searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

1. St., der, som tidligere bemærket, ikke

foreslaas optagen i nærværende Forslag.

15. Kapitel.

Pengefalsk.

Om de systematiske Hensyn, der har

ført til at optage dette og de følgende

Kapitler paa dette Sted, er det fornødne

anført ovenfor S. 115 i de indledende Bemærkninger

til den særlige Del.

Ligesom K. U. 35. Kapitel slutter sig

ret nær til Bestemmelserne i Strfl. §§ 264

—67, saaledes er de Ændringer, der her

foreslaas i K. U.'s Bestemmelser, ikke af

særlig indgribende Art. — I Modsætning

saavel til Straffeloven som til K. TL, men

i Tilslutning til de tyske og det østerrigske

Forslag foreslaas det at ligestille Eftergørelse,

Forfalskning og Udgivelse, idet der

lige saa lidt som ved Dokumentfalsk ses

at være nogen rationel Grund til at udskille

Udgivelse til særlig, mildere Behandling.

Hyppigst vil vel nok den, der

eftergør eller forfalsker Penge, være en

farligere Forbryder end den, der uden at

være delagtig i selve Falskmøntneriet udgiver

falske Penge, idet der til det første

kræves en udviklet Teknik og langvarige

Forberedelser, og Faren for Omsætningens

Sikkerhed navnlig ved en Masseproduktion

bliver særlig stor. Men ligesom dog Udgivelse

i stor Maalestok af falske Penge

kan blive lige saa farlig for Omsætningen

som Forfærdigelsen, saaledes kan den sidstnævnte,

naar den foretages ved ganske primitive,

navnlig ikke til Masseproduktion

egnede, Midler eller iøvrigt i ringe Omfang,

være forholdsvis lidet farlig for Omsætningen.

Det sidste Moment har navnlig

K Strfl. § 174, 2. St. med Rette fremhævet.

Et Udslag af den samme Betragtning

er det, naar ogsaa de Udkast, der

ellers ligestiller Forfærdigelse, Forfalskning

og Udgivelse, dog til særlig mildere

148

' Behandling udskiller den Fon» af Forfalskning,

der bestaar i at forringe Mønters

Værdi ved Beklipning, Filing o. 1.

Forklaringen ligger i, at denne Form åf

Forfalskning ikke saa let kan udføres en

masse, men bliver et blot Haandværksari

bejde. Det er i Virkeligheden dette Hensyn

til den forskellige Fare for Omsætningen,

eftersom Frembringelsen eller Udgivelsen

er indrettet paaj^jrdriltßller paa

Smaadrift, som bør væra hesj£injaißö4e«-ler

|J3traffesaiserne; og dette Synspunkt er

derfor lagt til Grund ved Forholdets Ordning

i nærværende Forslag §§ 155 og 156.

Naar Udgivelse er behandlet i en særskilt

j Paragraf og ikke er medoptaget i § 155,

i er det af rent tekniske Hensyn, idet den

almindelig anerkendte Regel om Strafnedsættelse,

hvor Pengene er modtagne i god

Tro, kun faar Anvendelse ved Udgivelse-

Ved Formuleringen er det formentlig til-

, strækkelig tydeligt udtrykt, at der ved Anvendelsen

af de tre i § 155 opstillede

Strafferammer paa Udgivelse skal anlægges

samme Synspunkt, som i § 155 er geni

nemført ved Eftergørelse og Forfalskning,

i saa at navnlig den lavere i 3. St. foreskrevne

Strafferamme skal anvendes i det sikkert

overvejende Antal Tilfælde, hvor der kun

er Tale om Udgivelse af enkelte eftergjorte

eller forfalskede Pengestykker. • Om der

iøvrigt ved Siden af den nævnte Regel i

§ 155, 3. St. er Trang iil den særlige Regel

i 2. St., kan omtvistes. Den er nærmest

mediaget, fordi detie Tilfælde i saa at sige

alle Love og Udkast særligt fremhæves.

1 Men den har tillige den Betydning at fast-

1 slaa, at den der omhandlede Behandling

er »Forfalskning« af Penge, hvad der

undertiden i Teorien har været rejst Tvivl

i om.

At K. U. har opgivet Straffelovens

Sondring mellem danske og fremmede

j Penge, maa ganske tiltrædes og stemmer

i med almindelig europæisk Ret. At fremhæve

dette særligt i Redaktionen tør derimod

anses for overflødigt, jfr. ogsaa- tysk

G. E. § 202 og østerrigsk Regeringsforsl.

(1912) § 220. Ligeledes maa det anses

More magazines by this user
Similar magazines