searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

svarende Bestemmelse dog sikkert ikke

savnes. Ganske vist vil Handlingen ofte

involvere eller forberede en Berigelsesforbrydelse,

men dette er ingenlunde nødvendigt.

Det kan saaledes tænkes, at

nogen foretager en »Grænseregulering«,

der rent økonomisk set snarest er ufordelagtig

for ham, men som fyldestgør en

ganske individuel Tilbøjelighed. Da den i

K. U. § 361 givne Beskrivelse af Handlingen

maa anses fyldestgørende om end

noget vidtløftig, er Bestemmelsen optaget

i det væsentlige uforandret i nærværende

Forslags § 162, kun med en Nedsættelse

af Straffen, svarende til den i § 160 fore-

1 agne.

17de Kapitel.

Almenfarlige Forbrydelser.

I dette Kapitel samles under en fælles

— gammelkendt — Betegnelse Hovedparten

af de Bestemmelser, der findes optagne

i K. U. Kapitler 39: Forbrydelser mod

den almene Sikkerhed, og 40: Forbrydelser

mod den almene Sundhed. I Straffeloven

svarer hertil 28. og 29. Kapitel. At

Straffelovens Systematik, for saa vidt den

ud&ondrer Brandstiftelse til "særlig Behandling,

adskilt fra andre almenfarlige

Forbrydelser, er forfejlet, er almindelig

anerkendt. Men iøvrigt følger nyere Love

og Udkast forskellige Veje. Det schweiziske

Udkast fordeler de heromhandlede

Forbrydelser paa tre Kapitler, tysk V. E.

paa to, medens norsk Straffelov, tysk G. E.

og østerrigsk Regeringsforslag — ligesom

Straffeloven (bortset fra Brandstiftelse)

— behandler dem samlet i et Kapitel.

Denne Vej har ogsaa nærværende Forslag

fulgt, fordi der ikke ses at være nogen afgørende

indre Grund til en Sondring. Motiverne

til K. U. (S. 312) erkender selv,

at de i Kap. 40 omhandlede Forbrydelser

— bortset fra nogle tilknyttede præventive.

Bud — lige saa vel som de i Kap. 39

159

| behandlede er almenfarlige. Det under-

I liden i Teorien opstillede Kriterium, om

, Handlingen truer baade Menneskers Liv

j og fremmed Ejendom eller alene en af

Delene, særlig Menneskers Liv og Sundhed,

er ikke fastholdt. Blandt Bestem mel-

, serne i 39. Kapitel vil f. Eks. den i § 373,

2. St. omhandlede Forseelse i sin hyppig-

! ste Fremtrædelsesform (Vaaben) regelmæssig

kun medføre Fare for Menneskers

Liv og Sundhed, medens omvendt i Kap.

40 §§ 374 og 375 og navnlig §§ 381 og

| 382 rammer Handlinger, der er eller kan

være farlige samtidig baade for Mennesker

og for fremmed Ejendom (Husdyr). Et

Forhold, som K. U. ikke medtager paa

dette Sted, men som ligesom i flere nyere

Love og Udkast bør optages her — Udbredelse

af Plantesygdomme — vil nok

kunne betegnes som en almenfarlig Forbrydelse,

men rammes ikke ret af Betegnelsen:

Forbrydelser mod den almene

Sundhed.

Angaaende Systematiken maa endnu

bemærkes, at 40. Kap. rummer enkelte Bestemmelser,

der ikke naturligt henføres

hverken til de almenfarlige Forbrydelser

eller til Forbrydelser mod den almene

Sundhed. Dette gælder først utvivlsomt

om § 385 Litr. b. og § 386. Den førstnævnte

Bestemmelse rammer Angreb paa

Enkeltmands Liv eller Sundhed og hører

derfor, h\is den skal bibeholdes, naturligt

hjemme i 22. Kap. om Angreb paa Liv

og Legeme. § 386, der omhandler uforsvarlig

Dyrlægebehandling, bør, hvis den

skal bibeholdes, formentlig anbringes enten

i Forbindelse med Bestemmelserne om

Dyrplageri o. 1. eller i 26. Kap. om »andre

strafbare Formuekrænkelser«. Om begge

i de nævnte Forbrydelser gælder det ganske

vist, at de, naar de udøves i større Omfang,

kan faa videregaaende, ud over den

enkelte forurettede rækkende skadelige

Følger. Men deri adskiller de sig ikke fra

mange andre erhvervs- eller vanemæssigt

udøvede Forbrydelser. Den enkelte Forbrydelse

har dog kun en enkelts Retsgoder

som Genstand. Derimod kan dot forment-

More magazines by this user
Similar magazines