searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

formentlig bør underordnes Retshaandhævelsens

øvrige Krav — og idet der tages

Afstand fra ethvert Forsøg paa, ialtfald,

bevid6t, at drage særlige Konsekvenser af

Gengældelsessynspunktet — allerede fordi

en blot tilnærmelsesvis fyldestgørende Gennemførelse

af dette formentlig ligger ganske

udenfor det menneskeligt mulige —

bliver* det herved alene Generalpræventionens

og Individualpræventionens forskellige

Krav, der kommer i Betragtning. At

nu Straffens og Straffetruslens generalpræventive

Betydning — som afskrækkende

og som Udtryk for Samfundets Misbilligelse

af Forbrydelsen — ikke bør undervurderes,

maa sikkert erkendes. Den relativt største

Vægt bør dog sikkert lægges paa Straffens

individualpræventive Virkning. Naa vist

som Straffen, ligesom den betinges af den

enkeltes strafbare Handlen, nødvendigvis

rammer den enkelte, og kun indirekte

faar Betydning for og Indflydelse paa andre,

saa vist er det ikke blot unaturligt, hvis

Loven i Behandlingen af den enkelte væsentlig

ser et Middel til Paavirkning af

Almenheden; det vil ogsaa vise sig praktisk

utilfredsstillende. Det vil overfor den

skyldige føles som en Utilbørlighed, hvis

han af denne Grund faar en Behandling,

der væsentlig afviger fra, hvad der bedst

tjener til at paavirke ham til Lovlydighed;

og det medfører en mere sikker og haandgribelig

Fare for Samfundets Sikkerhed at

forsømme noget paa dette Punkt end at

slaa noget af paa, hvad der af generalpræventive

Hensyn synes ønskeligt.

Disse Betragtninger fører naturligt til

en Ordning, der i vidt Omfang tillader

Individualisering ikke blot under Straffuldbyrdelsen,

men allerede ved Straffens Fastsættelse.

Principielt ei dette fælles for de

fleste nyere Straffelove og alle nye Udkast.

Men i Gennemførelsen er der en ret betydelig

Gradsforskel.

Hvad særlig Forholdet mellem K. U.

og nærværende Forslag angaar, vil en

Sammenligning vise, at det sidste gaar ikke

uvæsentlig længere ad den angivne Vej

end det første. Det viser sig i den specielle

Del, navnlig ved Nedsættelse af Mini-

mum i adskillige Tilfælde, men ogsaa,

navnlig ved visse Forbrydelser begaaede

af grov Uagtsomhed, ved Forhøjelse af

Maksimum. At gaa saa vidt helt at stryge

alle særlige Minima, saaledes som visse

Lovgivninger gør, er dog fundet betænkeligt,

navnlig fordi den strengeste Straf art,

Arbejdsfængsel, kan gaa helt ned til 2

Maaneder. Hvor Straf af simpelt Fængsel

eller Bøde hjemles, foreskrives derimod med

ganske enkelte Undtagelser intet andet Minimum

end det for disse Strafarter i Almindelighed

gældende. Paa den Forhøjelse

af Minimum, som, hvor K. U. simpelthen

foreskriver Straf af Arbejdsfængsel eller

simpelt Fængsel uden særligt Minimum,

ellers vilde fremkomme ved den i 6. Kapitel

foretagne Forhøjelse af disse Strafarters

almindelige Minimum, bødes der dels ved

at tilstede Anvendelsen af en mildere Strafart,

simpelt Fængsel eller Bøde, dels ved

at udvide Omraadet for Bestemmelser, der

hjemler nedsat Straf i undtagne (mindre

graverende) Tilfælde. — I den almindelige

Del viser den samjne Tendens sig paa forskellige

Steder. Saaledes foreslaas, som i

Bemærkningerne til 4. Kapitel fremhævet,

det i K. IT. § 58, 2. St jfr. § 61 foreskrevne

Minimum for Straffen for Forsøg

og Meddelagtighed strøget; ved Forberedelseshandlinger

kan Straffen endog efter

Omstændighederne bortfalde. Men navnlig

i det heromhandlede Kapitel tilstræbes en

større Elasticitet derved, at en Del i K. U.

satte Begrænsninger for særlig hjemlet

Strafnedsættelse foreslaas fjernede. Et Udslag

af samme Tendens til større Individualisering

er det iøvrigt, naar nærvær.

Forsi, i væsentlig videre Omfang end K. U.

tillader Anvendelse af Forsorgs- og Sikkerhedsforanstaltninger

i Stedet for Straf, jfr.

herom Bemærkningerne til 6. Kapitel.

Bestemmelserne i K. U. om Straffens

Fastsættelse falder naturligt i 5 Grupper:

Almindelige Grundsætninger for Strafudmaalingen

(§ 43, jfr. § 48), Strafforhøjelse

(§§ 44 og 45), Strafnedsættelse (§§ 46,

47, 49, jfr. J5§ 32, 35, 37, 2. og 3. St.,

38, 2. St., 58, 2. St. og 61), Sammenstød

af Forbrydelser (§§53—55) samt Om-

More magazines by this user
Similar magazines