searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

fill

re eller mindre. Afgrænsningen i nærværende

Forslags § 226, 1. St. er noget mere

ubestemt end efter K. U. § 245 og kan

for saa vidt føre noget videre; men paa

den anden Side gives der en almindelig

Adgang til Straffrihed under formildende

Omstændigheder. For ikke at lade Tilfældet

faa for stor Indflydelse er det nemlig

formentlig rigtigt ved Afgørelsen at lægge

Vægt ikke alene paa den indtraadte Følge,

men navnlig ogsaa paa Uagtsomhedsgraden.

Straffens Maksimum er forhøjet i

Overensstemmelse med det i nærværende

Forslag fulgte Princip, at aabne Adgang

til at straffe de groveste Former af Uagtsomhed,

der ligger lige ved Grænsen af

Forsæt, ret føleligt. Omvendt er der i §

226, 2. St. ogsaa ved uagtsom grov Legemsbeskadigelse

givet Adgang til under

formildende Omstændigheder at gaa ned til

Bøde. Om Grundene hertil henvises til Bemærkningerne

til § 219.

IV. Til den Gruppe af Forbrydelser,

hvis Særkende er Forvoldelse af Fare for

enkelte Personers Liv eller Helbred, hører

i K. U. §§ 247 og 248, hvortil slutter sig

Bestemmelserne i § 249 om Undladelse af

at afværge nærmere angivne Farer af denne

Art. Disse sidstnævnte Bestemmelsei

har efter det her fulgte Princip deres naturlige

Plads i Lov om Forseelser og optages

derfor ikke her.

K. U. § 247 svarer til Strfl. § 197. For

saa vidt den ved udtrykkeligt at nævne

det Tilfælde, at nogen (uden at være i

den handlendes Varetægt) bringes i hjælpeløs

Tilstand, muligvis udvider Bestemmelsens

Omraade udover de i Strfl. § 197

dragne Grænser 1 ), maa denne Udvidelse

sikkert billiges. Ligeledes maa det tiltrædes,

at den i Modsætning til Strfl. § 197

holder de Tilfælde ude, hvor ingen Fare

in concreto er forvoldt — altsaa kun en

rent abstrakt Fare eller Forsøg paa Forbrydelsen

foreligger. Endelig maa formentlig

ogsaa den i K U. § 247, 2. St. hjemlede

Adgang til Straffrihed i Tilfælde, der sva-

rer til K. U. § 244, 2. St., nærværende Forslag

§ 216, 2. St., billiges, jfr. derom det i

Bemærkningerne til § 216 anførte og Motiver

til K. U., S. 228—229. Derimod synes

den i § 247 foreskrevne Straf ganske uforholdsmæssig

høj sammenlignet med Straffen

for andre herhenhørende Forbrydelser,

jfr. ogsaa N. Strfl. § 242; schweizisk V.

E. Artt. 69 og 72; tysk G. E. § 272.

Navnlig tillægges der ogsaa her den ufor-

&ætlige Følges Indtræden altfor stor Betydning.

I nærværende Forslag § 227 foreslaas

derfor som normal Strafferamme Arbejdsfængsel

i indtil 3 Aar, der under særdeles

skærpende Omstændigheder samt,

hvis Handlingen har medført Døden eller

grov Legemsbeskadigelse, kan stige til Arbejdsfængsel

i 6 Aar.

Ved Siden af denne i Lovgivningerne

traditionelle Regel er i K. U. § 248 optaget

den Bestemmelse, at den, som forsætlig

begaar en anden Forbrydelse end

den i § 247 nævnte under saadanne Omstændigheder,

at ham bevidst en andens

Liv eller Helbred derved udsættes for

Fare, straffes efter § 247. Denne Bestemmelse

maa vel nærmest opfattes som en

delvis Imødekommenhed overfor det i nyere

Tid stadig stærkere rejste Krav om en almindelig

Straffebestemmelse for Handlinger,

der er farlige for andres Liv eller Helbred,

en Fordring, som østerrigsk Regeringsforsl.

§ 310, jfr. § 312 og schweizisk

V. E. Art. 79 mere direkte tager Sigte paa

at fyldestgøre. Dens nærmeste Forbillede

er dog vistnok Bestemmelserne i N. Strfl.

§§ 256, 260, Nr. 1, 277 og 292, der skærper

Straffen for visse Formueforbrydelser,

naar der ved dem er forvoldt Fare for

nogens Liv eller Helbred, eller naar Forbrydelsen

har nogens Død eller betydelig

Skade paa Helbred til Følge. Den i K. U.

§ 248 opstillede Begrænsning er dog formentlig

hverken rationel eller tilstrækkelig.

Det synes paa den ene Side at maatte

være ganske ligegyldigt, om Faren for

andres Liv eller Helbred forvoldes ved en

l ) Jfr. herom Goos: Spec Del I. S. 140 flg. og Torp: Strafbare Angreb paa Liv og Legeme,

S. 78—81.

More magazines by this user
Similar magazines