searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

174

ganske korte Frihedsstraffe (fra 7 Dage),

hvis fuldstændige Unyttighed netop over- (

for disse Lovovertrædere turde være hævet

over enhver Tvivl. Den almindelige Straf •

er derfor sat til Arbejdsfængsel i indtil 6

Maaneder. Den i K. U. § 324, 1. St. foretagne

Opregning af graverende Tilfælde

er ligesom i andre nyere Udkast udeladt,

da den dog næppe kan siges al udtømme

alle Muligheder, og Strafferammen i Forvejen

er ret snever.

§ 180, 4. St., der hjemler forhøjet Straf

i Gentagelsestilfælde, svarer til K. TJ. §

324, 2. St. Fra denne Regel afviger den

for det første derved, at alene Berigelsesforbrydelser

— ikke Ejendom sforbry del ser

i al Almindelighed — har Gentagel&esvirkning,

og kun naar disse har medført

Straf af Arbejdsfængsel. At tillægge rene

Bagatelforbrydelser (undtaget Tyveri o. 1.)

samt Tingsbeskadigelse etc.. denne Virkning

synes lidet rimelig. Dernæst er

Straffens Maksimum nedsat til 2 Aar.

Dette staar i Forbindelse med, at nærvær.

Forsi, som Hovedmiddel til Bekæmpelse af

det kroniske Tiggeri vil anvende ikke

Straf, men Sikkerhedsforvaring (Arbejdshus),

jfr. nærvær. Forsi. §§ 52 og 53 og

det om disse i Bemærkningerne til 6. Kapitel

anførte.

§ 181 svarer til K. U. § 326 og rammer

den, som skønt arbejdsfør, ikke regelmæssig

arbejder og som Følge deraf enten falder

Fattigvæsenet til Byrde eller bliver

ude af Stand til at opfylde sin Forsørgelsespligt.

Strafbarheden er betinget af

forudgaaende Tilhold. Af de i K. U. § 326

opregnede Tilfælde er ikke medtaget, at

den paagældende søger Underhold ved

Tiggeri eller ved uhæderligt Erhverv. For

Tiggeriets Vedkommende maa § 180 anses

fyldestgørende; og den, der søger sit

Underhold ved uhæderligt Erhverv, hvorved,

som det ogsaa siges i Motiverne til K.

U. S. 284, væsentlig sigtes til erhvervsmæssig

Utugt, rammes af § 182. Saaledes

som K U. § 326 ved Ordene »eller delvis«

tilsigter, at udvide Strafbarheden til dem,

der ved Siden af andet Erhverv driver

Ulugt som Bierhverv — hvad der i Forhold

til den i Retsanvendelsen fastslaaede Fortolkning

af L. Nr. 81, 30. Marts 1906 § 1

vilde betyde en fuldstændig Omvæltning

— synes ikke blot højst betænkeligt, men

ogsaa paa Grund af det uhyre Anvendelse&omraade,

Reglen derved vilde faa,

praktisk set ganske uigennemførligt. Der

kan snarere rejses Tvivl om Forsvarligheden

af at opretholde Utugtserhvervets

Strafbarhed som Løsgængeri i det nugældende

begrænsede Omfang.

Bestemmelsen i K. U. § 326 om, at Politiet

kan give disse Personer Tilhold om

at udføre et dem anvist Arbejde, er optaget,

men med den Tilføjelse at Anvisningen kan

ske og&aa gennem Fattigvæsenet elier gennem

en i saadant Øjemed virkende Forening.

Den sidstnævnte Vej er vistnok den

eneste, der kan ventes at ville give noget

praktisk Udbytte.

Ændringerne i Paragrafens 2. St. er

væsentlig redaktionelle, undtagen for &aa

vidt Straffens Maksimum nedsættes. Om

Grunden dertil kan henvises til det ovenfor

om § 180, 4. St. bemærkede.

Bestemmelsen i 3. St. optager en Del

af Reglen i K. U. § 327, der naturligt

hører hjemme i denne Forbindelse.

§ 182 har ligesom K. U. § 325 det

egentlige Løsgængeri for Øje, men bestemmer

det paa en noget anden Maade,

uden dog at tilsigte nogen væsentlig Realitetsændring.

I Overensstemmelse med L.

3. Marts 1860 § 1 fremhæves den i og

for sig selvfølgelige Fordring, at den paagældende

ikke skal være i Besiddelse af

de fornødne Midler til sit Underhold. I

Stedet for den positivt formulerede Betingelse,

at »Forholdene give Grunde til at

| antage, at han helt eller delvis søger Underhold

ved strafbare Handlinger«, sættes

den negativt formulerede, at hans Leve-

, vis »ikke kan antages at være grundet paa

lovligt Erhverv«. Dette maa være nok, idet

I det derfra i Forbindelse med Manglen af

j Subsistensmidler er berettiget at slutte, at

1 han maa skaffe sig sit Underhold paa en

! af Loven misbilliget Maade. For yderli-

More magazines by this user
Similar magazines