searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

arbeden normalt betinges af privat Paatale

eller Begæring om Paatale, er den,

at en given Lovovertrædelse anses for

gennemsnitlig at være af saa ringe Betydning,

eller at Grænsen mellem det strafbare

og det ikke strafbare er saa flydende

og ubestemt, at det findes unødvendigt og

stridende mod sund Økonomi at sætte

hele det strafferetlige Apparat i Scene,

naar ikke den forurettede har lagt for

Dagen, at "i alt Fald han har følt det

skete som en alvorlig Retskrænkelse —

der kan det være naturligt at undergive

hans Skøn en Korrektur ud fra mere samfundsmæssige

Hensyn. Paatale bør her

kunne finde Sted, naar Paatalemyndigheden

finder, at Sagen undtagelsesvis er saa alvorlig,

at almene Hensyn kræver Straf,

selv om den forurettede ikke begærer det.

Dette gælder i særlig Grad, naar det kan

bef rygtes, at den f orurettedes Passivitet skyldes

utilbørlig Pression udefra o. 1. Som et

andet Tilfælde kan nævnes, at det offentlige,

hvor den skyldige alligevel skal dømmes i

andre beslægtede Sager, kan have Interesse

i, at den foreliggende Sag medinddrages

for at konstatere, at. Gerningsmanden

er vanemæssig eller professionel

Lovovertræder. — Men ganske anderledes

stiller Sagen sig, hvor Kravet om privat

Paatale eller Begæring om Paatale helt

eller dog væsentlig skyldes Hensynet til

selve den forurettedes Interesse, den uoprettelige

Forstyrrelse i Familieforhold, den

pinlige Blotstillen af Forhold, der saarer

den forurettedes Blufærdigheds- og lignende

Følelser, den Aabenbarelse af private

og huslige Forhold, som vil blive Føl-

gen af en offentlig Straffesag. Her vil den

Skade eller dog den Lidelse, der ved

Straffesagen paaføres den allerede forud

forurettede, kunne være saa langt betydeligere

end det offentliges Interesse i Sagens

Oplysning og den skyldiges Afstraffelse,

at Paatalemyndigheden ikke bør have

Ret til at rejse Paatale uden eller imod

hans Ønske og saaledes lade Skam og

Skade følges ad. Om og i hvilke Tilfælde

der bør tillægges den forurettedes Ønske

en saadan absolut afgørende Betydning,

u

beror paa rent strafferetlige — ikke pro-

, cessuelle — Overvejelser, der kan falde

: højst forskelligt ud ved de forskellige Forbrydelser.

Ved Ærefornærmelse f. Ex.

kan de Hensyn, der fører den fornærmede,

som maaske med fuld Ret føler sig personlig

højt hævet over en øjensynlig grundløs

Sigtelse, til ikke at anlægge Straffesag

— ofte Hensyn til andre, til Slægtninge,

, Partifæller, afdøde, der ikke kan forsvare

I sig o. 1. — være saa vægtige, at det vilde

være ganske utilbørligt at lade Hensynet

til en paastaaet offentlig Interesse veje op

herimod, at prisgive disse vigtige intime

og private Interesser til en maaske uforstaaende

Paatalemyndigheds Skøn, og derved

berøve den hele Ordning sin Værdi.

Der turde neppe heller være Tvivl om, at

det af næsten alle vilde føles som en Uhyrlighed,

om — saaledes som K. U. fører til

— f. Ex. ved Ægteskabsbrud offentlig Paatale

kunde rejses imod den fornærmede

Ægtefælles Ønske! Andre Eksempler vil

der ved Behandlingen af de enkelte Forbrydelser

blive Lejlighed til at fremdrage.

Idet Afgørelsen saaledes kræver en

særlig Undersøgelse ved hver enkelt Forbrydelse,

hvor Spørgsmaalet overhovedet

opstaar, maa det hævdes, at en Bestemmelse

som K. U. § 72; 2. St — jfr. til-

dels RetsplejeL's § 725, 3. St. — er forfejlet.

En saadan almindelig Regel findes

heller ikke i nogen anden Straffelov eller

i noget af de nyere Udkast. Den bør derfor

udgaa — og sammen med den Retsplejel.'s

§ 725, 3. St. — og det bør ved

hver enkelt Forbrydelse, hvor Paatalen

gøres privat eller betinget offentlig, sær-

; skilt afgøres, om Paatalemyndigheden dog

af egen Drift skal kunne rejse Paatale,

naar „almene Hensyn" eller „en offentlig

Interesse" skønnes at kræve det, saaledes

at, hvor intet derom siges, er saadan Paatale

ligesom efter den gældende Ret udelukket.

— Som nedenfor ved Omtalen af

. K. U. §76 vil blive fremhævet, bør i Henhold

til lignende Betragtninger denne §'s

2. Pkt., og dermed tillige Retsplejelovens

§ 722 Nr. 3, ændres saaledes, at den Indflydelse,

som den forurettede bør have paa

More magazines by this user
Similar magazines