searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

ved Underskyden, Forbytning o. 1. af

Børn, saaledes at Barnet A udgives for

Barnet B — ved voksne Personer er noget

saadant i Virkeligheden saa godt som udelukket

—, eller ved urigtige Angivelser

(derunder Undladelse af rigtig Angivelse)

angaaende Barnets Afstamning overfor de

Myndigheder, der fører Fødselsregistrene

(Personregistrene). Derved forvanskes

nemlig den eneste normale Kilde til Bevis

for en Persons familieretlige Stilling.

I vor nugældende Ret er det alene den

sidste Form af Retsbrudet, der er Genstand

for et særligt Straffebud (Strfl. §

179), og vist med Rette. Underskyden eller

Forbytning af Barn uden eller imod dets

Forældres eller andre rette vedkommendes

Vilje rammes af de langt strengere Regler

om Barnerov o. 1. (K. U. § 231). Og sker

det med disses Vilje, vil det regelmæssig

tilsigte at skaffe Barnet en bedre Stilling

og derfor næppe fortjene Straf. Sker Berøvelsen

af Familiestillingen endelig ved

en ensidig Akt af Forældre eller andre

forsorgspligtige, rammes den af de strengere

Straffebud om Udsættelse. Tilbage

staar de sjældne Tilfælde, hvor et Barn med

Forældrenes Vilje berøves en gunstigere

Stilling, f. Eks. at en Lens- eller Stamhusbesidder

bortbytter en Datter med Ammens

Søn for at faa en Stamherre. En

særlig Straffebestemmelse for dette Tilfælde

er sikkert overflødig, da det vil rammes

af den strengere Straf for Bedrageri. 1 )

4. Af de til den fjerde Gruppe hørende

Bestemmelser bør Blodskamsbestemmelsen

i K. U. § 235 formentlig ligesom i N.

Strfl. og de nyere Udkast bibeholdes, dog

med nogle Ændringer, hvorom henvises til

Bemærkningerne nedf. til § 194. Om den

rette Begrundelse af dette Straffebud hersker

der megen Tvivl. Hensynet til Indavls

Skadelighed, som man tidligere ofte

lagde Hovedvægten paa, er man i Nutiden

næppe tilbøjelig til at tillægge saa

183

afgørende Betydning, om det end næppe

kan betvivles, at Forældrenes nære Slægtskab

efter Omstændighederne kan begrunde

en Fare for Sygelighed hos Afkommet.

Den vægtigste Grund til Opretholdelsen

af Blodskamsstraffen maa sikkert

søges i den samfundsmæssige Interesse,

som det har, at Køns forbindelse mel-

| lem visse nærbeslægtede og regelmæssig

i paa intim Samleven henviste Personer kan

i anses som ganske udelukket, fordi det er

Betingelsen for, at dette Familiens Samliv

kan foregaa i de fri og naturlige Former,

som her er tilvante og ønskelige. En virkelig

Garanti for disse Familieforholds

Renhed opnaas imidlertid netop kun, naar

Uviljen imod, ja man kan sige Rædslen

for Kønsforbindelser mellem disse nærbeslægtede

bevarer den nedarvede instinktmæssige

Karakter, som den har, og følgelig

betragtes som et kategorisk og ufravigeligt

Imperativ. Derfor vilde det navnlig

ogsaa være ganske utilraadeligt at opgive

dette Krav i de Undtagelsestilfælde,

hvor de paagældende ikke saaledes har

samlevet, men er opdraget som fremmede

for hinanden. Thi taber Budet i den almindelige

Forestilling denne sin absolute

Karakter, vil Udsigten til dets Overholdelse

indenfor de faktisk samlevende Familiemedlemmers

Kreds væsentlig forringes.

— Til det anførte kommer for Ascendenternes

Vedkommende endnu det, at de

regelmæssig vil have misbrugt den ved

deres Stilling skabte Indflydelse, ofte tillige

Descendenternes økonomiske og lign.

Afhængighed. Dette forklarer paa den ene

Side den i Reglen hjemlede højere Straf

for Ascendenterne, paa den anden Side den

Adgang til Straffrihed for Descendenterne,

som man under visse Betingelser er tilbøjelig

til at indrømme, jfr. iøvrigt nærmere

nedf. i Bemærkningerne til § 194.

I Modsætning hertil foreslaas det ikke

at optage nogen Bestemmelse svarende til

x ) Pindes det desuagtet rigtigt at optage en Bestemmelse derom, bør den ialtfald formuleres saaledes,

at det er klart, hvilke Tilfælde den har for Øje, jfr. om et Forsøg paa en saadan Formulering

D. K. F.s Aarbog 11. S. 116 (§ 4, 2 St.).

More magazines by this user
Similar magazines