searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

Affattelse soin den, K. U. § 43 liar f auet,

tjene til at belære Dommeren om, at han

ved den Vægt, han ved Udmaalingen tillægger

henholdsvis de individualpræventive

og de generalpræventive Hensyn, skal følge

den Anvisning, som Lovens Regler, tagne

som Helhed, giver — at det følgelig vilde

være forfejlet, om han, skønt Loven f. Ex.

øjensynligt lægger Hovedvægten paa Specialpræventionen,

principmæssig vilde lægge

Hovedvægten paa de generalpræventive

Hensyn, fordi han anser disse for de vigtigste.

Om en saadan almindelig Udmaalingsbestemmelse

overhovedet vil faa synderlig

praktisk Betydning, or, som allerede tidligere

antydet, tvivlsomt. Det er dog fundet

betænkeligt i Strid med Tendensen i

alle nyere Forslag helt at lade dette Forhold

uomtalt i nærvær. Forslag. Men i

Modsætning til K. U.'s ret brede, nærmest

med det tyske Udkast stemmende

Formulering, er Bestemmelsen i nærvær.

Forsi. § 75, i Lighed med de tilsvarende

Bestemmelser i det østerrigske og det

schweiziske Forslag, ret kortfattet og understreger

gennem de opregnede Exempler

den subjektive Tendens — at det ikke er

Handlingen eller dennes Følger som objektive

Kendsgerninger, men Gerningsmandens

Forhold, saaledes som det har faaet Udtryk

i Handlingen, der er det væsentlig

bestemmende for Straf udmaalingen.

Bestemmelsen i K. U. § 43, 2. St., er

udeladt som formentlig overflødig. Derimod

er deir fundet rigtigt at generalisere

den i Straffelovstillægene af 1905 og 1911

§ 1, 3. St. udtalte Regel, ved at fastslaa,

at det som Regel vil være at anse som en

skærpende Omstændighed, at Gerningen er

udført af flere i Forening.

2. Som Strafforhøjelsesgrunde nævner

K. U. to, Gentagelse (§ 44) og erhvervsmæssig

Begaaelse (§ 45). Ingen af disse

Strafforhøj elsesgrunde er dog almindelig,

idet begges Anvendelse er begrænset til

bestemte, nærmere angivne Tilfælde.

a. Med Hensyn til Gentagelsesstraf-

Un fastholder K. U. ligesom N. Strfl.

§ 61 principielt den i vor Ret hidtil fulgte

Grundsætning, at den særlige Strafforhøjelse

kun indtræder ved de Forbrydelser,

hvor dette i den specielle Del særlig er

lijemlet, og at ogsaa Omfanget af Strafforhøjelsen

særskilt bestemmes for hvert

enkelt Tilfælde, medens der i den almindelige

Del kun opstilles visse fælles Betingelser

for Gentagelsesvirkningens Indtræden.

K. U. forkaster saaledes ikke blot

den Ordning, der betegnes ved Udtrykket

recidive générale, men ogsaa det Mellemstandpunkt,

der indtages f. Ex. af det østerrigske

Regeringsforsl. (1912) §63, jfr. tysk

G. E. § 95, hvorefter Forbrydelser, der

skyldes samme Tilbøjelighed (Neigung), har

Gentagelsesvirkning paa hinanden. Det

hidtil i vort Ret fulgte Princip er ogsaa

fastholdt i nærvær. Forsi. Ganske vist kan

der anføres Grunde af Vægt for den Ordning,

at enhver tidligere Straf eller Straffedom

med visse almindelige Begrænsninger

bør have Gentagelsesvirkning paa en hvilkensomhelst

senere Forbrydelse. Men en

saadan Regel vilde i vor Ret i den Grad

føles som et revolutionært Brud med alt

tilvant, at det synes betænkeligt at gaa

saa vidt. Og da den tidligere Straf eller

Dom dog regelmæssig vil virke som skærpende

Omstændighed ved Straffens Udmaaling,

medens omvendt en saadan almindelig

Gentagelsesregel som den her omtalte

nødvendigvis maatte føre til en meget

moderat Gentagelsesvirkning, behøver den

praktiske Forskel mellem de to Ordninger

ikke at blive særdeles betydelig. — Den

af det østerrigske Regeringsforsl. og tysk

G. E. adopterede Ordning er Udtryk for en

i og for sig fuldkommen rigtig Tanke.

Det maa imidlertid erkendes, at den i

den af disse Udkast benyttede vage

Formulering lider af en Ubestemthed, der

let kan føre til betydelig Usikkerhed i

Retsanvendelsen. Det turde derfor, naar

man ikke vil gaa til Regien: récidive genérale,

være rigtigst at lade det forblive ved

vor Rets mere specielle Ordning og samtidig,

hvad der meget vel er muligt, gennemføre

den Tanke, der har faaet Udtryk

i det østerrigske Forslag, ved i de specielle

Bestemmelser at følge det Princip, at

13

More magazines by this user
Similar magazines