searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

17

en Udtryksmaade, der leder Tanken hen

paa, at Motivet (Retshaandhævelseshensigt)

skal være afgørende. Dette er sikkert

en Forringelse, der iøvrigt ifølge Motiverne

S. 52 ikke er tilsigtet; og denne Form er

ogsaa forladt i alle nyere Udkast. Overhovedet

er Straffelovens Bestemmelse af

Nødværgebegrebet eller af Betingelserne

for Nødværge i alt væsentlig saa fortrinlig,

at der ikke synes at være Grund til

mere indgribende Ændringer. Kun maa.

det med Motiverne til K. U., S. 51 erkendes,

at Specifikationen af det uretmæssige

Angrebs Genstand er overflødig og kan

virke vildledende; den er derfor udeladt

i nærvær. Forsi. § 13. Meget kunde

dernæst tale for udtrykkelig at udtale,

at Nødværgehandlingen ikke blot er

straffri, men ogsaa retmæssig. (Samme

Bemærkning gælder iøvrigt Bestemmelserne

om Nødret). At dette er Meningen

med Strfl. § 40, fremgaar af

Motiverne til denne S. 50, 54, jfr. S. 43,

og der er vel ingen Grund til at antage,

at K. U. staar paa et andet Standpunkt.

Og at dette udtrykkelig bør udtales, er ikke

blot efterhaanden blevet et staaende Krav

i den herhen hørende Litteratur, men er

ogsaa nu anerkendt af den tyske Straffelovskommission

og vil derfor finde Udtryk

i det under Udarbejdelse værende reviderede

Udkast. 1 stedes, naar det er nødvendigt for at afværge

selv et ganske ubetydeligt Angreb,

maa sikkert erkendes. At det endnu mindre

vilde gaa an at følge den tyske Straffelovs

og de tyske Udkasts Princip, hvorefter

ethvert nødvendigt Forsvarsmiddel

i uden al Begrænsning tillades overfor et

hvilketsomhelst Angreb, er det saa meget

mindre nødvendigt herhjemme nærmere at

i begrunde, som denne »Totenschlågermoral«

selv i den tyske Litteratur har mødt

en næsten enstemmig Fordømmelse. Ikke

blot i Litteraturen, men ogsaa i nyere Love

og Udkast trænger efterhaanden den Anskuelse

igennem, at Nødværgereglerne bør

»eticeres« derved, at Grænserne for lovligt

Nødværge drages under Hensyn ikke

blot til Angrebets Farlighed og det angrebne

Retsgodes Betydning, men ogsaa

under Hensyntagen til Angriberens personlige

Forhold (Skyld). Det stemmer

utvivlsomt med den almindelige Retsfølelse

og er en naturlig Konsekvens af de

, Hensyn, der fører til at tillade Nødværgeaandlinger

i videre Omfang end Nødretshandlinger

— nemlig den Betragtning, at

Nødværge som rettet mod et uretmæssigt

Angreb tjener Retsordenens Haandhævelse

' —, at det bevidste (ondsindede) af en til-

I regnelig og voksen Person foretagne Angreb

1

under iøvrigt lige Forhold bør kunne mø-

1

) Ogsaa østerrigsk Rege- des med skrappere Forsvarsmidler, end det

ringsforsl. (1912) § 11 indtager i Realite- af et Barn, en sindssyg eller aandssvag Perten

dette Standpunkt ved Udtryksformen: son foretagne eller det blot uagtsomme eller

»Wer .... verteidigt, übt das Recht der ^ndog utilregnelige Angreb. — Disse Be-

Notwehr aus«. Naar nærvær. Forsi, dog j tragtninger har ikke faaet noget Udtryk i

ikke har fulgt disse Forbilleder, skyldes K. U. § 37, 2. Pkt., der egentlig kun ad-

det kun Hensynet til en vistnok endnu alj skiller sig fra den tilsvarende Regel i

mindelig Opfattelse, at Loven derved vilde I Strfl. § 40, 2. Pkt., jfr. Straffelovstillæg

gaa iidenfor sin naturlige Ramme at angive § 17, derved, at Grænserne for det yderste

Betingelserne for Strafbarheden. Nødværge udvides. Derimod præger det

At derimod Straffelovens Regler om ovennævnte Synspunkt meget bestemt Reg-

Nødværgerettens Grænser, selv med den i len i N. Strfl. § 48, der lægger Vægten

Straffelovstillæg § 17 gjorte Tilføjelse, er I paa, om det i Betragtning af Angrebets

ufyldestgørende, navnlig for saa vidt der- Farlighed, Angriberens Skyld eller det anefter

ved det saakaldte simple Nødværge grebne Retsgode maa agtes ubetinget util-

ethvert ikke livsfarligt Forsvarsmiddel tilbørligt at tilføje et saa stort Onde, som ved

*) Jfr. Ebermayer S. 17. 5.

More magazines by this user
Similar magazines