searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

23

det nærmere Aarsagsforhold mellem Sindssygdommen

og Handlingen nødvendigvis

maa gaa ud fra det altid overvejende sandsynlige,

at Handlingen er bestemt ved

Sindssygdommen. Overfor Handlinger,

foretagne af en sindssyg, er Straf ganske

formaalsløs — hvis han er helbredelig,

fordi der ikke fra den under Sygdommen

foretagne Handling kan sluttes nogetsomhelst

om den paagældendes Karakter i

normal Tilstand og derfor mangler ethvert

paalideligt Vidnesbyrd om, at denne Person

trænger til Straf; hvis han er uhelbredelig,

fordi Straf ikke fjerner den i

Sygdommen begrundede Fare for nye

Retsbrud og iøvrigt kun kan virke skadeligt

paa hans Tilstand. Tilsvarende Bemærkninger

gælder om de udpræget aandssvage

og om Personer, som paa Grund af

mere forbigaaende Tilstande — Feberdelirier,

de højeste Grader af Affekt, Beruselse

o. 1. — enten ligefrem maa betegnes

som transitorisk sindssyge eller, hvis man

nærer Betænkelighed ved denne Betegnelse,

dog i Henseende til Sygdomstilstandens

Indflydelse paa det sjælelige Liv ganske

maa ligestilles med sindssyge.

Alt dette faar sit naturlige Udtryk i

en rent biologisk Bestemmelse af Utilregnelighedstilstandene,

hvis en saadan kan

gives med fornøden Skarphed. At dette er

muligt, antages i Tilslutning til den Betænkning,

som er afgivet af et af dansk

Kriminalistforening nedsat Udvalg og den

paa Grundlag deraf førte Forhandling 1 første, der skal yde de fornødne Oplysninger.

En modsat Ordning er formelt ganske

uforenelig med den processuelle og statsretlige

Ordning, som den til alle Tider og

under vekslende Former maa være«. Heroverfor

maa nu først bemærkes, at Historien

viser, at saare mange som urokkelige

proklamerede Grundsætninger af denne

xlrt er svundne bort under Trykket af nye

Tiders Krav; og en Række Lande har da

ogsaa indført

).

Mod Anvendelsen af den biologiske

Metode gøres i Motiverne til K. IL, S. 40

den Indvending, at den »lægger Spørgsmaalet

om Straffrihed i Hænderne paa

Psykiatrikerne eller tillægger disse den afgørende

Indflydelse paa dette Spørgsmaal.

Derved forrykkes det naturlige Forhold

mellem den tekniske Sagkundskab og Udøverne

af Statsmyndigheden. Det er den

sidste, der skal træffe Afgørelsen, den

2 ) eller er i Færd med at indføre

den biologiske Metode, uden at man

af den Grund har mærket noget til statsretlige

Forviklinger. Men dertil kommer,

at Paastanden om, at en. Utilregnelighedsbestemmelse

opbygget paa den biologiske

Metode tager Afgørelsen fra Retten, i det

hele er urigtig. Her som altid maa Retten

afgøre, om de af Loven krævede Kriterier

er oplyst at foreligge, in casu om den sagkyndige

Erklæring er tilstrækkelig bestemt,

om den, der har afgivet den, har

den fornødne Kompetence dertil o. s. v..

Forskellen i Rettens Stilling overfor det

sagkyndige Skøn er ikke en principiel, men

kun en faktisk, den samme, der altid fremkommer

mellem de Tilfælde, hvor Skønstemaet

er skarpt og stringent afgrænset,

og dem, hvor det er holdt vagt og svævende.

Saadanne præcise Formuleringer

af Skønstemaet, der oftere forekommer paa

andre Retsomraader, er forholdsvis sjældne

i Strafferetten; men der findes dog adskillige

Eksempler; saaledes kan nævnes

Strfl. § 181 »behæftet med venerisk

Smitte«, Lov 30. Marts 1906 § 5 »Personer,

der lider af Kønssygdom«, § 9 »et

Barn, som er angrebet af Syfilis«, Strfl.

§ 204 »berøver Synet eller Hørelsen«

o. s. v. Nogen principiel Forskel mellem

Rettens Stilling til Lægeskøn angaaende

disse Spørgsmaal og dens Stilling til Skønnet

om en Persons Sindssygdom foreligger

ikke, og der kan derfor ikke her med Rette

I tales om nogen Forrykkelse. Tværtimod,

*) D. K Rs Aarbog 9. S. 71 flg.

*) Fransk Code pénal Art. 64: belgisk C. p. Art. 71 : spansk Straffelov Art. 8 § 1; japansk Straffelov

Art. 39: (hollanchk Straffelov Art. 37?).

More magazines by this user
Similar magazines