searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

K. U. § 41, saaledes, at det af denne klart

fremgaar, at den ikke medindbefatter den

uegentlige Retsvildfarelse. Bette er væ-

sentlig lettere, jfr. nedenfor i Bemærknin- J

gerne til Kap. 7, hvor Bestemmelsen om

Retsvildfarelse efter det Indhold, der her

foreslaas givet den, naturligst hører

hjemme.

Hvad K. U. § 39 angaar, er der ingen

Tvivl om Rigtigheden af Bestemmelsen i

1. St. Det er dog vel rigtigst at tage et

Forbehold med Hensyn til de Tilfælde,

hvor der kræves mere end Forsæt. Det er '

endvidere foreslaaet at sige forsætlig be- i

gaaede Lovovertrædelser i Stedet for forsætlig

begaaede Handlinger, da en forsætlig

Handling meget vel kan være en ufor- j

sætlig Lovovertrædelse.

Bestemmelsen om Uagtsomhed i § 39, I

2. St., 1. Pkt., afviger fra Strfl. § 43 og '

alle andre Love 1 ) og Udkast derved, at de {

rene Undladelsesforbrydelser ogsaa uden I

særlig Hjemmel straffes som uagtsomme.

Til denne Forandring er der næppe tilstrækkelig

Grund. Den i Motiverne S. 56

givne Begrundelse, at det er yderst sjældent,

at der ved disse foreligger en positiv

Beslutning om ikke at ville opfylde

Handlepligten, og at det maa være uden

Betydning, om Undladelsen skyldes positiv

ond Vilje eller Ligegyldighed, slaar

ikke til. Dels kan det ikke siges, at forsætlig

Undladelse er upraktisk. Forsætligt

handler nemlig ikke blot den, der positivt

ønsker, at Handlepligten skal blive

uopfyldt, men ogsaa den, der af Ugidelig- ,

hed undlader at opfylde den, altsaa ikke !

blot den Dommer, der undlader at holde i

Grundlovsforhør, fordi han ønsker, at den

anholdte skal blive siddende som anholdt

en Dag længere, men ogsaa den, som ikke

gider faa sin Søndagsfred forstyrret, ikke

blot den Værnepligtige, som undlader at i

melde sig til Rullen eller at møde efter '

Indkaldelse, fordi han vil unddrage sig

Værnepligten, men ogsaa den, som, fordi

han har andet for, ikke gider melde sig '

l ) Bestemmelsen i N. Strfl § 40, 2 St. angaar kun „Forseelser".

eller møde i rette Tid osv. Ved adskillige

Undladelsesforbrydelser — f. Eks. Over-

trædelse af Strfl. § 199 vil endog forsætlig

Overtrædelse, navnlig naar ogsaa dolus

eventualis henregnes til Forsæt, være det

ubetinget almindelige. Og det er for at

blive ved dette Eksempel ingenlunde paa

Forhaand givet, at det for Strafbarheden

er ligegyldigt, om Undladelsen er forsætlig

eller skyldes den Omstændighed, at den

paagældende paa Grund af manglende

Agtpaagivenhed slet ikke bliver opmærksom

paa, at den anden er i Livsfare. Da

Tallet af rene Undladelsesforbrydelser —

ved de egentlige Forbrydelser — dernæst

er meget ringe, er det næppe for meget

forlangt, at Loven ogsaa her positivt udialer,

at ogsaa Uagtsomhed straffes, hvor

dette er Meningen. Derved sikres bedst en

omhyggelig Prøvelse af Spørgsmaalet i

hvert enkelt Tilfælde.

Da nærværende Forslag kun handler

om Forbrydelser, kan Bestemmelsen i K. U.

§ 39/2. St. 2. Pkt. sikkert uden Skade udgaa.

Der er næppe Grund til at behandle

de udenfor denne Lov faldende egentlige

Forbrydelser anderledes i denne Retning

end de i Loven omhandlede.

Bestemmelsen i K. U. § 39, 3. St. er vel

strængt taget overflødig, men da den paa

den anden Side er ganske uskadelig, er den

medoptaget med en mindre Redaktionsændring.

I Overensstemmelse med ovenstaaende

er nærvær. Forsi. § 19 affattet.

Bestemmelsen i K. U. § 42 hviler som

tidligere bemærket paa den rigtige Betragtning,

at det strider mod moderne

strafferetlige Grundsætninger at lade en

Handlings utilregnelige Følger have Indflydelse

paa dens Strafbarhed. Det ses

imidlertid ikke, at denne Tanke har faaet

fyldestgørende Udtryk i denne Bestemmelse.

Ordene: »indtræder denne Straf dog

kun, saafremt den handlende hunde have

indset Muligheden af en saadan Følge«

fører langt ud over de Tilfælde, hvor Følgen

kan tilregnes som uagtsom, og gør paa

More magazines by this user
Similar magazines