searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

Dernæst trænges der til en positiv Udtalelse

om, hvilken Betydning en Ændring

i Lovgivningen har for andre Retsfølger

af den strafbare Handling. Østerrigsk V.E.

(1909) § 80, 2. St. bestemte herom: »Sikkerhedsforanstaltninger

bliver ogsaa da at

anvende, naar de kun hjemles ved den ny

Lov.« Den omvendte, formentlig selvfølgelige

Sætning, at Sikkerhedsforanstaltninger,

der hjemles ved den paa Gerningstiden

gældende Lov, ikke kan anvendes,

naar de ikke er hjemlede ved den ny Lov,

udtales derimod ikke der. . Begge Regler

sammenfattes kort i østerrigsk Regeringsforsl.

(1912) § 82, 2. St., der siger:

»Anvendelsen af Sikkerhedsforanstaltninger

retter sig altid og alene efter den

ny Lov«. Saa tiltalende kort og simpel

denne Formulering end er, kan den dog

ikke anses for fyldestgørende. Foruden

Sikkerhedsforanstalininger hjemler nyere

Love og Udkast ved Siden af Straf en

Række andre Retsfølger af den strafbare

Handling. Ogsaa for disse bør en Regel

haves, og det er ingenlunde givet, at Reglen

bør være fælles for alle. Det er saa*

ledes na>ppe betænkeligt alene at lægge

den ny Lovs Ordning til Grund, hvor Talen

er om Sikkerhedsforanstaltninger overfor

iimodne Personer, utilregnelige, formindsket

tilregnelige og drikfældige Lovovertrædere

(nærvær. Forsi. §§ 56—59),

allerede fordi disse Foranstaltninger lige

saa meget træffes i de paagældendes egen

som i Samfundets Tnteresse. Det samme

gælder hovedsagelig af samme Grund Bestemmelserne

i §§ 61—64 om den betingede

Straffedom, og endelig formentlig ligeledes

Reglerne i §§ 60, 65—67 og 71, der

dels kun i ringe Grad indfører noget nyt,

og hvis Anvendelse paa tidligere begaaede

Forbrydelser, for saa vidt de i enkelte Retninger

gaar videre end den ældre Ret

(§ 66, 1. St. og § 71, 1. St.), næppe kan

siges at gaa Forbryderen for nær. Derimod

synes det betænkeligt at anvende de i Forbryderens

hele Forhold stærkt indgribende

*) Jfr. H. R. T. 1895, S. 609; U. f. R. 1899, S. 166.

Bestemmelser i §§ 52—55 paa tidligere be-

1 gaaede Forbrydelser. Der er her Tale om

i rene Samfundshensyn begrundede Surrogater

for Straffen, der eventuelt kan føles

som en væsentlig Skærpelse. Xoget lignende

gælder Reglerne i §§ 68, 69 og 70, for

saa vidt de gaar ud over. hvad den gældende

Ret hjemler. Og endelig findes det

betænkeligt, at give en ny Lovs videregaaende

Bestem in el ser om Erstatningspligt

o. 1. (§§ 72—74) Anvendelse paa tidligere

begaaede Handlinger. — I Overensstemmelse

hermed er § 5, 1. og 2. St. affattede.

Bestemmelserne i 3. Stk. kræver

næppe nogen nærmere Forklaring.

Den i § 6 (K. U. § 4) foreslaaede Ændring

tilsigter at lovfæste en allerede nu

antagen 1 ) Regel om ældre Dommes Betydning

for andre Gcnta£oK(\s\irkning(T

end forhøjet Straf.

IT. Medens Strfl.af 1866 væsentlig bygger

sine Regler om Lovens stedlige Virksomhedsomraade

paa Territorialprineipet dog

med en ret \idtgaaende, nærmest paa det

saakaldte Personalprincip bygget Udvidelse

(Strfl. §§ 4—6). gaar de tilsvarende Bestemmelser

i K. U. (§§ 6—10) betydeligt

\ idere, idet de ikke blot udstrækker den

paa Personalprineipet støttede Jurisdiktion

over danske Undersaatter, der i Udlandet

har begaaet Forbrydelser, længere end

Straffeloven, men ogsaa til en vis Grad optager

Regler, der kun kan begrundes ud

i fra andre Principer — Realprincipet og

' Universalprincipet. I førstnawnte Henseende

bemærkes, at medens Straffeloven

— bortset fra de ret snævert

i begramsede Bestemmelser i §§ 4 og 5

i — utvivlsomt vil have dansk Straffemyndigheds

Anvendelse paa de af danske

i Udlandet begaaede Forbrydelser

betragtet som en Undtagelse, idet Paatale

ifølge Strfl. § 6 kræver Justitsministeriets

Paabud, hvilket ogsaa faktisk fører til, at

Bestemmelsen kun ret sjældent anvendes,

er den tilsvarende Bestemmelse i K. U. § 6

1 Nr. 4. a, saa snart Straffen kan overstige

More magazines by this user
Similar magazines