searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

saa vist som det dog netop er Motivernes

Opgave overfor Lovgivningsmagtens Faktorer

at give de trufne Afgørelser en Begrundelse,

der kan tjene til Vejledning for

de mange, f. Eks. af Rigsdagens Medlemmer,

der ikke kan forudsættes bekendte

med den om et saadant Spørgsmaal stedfundne

Diskussion, saa vist bør ved et

Spørgsmaal af saa principiel Betydning den

trufne Afgørelse nærmere begrundes. Det

skal da forsøges i største Korthed at gøre

Rede for dejörunde^ der har ført til5 at nærværende

Forslag ikke medtager Dødsstraffen

blandt Straffene for borgerlige Forbrydelser.

' Til Støtte for Dødsstraffens Bibeholdelse

anføres navnlig 1 rejses grundet Tvivl om, at det med Nutidens

højt udviklede Fængselsteknik er

muligt at reducere Faren saa vel for Undvigelser

som for Angreb paa Opsynspersonalet

til et Minimum.

Hvad dernæst Dødsstraffens generalp^gvftptivp

Virkning angaar, vil selvfølgelig

ingen bestride, at Trusel om Dødsstraf er

egnet til at virke generalpræventivt. Spørgsmaalet

er kun, ^m__denne Virkning er

ke&deligt større end f. Eks. Virkningen\af

Truslen om livsvarigt Strafarbejde. Dette

bestrides paa Grundlag af indgaaende psykologiske

Undersøgelser af mange, og netop

særlig med Hensyn til de i Motiverne

(S. 21) specielt fremhævede anarkistiske

), at den er nød- Forbrydere. Men teoretisk kan der naturvendig

til Opretholdelse af Retssikkerheden, ligvis altid tvistes derom. Det skal her

fordi dens generalpræventive — afskræk- blot fremhæves, at alene den Omstændigkende

— Virkning er særlig stærk, overhed, at Dødsstraf i de Lande, der endnu

for en Række Forbr) dernaturer det eneste, kender den, kun fuldbyrdes i et i Forhold

der kan holde dem i Tømme, og fordi den til det samlede Antal Kapitalforbrydelser

overfor visse særlig farlige Individer er yderlig ringe Antal Tilfælde — i Virkelig-

det eneste ufejlbarlige Middel til Uskadeheden kun rent undtagelsesvis — nødven-,

liggørelse. Hvad det sidste angaar, maa digyis. i overordentlig Grad maa forringe^

nu strax bemærkes, at der udenfor den den særlige genexalnrnventiv-© Virknings

meget snevert begrænsede Kreds af For- som den muligvis ellers kunde have.

brydere, overfor hvilke der i Nutiden prak- H\ad der imidlertid langt mere end

tisk set kan blive Tale om at anvende alle teoretiske Betragtninger maa rokke

Dødsstraf, lindes et stort Antal Personer, Troen paa Dødsstraffens Nødvendighed

hvis Almenfarlighed — specielt overfor eller blot Nyttighed til Opretholdelse af

andres Liv — er fuldt saa stor og ofte Retssikkerheden, er de Erfaringer, der

større: farlige Sindssyge og Aandssvage foreligger fra de Lande, der har afskaffet

eller Personer, som uden at have begaaet den. Dødsstraffen er legalt afskaffet i

Kapitalforbrydelser, paa Grund af deres Rumænien (1865), Portugal (1867), Hol-

forbryderske Fortid i Forbindelse med udland (1870), Italien (1890), Norge (1905),

prægede psykiske Defekter maa anses for endvidere i 15 schw ei/iske Kantoner, samt

langt farligere end Flertallet af Morderne. i forskellige nordamerikanske, mellem- og

Naar Samfundet tager og kan tage Risi- sydamerikanske Stater. Faktisk er den

koen ved deres Forvaring, ofte under langt afskaffet i Belgien (siden 1863) og i Fin-

mindre betryggende Forhold, end en moland (fra 1826)

derne Strafanstalt byder, kan Hensynet til

den Fare, der hidrører fra de uendelig faa

Personer, paa hvilke Dødsstraf faktisk

i nyere Tid er anvendt, ikke have nogensomhelst

Vægt. Der kan næppe heller

2 ).

har_ Dødsstraffens Afskaffelse foraarsaget

nogen Stigning af de grove Forbrydelser,

særTig Mord; tværtimod viser der sig

overalt en i Forhold til Befolkningstilvæksten

endogsaa meget betydelig Ned-

i) Fra de i ældre Tid gængse Forsøg paa at begrunde Dødsstraffens Nødvendighed ud fra Religionens

Bud eller Retfærdighedsideens kategoriske Imperativ kan i Nutiden formentlig ganske bortses,

») I Rusland kendes Dødsstraf kun for Statsforbrydelser.

More magazines by this user
Similar magazines