searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

for her være naturlig 1 ). Men det nærmere

herom henvises ligesom det tilsvarende

Spørgsmaal ved Nødværge til Bemærkningerne

til 7. Kapitel.

I Overensstemmelse med ovenstaaende

er Bestemmelsen i nærvær. Forsi. §

14 formuleret. Den gennemfører, som

det vil ses, Proportionalitetssynspunktet,

men kræver dog — i Tilslutning til N.

Strfl. § 47 og tysk B. G. B. § 904 om

end i noget mere afdæmpet Form — af

Retssikkerlieclshensyn, at den Fare, som

afværges, skal va^re væsentlig betydeligere

end det Indgreb, som ved Afva*rgelseshandlingen

gøres. I Slutningen af

1ste Punktum antydes, at der ved A f vejeisen

bør tages Hensyn til den Betydning,

som Sikkerheden for en given Retsregels

ubetingede Overholdelse efter Omstændighederne

kan have. Angaaende Betydningen

af Vildfarelser hos den handlende hen-

vises til det ovenfor A ed Omtalen af § 13

bemærkede.

At Nødret kan udøvpb lige saa vel til

Fordel for andre som for den Handlende

selv, fremgaar i og for sig tydeligt af § 14

1. Pkt. Det antages almindeligt, at der

dog her gælder den Begrænsning, at Nødhjælp

ikke kan paatvinges nogen mod hans

Vilje. Det er dog tvivlsomt, om dette ogsaa

bør fastholdes, naar det gælder Redning

af Liv, om det ikke endog er Pligt

(jfr. Strfl. § 199) at redde den, der vil

begaa Selvmord, selv imod hans Vilje og

derfor om fornødent overvinde hans Modstand.

Medens den bekræftende Besvarelse

her vistnok er den rette, maa det omvendt

sikkert fastholdes, at f. Eks. et større

operativt Indgreb ikke bør foretages imod

Patientens klart udtalte Vilje, selv om det

anses nødvendigt for at afværge Livsfare.

Denne Omstændighed vil ganske vist medføre,

at Handlingen faar en anden Karakter

end ellers, f. Eks. ikke vil kunne straffes

som Legemskrænkelse. Men retmæssig

bliver den ikke. Ligesom Patienten derfor

21

1 maa kunne øve Nødværge overfor en saa-

I dan Handling, er det ikke udelukket, at den

i vil kunne straffes som Frihedskrænkelse.

Da det maa anses ønskeligt, at disse omi

stridte og ingenlunde upraktiske Spørgsmaal

positivt afgøres, foreslaas en dertil

sigtende Bestemmelse optaget i § 14,

2. Pkt.

i IV. T i 1 r e g n e 1 i g h e d. Af de Bestemmelser,

der staar i Forbindelse med

1 Tilregnelighedsfordringen, optages i Overi

ensstemmelse med den i dette Forslag

fulgte Systematik paa dette Sted hovedsagelig

kun Bestemmelserne om de

personlige Betingelser for Tilregnelighed

og Straf altså a om Fordringerne

til Personens Normalitet og Modenheds-

1 grad, medens 1\. U. i denne Sammenhæng

ogsaa medtager visse Bestemmelser

om Strafnedsættelse o. 1., der, for saa vidt

de overhovedet bibeholdes, henvises til an-

I dre Kapitler. Disse Bestemmelser vil da

| ogsaa her kun blive omtalte, for saa vidt

| det for Sammenhængens Skyld er ønskeligt.

1. Ved Angivelsen af den almindelige

Tilregnelighedsfordring afviger nær-

, værende Forslag i to Hovedretninger fra

1

K. U. Medens dette Sidste forudsætter, at

Reglen om, hvilke Forhold der udelukker

1

Tilregneligheden og dermed Strafbarheden,

kan skarpt a f grænses overfor andre

I Tilfælde, bygger nærværende Forslag paa

I den Opfattelse, at der vel kan angives Tilstande,

der ubetinget bør medføre Straffrihed,

nærværende Forslags § 15, men at

denne ogsaa bør kunne indtræde i andre

Tilfælde, der ikke saaledes skarpt kan afgrænses

gennem en abstrakt Definition,

hvorimod et konkret Skøn bør være afgørende,

fordi Klassifikationsgrundlaget,

de psykiatriske Distinktioner, ofte ikke

alene giver tilstrækkelig sikkert Holdepunkt

for Afgørelsen, men maa suppleres

med andre Indicier, f. Eks. de gennem

tidligere Straffuldbyrdelse indvundne Er-

l ) Denne Forskel i Behandlingen af Exces henholdsvis ved Nødværge og Nødret vil og^aa blive

gjort i det tyske Regeringsforslag, jfr. Ebermayer, S. 18

More magazines by this user
Similar magazines