searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

næst gives der Retsfølger, livis Indtræden

er betinget af, at de objektive, men ikke

nødvendigvis af, at de subjektive Betingelser

for Straf barjied foreligger, jfr.

nærvær. Forsi. §§ 56, 57, 60, 67 og 73.

Men i alt Fald en Del af de Retsfølger,

der ofte ikke betegnes som Straf, forudsætter,

at de almindelige saavel objektive

som subjektive Betingelser for Strafbarhed

foreligger. Ligesom man nu ser, at de forskellige

Lovgivninger snart behandler saadanne

Retsfølger — Fortabelse af visse

Rettigheder — som Straf, snart ikke, saaledes

maa det erkendes, at Afgørelsen af,

om Msse Foranstaltninger overfor f. Eks.

unge Forbrydere, formindsket tilregnelige

eller uforbederlige Forbrydere rettest opfattes

som Straf eller under Synspunktet

Opdragelses-, Forsorgs- eller Sikkerhedsforanstaltninger,

kan være overordentlig

tvivlsom. Jo mere dernæst Tilbøjeligheden

stiger til helt eller delvist at anvende disse

o. 1. Foranstaltninger som Erstatningsmidler

for den Behandling, der altid har

været anset som Straf, des mere naturligt

er det, at alle Retsfølger af den strafbare

Handling behandles i Sammenhæng. Dette

udelukker imidlertid ikke, at det kan være

rigtigt og hensigtsmæssigt — f. Eks. af

Hensyn til Reglen i Grl.s §26 — udtrykkeligt,

gennem en Opregning ligesom

Strfl.s § 9, at præcisere, hvilke Retsfølger

Loven betragter som Straf. Det er ogsaa

dette rent praktiske Synspunkt, nærværende

Forslag anlægger, naar det f. Eks. ikke

til Straffene henregner Fortabelse af Embede

eller af visse statsborgerlige Rettigheder

o. 1. Den eneste praktiske Betydning

heraf er, i alt Fald bortset fra mulige

processuelle Følger, netop, at disse Retsfølger

ikke bortfalder ved Benaadning.

Som Straffe anvender K. U. § 11

Dødsstraf, Strafarbejde, Arbejdsfængsel,

simpelt Fængsel og Bøde. Det siges derom

i Motiverne (S. 19), at af de i Strfl. af

1866 kendte Straf arter bortfalder herefter

Fængsel paa Vand og Brød, Statsfængsel,

Fortabelse af Embede, Bestilling og Valgret,

ligesom Udkastet ikke anvender legemlig

Revselse som Straf. Det kunde til-

51

føjes, at heller ikke Tvangsarbejde kendes

som særlig Strafart. Ganske vist nævnes

denne heller ikke i Straffeloven; men ved

den senere Lovgivning er denne Strafart

dog gjort anvendelig paa forskellige i

Straffeloven omhandlede Forbrydelser. Og

de vigtigste af de udenfor Straffeloven

liggende Forbrydelser, ved hvilke Tvangsarbejde

hidtil er anvendt som Straf —

Løsgængeri og Betleri — er optagne

til Behandling i Udkastet. Meningen er

da utvivlsomt, jfr. ogsaa Mot. S. 22, at

Tvangsarbejde som særlig Strafart skal

ophøre at eksistere. At de i K. U. Kap.

11 omhandlede Retsfølger aldrig anses som

Straf, naar Handlingen bedømmes efter

Straffeloven, er formentlig givet. K. U. §

81. 2. St., jfr. 4. St., forstaas naturlig&t

saalcdes. at heller ikke Fortabelbe af Næringsrettigheder

i Henhold til Særlovgivningen

nogensinde skal anses som Straf,

medens Bestemmelsen om Inddragning i

§ 83, 3. St. lader Spørgsmaalet staa aabent.

Af Udkast til Tillægsl. A § 3, 4. St., jfr.

Mot. til samme S. 56, fremgaar imidlertid,

at det, hvor saadanne Retsfølger i Særlovgivningen

anvendes som Straf, ikke er

Meningen at gøre nogen Forandring heri.

II. Medens det efter det fornylig hos

os gjorte mislykkede Forsøg med Genindførelse

af legemlig Straf er forklarligt, at

Motiverne til K. U, ikke føler Trang til

nærmere Begrundelse af, at denne Strafart

ikke findes optaget, synes det noget

paafaldende, at de ikke har fundet Anledning

til nærmere at begrunde Udkastets

Stilling overfor Dødsstraffen. Herom siger

Motiverne (S. 20) egentlig kun, at der ejter_

Kommissionens Skøn ikke er afgørende

Grunde til at gaa bort fra den gældende

Ret paa dette Punkt, hvor den vist maa

siges at være i Overensstemmelse med den

almindelige Retsbeyidstljtefl i Folket. — Nu

har Motiverne vel nok i Hovedsagen Ret

i, at Spørgsmaalet i Teorien er saa temmelig

uddebateret, og at en fortsat Fremførelse

af Grunde pro et contra i Motiverne

neppe vil forandre Antallet af Dødsstraffens

Forsvarere og Modstandere. Men

More magazines by this user
Similar magazines