searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

set Bestemmelse i tysk V. E. § 131 blev

strøget i Gr. E.; og hvis Bestemmelser af

denne Art optages i det endelige Regerings-

134

forslag, bliver det ialtfald i en yderligere |

stærkt begrænset Skikkelse 1 ). — Naar

Spørgsmaalet om at optage Bestemmelser ,

af lignende Art som K. Ü. § 143, 1. St.

i enkelte Lande gentagende Gange er opstaaet,

har det den specielle Forklaring,

at de paagældende Landes Love ikke straffer

den mislykkede Anstiftelse, og at man

har følt Trang til at raade Bod derpaa.

For dansk Ret har denne Grund ingen

Gyldighed. — Bestemmelsen i § 143, 2.

St. rammes af lignende Indvendinger som

de ovenfor ved K. U. § 137 fremførte.

Den vage og omfattende Affattelse indeholder

en nærliggende Fare for, al den

misbruges til at hindre den fri Diskussion

om offentlige Anliggender og den under

en politisk Strid naturlige og berelligede

Kritik af Regeringens eller det herskende

Partis Foranstaltninger. Den har da heller

ikke i det oftere omtalte af Dansk Kriminalistforening

nedsatte Udvalg fundet en

eneste Forsvarer. Det foreslaas derefter, at

K. U. § 143 helt udgaar.

I det væsentlige tilsvarende Bemærkninger

gælder K. U. § 153. Denne Bestemmelse,

hvis Kilde er foreløb. L. 2. Novbr.

1885 § 3, vil under nogenlunde normale

politiske Forhold sikkert føles som ganske

overflødig; og under stærke politiske eller

sociale Brydninger vil Faren for en ensidig

og uretfærdig Anvendelse ligge nær.

Ogsaa om at foreslaa denne Bestemmelse

strøget var der i det oftere nævnte Udvalg

Enighed.

Mindre alvorlige er maaske de Betænkeligheder,

der kan rejses mod Bestemmelsen

i K. U. § 144 Nr. 1; men da en saadan Bestemmelse,

der, hvis den overhovedet skal

optages, naturligst maa henvises til Lov om

Forseelser, saa vidt vides, hidtil ikke har

været savnet, vil den sikkert ogsaa fremtidig

kunne undværes. Det samme gælder

formentlig Bestemmelsen i K. U. § 154,

2. St., der endvidere ved den vage og ube-

!) Jfr. Ebermayer S. 41—43.

stemte Maade, paa hvilken den angiver

de Virkninger, som Handlingen skal være

skikket til at fremkalde, aabner Døren for

en betænkelig Retsusikkerhed. For visse

særlig kvalificerede og bestemt afgrænsede

Tilfælde af Udspredelse af løgnagtige

Rygter vil der kunne være Grund til i anden

Forbindelse at give specielle Straffebud,

jfr. K. U. § 341, nærvær. Forsi. § 263;

men Optagelsen af en saadan almindelig

Bestemmelse som § 154, 2. St. kan formentlig

ikke tilraades.

K. U. § 157 foreslaas det, stadig i~

Overensstemmelse med det oftere nævnte

Udvalgs Indstilling, ikke at optage. Bestemmelsen

i 1. St., hvis Afgrænsning

iøvrigt fremkommer ret uklar, jfr. bl. a.

Ordet uberettiget, synes for saa vidt overflødig,

som den almindelige Bestemmelse

om Krænkelse af Privatlivets Fred (K. U.

§ 260, nærv. Forsi. § 236 Nr. 2) vil yde

tilstrækkeligt Værn for Foreninger, der

har billigl Krav paa Beskyttelse mod-

Offentliggørelse af deres Forhandlinger,

fordi disse kun tilsigter rent akademisk

Diskussion eller Drøftelse af rent indre

Anliggender. Og* for saa vidt

angaar Forhandlinger om almene Anliggender,

der berører Offentlighedens

Interesser, f. Eks. fordi de skal forberede

en aktiv Optræden udadtil, synes

et almindeligt Straffebud for offentlige

| Meddelelser desangaaende betænkeligt, idet

det bl. a. kan blive en Hindring for i Tide

at rejse en Modbevægelse og i det hele en

offentlig Diskussion, i hvilken Offentlig-

> heden kan have afgørende Interesse. —

i Angaaende Bestemmelsen i 2. St. kan heni

vises til det ovenfor i Bemærkningerne til

11. Kapitel angaaende K. U. § 138, 2. St.

anførte.

Bestemmelsen i K. U. § 160 maa ans.es

som overflødig. Det i 1. Pkt. omhandlede

Forhold falder ind under de almindelige

Bestemmelser om Ødelæggelse m. m. af

Ting (§ 260, jfr. § 177), der maa anses

tilstrækkelige. Bestemmelsen i 2. Pkt.

hører ialtfald ikke herhen. Spørgsmaalet

More magazines by this user
Similar magazines