searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

Medens det, som anført, kan om.tvistes,

hvad det efter K. U. §§ 368 og 369 fornødne

Forsæt skal omfatte, synes det baade

efter Ordene i K. U. § 371 og efter Udtalelserne

i Motiverne S. 310 nederst at

inaatte antages, at § 371 kun kræver Forsæt

til (o: Bevidsthed om) at forvolde

Fare for en Ildsvaade, Sprængning, Oversvømmelse

osv., medens det ikke kræves,

at Forsættet omfatter Forvoldelse af Fare

for andre Menneskers Liv eller udstrakt I

Ødelæggelse af fremmed Ejendom. Herved

adskiller K. U. § 371 sig væsentligt

fra de tilsvarende Bestemmelser i N. Strfl. ,

(§ 150) og nyere Udkast, jfr. tysk V. E.

§§ 181, 182, 186, 190; G. E. §§ 216, 217,

221, schweizisk V. E. Artt. 150, 151, østerrigsk

Regeringsforsl. §§ 425, 426. I

samtlige disse Bestemmelser kræves det til

den forsætlige Forbrydelse, at Forsættet '

omfatter Forvoldelsen af Fare for Menneskeliv

osv., og af dem alle med Undtagelse

af Bestemmelserne i tysk V. E., der i

paa dette Punkt er lidet klare, fremgaar

det tydeligt, at den uagtsomme Forbrydelse

bestaar i uagtsomt at forvolde saadan Fare.

Dette maa sikkert ogsaa erkendes at være

den rationelle Ordning ud fra den Op- (

fattelse, der ved disse Forbrydelser overhovedet

lægger Vægten paa Fremkaldelse

af Almenfare. Denne bliver da det fælles

Grundlag for alle disse Straffebestemmelser.

Sondringen mellem de i K. U. §§

368 og 369 (nærværende Forslag § 163)

og den i § 371 (nærværende Forslag §

166) omhandlede Forbrydelser og den be-

endelige Afslutning paa Udviklingen eller

maa anses som et Övergångsstadium i en

Udvikling, der fører fra den i den ældre

Ret almindelige Ordning — at knytte

Straffebestemmelserne direkte til Handlingens

abstrakte Farlighed (Ildsvaade,

Søskade osv.) — til en Ordning, der udelukkende

lægger Vægt paa den konkrete

Fareforvoldelse, er m a aske tvivlsomt.

Østerrigsk Regeringsforsl. §§ 425 og 426

staar nærmest som Udtryk for det sidstnævnte

Standpunkt. I nærværende Forslag

er det ligesom i andre nyere Udkast

og Love dog fundet betænkeligt at gøre

Bruddet med det historiske Udgangspunkt

saa skarpt. — Den i § 166, 1. St. foretagne

Skærpelse af de subjektive Betingelser

for Strafbarheden gør det paa den

anden Side formentlig naturligt at forhøje

Strafferammens Maksimum ret betydeligt.

Den iK. II. § 371 givne Opregning af

de Handlinger, hvorved Almenfaren fremkaldes,

er utvivlsomt affattet under nøje

Hensyntagen til de i §§ 368 og 369 opregnede

Begaaelsesformer. Derved holdes

ude fra Bestemmelsens Omraade Forvoldelse

af Almenfare ved en Række andre

Handlinger, som i større eller mindre Omfang

medtages i andre Love og Udkast og

formentlig ogsaa bør medtages. Dette gælder

for det første Beskadigelse eller Ødelæggelse

af egne eller andres Ting, naar

derved in concreto forvoldes Fare for andre

Menneskers Liv eller for udstrakt Ødelæggelse

af fremmed Ejendom — tysk Rets

»gemeingefährliche Sachbeschädigung« —

tydelige Forskel i Strafferammen be- I jfr. tysk V. E. § 181, G. E. § 216, N.

grundes da med, at der ved de først- | Strfl. § 150 (»nogen Genstand«) og til-

nævnte Forbrydelser kommer det yder- | dels schweizisk V. E. Art. 150

ligere strafforhøjende Moment til, at Al- '

menfaren bevirkes ved Hidførelse af en Situation,

der efter sin almindelige Beskaffenhed

erfaringsmæssig er særlig faretruende»

medens Almenfaren i de til K. U. § 371

svarende Bestemmelser forvoldes ved Hand- ,

linger, der ikke i samme Grad paa For- j

haand kan karakteriseres som særlig fare- I

voldende. Om denne Ordning betegner den I

1 ). Det

samme gælder dernæst Handlinger, hvorved

Sikkerheden for Færdsel paa offentlige

Færdselsveje (eller ved offentlige

Samfærdselsmidler) forstyrres paa saadan

Maade, at derved Almenfare forvoldes,

jfr. tysk V. E. § 182, G. E. § 221, cfr.

herved ogsaa Strfl. 1866 § 293. — I Overensstemmelse

med det anførte er nærværende

Forslags § 166 affattet.

1 ) Den ovenfor omtalte Bestemmelse i østerrigsk Regeringsforsl § 425, jfr. § 426 gør ved sin

omfattende Affattelse en særlig Fremhævelse af de i Teksten omtalte Handlinger overflødig.

More magazines by this user
Similar magazines