searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

og 110, 2. St. — er medtagne uden Hensyn

til, om Forældremyndigheden er dem

overdraget.

Litr. d er ny. At Vold, naar intet andet

er sagt, jfr. nærvær. Forsi. §§ 113,

119, 131, 195, 198, Nr. 1., 233, Nr. 1.,

250, Nr. 1. og 258, kun sigCer til personlig

Vold, stemmer vistnok med den almindelige

Sprogbrug, jfr. bl. a. Strfl. 210; ialtfald

er de specielle Straffebestemmelser

formulerede ud fra denne Opfattelse. At

Hensættelse i bevidstløs Tilstand o.l.ved de

paagældende Forbrydelser ligestilles med

Vold, maa sikkert erkendes at stemme med

den almindelige Opfattelse og i sig selv

at være naturligt, jfr. herved nærmere Bemærkningerne

til 23. Kap. samt tysk V.

E. § 12, Nr. 4, G. E. § 12, Nr. 6, schweizisk

V. E. Art. 63, Nr. 5.

Om Grundene til, at Bestemmelsen af

Dokument i Litr. e afviger fra den tilsvarende

Regel i K. U. § 5, Litr. g, idet

det navnlig ikke kræves, at Meddelelsen

er forsynet med Betegnelse af Udstederen,

henvises til Bemærkningerne til 16. Kap.

under Nr. 1.

Ændringen i Litr. f (K. U. Litr. j.) forklares

ved, at §§ 246 og 247 udtrykkeligt

bestemmer Forbrydelsens Genstand som

»rørlig« Ting. At Udtrykket Ting (Genstand)

som det videre Begreb maa omfatte

de samme Udvidelser som rørlig Ting, er

det fundet överflödigt at udtale, jfr. herved

N. Strfl. § 6, tysk V. E. § 12, Nr. 5,

G. E. § 12, Nr. 8.

2 det Kapitel.

Betingelser for

strafferetlige Bestemmelsers Anvendelse.

I dette Kapitel samles Bestemmelser

svarende til K. U. §§ 3 og 4 samt Kapitel

2, altsaa Reglerne om Lovens Virksomhedsomraade

i Henseende til Tid, Sted og

Personer. Den valgte Overskrift maa er-

*) Jfr. Ebermayer S. 1.

kendes at lyde noget ubestemt; men det er

vistnok vanskeligt at finde en bedre. »Lovens

Virkekreds« synes for ensidigt at pege

paa de stedlige Grænser for dens Virksomhedsomraade.

I. Bestemmelserne i K. U. §§ 3 og 4

er i det hele overensstemmende med den

gældende Ret; og de i Motiverne (S. 4—5)

anførte Betragtninger kan i det hele tiltrædes

baade, for saa vidt de nærmere forklarer

Bestemmelsernes Indhold, og for saa

vidt de motiverer, at Udk. opretholder den

gældende Rets Ordning. Om den i K. U.

§ 3, 2. Pkt. udtalte Regel bør medtages, kan

være tvivlsomt, ikke fordi der kan rejses

Tvivl om dens Rigtighed, men fordi det

næppe er muligt at give den en fuldt tilfredsstillende

Formulering. Det er dog

ikke fundet rigtigt her at foreslaa nogen

Afvigelse fra K. U. En tilsvarende Bestemmelse

paatænkes ogsaa optaget i det

reviderede tyske Straffelovsforslag 1 ). Paa

den anden Side trænger disse Bestemmelser

formentlig til et Par supplerende Tilføjelser.

I nærvær. Forsi. § 4 (K. U. § 3) foreslaas

med tysk G. E. § 2, 3. St. som Forbillede

optaget — som 2det Stykke — den Regel,

at ogsaa endelig idømt, men ikke udstaaet

Straf bortfalder, naar en ny Straffelov

erklærer det paagældende Forhold for

straffrit. De praktiske Vanskeligheder, der

ellers træder i Vejen for at tillægge en ny

(formildende) Straffelov direkte Indvirkning

paa endeligt paakendte Sager, gør sig

ikke eller dog kun i særdeles ringe Grad

gældende i dette Tilfælde. Og røf&n det

i særlig Grad virker stødende, at Staten

paabegynder eller fortsætter Fuldbyrdelse

af Straf for en Handling, som overhovedet

ikke mere éV strafbar, afig£3&r synes det

her, hvor det uden uovervindelige Vanskeligheder

lader sig gøre, rimeligere og langt

mere tiltalende at hjemle legalt Bortfald

af Straffen end at nøjes med Adgangen til

Benaadning, der ikke fjerner det Faktum,

at den paagældende endelig er idømt Straf.

More magazines by this user
Similar magazines