searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

gere at fjerne visse Bevisvanskeligheder

tilføjes i Tilslutning til § 54, 2. Si., ai

Fortjeneste ved Spil, Erhverv ved Utugt

eller Understøttelse af Kvinder, der søger

Erhverv ved Utugt, ikke anses som lovligt

Erhverv. Paa den anden Side er det i K.

U. § 325 benyttede Kriterium, at han

»under saadan Levevis udviser en Adfærd,

der volder Fare for den almindelige Sikkerhed«

ikke optaget, fordi det, hvis det

ikke skal betyde det samme som de tidligere

angivne Kriterier, synes ganske

usikkert, hvad derved skal forstaas.

Ogsaa her er det formentlig hensigtsmæssigt

at aabne Adgang til at give en

Advarsel, inden Paatale finder Sted, hvis

det, bl. a. som Led i et senere Bevis for,

at den paagældende hengiver sig til Lediggang,

findes form aal stj enl igt. Men i Modsætning

til, hvad der gælder om det i § 181

foreskrevne Tilhold, er Meddelelse af Advarsel

ikke obligatorisk undtagen, hvor

Domfældelse skal støttes paa, at det eneste

regelmæssige Erhverv, den paagældende

kan opgive, er Utugt. Her stemmer det

med historisk Tradition og vel ogsaa med

almindelige Humanitetskrav, at i det

mindste en Advarsel maa gaa forud for

Tiltalen.

Som allerede bemærket, kan der vistnok

rejses Tvivl om, hvorvidt det overhovedet

er rigtigt at søge at modarbejde

Utugtserhvervet, ialfald hos Kvinder,

gennem Løsgængeribestemmelserne. Paa

Grund af dette Forholds nøje Sammenhæng

med hele den øvrige Prostitutionen

vedrørende Lovgivning, hvis Omordning

formentlig ikke egner sig til lejlighedsvis

Behandling i Forbindelse med en almindelig

Straffelovsreform, maa det imidlertid

anses betænkeligt her at rejse Spørgsmaalet

om en Lovændring paa dette Punkt.

Da en af de største Vanskeligheder ved

en effektiv Haandhævelse af Løsgængeribestemmelserne

hidrører fra. at de sigtede

fremsætter ganske temerære Paastande om

at have søgt lovligt Erhverv eller om at

have skaffet sig Underhold ved Erhverv,

der enten i sig selv er mislige og mis-

175

tænkelige, elier hvis Virkelighed slet ikke

lader sig kontrollere — f. Eks. ved Handel

med Laanesedler eller brugte Sager, navnlig

paa Beværtninger eller paa offentlig

Grade -— er det ved Formuleringen af §

182, 2. St. tilstræbt at fjerne eller formindske

disse Vanskeligheder. Det udtales

først, at det ikke er nok, at den paagældende

rent lejlighedsvis — oftest paa

Skrømt — har søgt lovligt Erhverv, idet

i det kræves, at han i fyldestgørende Om-

| fang og med virkelig Arbejdshensigt har

, søgt lovligt, regelmæssigt og tilstrække-

1 ligt Erhverv. Under Hensyn til den

Forsigtighed, som vore Domstole hidtil

altid har udvist paa dette Punkt,

er der sikkert ingen Fare for, at

Bestemmelsen skal blive misbrugt. Det

udtales dernæst, at det ved Tilholdet kan

tilkendegives den paagældende, at Opgivelse

af visse paa Forhaand mistænkelige

eller ganske ukontrollable Erhverv ikke

I vil blive anset som fyldestgørende. Ogsaa

I her maa Rettens Skøn være afgørende og

Bestemmelsens Betydning vil nærmest

' blive den, at Retten vil nære noget mindre

1 Betænkelighed ved at benytte den Ret, den

allerede nu har, til at forkaste ganske temerære

Paastande.

i Angaaende den stedfundne Nedsættelse

af Straffen henvises til det om § 180, 4.

St. bemærkede.

§ 183 indeholder Bestemmelser svarende

til K. U. § 327, 2. og 3. St. og

§ 329. Reglen i § 327, 1. St. er optaget i

nærvær. Forsi. § 181, og Reglen i 4. St.

maa udgaa, da det er foreslaaet ikke at

optage nogen til K. U. § 87 svarende Bestemmelse.

Foruden den, som er dømt

. efter §§ 182 eller 183, skal det i 1. St.

omhandlede Tilhold kun kunne gives den,

, der mere end en Gang er dømt for Berigelsesforbrydelse.

At medtage ogsaa

andre Ejendomsforbrydelser synes lidet

begrundet; og, saaledes som K. U. § 327

gør, at lade en enkelt Dom for Ejendomsforbrydelse

som Erhverv være nok turde

ogsaa være mere vidtgaaende end nødvendigt.

Paa den anden Side er Straffen

skærpet, idet navnlig Minimum, jfr. § 32,

More magazines by this user
Similar magazines