searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

147

Straffebestemmelserne for Mened og falsk

Forklaring rammer urigtige Forklaringer

ikke blot angaaende selve det Forhold, der

ved Forklaringen søges oplyst, men ogsaa

angaaende andre »Sagen« i og for sig uvedkommende

Forhold bl. a. de saakaldte »Generalia«,

selv om disse i Virkeligheden er

ganske irrelevante for Sagens Oplysning,

hvilket jo ingenlunde altid er Tilfældet,

idet f. Eks. Spørgsmaalet, om Vidnet er beslægtet

med en af Sagens Parler o. 1. kan

være af væsentlig Betydning for Bedømmelsen

af Udsagnets Beviskraft. Hvor Udsagnet

imidlertid aabenbari er uden al Betydning

for Sagen, vil Anvendelsen af de

sirenge Straffebestemmelser for falsk Forklaring

kunne virke højst urimeligt og stødende,

f. Eks. i et fra Wien kendt Tilfælde,

hvor en Skuespillerinde adspurgt om sin Alder

af ren Forfængelighed opgav denne til

27 Aar i Stedet for 29. Der kunde da være

Spørgsmaal om helt at undtage saadanne

Udsagn fra disse Straffebestemmelsers Omraade.

1 ) Det findes dog betænkeligt at

bringe et saa stærkt Brud med den gældende

Ret i Forslag, men det synes ialtfald

naturligt i saadanne Tilfælde at give Adgang

til en meget væsentlig Strafnedsættelse.

Dertil sigter Bestemmelserne i nærværende

Forslags § 151, 2. Pkt. og § 152,

2. Pkt.

De Ændringer, som der i øvrigt er

fundet Anledning til at foreslå a i Bestemmelserne

i dette Kapitel, er ikke af principiel

Art.

Nærværende Forslags § 151 sammenfatter

i en mere kortfattet Affattelse Bestemmelserne

i K. U. §§ 191 og 192. Om

Bestemmelsens Omraade særlig, for hvilken

Myndighed og hvorledes Forklaringen skal

være afgiven, henvises til Motiverne til

K. II. S. 189—190. Ved Siden af den tidligere

omtalte Adgang til Strafnedsættelse,

hvor Udsagnet er uden Betydning

for Sagen, er Straffens Minimum nedsat.

§ 152 svarer til K U. § 193, idet dog

baade Minimum og Maksimum af Straffen

Saaledes fransk Ret, ]fr. Stoos i V. D. B. T. in. S 330-331.

er nedsat. Paa Grund af Bestemmelsens

1 vide Omraade er det sikkert rimeligt at

aabne Adgang til at anvende simpelt Fængsel;

Maksimum foreslaas nedsat til to Aar

ligesom i N. Strfl. § 166 og tysk G. E.

§ 201. Om Strafnedsættelsen i 2. Pkt. og

, den i 2. St. hjemlede Straffrihed ved Tilbagekaldelse

er tidligere talt.

§ 153, 1. St. svarer ganske til K. U.

§ 194, 1. og 2. St., der er sammendragne,

og hvis Regel om Straffrihed for den,

der afgiver falsk Forklaring som sigtet for

en strafbar Handling eller under Afhøring

i Tilfælde, hvor Forklaring ikke maa

1 kræves, ganske kan tiltrædes, jfr. herved

1 Motiver til K. U. S. 191. — § 153, 2. St.

svarer til K. U. § 194, 3. St., men afviger

fra denne derved, at Strafnedsættelsen,

ligesom i Strfl. § 147, 2. Pkt., gøres

obligatorisk, og at den i K. U. § 194 sidste

Pkt. opstillede faste Norm for Nedsættelsen

»med det halve« foreslaas udeladt,

fordi de undskyldende Momenter her kan

være saa stærke, at en saadan Begrænsning

synes vilkaarlig.

§ 154 gengiver med nogle redaktionelle

Ændringer Bestemmelserne i K. U. § 195,

2. og 3. St. Bestemmelsen om falske Klagemaal

er dog begrænset paa lignende Maade

som i Strfl. § 226, idet der kun medtages

falske Klagemaal til Rigsdagen, Ministerierne

eller Øvrigheden. At medtage Klager

til en hvilkensomhel.st Myndighed, til

hvilken Klager kan rettes — f. Eks. til

Skolemyndigheder — saaledes som K. U.

§ 195, 3. St. Litr. a gør, synes betænkeligt,

da der her oftest vil være Tale om Bagateller,

ved hvilke den foreslaaede Strafferamme

slet ikke passer, og overfor hvilke

der overhovedet næppe hidtil er følt Trang

til særlige Straffebestemmelser udover den

Beskyttelse, som Bestemmelserne om Ærefornærmelser

o. 1. yder. Henvisningen til

Særlovgivningen i K. U. § 195, 4. St. fore-

| slaas udeladt som overflødig, saa meget

mere som den væsentlig vedrører Erklæringer

af den Art, som omhandles i § 195,

More magazines by this user
Similar magazines