searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

7de Kapitel.

Straffens Fastsættelse.

I nærværende Kapitel søges, som tidligere

paa forskellige Steder antydet, saa

vidt muligt samlet alle Bestemmelser om

Straffens Fastsættelse, omfattende dels

Valget af Strafart, dels den kvantitative

Udmaaling i snevrere Forstand. Udenfor

dette Kapitel behandles Spørgsinaal af

denne Art kun, for saa vidt enkelte Regler

vedrørende Straffens Fastsættelse staar i

en saadan intim Forbindelse med det

Synspunkt, der lægges til Grund for Behandlingen

af andre Problemer, at de

maa medtages i den paagældende Sammenhæng,

hvis ikke en naturlig Enhed og

Overskuelighed skal brydes. Dette gælder

saaledes Bestemmelserne i §§ 22 og 24

om Straffen for Forsøg og AJedvirken til

Forbrydelser, idet deres Medtagelse paa

i en særlig Grad være prægede af den

Opfattelse af Straffens Formaal, paa hvilken

hele Loven bygger, idet de saa at

sige giver et Spejlbillede af denne. Naar

, Tydningen heraf ofte synes noget usikker,

forklares det ved, at de fleste — nyere —

Love og Udkast fuldt bevidst, og med

Rette, ikke tilstræber at give Udtryk for

en enkelt, skarpt specialiseret Straffeteori.

i Det erkendes nu almindeligt, at vi med

1 det, vi kalder Straf, forfølger ikke et, men

flere Formaal, og Forskellen mellem de

1 enkelte Love og Udkast bestaar væsentlig

' i den forskellige relative Vægt, der til-

1 lægges de enkelte Formaal. Jo stærkere

Vægt der lægges paa Generalprævention,

paa Soning af den virkelig indtraadte

Retsforstyrrelse (Fyldestgørelse af den enkeltes

krænkede Retsfølelse) og tildels paa

den retfærdige Gengældelse, des mere vil

Loven føres til at drage faste og snevre

Grænser for Strafudmaalingen. Jo mere

vedkommende Sted, der iøvrigt er tra- Vægten lægges paa Individualprævenditionel,

er anset nødvendig til Belysning i tionen, Paa virkningen af den enkelte Foraf

de Synspunkter, der er bestemmende < bryder, des større Frihed vil Loven natur-

for Forslagets hele Stilling til Forsøgs- og ligt indrømme Strafudmaalingen. Dette

Meddelagtighedslæren. Ligeledes er det vil ikke blot unde Udtryk i Bestemmel-

anset nødvendigt i § 48 at medtage en serne i den almindelige Del, men ogsaa-i

enkelt for Bødestraffen særlig Udmaalings- Fastsættelsen af Strafferammerne for de

regel, fordi det kun derved har været enkelte Forbrydelser. Det er iøvrigt klart,

muligt at give Udtryk for den tilsigtede at der her bestaar en naturlig Vekselvirk-

Overgang fra den gængse rent talmæssige ning, idet der i en Lovgivning, der slet

Begrænsning af Bødestraffens Størrelse til ikke opstiller specielle Minima (Holland,

den mere individuelt vekslende efter Dags- England) eller meget lave Minima, er

indkomster. — Det maa imidlertid vel mindre Trang til Bestemmelser om obli-

erindres, at der i disse Tilfælde alene er gatorisk Strafnedsættelse i bestemte Til-

Tale om enkelte Specialregler, der kun fælde end i andre Lovgivninger, ligesom

løber sideordnet med, men ikke iøvrigt der omvendt i Lovgivninger med meget

gør Indgreb i eller udelukker Anvendelsen høje Maksima er mindre Trang til obliga-

af de almindelige i dette Kapitel givne torisk Strafforhøjelse.

Udmaalingsregler. — Angaaende Afgræns-

Ogsaa nærværende Forslag bygger —

ningen overfor det næste Kapitel bemær-

uden at tage Stilling til de enkelte spekes,

at Bestemmelser om, at Straf kan 1

cielle Straffeteorier — paa den Opfattelse,

bortfalde, medtages her (i 7. Kapitel),

! at der ved Reglerne om Straffens Besteinnaar

de danner et Led i en Bestemmelse 1

melse maa tages Hensyn til en Række

om Strafnedsættelse, hvorefter Straffen i

forskellige Formaal, som Straffen skal

givne Tilfælde kan nedsættes eller efter

I fyldestgøre. Idet der dog herved kun

Omstændighederne bortfalde.

lægges ganske underordnet Vægt paa, at

De Bestemmelser, en given Lov inde- i Straffen tjener til sjælelig Fyldestgørelse

1

holder om Straffens Fastsættelse, vil altid for den forurettede — fordi dette Hensyn

More magazines by this user
Similar magazines