searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

180

har været følt som en Mangel. — Den, der Bestemmelse, hvis det maatte findes rigtigt

benytter falske Attester eller afgiver urig- at optage den, formentlig kortest og klarest

tige Erklæringer til vedkommende Myn- kunne affattes saaledes:

dighed, vil eventuelt kunne straffes efter »Den, der indgaar Ægteskab med no-

andre Bestemmelser (om Falsk, falsk Forgen, som paa Grund af Vildfarelse eller

klaring etc.). Men 'dette hører ikke her- Tvang kan fordre dette omstødt, straffes«

hen, lige saa lidt som vedkommende Em- etc.

bedsmands mulige Ansvar for Forsømmelse Skulde det endelig findes ønskeligt at

af Embedspligt o. 1.

genoptage en Bestemmelse svarende til K.

For det Tilfælde, at det dog maatte U. § 225, vil det formentlig være rigtigt at

findes rigtigt at optage disse eller nogle erstatte det ikke helt korrekte Ord »lig-

af disse Bestemmelser, skal det endnu tilnende« i 3. Linie med »andre«.

føjes, at det formentlig ialtfald vilde være 2. Bestemmelserne i K. U. §§ 226, 232

rigtigt at foretage nogle Ændringer. Man og 233 kan formentlig sammenfattes i en

kan formentlig ikke korrekt, saaledes som enkelt Paragraf, idet Forbrydelsen i alle

K. U. § 223 gør, tale om Indgaaelse af disse Tilfælde er ganske ensartet, om end

Ægteskab, naar hele Akten paa Grund af Objektet er forskelligt. Dette, der med-

Formernes Ikke-Iagtagelse er virkningsfører en betydelig Simplifikation, er sket i

løs, saa at der kun foreligger et Skinægte- nærvær. Forsi. § 191, i hvis Omraade samskab.

Naar Akten f. Eks. er foretaget af tidig foreslaas en meget væsentlig Be-

nogen, der ikke kan foretage en Vielse, grænsning, hvorom nærmere nedf.

foreligger et Ægteskabsbedrageri o: Frem- Derimod foreslaas det ikke i Loven at

kaldelse af den urigtige Formening, at et ( optage Bestemmelser svarende til K. U.

Ægteskab er indgaaet, jfr. ovenf. Et na- j §§ 227, 228 og 234.

turligt og korrekt Udtryk herfor vilde f. At Bestemmelsen i § 227 om Ægte-

Eks. følgende Affattelse give:

skabsbrud udgaar, vil til Trods for denne

»Den som ved at fremkalde eller ud- Ændrings store principielle Betydning

nytte en Vildfarelse med Hensyn til de til næppe føles synderligt i Praksis. Be-

Ægteskabs Stiftelse nødvendige Former stemmelsen i Strfl. § 159 er sikkert inden-

bibringer en anden den urigtige Forestilfor Dommerstanden højst upopulær og

ling, at et Ægteskab mellem dem er stiftet, anvendes kun yderst modstræbende, naar

straffes etc.«.

alle Forsøg paa at faa Sagen ud af Ver-

I K. U. § 224 efterlader Affattelsen for den glipper. Paatale finder tilmed kun

det første Tvivl om, hvorvidt den relative meget sjældent Sted, og det er næppe

Sætning »der berettiger til« osv. alene re- nogen Overdrivelse at sige, at af 100,000

fererer sig til de forud nævnte »andre Mid- Ægteskabsbrud straffes næppe et. Ved

ler«, hvad vel næppe er eller bør være Meningen.

Heller ikke Ordet »Svig« er heldigt,

da bevidst Benyttelse af den andens

Vildfarelse bør være nok. Da dernæst

andre Grunde end Vildfarelse og Tvang —

hvilket sidste Udtryk bedre end »Trusler«

svarer til Affattelsen i Familieretskommissionens

Udkast til Lov om Ægteskabs Indgaaelse

og Opløsning § 46 — næppe kommer

i Betragtning, vilde den paagældende

dette Emnes Behandling i Dansk Kriminalistforening

1 ) hævede der sig heller ikke

en eneste Stemme til Fordel for denne Bestemmelse,

og det af dansk Kvindesamfund

i samme Anledning nedsatte Udvalg

har ogsaa enstemmigt udtalt sig imod alle

Straffebestemmelser for Ægteskabsbrud 2 ).

Det sædelige og prude England straffer

ikke Ægteskabsbrud i rigtig Erkendelse

af, at Straf er et ganske uegnet Middel til

») D. K. F. Aarbog 11. S. 22 flg,

») D. K. F. Aarbog 11. S 123.

More magazines by this user
Similar magazines