searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

stemt Varighed afhænger af „et Skøn OYer

indre sjælelige Tilstande, som let kan fejle",

er det dog vel et rent Postulat, at Dommeren

ikke lige saa let — før Straffens

Virkning er prøvet — skulde kunne fejle

i sit Skøn over, hvad der er „forskyldt"

som den vedkommende Myndighed — efter

.Resultatet af Straffuldbyrdelsen eller Forvaringen

— kan fejle i sit Skøn over den

paagældendes fortsatte Farlighed. — Naar

endelig Motiverne (S. 88) mod Indførelsen

af Foranstaltninger af ubestemt Varighed

overfor tilregnelige Forbrydere gør gældende,

at det „betyder paa samme Tid at behandle

dem som „strafskyldige", fordi de er tilregnelige,

og som „farlige", som om de vare utilregnelige",

saa lader denne Indvending sig

høre overfor Ordninger som dem, der lindes i

engelsk Eet og i det østerrigske Forslag,

der forbinder Straf og Sikkerhedsforanstaltninger,

men den rammer ialtfald ikke en

Ordning som den, der er foreslaaet i det

schweiziske Udkast og nærværende Forslag.

Overfor det ubestridelige Faktum, at en

Person, skønt der ikke kan paavises

nogen Mangel i hans Tilregnelighed, meget

vel kan være farlig i den Forstand, at det med

den Sikkerhed, som overhovedet kan naas

gennem menneskelig Erfaring, kan forudses,

at (den normale) Straf ikke vil afholde ham

fra nye Forbrydelser, vælger denne Opfattelse

at lægge Hovedvægten paa Farligheden, og

lade Behandlingsmaaden særlig bestemme

derved. At dette bedre tjener Samfundets

Sikkerhed end Anvendelse af en Frihedsstraf

af forud fikseret Varighed, naar

denne da ikke forlænges ganske uforholdsmæssigt,

er vel alle enige om. Men

denne Fremgangsmaade er formentlig ogsaa

langt mere human overfor den skyldige.

Den medfører vel straks en Fri-

u

ning, at der findes saadanne af Straffen

upaavirkelige (farlige) Personer. Heller

ikke K. U. har kunnet dette. Det viser

§ 56 Nr. 2 og endmere selve Motiverne

(S. 89). Det siges her, at gentagne Strafudstaaelser

kan aabenbare Unytten af

visse Sider i den normale Straffuldbyrdelse.

Men i Stedet for da at foreslaa en

mere effektiv Straffuldbyrdelse, foreslaas

netop en præsumtivt mindre virksom Behandling

i forlænget o: i den dobbelte af

den „forskyldte" Tid. Naar Motiverne

herom siger, at det, § 56 Nr. 2. anordner,

sker ikke paa Grund af Forbryderens

Farlighed, men paa Grund af, at han

ikke er blevet „forbedret", og at man anser

det for unyttigt at anvende de særlige

penitentiære Forholdsregler overfor ham,

er det for det første vanskeligt at se,

hvori Forskellen bestaar mellem ikke at

være forbedret og det fremdeles at være

farlig; men det synes overhovedet vanskeligt

at forståa, hvorledes Fordoblingen af

Straffetidens Varighed kan begrundes ved,

at man opgiver at anvende penitentiære

Forholdsregler, som samtidig erklæres for

unyttige, undtagen netop ud fra det af

K. U. forkastede Standpunkt, at naar Straf

er uii)ttig, bliver Sikkerhedshensynet det

afgørende. Den i K. U. § 56 Nr. 2 trufne

Ordning bliver da i lige saa høj Grad

som den i nærværende Forslag og det

schweiziske Udkast foreslaaede i Strid

med det af Motiverne saa stærkt hævdede

Standpunkt, at Maalestokken for Forvaringens

Varighed er, hvad der er „forskyldt",

og ikke, hvad der af Hensyn til

Samfundets Sikkerhed er nødvendigt, Allermindst

er det forstaaeligt, hvorledes

man gennem den i Motiverne fremsatte

Betragtning er naaet til den rent mekahedsberøvelse

af i Keglen længere Varig-1 niske Fordobling af Straffetiden, som § 56

hed, men den frier omvendt gennem den hjemler. Selv om man med Motiverne

lempeligere Behandling den dømte, fra (S. 90) vil indrømme, at „Virkningen af

den Sum af unyttige Lidelser, den næsten den passive Tilvænning til regelbundet

uafbrudte Bække af Strafarbejdsstraffe, Liv naturlig maa kræve længere Tid end

som under den modsatte (gældende) Ord- en normal Fuldbyrdelse, hvor der med

ning vilde v#re hans sikre Lod.

Udsigt til Udbytte gribes aktivt ind i op-

Og i Virkeligheden kan ingen i Nu- •dragende

Retning", søger man forgæves

tiden lukke Øjnene for den Kendsger-' Forklaringen til, at den fornødne Tid

More magazines by this user
Similar magazines