searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

96

regning af Strafarter (§27, jfr. § 28). Af næst undgaa Benyttelsen af flertydige og

disse er §§ 32, 35, 48, 58 og 61 omtalt tidh- j uklare udtryk samt endelig, og det er det

gere henholdsvis ved Kapitlerne 3, 4 og 6 vigtigste, indskærpe, at Udmaalingen skal

og forbigaas deifor her. Paa den anden ske ikke efter den enkelte Dommers sub-

Side vil forskellige andre Paragraffer i K. U., jektive Skøn over, hvilke Formaal Strafnemlig

§§ 41. 50 og 51 blne nævnt i det fen skal tjene, men i Overensstemmelse

følgende, idet der i de deromhandlede med Lovens Aand — de i den udtalte

Tilfælde i nærv. Udkast i Modsætning til Grundsætninger 1 ). — Disse Fordringer

K. U. hjemles Adgang til Strafnedsættelse, fyldestgør Bestemmelsen i K. U. §43 ikke.

1. Den almindelige Udmaalingsregel Den fremhæver ikke, at det ledende Synsi

Strfl. 1866 § 57 har hidtil staaet som et punkt ved Strafudmaaling er Lovens Aand

ret isoleret Fænomen indenfor de gæl- og Grundsætninger, men nøjes med den i

dende Lovgivninger. Noget tilsvarende og for sig overflødige Udtalelse, at der

findes bl. a. hverken i den norske, svenske, skal tages Hensyn til alle Omstændigtyske,

hollandske, italienske, franske eller heder, som er egnede til at forøge eller

belgiske Straffelov. Og Nytten og Hen- formindske Strafskylden. Og denne Mansigtsmæssigheden

af saadanne Bestemmel-1 gel bliver saa meget mere følelig, som

ser har meget almindeligt været bestridt i K. U. ved den meget vidtløftige Opreg-

Teorien. Det maa ogsaa indrømmes, at ning af Udmaalingsmomenter ikke har

en saadan almindelig Angivelse af Udmaa-1 undgaaet den den liggende Fare for at

lingshensynene meget let enten bliver holdt benytte flertydige, tildels endog misvisende

i saa vage, almindelige Vendinger, at den Udtryk. Ser man nemlig paa den første

ikke i synderlig Grad kan tjene Domstolene Del af Opregningen, der slutter med Ortil

Vejledning eller, hvis den tilstræber at' dene „Genstandens Vigtighed og Skadens

give en bindende Rettesnor, staar i Fare | Omfang", vil man naturligt ved den Modfor

at gøre betænkelige Indgreb i Dom- sætning, i hvilken den ved Ordene ,.dels.,.

stolenes frie Skøn. Imidlertid har ikke dels" er sat til den sidste Del af Opregblot

K. U. § 43, men samtlige nye Lovforslag ningen, faa det Indtryk, at der ved den

— tysk V.E. § 81, G. E. § 81, schweizisk V.E. første Del af Opregningen haves rent ob-

Art. 49 og østerrigsk Regerings forsi. (1912) jektive Momenter for Øje. at f. Ex. Hand-

§ 43 — optaget Bestemmelser af denne lingens Farlighed, Skadens Omfang osv.

Art. Dette taler for, at der i Lande, hvor skal tages i Betragtning uden Hensyn til,

man hidtil har manglet en saadan Regel, er om og hvorledes dette kan tilregnes Gerfølt

Trang dertil. Det kan heller ikke ' ningsmanden. Men dette vilde være gannægtes,

at en saadan Bestemmelse, rigtig ske i Strid med Grundsætningen om Tilaffattet,

kan have ialtfald den Betydning regnelsesfordringens strenge Gennemføat

modvirke den Fare for altfor stor Uens- reise, som allerede i K. U. § 42 har faaet

artethed i Retsanvendelsen, som maaske et, om end ikke fuldkomment, Udtryk, og

kan være til Stede i en Tid som nærvæ- som er understreget endnu stærkere i nærrende,

hvor to grundforskellige strafferet- vær. Forsi. § 21. Og endnu klarere

lige Opfattelser endnu tildels brydes. Skal vilde det stride mod det skarpe Udtryk,

imidlertid en saadan Bestemmelse have som Læren om de subjektive Momenters

nogen Værdi, maa den for det første uden' afgørende Betydning for Straffens Fastat

binde Dommeren for stærkt give et, sættelse har faaet i K. U. § 58, særlig

klart Udtryk for en bestemt Tendens, der- 1. St., og i § 61. — Heller ikke vil en

x ) Der sigtes herved bl a til, at Bestemmelser, der for bestemte Tilfælde hjemler Strafforhøjelse

eller Strafnedsættelse, maa opfattes som Udtryk for en Grundsætning eller Tendens, der naturligt

maa føre til at tillægge de samme Forhold i beslægtede Tilfælde eller beslægtede Forhold i samme

Tilfælde den Betydning at virke henholdsvis som skærpende eller formildende Omstændigheder, jfr.

iøvrigt nærmere Teksten.

More magazines by this user
Similar magazines