searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

mærker ikke blot Beviser for en Afgifts

Erlæggelse, men tillige Beviser for, at et

Vederlag for en Ydelse fra det offentliges

Side (Postbesørgelsen) er erlagt. De nærmer

sig saaledes Jernbanefragtmærker o. 1.

Men man plejer altid i Love og Udkast at

behandle dem sammen med Stempelmærker

o. 1. Og det er ogsaa sket i nærvær.

Forsi. § 138. Paa Straffens Størrelse bør

den systematiske Placering selvfølgelig

ikke have Indflydelse.

Det i Motiverne S. 164 anførte, findes

ikke tilstrækkeligt at begrunde den i K. IJ.

foreslaaede Forrykkelse af Fuldbyrdelsesmomentet.

Forfærdigelse, Forvanskning o.

s. v. i den angivne Hensigt, kan altid

straffes som Forsøg; og ifølge nærvær.

Forsi. § 22 kan, hvor det findes rigtigt,

den fulde Straf anvendes paa Forsøgshandlinger.

At fastholde det naturlige Fuldbyrdelsesmoment

har da navnlig den Betydning,

at frivillig Tilbagetræden inden

Benyttelsen ubetinget medfører Straffrihed,

hvilket formentlig er rigtigt.

Bestemmelsen i K. U. § 199 foreslaas

ikke optaget. I Motiverne S. 197 siges,

at § 199 rammer den uagtsomme falske

Anklage. Efter Ordene i § 199 sammenholdt

med § 39 synes det dog at maatte

kræves, at den paagældende anmelder, vidende

om, at der ikke er rimelig Grund til

Mistanke, altsaa forsætlig foretager en ubestyrket

Anmeldelse. Skal saadant Forsæt

godtgøres, faar Bestemmelsen næppe synderlig

praktisk Betydning. Vil man omvendt

ikke stille denne Fordring, er Forholdet

ikke mere graverende, end at man

synes ligesom i den gældende Ret at kunne

nøjes med Bestemmelserne om Ærefornærmelse.

13de Kapitel.

Forbrydelser i offentlig Tjeneste eller

Hyerr.

Ligesom K. U. 17. Kap. inddrager ogsaa

dette Kapitel under sit Omraade Kræn-

139

kelse af særlige offentligretlige Pligter i

et væsentlig videre Omfang end Strfl.

13. Medens dette kun omfatter

Krænkelse af Pligter, der i Stillings Medfør

paahviler Embeds- og Bestillingsmænd,

og saaledes navnlig ikke anses anvendeligt

paa tilsvarende Retskrænkelser begaaede

af andre Organer for Statsfunktioner o.

1. , f. Eks. af Medlemmer af politiske, kommunale

eller kirkelige Repræsentationer og

Raad, er det her foreslaaet at medtage og-

«aa Krænkelser af de derved begrundede

Pligtforhold, idet Kapitlet overhovedet omfatter

Pligtbrud af enhver, der virker i

offentlig Tjeneste eller Hverv. Baade

Ønskeligheden af, at disse offentlige Organers

Renhed og- Uangribelighed herigennem

sikres, og- Hensynet til at sikre

Borgerne mod Misbiug af de disse Myndigheder

tillagte Beføjelser gør denne Udvidelse

naturlig. Derimod er det fundet

betænkeligt, saaledes som K. U. i 17. Kap.

gør, jfr. §§ 165—177, i al Almindelighed

under denne Kreds af særlige Straffebestemmelser

at inddrage Krænkelser af særlige

Pligter mod det offentlige, som nogen

»i privat Virksomhed har at iagttage i Medfør

af Paalæg ved Lov eller af offentlig

Myndighed«. Saa vidt gaar ingen andre

Love eller Udkast; og det synes under Hensyn

til disse Pligtforholds meget forskelligartede

og tildels ganske særlige Karakter,

jfr. den i Motiverne til K. U. S. 178 givne

Opregning, naturligst, at Afgørelsen af,

om Reglerne i Kap. 13 helt eller delvist

skal finde Anvendelse paa Krænkelser af

disse Pligter, afgøres af den særlige Lovgivning

om disse Forhold, særskilt for hvert

enkelt Tilfælde. — Idet disse Tilfælde udskydes,

er det blevet overflødigt at optage

en saadan forklarende Bestemmelse som K.

U. § 165.

Ved Siden af det netop berørte Spørgsmaal

om Arten af de Pligtforhold, der bør

inddrages under denne særlige Ordning,

har navnlig det Spørgsmaal voldt Tvivl,

hvilke Krænkelser af disse Pligtforhold

det er rigtigt at udsondre til særlig kriminel

Behandling. Medens en Række Lov-

More magazines by this user
Similar magazines