searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

199

rammer kun den, der mod Vederlag overlader

eller tilbyder Personer under 16 Aar

Skrifter etc, som »das Schamgefühl

gröblich verletzen«. Og selv den meget

vidtgaaerfde N. Strfl. § 376 kræver dels

Bevidsthed om, at Handlingen maa karakteriseres

som usømmelig 1 skuelig Anordning. Hvad denne angaar,

gaar K. U. ligesom norsk Straffelov den

Vej, at der begyndes med de letteste Legemsangreb,

hvorpaa følger de groi

vere Legemsangreb, medens Manddrab

saa at sige danner Afslutningen i

), dels at den Rækken, hvortil saa føjes fælles Be-

foretages paa offentligt Sted. Selv saastemmelser. Denne Systematik, der a

ledes begrænset synes en saadan alminde- priori synes naturlig og logisk, er

lig Regel baade farlig og undværlig; og ikke blot i Strid med den i Straf-

der findes i de nyere Udkast end ikke Anfeloven fulgte, hvor Manddrab betydning

til en saadan.

handles først, endog i et særligt Kapitel,

K. U. § 220 bør som andre overflødige men ogsaa med den i næsten alle andre

Henvisninger til Særlovgivningen udgaa. Love og navnlig ogsaa i alle de nyere Ud-

Heller ikke § 221 er der formentlig Grund kast fulgte. Mod den kan ogsaa indvendes,

til at optage. Er Handlingen en saadan, at om end Manddrab som rent fysiologisk

hvorved den skyldige har gjort sig uvær- Kendsgerning med Rette kan betegnes som

dig til sine Medborgeres Agtelse, rammes den højeste Grad af Legemsangreb, er det

han af § 68, jfr. særlig Nr. 5, og udenfor dog kriminalistisk set vistnok naturligere

dette Omraade synes Reglen unødvendig at give Manddrab en mere selvstændig

og betænkelig. Navnlig i det i § 214 om- Plads. Ikke blot er de Motiver, der er tyhandlede

Tilfælde staar denne Virkning piske henholdsvis for Manddrab og for Le-

formentlig ikke i rimeligt Forhold til Forgemsangreb, reglmæssigt ganske forskel-

1 seelsen, ogsaa fordi Grænsen mellem det lige, men tildels netop af denne Grund bli-

tilladelige og det strafbare her kan være ver ogsaa de Hensyn, som fører til at ud-

ret usikker.

sondre visse Tilfælde fra den almindelige

Regel om Manddrab, og altsaa for dem at

opstille særlige Strafferammer, ganske an-

2 2. Kapitel.

Forbrydelser mod Liv og Legeme.

dre end de, som er bestemmende for Straffens

Graduering ved Legemsangreb. Behandlingen

af disse Forbrydelser vinder

Bette Kapitel indeholder ligesom K. II.

22. Kapitel Straffebestemmelserne for Forbrydelser

mod Enkeltmands Liv og Legeme,

der i Straffeloven er fordelt paa 17.

Kap. om Manddrab og 18. Kap. om Vold

paa Person og Legemsbeskadigelse, jfr. 19.

Kap. om Duel. Tillige omfatter Kapitlet

enkelte Bestemmelser, der i K. U. er optagne

henholdsvis i 21. og i 40. Kap., samt

endvidere K. U. 23. Kap. om Forbrydelser

mod Foster.

K. U. tilstræber at simplificere de nu

efter Straffeloven og Straffelovstillæget

gældende, ganske vist ogsaa overordentlig

komplicerede Regler om disse Forbrydelser

og maa ogsaa erkendes at have naaet dette

Maal. Hvad deri saa Henseende yderligere

kan opnaas, er navnlig en noget mere over-

derfor næppe i Overskuelighed ved, at den

traditionelle Sondring mellem Manddrab

og Legemskrænkelser opgives. Hvis man

da ikke, som Straffeloven og de fleste fremmede

Love og Udkast, vil udsondre Bestemmelserne

om Manddrab i et særligt Kapitel,

er det formentlig naturligt, saaledes som

schweizisk V. E. og østerrigsk Regeringsforslag

gør, at markere Manddrabsforbrydelsens

Selvstændighed ved at stille Bestemmelserne

derom i Spidsen. Det er da

ogsaa sket i nærvær. Forsi., hvor §§ 215

—219 handler om Manddrab. Umiddelbart

efter disse er det formentlig naturligst og

stemmer med den i de fleste andre Love og

Udkast fulgte Systematik at give Bestemmelserne

om Drab af Foster. Som tredje

Gruppe følger da Bestemmelserne om Le-

l ) Jfr. Hagerup; Stroffeloveu Note G til § 37ti.

More magazines by this user
Similar magazines