searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

205

Fosterfordrivelse som skadeligt og uhæderligt

Erhverv, men angiver ikke noget brugbart

nyt Grundlag for Strafbarhedeu.

Fra anden Side har man gjort gældende,

at en udbredt Udøvelse af Fosterfordrivelse

er Vidnesbyrd om og medvirkende

Aarsag til Udbredelsen af en saadan Slappelse

og Nedgang i Folkemoralen, at der

er Grund til at modvirke den gennem

Straf 1 ). Om imidlertid en udbredt Udo velse

af Fosterfordrivelse virkelig er Vidnesbyrd

om en Nedgang i Folkemoralen, ögom

vi her befinder os paa et Omraade,

hvor den almindelige Moralopfattelse kan

og bør af stives gennem Straffebestemmelser

— eventuelt i hvilket Omfang — dette

er netop et Spørgsmaal, hvorom Meningerne

er i høj Grad delte, jfr. herom bl. a.

Forhandlingerne om dette Forhold i Dansk

Kriminalistforening 2 ). Den hele Betragtning

er vel i Virkeligheden ogsaa kun en

Omskrivning af den ligeledes ofte fremdragne

Henvisning til »den almindelige

Retsbevidsthed«, som formentlig fordømmer

Fosterdrab, og om hvilken det under

de ovennævnte Forhandlinger ligeledes

blev oplyst, at dens Konstatering er ret

usikker, fordi den varierer indenfor forskellige

Samfundskredse og efter den enkeltes

Livsopfattelse. Men ialtfald maa

det, naar man skal kunne paaberaabe sig

en saadan (omtvistet) Moralopfattelse eller

Retsbevidsthed som Grundlag for Straffebestemmelser,

kræves, at man gør sig de

reale Grunde klare, paa hvilke den skal

opbygges. Det maa da paa Forhaand formodes,

at de herved ledende Betragtninger

maa være analoge med dem, der ogsaa

fører til Forbudet mod Manddrab. Dette

Forbud er som bekendt, bortset fra Drab i

Krig, lovlig Retshaandhævelse o. 1., absolut

o: uafhængigt af det angrebne Objekts

fysiske og moralske Værdi. Ogsaa den

døende, det ulevedygtige Barn, den haabløs

sindssyge, ja selv den dødsdømte Forbryder

nyder som enhver andet dette Værn

for livet. Dette kan kun være Udtryk for

*) Jfr. bl. D. K. F.'s Aarbog 10. S. 110 o. fl. St.

») D. K. F.'s Aarbog 10. S 115 flg.

Samfundets instinktmæssige Selvopholdelsesdrift.

Dommen om et Menneskes Ret til

fortsat Liv kan i intet Tilfælde overlades

den enkelte, fordi dette vilde være en Fare

for alle, idet enhver kan tænkes at komme

eller at kunne være kommet i en Situation,

hvor en saadan Beføjelse kunde blive

skæbnesvanger for ham, og for Samfundet

kunde betyde Tabet af en væsentlig Værdi.

Men ligesom der ikke er nogen logisk Nødvendighed

for at indskrænke dette absolute

Værn til det fødte Menneske, saaledes kan

der tværtimod anføres vægtige Grunde til i

større eller mindre Omfang at antecipere

denne Retsbeskyttelse ved at værne ogsaa

det eventuelle Menneske, Fostret. Det maa

her først erindres, at Afgrænsningen mellen

Fosterlivet og det selvstændige Liv

hører til Strafferettens mest omstridte Problemer.

Det synes da lidet naturligt at

lade denne meget tvivlsomme Afgrænsning

danne Skellet mellem Manddrabsstraf og

fuldstændig Straffrihed. Men selv afsel

derfra synes det hverken nødvendigt eller

naturligt at tillægge Fødselen saa afgørende

Betydning. Hvis et Barn fødes ca. 2

Maaneder for tidligt, ulevedygtigt eller

med en meget ringe Levechance, er det

Manddrab at berøve det Livet. Det synes

da lidet forklarligt, hvorfor Samfundet

ikke skulde have samme Interesse i at

\ærne det fremtidige Liv, hvis den førtidige

Fødsel var undgaaet, og det samme

Væsen altsaa havde været et utvivlsomt

levedygtigt Foster i Moders Liv. Hvilken

Værdi dette Væsens fremtidige Liv vilde

betyde for det selv eller for Samfundot.

derom ved man lige meget eller lige lidt i

begge Tilfælde. Formodningen er her endogsaa

snarest til Gunst for den ufødte. Betragtninger

af denne Art har vistnok ogsaa

mere eller mindre ubevidst sat deres Præg

paa »den almindelige Retsbevidsthed«. Der

er næppe synderlig Tvivl om, at denne ret

gennemgaaende og bestemt gaar i den Retning,

at Drab af Foster paa et mere fremskredet

Udviklingsstadium ubetinget er

More magazines by this user
Similar magazines