searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

om, at Kendelsen ikke af domfældte kan

indankes for højere Ret, er der ikke fundet

tilstrækkelig Anledning til at foreslaa.

Endnu bemærkes, at Bestemmelsen i

K. U. § B7, 2. St. foreslaas strøget.

Der er absolut ingen Analogi mellem

anses naturligt at lade alle Indberetninger

indgaa til denne, der da lader dem gaa

videre til vedkommende Anstaltsledelse

etc. eller paany indbringer Sagen for

Retten, hvor dertil maatte være Anledning.

Om det, efterhaanden som Tilsyn

dette Tilfælde og det i § 6t> omhandlede, anvendes i større Maalestok, vil være mu

hvor en efter den betingede Domfældelse j ligt at faa det fyldestgørende udøvet ad

begaaet Forbrydelse først opdages for i Frivillighedens Vej, er maaske tvivlsomt,

sent. En Bestemmelse, svarende til § 67, j Større Foreninger saasom Flengselshjælpen

2. St. findes heller ikke ellers* noget- j og Fængselsselskaberne vil formentlig,

steds. hvor private Tilsynsførende ikke kan faas,

I Forbindelse med Bestemmelserne i kunne stille lønnede Medarbejdere til

om den „betingede Straffedom*' er det Disposition; og saa længe det er muligt

fundet naturligt i en særlig Paragraf at at undgaa offentlig Ansættelse af Tilsynsgive

en Bestemmelse om Tilsyn. Tilsynsførende,vil det være heldigst ikke

institutionen er ganske vist ikke særlig skabe en ny Klasse offentlige Tjeneste-

for disse Tilfælde, idet den efter nærvæ- mænd. Skulde det blive nødvendigt paa

rende Forslag i vidt Omfang endvidere visse Steder at ansætte offentlige „Probationtænkes

anvendt som Led i Behandlingen Officers"', bør dette ialtfald ske ved sær-

af Fanger, der løslades paa Prøve, og af lig Lov paa Grundlag af indvundne Er-

Personer, overfor hvilke Anvendelse af faringer.

Forsorgs- eller Sikkerhedsforanstaltninger

er hjemlet. Men sin mest frugtbare An- VI. Af Sikkerhedsforanstaltninger,

vendelse vil Tilsynsinstitutet dog forment-1 der anvendes ved Siden af Straf, kender

lig finde ved de betinget domfældte. Det K. U. Opholdsindskrænkninger (Opholdssynes

da naturligt i dette Kapitel og paa paabud og Forbud § 87), Udvisning af

dette Sted at fastslaa, hvilke den Tilsyns- Udlændinge (§ 88) og Inddragelse (§ 83).

førendes Opgaver og Pligter er. Naar | 1. Bestemmelserne om Opholdspaabud

man ikke vil give Bestemmelser om Straf j og Forbud indførtes i vor Ret ved Straffeeller

andet Ansvar for den Tilsynsførende, i lovstillæg 1905 § 8, overførtes derfra i

der forsømmer sin Pligt — og dette er af noget ændret Skikkelse til Straffelovstillæg

Hensyn til, at Hvervet i. Reglen overtages 1911 og er i K. U. §87 optaget i en paany

frivilligt og vederlagsfrit, fundet betænke-1 modificeret Form. Opholdspaabud (Stedligt

— bliver en saadan Bestemmelse som i fæstelse) kender foruden Danmark vistnok

nærvær. Forsi. § 65 ganske vist en kun Italien. Derimod kender en Række

lex imperfecta. Men foruden at tjene som Lande Forbud mod Ophold paa et bestemt

Rettesnor for den Tilsynsførende, giver | Sted. I Lande, som f. Ex. Tyskland, hvor

den ham en udtrykkelig Autorisation til ! saadanne Opholdsindskrænkninger længe

at give de Paalæg, som af Hensyn til har været kendt, har der imidlertid rejst

Hvervets Udførelse er fornødne — f. Ex. sig en overordentlig kraftig Opposition

Paalæg om til bestemte Tider at frem- , imod dem. Det gøres fra forskellig, højst

stille sig, at anmelde Forandring af Bopæl sagkyndig Side*) gældende, at disse Beo.

1. — og tastslaar endelig, at Indberet- stemmelser ganske forfejler deres Maal, at

ning om Overtrædelse af Paalæg skal ske sikre mod de vanemæssige Forbrydere, og

til Paatalerayndigheden. Det maa vistnok at de ofte virker positivt skadeligt og in-

i) Jfr. bl. a. Krohne i Verhandl. d. 29. deutschen Juristentages IV. S. 234; Freudenthal i Monatsschrift

f. Krimmalpsykologie VIII. S. 132 flg.; Goldschmidt i Vergleichende Darstellung des deutschen und ausländischen

Strafrechts A. T. IV. S. 435 flg.; Ascurott i Aschrott & v. Liszt: Reform des Keichsstraf-^

gesetzbuchs I. S 165 flg.; Mitte r maier i Bulletin de r Union internationale de droit pénal XVIII. S. 420.

More magazines by this user
Similar magazines