searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

177

ter sig nærmere til den i fremmede Love

og Udkast benyttede Formulering, angiver

formentlig skarpere Bestemmelsens Omraade

end Udtrykkene i K. U. § 333 »for

egen eller andres Regning driver Forretning

med at foranstalte eller indbyde til

Lykkespil«. Derved henledes Tanken nærmest

kun paa det mere forretningsmæssig

organiserede Lykkespil — Spillebank, Totalisator,

Lotteri o. 1. — medens ogsaa den

erhvervsmæssige Hazardspiller, der virker

uden saadant Apparat, samt dennes Hjælpere

skal rammes.

Idet Bestemmelsen kun angaar det erhvervsmæssigt

drevne Lykkespil — andet

Lykkespil rammes kun, naar de i § 186 angivne

Betingelser foreligger —, maa formentlig

det i K. U. § 333 angivne Maksimum

af Straffen, simpelt Fængsel indtil

1 Aar, anses altfor lavt. Navnlig overfor

en Række lyssky Virksomheder af denne

Art maa sikkert Arbejdsfængsel anses

som den passende Straf. Hermed stemmer

ogsaa nyere Love og Udkast, jfr. N. Strfl.

§ 298, tysk V. E. § 299, G. E. § 384, der

alle straffer med Fængsel (nærvær. Forslags

Arbejdsfængsel). Kun schweizisk

Udk. Art. 254, der imidlertid kun rammer

mere aabenlyse Foranstaltninger (Spillebank,

Lotteri) nøjes med Haft (simpelt

Fængsel).

K. U. § 335 straffer ligesom Fr. 6.

Okt.1753 alle Deltagere i ikke særlig tilladt

Lykkespil, ogsaa dem, der ikke driver

det erhvervsmæssigt, og uden Hensyn til,

hvor Spillet finder Sted. Saa vidt gaar

vistnok ingen nyere Love eller Udkast 1 ),

og sikkert med Rette. Dels lader en saadan

Bestemmelse sig slet ikke overholde,

dels vil det ikke erhvervsmæssigt drevne

Lykkespil indenfor en ganske privat Kreds

ofte været ret harmløst, og endelig vil det

ofte føles ubilligt at ramme den erhvervsmæssige

Spillers i Reglen ganske ufarlige

Ofre med Straf. Det foreslaas derfor at

lade denne Bestemmelse udgaa og ligesom

I N. Strfl. § 383 kun at straffe Deltagerne

| i Lykkespil paa offentligt Sted. Ved at

j foregaa paa offentligt Sted faar Spillet

j en noget mere forargelig og for Samfunds-

| økonomien farligere Karakter, og i dette

i Omfang kan Reglen ogsaa i noget større

Grad overholdes.

I Overensstemmelse hermed rammer §

186 den, som paa offentligt Sted foranstalter

eller yder Husrum til utilladt

Lykkespil, samt — med ringere Straf —

| den, som paa saadant Sted deltager i Spillet.

Saaledes som K. U. § 334 gør, at ram-

me enhver Ydelse af Husrum til utilladt

o: ikke særlig tilladt Lykkespil, synes

altfor vidtgaaende og inkonsekvent, naar

man ikke iøvrigt vil straffe Deltagelse i

ikke erhvervsmæssig drevet Lykkespil paa

ikke-offentligt Sted. Ydes Husrum til erhvervsmæssigt

Spil, eller gør den paagældende

sig et Erhverv netop af at yde Husrum

til Lykkespil, rammes Forholdet af

§ 185 eventuelt i Forbindelse med Bestemmelsen

om Medvirken i § 24. Og videre

synes der ikke Grund til at gaa.

§ 186, 2. St., der i alt væsentligt stemmer

med K. U. § 334, 2. St. og N. Strfl.

§ 383, 6. St., tilsigter at undgaa Omgaaelse

af Bestemmelsen i 1. St.

§ 187 omhandler det samme Forhold

som K. U. § 340, men afviger paa et meget

væsentligt Punkt fra denne. K. U. rammer

enhver, som uden Hjemmel i et ham af en

offentlig Myndighed eller af Styrelsen for

et offentlig anerkendt Samfund retmæssig

overdraget Hverv gør sig en Næringsvej

af at udforske private, det almindelige Erhvervsliv

uvedkommende Livsforhold, samt

den, der benytter en dertil efter den foranstaaende

Bestemmelse uberettiget Person.

Saaledes formuleret synes Bestemmelsen

dog at føre altfor vidt. Fox det første

synes det ganske urimeligt i al Almindelighed

at straffe den, der til saadan Efter-

*) N. Strfl. § 383 straffer kun Deltagelse i Lykkespil paa offentligt Sted, jfr. ogsaa italiensk Strfl.

Art. 485. De fleste andre Love saa vel som de tyske, det østerrigske og det schweiziske Udkast

straffer slet ikke den simple Deltagelse i Lykkespil.

23

More magazines by this user
Similar magazines