searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

Forbindelse med den moralske Afstivning,

som ligger i Anordning af et Tilsyn.

d. Endelig er i nærvær. Forsi. § 60

optaget en Bestemmelse om Sikkerhedsforvaring,

der svarer til Reglen i K. U.

§ 86, som atter svarer til, men gaar en

Del videre end Reglen i Strfl. § 299.

Denne sidste Bestemmelse har i Praksis

kun fundet en meget begrænset Anvendelse;

og Trangen til en saadan Bestemmelse

vil yderligere formindskes, naar der

saaledes som i K. U. og nærvær. Forsi,

dels findes en særlig Straffebestemmelse

for alvorligere Trusler, dels Adgang til

Internering af psykisk defekte og Drankere.

Det er nemlig meget ofte netop fra

saadanne Personer, at Undsigelser og

Trusler om ulykker hidrører. Da der dog

kan forekomme Tilfælde, hvor der stadig

kan trænges til dette særlige Værn, er det

fundet rigtigt at optage denne Bestemmelse;

og da de Betragtninger, hvormed

Motiverne (S. 133—34) begrunder det videre

Omfang, som Reglen har faaet, i det

hele kan tiltrædes, er den optaget i væsentlig

uforandret Skikkelse. Kun paa to

Punkter er det fundet rigtigt at foreslaa

Ændringer. Naar det i K. U. § 86 siges,

at Retten kan paalægge den truende, hvad

der findes „formaalstjenligt" til Sikring

osv., synes dette at være for vidtgaaende

eller ialtfald ikke tilstrækkelig bestemt.

Videre end til at paalægge, hvad der findes

nødvendigt til dejite Formaal, synes

Rettens Beføjelse ikke at burde gaa.

Naar dernæst K. U. § 86 bestemmer,

at Øvrigheden kan ophæve de givne Paalæg,

dog at den truede kan fordre Spørgsmaalet

forelagt Retten, synes det naturligere

ligefrem at betinge Øvrighedens Ret

til at ophæve Paalægene af, at den truede

samtykker, og i alle andre Tilfælde fordre

Rettens Kendelse. Dette vil bl. a. føre

til, at Rettens Kendelse er fornøden i alle

Tilfælde, hvor Truslen er rettet mod Samfundet

i Almindelighed. Da det i det

mindste er tvivlsomt, om Ordet „Paalæg"

omfatter Bestemmelsen om, at den truede

skal tages i Varetægt, er det endvidere

fundet rigtigt at tilføje „eller trufne Fornastaltninger".

K. U. § 86 udtaler sig lige saa lidt

som Strfl. § 299 om,, hvorledes Varetægt

efter denne Paragraf skal gennemføres.

Følgen heraf maa formentlig blive, at

Varetægten sker i Form af Varetægtsarrest.

Da denne Anbringelsesmaade imidlertid

ved længere Varetægt ofte vil være

i høj Grad uheldig, navnlig hvor Talen er

om aandeligt uligevægtige Personer, der

daarligt taaler Isolering i Uvirksomhed,

foreslaas det, at Retten nærmere kan bestemme

Anbringelsesmaaden, dog saaledes.

at Anbringelsen, hvor anden Anbringelse

end Varetægtsfængsel vælges, ikke maa ske

i en til Udstaaelse af Straf bestemt Anstalt.

2. Til Trods for den store Udbredelse,

som „den betingede Straffedom" i nyeste

Tid har vundet, hersker der tildels endnu

liden Klarhed angaaende dens egentlige

Væsen og Formaal.

Ved Overførelsen af dette, oprindelig

i Nordamerika og England udviklede Retsinstitut

til det europæiske Kontinent lagde

man oprindelig Hovedvægten paa dets Betydning

som Middel til at undgaa de korte

Frihedsstraffe og førtes derved naturligt til

i første Linie deri at se en særlig Strafophørsmaade.

Hermed staar det i Forbindelse,

at man i Reglen nøjedes med at

sætte en Frist, i hvilken den skyldige skal

afholde sig fra nye Lovovertrædelser,

eventuelt tillige efterkomme bestemte Paabud

med den Virkning, at Straffen, naar

disse Betingelser opfyldes, bortfalder,

i Først efterhaanden fæstede man Opmærksomheden

mere paa Instituttets positive

Værdi, den opdragende Virkning, som ligger

deri, at den dømte under hele Prøvetiden

er under en psykisk Tvang til at

vise god Opførsel, fordi han har den

' idømte Straf som et Sværd hængende over

1 Hovedet. Og derved fik man atter Øje for

det uheldige i, at man ved Overførelsen

kun havde medtaget den ene Side af den

engelsk-amerikanske Ordning, Udsættelsen

af Straffuldbyrdelsen, men havde glemt

det, som er Institutets egentlige Kerne i

dets Hjemlande, Forsorgen for den dømte

under Prøvetiden. At man glemte dette,

turde være en Hovedgrund til, at denne

Reforms Virkninger ikke helt har svaret

More magazines by this user
Similar magazines