancen.

Udviklingen har siden vist, at rigtig

mange motionister også synes, at

netop dét mesterskab er sjovt at

deltage i. Antallet af deltagere til

DM Mellem har de senere år været

stærkt stigende.

Mere enD halv lang

Med indførelsen af DM Mellem, var

det ikke bare navnet, der faldt på

plads. Også den særlige tekniske

profil på disciplinen blev tydeligere.

Det kulminerede ved WOC 2006 i

Danmark, hvor valg af terræn og

banelægningen til de fire discipliner

fik stor ros. En ros der fremhævede,

at det var lykkedes at få særkendet

og forskelligheden i de fire discipliner

til at træde tydeligt frem.

For dét der måske lidt ureflekteret

startede som en ”grim ælling” – en

”halv lang” – er på vej til at blive en

smuk svane. En disciplin der sætter

teknisk finorientering i højsædet.

Nu mangler vi kun at få gjort mellem-

distancen til en respekteret hverdags

-disciplin. Men det er en helt anden

historie.

Profilen på mellem

Mellemdistancen er en disciplin,

der er kendetegnet ved teknisk

orientering. Den afvikles i et

ubebygget område (mest i skov)

med mange detaljer, hvor dét at

løbe lige i posterne i sig selv er

en udfordring. Mellemdistancen

stiller krav om koncentreret kortlæsning

hele vejen og indeholder

hyppige retningsskift i fraløbet

fra posterne. Et element af

vejvalgsorientering er vigtigt for

mellemdistancen, men bør ikke

ske på bekostning af den tekniske

krævende finorientering. Hvert

vejvalg bør i sig selv indeholde

krævende finorientering. Banen

skal lægge op til skift i løbetempo

med delstræk, der går gennem

forskellige typer af vegetation.

Uautoriseret oversættelse fra engelsk.

Af Preben Schmidt.

KILDE: IOF

TEMA 1

MELLEMDISTANCEN

7


8

Af Preben SCHmidT

foTo: TuTzon

Hverdagsmellem

Peter på 8 år, Mette på 12 år og

deres far, Jens på 36 år sidder ved

morgenbordet og drøfter dagens

program, mens mor Lise på 34 år

lytter til.

Der er udsigt til lidt regn, og det er

”Mellemdag”. I aften er det Kolding

OK, der står for stævnet, og det sker

i deres nærskov, Marielund,

ved klublokalet.

Der er start fra kl. 17.30, men kun

Peter og Lise er tilmeldt, og de har

betalt. Det gjorde de allerede ved

Hverdagsmellem

skal have et fast koncept for alle kredse med:

• Fælles indbydelse for hver serie.

• Put & Run indenfor samme faste

tidsramme.

• Samme ugedag.

• Stævneoplevelser.

• Fem baner.

• Kan laves og afvikles af tre-fem

personer.

• Korte afstande.

• Afløser ugens træningsløb.

”Hverdagsmellem”... – en vision ja, men følg her Preben

Schmidt i hans lille fremtidsvision om mellemdistancen.

Hvorfor skulle den ikke blive til virkelighed?

start af hele serien på ”Hverdagsmellem

i Syd”. Herved fik de muligheden

for at opnå en noget lavere

pris pr. gang: Et klippekort med seks

hverdagstævner for fiire stævners

pris. Et klippekort som gælder til

alle seriens hverdagsstævner i det

sene forår, hvor mulighederne for at

komme i de store skove er begrænsede

af hensynet til yngletiden.

Mette har nået at forhåndstilmelde

sig via O-service i fredags. Det betyder,

at hun skal betale normalprisen

for børn på 40 kroner, mens Jens,

der kommer på dagen, må bøde med

en normalpris på kr. 50 kroner for

voksne og et tillæg på 25 kroner,

• Afløser ikke ugens løbetræning

eller ungdomstræning i egen klub.

• Startafgift der tilgodeser dem,

der planlægger og er medlemmer.

• Korte tekniske baner med mange

poster.

• Mange flere nærskove bliver

egnede.

• Planudvalget fastlægger konceptet.

• Kredsudvalget er daglig stævnekoordinator.

som gælder for deltagere, der kommer

på dagen, eller som endnu ikke

er medlem af en orienteringsklub.

Mette skal til kor, så familien kan

først tage af sted kl. 17.00. Det

betyd er ikke noget, for seneste start

er kl. 18.30, og der benyttes Put &

Run.

klubhuset, kOlDIng

Jørn og Flemming mødes i klubhuset

kl. 13.00. De er begge på efterløn

og tager gerne en tørn med at sætte

posterne i skoven. Der benyttes de

nyeste skærme og stativer med kredsens

EMIT postenheder for at sikre

det rigtige stævnepræg.

Der skal bruges mange poster i skoven,

men på et forholdsvis lille område,

da det er disciplinen ”Mellem”,

der løbes. Når de er færdige i skoven,

skal de fortsætte med at sætte

mål og start op. Også her er der

gjort noget ud af tingene. Start- og

målbanner, telte, og afmærkning er,

samt et startur, der sikrer, at der

bliver mindst 30 sekunder mellem

hver start.

Kl. 16.30 er alt på plads i skoven, så

Jørn og Flemming kan hjælpe Nana

med at få orden på kort, IT og Petra

med at få det kombinerede stævnekontor

og kiosken sat op. Nana er


anelægger og stævneleder, men

står også for kontakt til hjemmesiden,

tilmeldinger, startlisten over

de forhåndstilmeldte samt senere

– resultaterne og økonomien.

Under afviklingen er hun på stævnekontoret

i klublokalet, men det er

Petra og hendes datter, der står for

kiosksalget.

Kl. 16.30 kommer Søren. Han er fra

naboklubben og er både stævne- og

banekontrollør. Han starter med at

lave et kontrolløb på alle poster og

hjælper under stævnet Nana, Jørn og

Flemming med få det hele til at glide.

stævnet

Familien Hansen fra Fåborg ankommer

kl. 17.45. De har alle klædt om

hjemmefra bortset fra Mette, som

de samlede op ved skolen, fordi hun

skulle til korsang. Hun klarer omklædningen

ved bilen.

Peter og Lise er klar og tager direkte

til start. Det er en afmærket rute på

450 meter.

De løber først Peters bane sammen.

Det er den hvide, lette bane på 2,2

km, men med hele 16 poster. Det er

vigtigt for Lise, at Peter får en god

oplevelse hver gang, og stævnerne

med ”hverdagsmellem” er en utrolig

TEMA 1

Sover vi ? mellemdistance – knivskarpe retningsskift

god mulighed for at træne den tekniske

side af orienteringen.

Arrangørerne har ingen problemer

med at give hende et ”skyggekort”,

og at hun efter hjemkomsten kan tage

sin egen bane, der er på 3,9 km med

20 poster og i sværhedsgraden sort.

Det er i øvrigt helt frivilligt, hvilken af

de fem baner man stiller op på, for

der er ingen præmier ved det enkelte

stævne. Vil man være med i den

gennemgående rangliste for serien,

må man dog melde sig til på samme

bane, i hvert fald fire gange, da de

bedste fire løb tæller her.

Vinderen af hver rangliste får et gratis

klippekort til næste halve sæson,

mens alle børn og unge, der har

gennemført mindst fem gange i en

serie og har opfyldt nogle helt enkle

krav, kan opnå forbundets særlige

”teknikkermedalje” først i bronze og i

senere serier i sølv og guld.

hjeMMe veD pc’eren

Vel hjemme i Faaborg, og efter et

hurtigt bad, kan familien samles

til hygge med at kikke på kortet,

banerne og på nettet – resultaterne.

Der var 175 i skoven, og det var en

fed oplevelse at løbe så meget på

tværs i en åben skov med mange

bakker.

På næste torsdag er der faktisk to

muligheder for ”hverdagsmellem”

i Sydkredsen. For at sikre nærhed

udbydes der over foråret 10 stævner

med ”hverdagsmellem” fordelt

på seks torsdage. Heraf tre ligger

i trekantsområdet mens øvrige er

placeret med to mod vest, to mod

syd og tre mod øst på Fyn.

Det betyder, at vores Faaborg-familie

på næste torsdag kan vælge at løbe

hjemme på Fyn eller tage en noget

længere tur til Vrøgum klitplantage

for at prøve kræfter med den teknisk

krævende klitorientering.

En tredje mulighed denne torsdag er

at tage mod nordvest op til Horsens,

hvor Nordkredsen har placeret et

”torsdagsmellem”, som indgår i

deres serie her i det det sene forår.

kOlDIng

I Kolding kan regnskabet gøres op.

175 deltagere gav en omsætning på

kr. 5.000 inklusive kiosk, men uden

andel i salget af klippekort, som først

fordeles, når serien er afsluttet. Det

sker i forholdet til antallet af starter.

Efter betaling af løbsafgiften på 15

kroner pr. deltager, er det stadig et

lille solidt stævne, som selv en lille

klub kan magte og tjene lidt penge

på.

9


Hjul-Ben

Hvad med at kombinere MTB-O med mellemdistancen? Preben Schmidt

giver gode råd i forhold til at lægge perfekte kombinationsbaner.

Af Preben SCHmidT

KorTTegner: HAnS JoCHumSen

Mellemdistancen kræver ikke det helt store skovområde.

Her er mange poster, der tvinger deltagerne på tværs, og

her er megen finorientering. Men der skal jo også være

poster til begynderne og på den lette bane. Og det er

her, at et fornuftigt overlap til MTB-O kan laves, for begge

disci pliner kræver poster på sti og vej.

jeg bruger et legOprIncIp

Når jeg lægger baner, har jeg to udgangspunkter. Jeg

begynder altid med den letteste bane. Her bruger jeg

et ”lego-princip”: Bygger banerne op ved hele tiden at

arbejde mig videre fra den sidste post. Det sikrer, at

jeg tæller orienterings-momenter hele tiden, og at der

kommer poster alle steder på banen med væsentlige

retningsskift.


Herefter tager jeg fat på den længste og sværeste bane.

Prøver at finde et eller to gode langstræk, men stadig

med finorientering på alle vejvalg, som mellemdistancen

kræver. Ud fra disse stræk prøver jeg at få enderne til at

nå sammen med gode, små delstræk og retningsskift

og gerne med et eller to banekryds, som kan drille deltagerne

lidt.

Men drilleriet stopper her. Ingen poster må blive til bingo-

eller putteposter. For selvom det er mellemdistance, hvor

det skal være en udfordring i sig selv at finde posten,

betyder det ikke, at grundprincippet i al orientering er

fraveget: Orientering handler om at finde vej – ikke at

finde poster!

Fra FOD tIl hjul

Når den lange bane er på plads, er det forholdsvis let at

korte den af til de øvrige svære og mellemsvære baner.

Så er fodorienteringsdelen på plads.

MTB-O banen ser jeg som en overbygning på disse baner.

KommeNtar:

Kombinationen

af mtB-o og

mellemdistance

er perfekt

Jeg forestiller mig ikke,

at dette er noget dagligt

forekommende. Slet ikke.

Men det er en overvejelse

værd til træningsløb og

måske også til et hverdagsstævne.

Preben Schmidt

Mellemdistancen giver

nærskoven nyt liv. Her en

mellemdistancebane på

5 km i Marbæk Plantage.

Kort: 1:10.000

Korttegner:

Hans Jochumsen

Ofte vil der, ved at lægge et par enkelte poster ud i pæn

afstand af det område som bruges til mellemdistancen,

kunne indlægges nogle gode langstræk med den

vej valgsorientering, der er kendemærket for alle gode

MTB-O baner.

En løsning med genbrug af fire-fem lette poster fra

mellem distancen og yderligere tre-fire rene MTB-O poster

giver dig let en god MTB-O bane på 8 km.

Jeg løste opgaven til et træningsløb med mellemdistance

og Hjul-Ben sådan:

Bane A: 5,5 km Svær 19 poster > Bane B: 3,9 km Svær

16 poster > Bane C: 2,7 km Mellemsvær/Svær 12 poster

> Bane D: 1,9 km Begynder/Let 10 poster Bane - Hjul-

BenBane: 2 + 8,1 km MTB-O16 + 10 poster - Kortskifte

I alt 30 poster i skoven kunne klare opgaven. De blev fordelt

med 10 svære poster godt inde i terrænet, 10 begynder/

lette på eller ved sti og vej, tre MTB-O poster langt ude,

men stadig på sti og vej, og endelig syv mellemsvære

poster.

Hjul-ben – 4 km mellem + 8 km mbT-o

TEMA 1

11


12

Bobach og Bobach -

løberen og banelæggeren

Af nAnA TofT

foTo: TuTzon

Den ene lægger baner. Den anden løber. Far og Søn – Erik og Søren Bobach. Erik

lagde en VM bane i mellemdistancen i 2006, Søren nappede en bronze ved Junior VM i

år – også på mellemdistancen. Her er ikke tale om en ”Familien Mellemdistance”, men

alligevel nærer de stor respekt for den tekniske af disciplinerne. Læs om Erik og Søren

– og få gode råd til både at løbe og lægge en god mellemdistance-bane.

Hvad karakteriserer mellemdistancen?

S: Mellemdistancen er ”intensiv orientering”.

Der er ikke så meget tid,

så man skal hele tiden fokusere på

at løse opgaven, og hvis man laver

fejl, er der tit ikke tid til at indhente

de tabte sekunder. Min opgave som

løber er fokus og tålmodighed. Fokus

på nuet og ti sekunder frem. Ikke på

de næste tre stærk. Tålmodighed i

forhold til at finde de rigtige vejvalg.

Ikke stresse, for så vinder banelæggeren.

Det er samtidigt den ”tekniske” disciplin,

hvor den bedste tekniker vinder

distancen.

E: Som banelægger er det min

opgave at beskæftige løberen hele

tiden. Ikke give pauser, men tværtimod

stresse. Drille lidt. Det vil f.eks.

sige korte stræk med retningsskift

ved posterne.

onde tunger vil mene, at mellemdistancen

hverken er fugl eller fisk.

Hvad mener i om det?

E: Jeg synes, disciplinen nyder stor

respekt. Problemet er, at man ofte

skal køre langt for at løbe kort, og

måske er vores skove heller ikke

særligt velegnede til mellemdistancen.

Det kræver et terræn med

mange detaljer. Alligevel synes jeg,

at der er gode skove langs kysterne,

på Sjælland og ved Silkeborg, hvor

vi bor. Men jeg synes, jeg hører, at

mange løbere synes om disciplinen

fordi du virkelig får udnyttet din orientering.

S: Internationalt er de mest nørdede

orinteringsløbere jo dem, som er

gode på mellem. Tag f.eks. Thierry

(nummer 1 på verdensranglisten,

red.). Han er jo helt nørdet med sin

orientering og samtidigt ”Kongen” på

mellemdistancen.

Hvordan forbereder du dig i forhold til

at lægge en god bane, erik?

E: Det handler om, at komme ud. Se

terrænet. Finde områder hvor der

både kan være korte og lange stærk.

Som jeg så til sidst kombinerer. Jeg

starter med at lægge de korte stærk.

Herefter lægger jeg de lange. Når

jeg lægger en lang bane, starter jeg

faktisk omvendt. Her lægger jeg de

lange stræk først og så de korte.

Hvorfor det?

I mellemdistancen skal løberen hele

tiden være i gang. Derfor prioriterer

jeg de korte stræk først.

det faktum at du erik læger baner i

mellemdistancen, smitter det af på

dig Søren i forhold til at løbe samme

distance?

S: Nej, det synes jeg ikke, men jeg

synes, at det mellemdistancen er en

fed distance. Jeg løb faktisk min fars

bane i 2006. Ikke til selve konkurrencen,

men til et forløb. Det var en

spændende bane, synes jeg.

E: Det skal du jo sige.

S: Tjah. Jeg formåede faktisk at

bomme på dame-banen. Men det er

jo kun godt. Det betyder, at banen

var udfordrende.

Hvad er jeres mål for de næste par

år?

S: Min ambition er at blande mig i

verdenstoppen. Helst på Lang eller

på Mellemdistance.

E: Jeg har vist prøvet det hele nu her.

Nu kan jeg snart ikke opnå mere.

S: Hvis orientering kommer på det

olympiske program, hvad så, far?

E: Så starter jeg igen. Så er jeg

klar... måske.


Søren og Erik

Bobach

TEMA 1

Søren Bobach. Har løbet i 12 år.

Løber alle discipliner. Favoritter:

Mellem og Lang.

Erik Bobach. Har løbet i 40 år.

Lægger alle typer baner. Favoritter:

Lang og Mellem.

Gode råd til løb

og banelægning af

mellemdistancen

løb

n Vær tålmodig.

n Vær sikker på, hvor du er.

n Hold dit fokus.

n Kom ind i en rytme.

Kilde: Søren bobach

banelægnIng

n Gå ud i skoven. Find dit terræn.

n Start med de korte stræk.

Find dernæst de lange. Kombinér.

n Retningsskift ved vejvalg.

Kilde: erik bobach

13


Bane og vejvalg

Junior vm 2008,

mellemdistancen

- Kommentarer fra Søren og Erik Bobach

S: Det var en teknisk svær bane og

rigtig hård at løbe. Jeg blev nødt til at

gå nogle steder. Jeg er egentlig lidt

skuffet over mit løb. Jeg fandt aldrig

rytmen, jeg blev stresset og mistede

tålmodigheden. Jeg tabte sekunder

og gav sejren væk, synes jeg..

Jeg vil vurdere den til den hårdeste

mellemdistancebane, jeg har løbet.

Fysisk set. Teknisk synes jeg at mellemdistancen

i 2006 i Lithauen var

mindst lige så svær.

E: Den var teknisk svær fordi den gik

på skrå og ikke på langs af bakkerne.

Göteborg er præget af højderygge,

og banerne krydsede skråt op over.

Det var nemt at begå fejl. Og Søren

har ret; det var et fysisk hårdt terræn.

Det favoriserede løbere, der

er vant til at løbe i det terræn. Altså

finnerne, svenskerne og nordmændene.

På den måde var det rigtig flot

af Søren at få bronze, synes jeg. Jeg

løb den efterfølgende, og den var

svær

erIk: søren har ret; Det var et FysIsk hårDt terræn.

søren: jeg blev nøDt tIl at gå nOgle steDer.

jeg er egentlIg lIDt skuFFet Over MIt løb.

jeg FanDt alDrIg rytMen.

Det FavOrIsereDe løbere, Der er vant tIl at løbe I Det terræn.

altså FInnerne, svenskerne Og nOrDMænDene

TEMA 1

15


16

TEMA 1

orienteringsløb er begunstiget ved

at have tre discipliner, som er en

styrkeprøve på hver sin måde:

Springen er en intensiv styrkeprøve.

Det er kort og meget intensiv orientering

med tæt startmellemrum, som

giver en høj stressfaktor.

mellemdistancen er den tekniske

styrkeprøve. Her er mange poster

og retningsskift – gerne i detaljeret

terræn. Det stiller store krav til løberens

evne til at læse kortet i høj fart.

Langdistancen er den fysiske

styrkeprøve. Gerne med komplekse

vejvalgsproblemer.

Kilde: CArSTen lAuSTen

Danmark

fokuserer ikke på

mellemdistancen

KOMMEnTAR

Af CArSTen lAuSTen

Mellemdistancen har aldrig vundet det store indpas i Danmark, og det

er synd. Både fordi det er distancen med de fleste orienteringstekniske

facetter, og fordi et højere nationalt konkurrenceniveau ville være med til

at løfte vores bedste internationalt.

Internationalt set er det Mellem, der har været vores akilleshæl.

Vores bedste teknikere, som f.eks. Chris Terkelsen og Signe Søes, har

leveret topresultater, men set over en bred kam har det haltet.

Hvorfor er der den manglende fokus på mellemdistance i Danmark?

sOM jeg ser Det, bunDer Det I tre tIng:

1. Tradition. Der tænkes for meget i A-B-C løb, herunder divisionsmatcher

ved planlægningen af terminslisten, og for lidt i fornyelse.

2. Der er en opfattelse af, at man får for lidt for pengene til at ville køre

op til 1½ time for (kun) at løbe 25-35 minutter. Viljen findes i de fleste

andre store orienteringsnationer, hvor der er et bredt udbud af mellemdistancekonkurrencer.

DM Mellem sidste år havde deltagerrekord og

mellemdistance orienteringsløb kan sagtens ligge på hverdagsaftener.

Løbene rundt i landet på hverdagsaftener blomstrer, så det er måske

ved at vende?

3. Danmark har ikke terrænerne, siger man. Det er en påstand, der ikke

passer. Mellemdistance bliver bedre, jo mere detaljeret terrænet er, men

kan løbes overalt. Der kan laves formidable baner, bare der er mange

poster og retningsskift, der hele tiden sætter pres på udøveren.

Så når din klub planlægger de(t) kommende år, var det måske en idé at

nytænke. Mellemdistancen er en distance alle kan klare at løbe fysisk,

og det er derfor en god kampplads for de unge håbefulde, de fysisk

stærke og de gamle rutinerede. De vil ikke kun synes, det er sjovt at

kæmpe mod hinanden, det vil også have gavnlig effekt for deres

orienteringsteknik, så det er en ren win-win situation!

Internationalt set, er der en begyndende specialisering mod de enkelte

distancer, men fælles er, at alle løber internationalt. Vi kan derfor forvente,

at netop den distance – med tiden – bliver den mest prestigefyldte.


Lad os gøre som

H.C. Andersen

Mellemdistancen er i Danmark en miskendt disciplin.

Lad os tage den til os som den flotte svane, den reelt er.

sYnsPUnKT

Af Preben SCHmidT

Det er lidt underligt, at mellemdistancen

som disciplin ikke er mere

udbredt. Lidt hårdt sagt, findes den,

i Danmark, kun på stævnekalend eren

som en årlig tilbagevendende begivenhed

i august. Til DM Mellem.

Jeg synes, det er både ærgerligt

og forkert.

Tankegangen er vel nærmest, at vi

ikke kan byde nogen at løbe 4-5 km,

når de har kørt 100 kilomenter eller

mere. Ligesom det ikke kan koste

50-60 kr. for den oplevelse.

Her tænker vi forkert – og alt for

kortsigtet.

For det første, kan en bane på fire-fem

km med virkelig udfordrende finorientering

i sig selv være en kæmpe oplevelse.

Mange skove kan rumme den

type baner, og ofte får en ellers lidt

kedelig skov nyt liv, når banen krølles

sammen, og postantallet stiger.

Men også et andet argument taler

for, at tage mellemdistancen ind i

den daglige stævnekalender. Vi har

et problem med de unge voksne og

alt for lange baner. Det kvæler lysten,

når man skal pine sig af sted til

noget, man slet ikke er i form til.

At rykke op i D 21- og H 21- er ofte

et chok. Her møder man ikke to årgange

som i ungdomsrækkerne, men

skal se frem til at blive D 35- eller H

35-, før det bliver lidt menneskeligt

igen. Medlemsstatistikken siger det

hele. Vi taber denne gruppe.

Jeg tror, at løsningen på mange

af vores nuværende udfordringer

ligger i en accept af stævner med

mellemdistance. Lad os få mellemdistancen

på stævnekalenderne. Er

skoven ikke i sig selv udfordrende

nok til at trække deltagerne ud en

lørdag, må vi krydre tilbuddet med

lidt ekstra.

Det kunne være en prolog i form af

en Sprint eller et særligt tilbud om

en ”hjulben”-bane med 4 km Mellemdistance

til fods – og 8 km MTB-O for

dem der synes, dét er en udfordring.

Men hvorfor ikke aflæse den overordnede

trend rigtigt? – Vi vil gerne betale

for en fuld stævneoplevelse, men

vi vil på den anden side ikke bruge

en hel lørdag eller søndag på den.

Derfor kan et hverdagsstævne med

HVERDAGSMELLEM blive løsningen.

Det skal være den fulde stævneoplevelse,

tæt på stedet hvor vi bor,

på en fast ugedag – i hele sæsonen.

Heldigvis er mange nærskove gode

til Mellemdistance, og antallet af

medlemmer på efterløn eller pension

er stigende.

Hvorfor ikke udnytte dette potentiale?

Lad os gøre som H.C. Andersen:

Opdage, at den grimme ælling er en

smuk svane.

TEMA 1

jeg trOr, at løsnIngen på Mange

aF vOres nuværenDe uDFOrDrInger

lIgger I en accept aF stævner

MeD MelleMDIstance.

17


18

”Og så er der jo vores

egen Emma Klingenberg.

Den yngste guldmedaljervinder

ved et

Junior VM – nogensinde.

Læs om hendes bedrift;

hendes ydmyghed og

hendes ambitioner – og

interviewet med junior

landstræner; hvorfor

peaker juniorerne lige

nu?”

4 medaljer

ved Junior vm

– hvorfor?

Af nAnA TofT

foTo: TuTzon

Lars Lindstrøm har været landstræner

siden 2005.

Kontrakten løber til og med 2010.

Lars Lindstrøm løber H21E -

”men kun for sjov. Selvom det

altid er spas at drille eliten”, som

han siger.

Juniorlandstræneren vandt sølv

ved DM Nat i 2004 og har fået

flere junior-medaljer - ”men kan

ikke lige huske hvad og hvornår”,

som han udtrykker det.

- Interview med junior landstræner Lars Lindstrøm

4 medaljer ved Junior vm. det har vi ikke opnået før. Hvorfor peaker vi

lige nu?

Det er en kombination af flere ting. Vi har altid haft talenterne i dansk orientering,

men vi har måske ikke været dygtige nok til at bringe dem det

sidste skridt videre. TKC’erne er gode til give vores unge løbere ugentlige

træningstilbud, og derigennem ser vi flere teknisk gode løbere end

vi så tidligere. Allerede i tidlig alder har løberne gode grundlæggende

færdigheder, som vi kan arbejde videre med på Juniorlandsholdet. En

anden ting vi er blevet utrolig gode til er at stimulere løberne til konstant

udvikling. På Juniorlandsholdet er løbernes udvikling i fokus, og vi prøver

hele tiden at udvikle både løberne og miljøet, så vi altid sikrer den størst

mulige fremgang.

Hvad har vi gjort anderledes - eller bedre?

Vi tør stille krav, og vi tør sige sandheden. Er du god, så bliver du bekræftet

i det. Er du gået i stå, så får du det at vide, men vigtigst af alt så

prøver vi at hjælpe løberne videre. Man kan sige at Juniorlandsholdet er

sikkerhedsnettet under løberne. Vi giver dem muligheden

og prøver at hjælpe dem med ikke at begå fejl.

En elitesatsning er en konstant søgen efter at afprøve

grænserne, og vi ved, at man i den proces kan gå over

grænserne for hvad, man aktuelt kan tåle. Her er det

Juniorlandsholdets opgave at støtte og vejlede, så

løberne kommer tæt på grænsen, men forhåbentlig ikke

for langt over.

Miljøet på Juniorlandsholdet spiller også en afgørende

rolle. I dag fungerer gruppen utroligt godt sammen, og

det er mere reglen end undtagelsen, at man ser hele

holdet ligge i bunke og se film sammen. De kender hinanden

rigtig godt og har stor respekt for hinanden. Det

er også tilladt at satse, det er tilladt at ville være bedst,

og alle prøver at udvikle sig.


Hvad var anderledes ved Junior vm i

år, hvis det var det?

Opbakningen fra de mange danskere

der var i Göteborg. Det var superfedt

at mærke den støtte som de

danske Junior og U2/U3 grupper

gav os på stævnepladsen. Internt

på Juniorlandsholdet gjorde vi ikke

noget specielt anderledes i år. Det er

en superfed gruppe at være på tur

med, glæden og entusiasmen lyser

ud af alle. Socialt fungerer det måske

bedre end nogensinde, der var ikke

det mindste optræk til problemer,

selvom vi bor tæt op af hinanden i 10

dage.

Hvordan vurderer du løbernes (danskernes)

indstilling?

Attitude er et valg man tager, og det

netop et af de områder, vi har gjort

store forbedringer på de sidste 4-5

år. Før var vi det lille land i forhold

til Norge og Sverige. Det er vi ikke

længere, Danmark er blevet en af de

4-5 store nationer. Det kan mærkes

blandt løberne, de udstråler selvtillid,

og de tror på, at de er mindst lige så

gode som alle andre.

Hvordan var banerne i år - havde det

indflydelse på vores medaljechancer?

Banerne var krævende og rigtig

spændende. Specielt på mellem og

langdistance. Det var nok ikke helt

til vores fordel, men jeg syntes, at

vi var godt forberedt. Der var ikke

noget, der for alvor overraskede os

for løberne havde været 15-17 dage i

Göteborg som forberedelse. Men ba-

nerne viste også, at vi både teknisk

og fysisk stadig har en del at arbejde

med. Vi bommede generelt lidt for

meget i de mest krævende områder.

Så selvom det overordnet set var et

fantastisk Junior-VM, så var det også

et Junior-VM der viste, hvor vi har et

udviklingspotentiale.

Hvad er den helt afgørende faktor?

Vi kan, vi vil og vi tør lykkedes. Gode

præstationerne er et spørgsmål om

gode indstilling og offensiv attitude.

Man kan finde forklaringer og årsager

til manglende præstationer i kortet,

vejret, terrænet, andre løbere, eller

alle mulige andre ting. Men når alt

kommer til alt, så findes der kun EN

forklaring. Man var enten god nok,

eller ikke. Kort sagt, så er det altid

de bedste der vinder.

Hvad er ambitionen til næste Junior

vm?

Det er let at sætte ambitionerne højt,

men for mig er det vigtigere, at jeg

hele tiden kan se en udvikling i det,

vi går og laver. Men skal jeg sætte

resultater på, så er målet at tage en

eller to medaljer.

Hvordan vurderer du vores løbere i

forhold til de nordiske?

at se en aF junIOrerne stå øverst på skaMlen

tIl senIOr-vM. Det er MIn DrøM.

Vores allerbedste løbere er mindst

på niveau med de bedste, mens de

næstbedste lige mangler det sidste

skridt op. Fysisk er vi helt sikkert ved

at være godt med, selvom der stadig

er rum for forbedring. Teknisk ligger

vi lidt efter, men det handler mest af

alt om erfaring i nordisk terræn. Vi er

gode til at omstille os til nye typer,

og derfor er det ikke så vigtigt for

os om Junior-VM ligger i Göteborg,

Schweiz eller Polen.

Hvad er forskellen på de danske

løbere - og de andre nordiske løbere?

Jeg ved ikke om man kan sige, der

er en forskel. Vi er måske tættere

på hinanden, da antallet af løbere

i dansk orientering er relativt lille.

I lande som Norge og Sverige, er

klubkulturen noget stærkere end i

Danmark, og samtidig er afstandene

store. Det gør, at de ikke kender

hinanden helt så godt som vi gør.

Specielt vores ungdoms og juniorkurser

er stærkt medvirkende til at

knytte tætte bånd løberne i mellem.

hvaD er DIt Mål?

At se en af juniorerne stå øverst

på skamlen til Senior-VM. Det er

min drøm.

Her og nu? - Skabe verdens bedste

landsholdsmiljø.

hvOr er lanDshOlDet

OM 1 år - Og OM 5 år?

Om 1 år er løberne markant

bedre end i dag - teknisk. Om 5

år? Det er svært at sige, for på det

tidspunkt er de nuværende løber

rykket, men det ser lovende ud.

TEMA 2

19


20

”hun har været

IMpOnerenDe gOD I alle

årene. Men at hun skulle

vInDe allereDe nu, var

nOget aF en bOMbe. Men

Det er jO bare FantastIsk.”

MIkkel lunD,

klubkaMMerat,

senIOrlanDshOlDsløber


“Jeg er stadig

den samme Emma”

Af HenriK boeSen

foTo: TuTzon

Stævnepladsen øst for Göteborg

er langsomt ved at blive pillet ned.

Tonerne af de to gange svensk

nationalmelodi er for længst klinget

bort under himlen, som trods truende

regntunge skyer holdt sig tørre under

søndagens stafetkonkurrence. Og

de godt 300 løbere fra hele verden

siger netop nu farvel til hinanden med

knus, kram og udveksling af trøjer,

før de trækker mod busserne på

P-pladsen.

Den nykårede juniorverdensmester

i sprint, 16-årige danske Emma

Klingenberg fra Fåborg OK, har

sammen med de øvrige danske

juniorløbere og det markante danske

publikum tidligere på dagen jublet

højlydt over Idas, Signes og Majas suveræne

sølvmedaljer og 2 x Rasmus

og Sørens flotte sjetteplads.

Hun har fået tid til at reflektere lidt

over guldmedaljen, over deltagelsen

i sit første junior-VM og over, hvad

der skal ske fremover. Men for lige at

præcisere over for omverdenen, at

det med den uventede og særdeles

overraskende guldmedalje ikke er

steget hende til hovedet, slår hun

fast flere gange under samtalen, at:

- ”I bund og grund er der ikke så

meget, der har ændret sig. Jeg er

stadig den samme Emma!”

MeD FOr at lære

Ydmyg, afklaret og velformuleret

fortæller Emma Klingenberg om sin

succesfulde Junior-VM-debut. Hun

kan udmærket huske, hvad hun skrev

på juniorelitens blog blot få dage før

afrejsen til Göteborg:

- ”For mig handler WOC i år i høj grad

om at lære, hvordan det er at deltage

i et så vigtigt løb, som et verdensmesterskab

må siges at være. Hvordan

er stemningen? Hvordan føles presset.

Hvem er de andre? Forhåbentlig

får jeg en masse erfaringer, som jeg

kan ruste mig med, hvis jeg senere

skulle være heldig at få lov at deltage

i et mesterskab med junioreliten.”

”Jamen,” smiler Emma Klingenberg

velovervejet, da hun bliver konfronteret

med sine egne ord:

- ”Det er jo stadig det samme, jeg er

fortsat med for at lære, og det synes

jeg da også, jeg har gjort!”

en, sOM alle taler OM

Emma Klingenberg konstaterer

nøgternt, at hun jo løb ”rigtig godt

på sprinten” og drager straks konklusionen:

- ”Der løb jeg jo også uden pres, og

det har jeg lært, at sådan løber jeg

bedst.”

Hun sammenligner førstedagens

presfrie succesløb med sine øvrige

knap så prangende præstationer

ved Junior-VM og erkender, at hun de

efterfølgende konkurrencedage følte

sig lidt under pres både fra sig selv

og fra de øvrige deltageres side:

- ”Det har jeg nok tænkt lidt for meget

over ude i skovene i stedet for at

tænke på det, jeg reelt skulle tænke

på. Jo, der er forskel på at være en

løber, der er ukendt, og så at være

en, som alle taler om.”

Emma Klingenberg er derfor helt på

det rene med, hvad arbejdsopgaven

lyder på fremover:

- ”Jeg skal arbejde meget med at

tackle dét, at jeg er blevet verdensmester,

samtidig med, at jeg skal

kunne løbe uden pres for at lave et

godt løb. Dér har jeg virkelig meget

at arbejde med. Jeg har ved dette

Junior-VM mødt rigtig mange gode

løbere, som jeg kan se har trænet

virkelig meget med den udfordring

og har arbejdet sig op til det her VM.

Dem kan jeg lære rigtig meget af.”

skal være sjOvt

Emma Klingenberg er på mange

måder en typisk ung, dansk orienteringsløber,

som har trampet

børnebaner, fra hun kunne forlade

klapvognen, mens forældrene løb

deres konkurrencebaner, og som

kan læse navnene på sine søskende

på resultattavlerne rundt om på

stævnepladserne. Emma Klingenberg

har hele tre yngre søskende, som

orienterer sig med kort og kompas

i de sydfynske skove, og hvor de nu

ellers stiller op.

- ”Min yngste søster Anna er endnu

ikke så gammel, men hun synes

allerede, det er sjovt at dyrke orienteringsløb.

Og sådan skal det være,

har mine forældre altid sagt. Det er

det udgangspunkt, vi har i familien,

det skal være sjovt! Resultaterne

kommer i anden række.”

Den beskedne tilgang til orienteringsidrætten

kan medlemmerne af Dansk

Orienterings-Forbund så bare glæde

sig over også kan føre til medalje af

allerfineste slags.

TEMA 2

21


22

”jeg har kenDt henDe

alle årene. hun er en

søD Og naturlIg pIge MeD

begge ben på jOrDen. hun

laDer sIg Ikke gå på aF

succesen.”

tOve skOvlyst,

løbstIlMelDer, FåbOrg Ok

uDFOrDrenDe Overgang

Emma Klingenberg afsluttede ved

sommerferiens begyndelse 9. klasse

på Himmelbjergegnens Natur- og

Idrætsefterskole. Efter sommerferien

venter 1.G. på Vestfyns Gymnasium

i Glamsbjerg, hvor hun har valgt at

ville færdiggøre uddannelsen på

normeret tid; tre år. Emma glæder

sig til igen at møde de gamle

kammerater hjemme på Vestfyn,

hvad der jo ikke har været så meget

tid til, mens hun var på efterskolen.

Og ja, bedyrer hun, der ER tid til at

have kammerater, som ikke løber

orienteringsløb.

En udfordring større end gymnasiet

bliver for Emma Klingenberg at

fastholde og gerne forbedre sit

niveau som orienteringsløber:

- ”Jeg har rykket en hel masse i år,

mens jeg har gået på efterskolen,

hvor jeg jo har haft Mads Ingvardsen

som træner. Her har jeg trænet tre

gange om ugen, og det har virkelig

hjulpet mig meget. Nu kan jeg godt

se, at jeg måske får et problem, når

jeg kommer hjem, for der er i hvert

fald ikke mulighed for så meget

teknisk træning. Jeg kommer jo til at

løbe meget i skove, som jeg kender

rigtig godt i forvejen. Men så må jeg

jo se at opsøge så mange forskellige

terræner som muligt, også uden for

Fyn – det bliver hårdt.”

MålsætnIng Mangler

En konkret og håndfast målsætning

ligger ikke i øjeblikket formuleret for

Emma Klingenberg, når det gælder

den nærmeste fremtid i orienteringsidrætten.

- ”Det er nogen gange lidt svært

med mål og målsætninger – det kan

være svært at have et højt mål, men

det kan også gøre en glad at have

opfyldt et mål. Man risikerer på den

ene side at flytte fokus for meget fra

dét, man skal, over på selve målsætningen,

men samtidig er det også

fedt at have haft en målsætning, hvis

man så klarer den!

Emma Klingenberg virker dog forholdsvis

afklaret i forhold til efterårets

kommende konkurrencer:

- ”Jeg håber selvfølgelig på at kunne

slutte i top tre ved de kommende

DM’er i efteråret, men til næste

år, hvor jeg skal starte på at løbe i

klassen D18, der bliver konkurrencen

meget hårdere. Og så må jeg jo se,

hvad der sker til den tid. Jeg håber at

kunne forbedre mig rent teknisk, for

der har jeg rigtig meget at lære, før

jeg kan matche mig med de øvrige

løbere i den klasse.”

Dermed har hun også effektivt dæmpet

forventningerne til et eventuelt

forsvar af guldmedaljen:

”JWOC virker lidt uoverskueligt til

næste år. Måske kan man sige, at jeg

har et mål om at klare mig godt igen

på sprinten. Men det handler rigtig

meget om at ramme dagen og være

heldig lige dér, hvor man løber. Hvis

jeg lægger et kæmpe pres på mig

selv, så kan jeg frygte, at jeg ikke

kan løbe lige så godt, som jeg gjorde

i mandags!

tak tIl publIkuM

De fleste mestre i enhver idrætsgren

har som oftest en eller flere, som de

skylder sejren. Emma Klingenberg er

ikke et sekund i tvivl, da hun bliver

bedt om at svare, hvem hun skylder

sejren: ”De danske tilskuere!”

Før Emma Klingenberg startede,

havde hun ikke set, hvor mange danske

tilskuere der i virkeligheden var

samlet på stadion, hvor opløbet var.

Rent faktisk var de danske tilskuere i

klart overtal! Og de mange danskere

heppede Emma Klingenberg ud af

en mindre krise, da hun var ved at

bomme den tredjesidste post.

”Så kunne jeg pludselig høre, at hele

stævnepladsen bare råbte Emma,

Emma, Emma. Da tænkte jeg –

uhhhhh, kom så Emma, hvorefter jeg

koncentrerede mig stille og roligt. Og

på vej ind på stævnepladsen blev jeg

heppet i mål af de danske tilskuere.

Det var virkelig en fed oplevelse!


emmas kommentar til vejvalg

”Der var 150-200 meter til startpunktet.

Jeg havde forventet hjemmefra,

at de ville lægge ud med noget ret

svært, så det straks ville blive meget

ud fordrende, så de uopmærksomme

ville lave en masse fejl i starten.

Derfor tænkte jeg, at jeg skulle bare

tage det helt roligt fra starten og

overhovedet ikke tænke på farten,

kun på teknikken.”

TEMA 2

23


24

VOX POP

hvad skal der til for at få Orientering

på det olympiske program?

svar: ren spOrt

orienteringsløber

Kristian mandøe øllgaard

bedstemor til en

orienteringsløber

lilian Pedersen, 73 år,

roskilde, dyrker stavgang

Jeg synes da, at alle jeres dygtige

løbere fortjener at komme

til OL, men overvej nu, om det

også er lykken. Man bliver jo

ikke noget bedre menneske af

at komme på tv. For mig er OL

tæt forbundet med penge, magtkampe

og doping. Vær glad for,

at orientering er en ren sport

– ligesom stavgang!

svar: skru Op FOr

publIkuMsvenlIgheDen

Ud fra et rationelt, sportsligt

synspunkt bør orientering da,

synes jeg, være en olympisk

disciplin. Ligesom kapgang,

softball og synkronsvøming er

det. De sejeste orienteringsløbere

er jo absolutte topatleter

på linje med alle andre topatleter.

Men der skal skrues op for

publikumsvenligheden. Hvad

med, ud over den almindelige

sprint, at lave en sprint-stafet

eller et langt pointløb med

fællesstart i overskueligt by/

park-område med mange TVkameraer

ude, og hvor det hele

vises live på storskærm? Længere

distancer skal være med

flere publikumspassager, GPStracking

og TV – også live-tv.

mor til en

orienteringsløber

Katja vonsild, 43 år,

Haderslev, fitnessentusiast

svar: Flere aktIve

Når jeg går til fitness, så er det

egentlig ikke for min ”fornøjelses

skyld”, men udelukkende

for at komme i form. For mine

døtre der dyrker orientering er

det lige modsat. De er drevet

af lyst, fordi de har det sjovt.

Det er det, der skal til for at få

flere med på vognen. Så snart I

er mange nok, så rykker I også

tættere på OL. Her i Sønderjylland

gør man et kæmpe stykke

arbejde for at rekruttere flere

løbere – det skal I blot fortsætte

med og brede det ud til hele

landet – ja, til hele verden!

Kollega til en

orienteringsløber

Steen Winther, 47 år,

ølstykke, cykelentusiast

svar: vanDpassager

Når jeg cykler på min MTB i

skoven, møder jeg ofte orienteringsløbere,

og deler på denne

måde den gode oplevelse det

er at få motion i naturskønne

opgivelser. At gøre sig godt på

TV er vigtigt og medvirkende til,

at MTB er på det olympiske program.

Min anbefaling vil være,

at der indlægges en obligatorisk

vandpassage i løbene. Vand,

mudder og skov giver fantastiske

tv-billeder!

svar: gps trackIng

Orientering er, som de fleste

nok ved, ikke en specielt

publikumsvenlig sport, og hvis

det skal med på det olympiske

program i den nærmeste

fremtid, så skal der også ske

noget på det område. Et forslag

på seværdighedsproblematikken

kunne være en form for

GPS-overvågning af løberne, så

man kunne følge dem på deres

vej mellem posterne og til mål.

Jeg kan forstå, at der allerede

er gang i udviklingen af koncepter,

og det må være vejen frem.

Det kan kombineres med, at

arrangør erne benytter åbne terræner,

hvor det visuelt er muligt

at følge løberne fra helikopter

og på den måde lave optagelser

af løberne fra fugleperspektiv.

vOX pOp

ven med en

orienteringsløber

rasmus bønløkke, 20 år,

gentofte, drømmer om

at blive sportsjournalist

(vox populi = folkets

stemme), også

kaldet enquete, er en

rundspørge til nogle

– i princippet – tilfældige

mennesker.


Midgårdsormen

Af Kell SønniCHSen

Det nærmeste Danmark kommer

på den svenske Tiomila, er

Midgårdsormen. Årets udgave

genindfører ”Den Lange Nat”

– en etape på hele 14 km på

Thor, som er ”den hårde stafet

for de bedste”. Men også

Odin (bredde-klassen) og Freja

(dame-klassen) får en lidt længere

natetape. Ungdomsklassen

Røskva og børneklassen

Tjalfe løber kun om dagen.

Som noget nyt tilbydes

mixhold. Her kan flere klubber

slå sig sammen og stille et stafethold.

Det gælder i samtlige

klasser. Det giver mulighed

for, at endnu flere kan opleve

denne eneste danske natstafet.

”Ormen”, som den også

kaldes, skydes i gang kl.

03.15 den 31. august i Sorø

Sønderskov med OK Sorø som

arrangør.

Se: http://www.midgårdsormen.dk/2008/

PRESSEMEDDELELSE

OPsLAGsTAVLEn

orienteringsklubben

roskilde ansætter coach til

elite-ungdomsløberne

Af JoHn TriPAX, eliTeudvAlgSformAnd, oK roSKilde

Orienteringsklubben Roskilde har, så vidt vi ved, som den første orienteringsklub i Danmark

ansat en fast coach til klubbens elite-ungdomsløbere.

Vi har gennem årene set, at en del talentfulde løbere skruer meget ned for løbsaktiviteten

eller endog melder sig ud, når de nærmer sig seniorklassen. En del af forklaringen er uden

tvivl, at der i den alder sker meget psykisk og uddannelsesmæssigt. Overgangen til seniorniveauet

er fysisk meget hård og kan være meget ubønhørlig med stor risiko for sportslige

nederlag.

Måske sætter de unge også i perioder forventningerne for højt. Vi har derfor været så heldige

at kunne ansætte Anne Konring til at forestå både den mentale træning og konditionstræningen.

Hun er fysioterapeut og kan hjælpe med skadeforebyggelse, skadebehandling

og genoptræning efter skader.

Den orienteringstekniske træning foregår fortsat primært på kurser og lejre samt i Talent

Kraft Center, TKC, og i klubben. Anne Konring har for nylig trukket sig ud af landsholdsgruppen,

men vi er overbeviste om, at hun kan give en masse erfaring videre fra sine mange år

på verdens-eliteniveau.

Anne Konring er ved at afslutte sin uddannelse i Folkesundhed ved Syddansk Universitetscenter

og er nu ansat i firmaet AimHigh, hvor hun indtil nu har været personlig træner for

flere atletikløbere, cykelløbere og triatleter.

Foreløbig er fem herre- og én dameløber tilknyttet Anne Konring. Klubbens største talent,

Andreas Boesen, har været så heldig, at Ulrik Staugaard, der jo også har været i landseliten

og været juniorlandsholdstræner, har påtaget sig at være hans personlige træner.

Denne satsning er relativ dyr, men vi håber pengene er givet godt ud og allerede efter et

par måneder, synes vi kan kunne spore en tiltagende entusiasme blandt løberne.

Yderligere info: John Tripax. Telefon: 5944 4487 eller 5944 8818. Mail: tripax@dadlnet.dk

25


26

vinderne fra

Den Forkerte Ende

Del 2.

Af Søren lArSen, oK øST, birKerød

Hvordan man kan misforstå smsbeskeder

som: ”Vi mødes ved

Sjælsøhallen kl. 17”, må stå hen i det

uvisse, men det kan altså lade sig

gøre. Tilsæt dertil alle de dårlige undskyldninger

om forstuvede lillefingre

og lektier der skal laves præcis

torsdag eftermiddag mellem 17 og

19, hvilket i sig selv ville give stof nok

til flere FN-rapporter, og du vil forstå,

hvorfor det kostede mig omkring

100kr i sms-beskeder, inden jeg fik

samlet de tre vindere til træning.

vI slapper aF MeD en

nutella-MaD

Om det nu var mine beskeder, dårlig

samvittighed eller bare magi der

fik drengene til at møde op denne

torsdag er for så vidt lige meget. De

var der, og nu gjaldt det bare om at

få dem i skoven, inden de fortrød.

Kort kan vindernes træningspas

denne torsdag beskrives således:

• Opvarmning: Bør nedsættes på

globalt plan, og er derfor droppet

(igen).

• Træningspas: Kurvetræning i Rude

Skov – 4,7 km orientering på

kurvekort.

• Restitution: Nutella-boller.

Jeg fik efterfølgende samlet vinderne

til en kort snak om deres træning.

Hvordan gik jeres løb?

Hans (H): Fucking godt!

Claus (C): Brilliant!

Nicklas (N): Det gik ret godt. Jeg

er i ret god form, og jeg brugte vel

omkring 1 time og 10 minutter.

C: Jeg brugte cirka det samme

1 time og 10 minutter på 4,7 km i

rude Skov?! Jeg tror, vi forstår ordet

”godt” på forskellige måder. Hvor

mange af jer gennemførte banen?

C: Definér ”gennemførte”. Jeg fandt

måske ikke alle posterne på vejen,

men..

H: Jeg ville have løbet hele banen,

men der gik ret lang tid, og så

tænkte jeg, at jeg hellere måtte løbe

tilbage, så de andre ikke skulle vente

på mig.

N: Jeg gennemførte.

Hvordan gik det med at bruge kurverne?

C: Det gik pisse godt!

N: Jeg brugte ikke kurvekortet. Jeg

løb på det almindelige kort, jeg have

fået med i plastlommen, så jeg så

kun Maglebjerg.

men, nicklas, det var jo et reservekort

til, hvis det gik helt galt i skoven.

H: Jeg prøvede så vidt muligt at

følge stierne, man kan jo efterhånden

nogenlunde huske, hvor de er i Rude

Skov.

C: Ja, man følger dem sådan lidt

uden om.

I sidste udgave af Orientering

stiftede vi bekendtskab med

Vinderne fra Den Forkerte Ende:

Hans, Nicklas og Claus fra Birkerød,

der alle dyrker sporten på deres

helt eget niveau. For at få et indblik

i, hvad det er, der gør dem til

vindere (fra den forkerte ende),

bringer vi her en reportage fra et af

deres seneste træningspas.

fulgte i stierne?! det var ikke meningen.

Jeg havde netop fjernet dem fra

jeres kort, så i var nødt til at bruge

højdekurver.

H: Men det går jo hurtigere på

stierne.

lad mig i stedet høre, hvordan det gik

i skoven. nicklas, fortæl mig hvad du

laver ved post 5.

N: Altså, jeg satsede på at se posten,

men det gjorde jeg ikke.

ehh...?

N: Det var det samme, der gik galt

ved post 10. Jeg løber op til et stort

t-kryds lige øst for posten, men så

kan jeg igen ikke se skærmen. Jeg er

lige ved at droppe den, indtil Claus

kommer og finder den for mig.

C: Jeg er din redningsmand. Det er

i øvrigt utroligt, at du ikke så den

post. Den sad jo nærmest lige ved

siden af dig.

fortæl mig hellere om post 11. det

virker som om, i alle har haft problemer

der.

N: Jeg løb ad en lille sti ind gennem

det tætte. Mit SSU var stenen lige

nordvest for posten. Men den fandt

jeg aldrig. Så løb jeg lidt frem og

tilbage ad stien, og så løb jeg lidt

indover. Da det ikke virkede, løb jeg

ned på asfaltvejen og satsede på, at

jeg kunne se slusen.


Slusen? mener du slugten?

N: Ja, slugten. Men den kunne jeg

ikke se, og så løb jeg i stedet bare

rundt, indtil jeg fandt posten.

C: Det gik galt for mig fordi jeg fulgte

den store sti. Den gik ligesom i en

lidt gal retning (syd-øst).

brugte du kompasset?

C: Jaa...(tøvende)

C: Men så løb jeg op ad asfaltvejen,

og så lavede jeg en lille ”Nicklas” ved

11’eren.

H: Jeg var ikke ved post 11. Jeg

tænkte, jeg ville følge åen, men jeg

fik ondt i foden, fordi jeg løber i for

små sko. Og da der var gået ret lang

tid, tænkte jeg, at jeg hellere måtte

løbe tilbage.

det virker som om, at det især er

finorienteringen omkring posten, der

går galt. er det noget generelt?

C: Definér ”fin-orientering”.

N: Hvad er det lige, det er?

H: Det er det, du skal bruge for at

finde post 11.

N: Men jeg gik jo efter ”neddybningen”

Slugten, nicklas. du gik efter slugten.

H: Nicklas, dit sidste sikre udgangspunkt

var en sten, du ikke fandt.

N: Ok, fin-orientering er ikke min

stærke side. Jeg kører mest på

heldet.

Det siger du ikke. Som det sidste;

hvad har I lært af dagens træning.

Lang pause.

Come on, drenge?

H: Det er dumt at løbe i for små

sko...

Vinderne fortsætter deres færden

i o-samfundet i næste udgave af

Orientering.

læs første del af artikelserien i

orientering 2/2008

ADVARsEL: Trænings-

undErskOVEn

passet og vejvalgene

beskrevet i denne artikel

er udført af ”særligt

trænede” orienteringsløbere

og bør ikke forsøges

efterlignet derhjemme.

27


”Da jeg var 14 år, vandt jeg

en bh i størrelse kæmpestor”

28

Tobias Frich fra Roskilde OK har interviewet et par

repræsentanter fra den særlige race ”præmieryttere”

– løbere der stiller op mod markant dårligere løbere

udelukkende for at score præmier.

Af TobiAS friCH, oK roSKilde

Vi har i denne omgang af underskoven valgt at undersøge,

hvorfor der i orienteringsløb mangler et stort segment af løbere:

Nemlig præmierytterne!

Disse præmieryttere kender vi fra så mange idrætsgrene, hvor

de stiller op mod nogle markant dårligere folk - kun for at score

præmier. For at få indblik i hvilke præmier, der er gode at vinde,

har vi spurgt en række løbere, om den bedste præmie de nogensinde

har vundet:

Den beDste præMIe?

Michael Andersen, 19 år, Roskilde

Til Sprinthelgen i år vandt jeg en dvd med en reklame for Silvas

stavgangsudstyr. Efter at have set den 10 minutter lange reklamefilm,

følte jeg virkelig, at alle mine træningstimer havde givet

udbytte.

Asbjørn Mathiasen, 18 år, Silkeborg

Som 14-årig vandt jeg en flaske vin. Desværre måtte jeg ikke

drikke for min far, der pludselig var blevet ganske tilfreds med

mit talent indenfor sporten.

Ayoe Berg, 51 år, Odense

Jeg har vundet et gavekort til en pizzarestaurant og en campingplads

i Nordjylland. Gavekortet gjorde, at vi næste sommer kørte

de 300 km for at tage på camping og spise pizza. Desuden har

jeg altid været glad for de askebægre, jeg har vundet.

Anne Konring, 29 år, Hillerød

Da jeg var 14, vandt jeg en bh i størrelse kæmpestor. Efter at

have syet den en smule om, blev det til en nydelig hængekøje,

som jeg brugte flittigt den sommer.

MIn FlOtte Orange herretrusse

Så hvad kan man, som arrangør lære af alt dette? Præmier er

vigtige og sponsorpræmier fine. Det er som regel disse underlige,

til tider uforståelige præmier, der gør, at man virkelig husker

et bestemt løb. Jeg husker stadig den flotte orange herretrusse,

jeg vandt for en syvendeplads i H14. Det evigt moderne undertøj

bruger jeg stadig, og det minder en om, at man især skal huske

præmier til B-baner, da dette kan være med til at motivere de

håbefulde unge løbere. En T-shirt i str. XXL kan alle ungdomsløbere

jo bruge! De gode på A-banerne har alligevel så mange

sportstasker…

undErskOVEn

catching Features

lIve

Orienteringsspillet Cathing Features er blevet

videreudviklet, så flere unge forhåbentlig bliver

fastholdt i orienteringsidrætten. En LIVE-version

af orienteringsspillet gør, at man både spiller og

løber på samme tid. Måske fastholder vi flere unge i

orienteringsidrætten?

Af miCHAel Kreiberg PÅ vegne Af Cf-live HoldeT

Mange idrætter i Danmark oplever desværre frafald blandt unge

for tiden. Så det besluttede Danmarks Idræts-Forbund, DIF, sig

for at gøre noget ved. De udskrev en konkurrence, der kunne få

de unge til at blive i idrætten. Troels Bent Hansen, Allerød OK,

fik en idé om at bruge computerspillet ”Catching Features” – et

computerspil for orienteringsløb – samtidig med, at man løb i

virkeligheden. Idéen ”Catching Features – LIVE” var opstået.

Håbet var, at nå ind til flere og måske endda fange nogle af

dem, der udelukkende sad foran computerskærmen – og lokke

dem ud i skoven. Idéen var så god, at den vandt førstepræmien

(præmien måtte dog deles med et andet forbund), og Troels

Bent Hansen fik 15.000 kroner til at realisere sin idé.

aFprøvet på junIOrsOMMerlejr

På årets sommerlejr i Göteborg var der slæbt kabler og computere

med, så vi kunne udføre en test på konceptet, inden den

første planlagte event i oktober.

Det var en 2-mandsstafet med 4 ture. Første mand startede

med at gennemføre en bane på computeren, han sendte

dernæst sin holdkammerat ud i skoven (i virkeligheden). Da

holdkammeraten havde gennemført sin bane, sendte han første

mand i skoven, og efter hans virkelige tur, var sidste tur så

endnu en bane på computeren. Når der blev løbet på computeren,

kunne tilskuere og holdkammerater følge med på en

storskærm, ligesom vi kender det fra f.eks. TracTrac.

Spændingen var i top, og konceptet stod sin prøve. Enkelte

småfejl blev det til, men vi må alligevel betragte det som en

succes.

Første event 4. OktOber

Første event bliver afholdt på Skovvangskolen i Allerød

d. 4. oktober 2008.

Unge fra hele Danmark er inviteret – og en række VIP’s.

Eventen skal nok blive annonceret – ellers hold øje med

www.cflive.dk.


hvordan får vi dig til at blive

5 minutter længere?

linnea Samsø udholm,

Aalborg orienteringklub

Orienteringsløb er en fantastisk

sportsgren. Jeg elsker at løbe

orienteringsløb; turene i skoven,

opløbet og vennerne. Et godt

sammenhold i klubben og gode

trænere – det er vigtigt i forhold

til at skabe velfungerende ungdomsløbere.

Gode succesoplevelser til

konkurrencer såvel som til

træninger er også vigtigt. Hvis

du får den slags oplevelser, er

jeg sikker på, at man vil løbe

orienteringsløb igen.

Men noget der også er vigtigt,

er det sociale. At der er nogle

at snakke med, sammenligne

vejvalg med og hygge sig med.

I AOK, hvor jeg løber, har jeg det

– og det gør, at jeg altid møder

op til træninger og har det sjovt

med at løbe orienteringsløb.

morten larsen,

15 år, oK gorm

Noget jeg helt klart holder af ved

orienteringsløb og alle andre

idrætsgrene er det sociale sammenhold.

At man hver gang møder til træning

handler ikke kun om at træne,

men også om at møde sine venner.

Jeg mener også, at det sociale

aspekt i orientering skal fastholdes.

Blandt andet med U2 kurser eller

lignende. Sociale aktiviteter både

esben merrild,

16 år, oK gorm

Jeg tror mange af de unge, der

vælger sporten fra, gør det,

fordi de ikke kender nok på deres

egen alder indenfor sporten.

Derfor vælger de at være

sammen med deres andre

venner, som de kender udenfor

sporten.

For mit vedkommende har

det derimod haft den modsatte

effekt, da orienteringsløb er et

af de steder, hvor jeg har knyttet

flest venskaber – og stadig

finder nye.

Mit forslag til andre løbere

på min alder kunne derfor være

at tage på U2-kurser. Det er et

af de steder, hvor man møder

mange andre unge. Man kunne

også mødes med løbere i

fritiden, f.eks. ved at invitere

dem til fester.

internt i klubben, men også med

andre klubber. Der kan jo sagtens

blandes orientering ind i en social

weekend.

Generelt har orienteringsløb

mange tilbud til unge, og især

U2-kurserne er noget jeg er rigtig

glad for at deltage i. Dog savner

jeg noget mere aktivitet på tværs

af kredsene. Jeg kender stort set

kun til dem i Sydkredsen, da det er

dem, jeg er på U2-kursus med.

Så – flere aktiviteter på tværs.

Noget à la KUM, som ikke kræver

kvalifikation.

For de bedste, unge danske

orienteringsløbere er det dels

glæden ved at gøre noget, man

er god til, men det er også det

sociale miljø til arrangementer

som KUM, og for mange Himmelbjergegnens

Natur og Idræts

Efterskole (HNIE), der gør, at

de aldrig har overvejet at smide

løbeskoene på hylden.

Problemet med KUM og HNIE

er dog, at de begge primært

henvender sig til den rutinerede

og gode del af ”Orienteringsdanmark”

– og derfor fornemmer

og hører jeg også ofte om

nogen, der føler sig udenfor

fællesskabet.

Vejen til at få mine unge med -

løbere, hvor konkurrence er

uinteressant, med ind i det sjove

fællesskab, er at lave arrangementer,

der ikke har fokus på

konkurrencen, men i stedet

tager en anden sjov vinkel på

idrætten. Med flere vidtfavnende

arrangementer som u-kurserne

er jeg sikker på, at alle unge kan

blive en del af det fantastiske

sociale miljø, der findes i den

danske orienteringsungdom og

derfor helt sikkert også vil blive

bare 5 minutter længere.

vOX pOp

Asbjørn mathiesen,

18 år, Silkeborg oK,

(vox populi = folkets

stemme), også

kaldet enquete, er en

rundspørge til nogle

– i princippet – tilfældige

mennesker.

VOX POP

29


30

EfTErsnAk

Underskoven; ungdomsleder på fire sprog

- OM 20NULL8

Af ASbJørn mATHiASen, SilKeborg oK

På den fælles nordiske ungdomslederlejr,

20null8, blev forventningerne

om god erfarings- og idéudveksling

indfriet til fulde.

Gennem hele weekenden oplevede

vi – syv, heldige unge ledere fra

Danmark, som havde fået lov til at

deltage i 20null8 i Göteborg under

JWOC – hvordan ungdomsledere i

Norden arbejder under vidt forskellige

forhold.

Meget FOrskellIge nOrMer

I Norge kommer der nemt over 100

unge til en ungdomsleders træning.

I Finland lægger ungdomslederne

snitzling i skovbunden, for at de unge

kan lære at løbe på stier.

Udover det faglige input, oplevede

man virkelig, hvor store de tre andre

nordiske orienteringsforbund er.

Ingen fra de andre lande kendte

hinanden, hvorimod vi danskere alle

kom direkte fra den store fælles

junior-sommerlejr i Göteborg. Det gav

lejren en god social cocktail, hvor

vi alle sammen blandede os med

hinanden på kryds og tværs.

Samtidigt kunne vi danskere nyde

godt af, at vi var mere trygge – og

derfor kunne samle folk om aftenen

efter undervisning. Det fik mig til at

tænke over, at de danske ungdoms-

trænere i langt højere grad burde

bruge den kontakt, der er på kryds

og tværs af landet. Vi har helt andre

muligheder, end de har i de andre

lande.

Blandt den megen tant og fjas som

prægede weekenden, blev vi præsenteret

for 4-5 rigtigt spændende

og udfordrende foredrag afholdt

af alt fra en forhenværende NHLhockeyspiller

til en svensk idrætspræst.

Fokus var på, hvordan vi som

trænere kan kommunikere med unge,

samarbejde og sælge orienteringsidrætten,

men der blev også plads

til ”almindelig” udveksling af forskellige

orienteringstekniske træninger,

som vi helt sikkert vil bruge i vores

arbejde i klubberne.

Fra DanMark DeltOg:

kasper Fjellerup

MIchael kreIberg

tObIas MIDtgaarD

thOMas vejsnæs

haralD herManruD

rasMus lau

asbjørn MathIasen

eMIl thOrsen (leDer)

søren larsen (leDer)


Dansk

Park

Tour

TeKST og foTo: Kell SønniCHSen

EfTErsnAk

Mere end 400 løbere gennemførte

én eller flere afdelinger af dette års

Dansk Park Tour – en jysk sprint-turnering

med fire afdelinger, som i år

blev arrangeret for ottende år i træk.

Bortset fra den første afdeling - DM

Sprint – var konceptet som sædvanligt

to etaper med vindertider omkring

20 minutter, så der var noget

”valuta for pengene” at køre efter.

Ofte ligger det på en hverdagsaften,

så weekenden ikke bliver ødelagt.

Det gjorde det også i år, hvor de to

sidste afdelinger lå på hverdagsaftener,

og endda trak flere deltagere

end afdeling to på en lørdag.

Næste år kører Touren igen i maj og

juni med løb i bl.a. Århus, Viborg og

Jelling.

Se: http://www.orientering.dk/

okpan/dpt2008/index.html

31


id nr.: 46186

Thierry Guergiou

anbefaller Trimtex

KOM UD I SKOVEN !

Forerunner 405










Pris kr. 2500,-

Inov8 Roclite









Unisex

Pris kr. 900,-

Raid Revo 20 – Dame











Pris kr. 500,-

Buff








Pris kr. 130,-

Thierry Gueorgiou

Trimtex Sport AS a Pb 1 24, 4792 Lillesand t +47 37 26 91 11 @ trimtex@trimtex.no www.trimtex.no

www.loberen.dk

Løberen Lyngby

Løberen Vejle

Løberen Århus

Løberen Aalborg

More magazines by this user
Similar magazines