searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

3

7de Kapitel: Straffens Fastsæt- \ lige Forbrydelser, og paa den anden Side

telse (indeholdende almindelige Regler for , dels de fleste Overtrædelser af rent præ-

Strafudm aal ingen, Strå f forhøjelse, Straf- , ventive Love, dels andre Bagatel forseelser

nedsættelse, Sammenstød, Strå f forvand- (la petite criminalitc), altsaa hvad man

lingsregler).

kunde kalde Politi forseelser i videre Be-

8 d e K a i> i t e 1: Bortfald af den straftydning.

At der ogsaa mod en saadan

Tvedeling kan rejses begrundede Indvenbare

Handlings Retsfølger.

dinger, kan ikke bestrides. Hvad enten

I Forbindelse hermed maa endnu folgende

bemærkes:

man derved lægger Hovedvægten paa Retskrænkelsens

Art eller paa Straffens Størrelse,

beror Sondringen — hvis man da

1. Efterhaanden som man gaar o\er iil ikke til den ene Gruppe alene vil henføre

i voksende Omfang til direkte Bekæmpelse Overtrædelser af præventive Love, hvad

af Kriminaliteten at benytte andre Midler ingen vil — paa en Forskel ikke af kvali-

end Straf, og i samme Omfang som Regtativ, men ialtfald væsentlig af kvantitativ

lerne om disse andre Midler derfor tiltager Art; og Afgrænsningen og den deraf føl-

i Udførlighed og Betydning, gør den Begende Forskel i Behandlingen maa derfor

tragtning sig ogsaa stærkere gældende, at altid noget faa Vilkaarlighedens Præg.

Betegnelsen »Straffelov« er misvisende De lovtekniske Hensyn, der navnlig an-

eller dog lidet nøjagtig. Det vil maaske føres til Støtte for en saadan Inddeling,

desuagtet kunne forsvares af Hensyn til vil næppe heller veje tilstrækkeligt til

Traditionen at bibeholde denne Betegnelse, alene at motivere dens Indførelse i en

der jo heller ikke tidligere har været gan- Lovgivning, der hidtil ikke har kendt den.

ske nøjagtig, men det bør dog formentlig Men der kan vistnok til Støtte for den

overvejes, om det ikke er rigtigere saaledes 1

anføres en Betragtning af mere reel Art.

som her foreslaaet at benytte en mere om- De samme Hensyn, der har ført til den i

fattende og neutral Betegnelse, f. Eks.: nyere Tid fremtrædende Tendens

Lov om almindelige borgerlige

Forbrydelser.

2. Den i mange fremmede Lovgivninger

kendte Tredeling indenfor de strafbare

Handlingers Kreds (Verbrechen, Vergehen,

Uebertretuiigen — crimes, délits, contraventions)

har jo hidtil været ganske ukendt

i dansk Rei. Denne væsentlig i retstekniske

Hen^vn begrundede Inddeling er der

sikkert ikke Grund til at overføre i vor

Ret, saa meget mindre som der ogsaa der,

hvor den kendes, er rejst en ret kraftig

Opposition imod den. I enkelte Lande

(hollandsk, italiensk, norsk Strfl. og

schweizisk Udkast m. fl.) er man derimod

i nyere Tid gaaet over til en Tvedeling,

idet man sondrer mellem paa den ene Side

de strafbare Handlinger, der for den almindelige

Retsbevidsthed staar som egent-

1 ) til saa

vidt muligt at begrænse Kredsen af de

strafbare Handlingers Tal og overhovedet

Anvendelse af Straf, hvor Retssikkerheden

fyldestgørende kan betrygges paa anden

Maade — navnlig Ønsket om ikke uden

absolut Nødvendighed at »mærke« den

i skyldige som straffet Person — gør det

ogsaa ønskeligt indenfor de strafbare Handlinger

at foretage en Sondring, der iøvrigt

ogsaa har Sprogbrugen for sig, mellem de

egentlige Forbrydelser, d. v. s. de grovere

i Retsbrud og de — mindre betydelige —

I blotte Forseelser. Selv om man in concreto

ikke mener at kunne undvære Straf overfor

disse, vil det dog for den skyldige være af

væsentlig Betydning, at han ikke er dømt

for en Forbrydelse, men netop kun for en

Forseelse. Mener man af dette Hensyn —

hvortil ogsaa kommer visse retstekniske

Fordele — at burde opretholde denne Son-

») jfr. herved D. K.#F.s Aarbog 9. S. 160-63, 10. S. 74.

More magazines by this user
Similar magazines