searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

ecilitet eller erhvervede psykiske Defekter

af mere kronisk Art. Medens ved den

første Gruppe Strafnedsættelse regelmæssig

vil være indiceret, gælder dette slet

ikke om den anden. Hvad der her er Trang

til, er ikke en Afkortelse af Straffetiden,

idet Erfaringen viser, at den afkortede

Straf særlig overfor disse vanskeligt paavirkelige

Individer er ganske virkningsløs,

men derimod en fra den almindelige Straf

ganske forskellig Behandling. I sjældne

Undtagelsestilfælde vil en Strafnedsættelse

eller lignende Formildelse maaske

være paa sin Plads, men for disse Tilfælde,

hvor der iøvrigt vistnok altid vil være

Tale om et Sammentræf mellem en kronisk

Lidelse og en akut foraarsaget sjælelig

Uligevægtighed, vil der ikke trænges-til

Særbestemmelser, naar Adgang haves til

betinget Straffedom, og en almindelig

Strafnedsættelsesregel (jfr. nærvær. Forsi.

§ 79, K. U. § 47) optages.

Dernæst er det uheldigt, naar K. U

ogsaa ved den anden Gruppe synes al

tænke sig Straf som normal Reaktion,

enten alene eller saaledes, at nedsat Straf

kombineres med Sikkerhedsforanstaltninger.

Mod denne Kombination taler for det

første, at det er principstridigt at erklære

en Person strafbar som tilregnelig og samtidig

undergive ham Sikkerhedsforvaring

eller Internering i Helbredelsesøjemed

som abnorm; og dernæst vil denne Behandlingsmaade,

bl. a. fordi den af de paagældende

vil føles som en uforstaaelig

Uretfærdighed, virke praktisk utilfredsstillende.

Hvis Straffen fuldbyrdes først,

\il den i høj Grad vanskeliggøre den paafølgende

psykiatriske — helbredende —Behandling;

og hvis den skal følge efter denne,

vil den meget let forskertse de ved

denne opnaaede Eesultater. Ej heller generalpræventive

Hensyn kan kræve denne

dobbelte Behandjing.

Denne Anskuelse deles nu ikke blot af

Psykiaterne, men af fremragende Kriminalister

i en Række Lande (Frankrig, Holland,

Belgien, Tyskland, Sverige), der

særlig indgaaende har beskæftiget sig med

Spørgsmaalet; og paa samme Standpunkt

har det omtalte af Kriminalistforeningen

nedsatte Udvalg stillet sig.

De Betragtninger, der i Tilslutning til

foranstaaende er lagt til Grund for nærværende

Forslag, er i Korthed følgende:

Overfor adskillige af de Personer, der

hører til denne Gruppe, kan Straf, som

allerede tidligere berørt, paa Forhaand betegnes

som formaalsløs, ofte tillige som

positivt skadelig. Afgørelsen kan efter

Omstændighederne træffes alene paa

Grundlag af det sagkyndige psykiatrisko

Skøn, hvor Tilstanden er saa udpræget, at

dette udelukker enhver Tvivl. I mange,

maaske de fleste Tilfælde vil det psykiatriske

Skøn, navnlig overfor Novicer paa

Forbryderbanen, \yåe paa et non liquet.

Her vil det baade af generalpræventive

Hensyn og af Hensyn til den skyldige selv

være rigtigt i alt Fald at forsøge Anvendelse

af Straf, idet man" da blot søger at

lempe Straffuldbyrdelsen under Hensyn

til deVi foreliggende mangelfulde Sjælstilstand.

Men den manglende Klarhed vil

ofte hurtigt tilvejebringes ved de under

Straf fuldbyrdelsen gjorte Erfaringer. Viber

disse, at der er grebet fejl, bør Sagen^

kunne genoptages og Afgørelsen omrøres.

Og ldet^ SfraffuTdbyrdelsen her altid er

noget af et Eksperiment, bør den ikke

som nu Gang paa Gang gentages, hvor

Forsøget har vist sig forfejlet.

Paa disse Betragtninger er Bestemmelsen

i nærværende Forslags § 17 bygget,

medens de nærmere Regler om de Sikkerhedsforanstaltninger,

der eventuelt træder

i Stedet for Straf m. m., gives i § 57, hvorom

henvises til Bemærkningerne til 6.

Kapitel.

Hvor derimod sjælelig Uligevægtighed

skyldes mere forbigaaende Aarsager —

pludselig Skræk, Ophidselse, Slaphedstilstande,

fremkaldte ved Sygdom, Sorger,

Nød, Overanstrængelse o. lign., vil Anvendelsen

af Sikkerhedsforanstaltninger

mangle al fornuftig Grund. Derfor maa

Straf her være Regel, men, hvor man ikke

vil nøjes med en betinget Straffedom, vil

4

More magazines by this user
Similar magazines