searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

ud fra helt andre Synspunkter strafbar

Handling eller ikke. Om A. udsætter B.'s

Liv for Fare ved — af Kaadhed — at

skrue Møtriken af Hjulet paa B.'s Automobil

(Tingsbeskadigelse), lige inden denne

begiver sig ud paa en Væddekørsel, eller

om han, lige inden B. skal foretage en

saadan med A.'s Automobil, skruer Møtriken

af dette (en i og for sig ikke strafbar

Handling), bør dog ikke være afgørende

for, om denne for B.'s Liv farlige Handling

skal straffes eller ikkt. — Paa don

anden Side synes det at føre altfor vidt at

lade enhver Fare for andres Helbred —

naar den bevidst forvoldes ved en i og for

sig strafbar Handling — medføre et saa

vidtgaaende Strafansvar, som K. U. § 248,

jfr. § 247, hjemler. Baade østerrigsk Regeringsforslag

1 ) og schweizisk V. E. 2 )

stiller her væsentlig strengere Fordringer.

Den naturlige — men sikkert ogsaa nødvendige

— Begrænsning faar en Straffebestemmelse

for Handlinger, der er farlige

for andre, formentlig, naar det paa den

ene Side kræves, at der skal være forvoldt

nærliggende Fare for (nogens Liv eller)

grov Legemsbeskadigelse, og paa den anden

Side, at Faren er forvoldt ved hensynsløs

Fremfærd. Ved disse Begrænsninger,

der i alt væsentligt falder sammen med

de i schweizisk V. E. Art. 79 opstillede, op*

naas formentlig al fornøden Sikkerhed mod

et for vidtrækkende Ansvar. Saaledes begrænset

foreslaas Reglen optaget i nærværende

Forsi. § 227 i Tilslutning til den

mere specielle Bestemmelse om Straf foi

at hensætte nogen i hjælpeløs Tilstand etc.

Ben særegne og vidtgaaende Straf skærpelse

i K. U. § 248, 2. Pkt. foreslaas ikke

optagen, idet Bestemmelsen, for saa vidt

den fører ud over, hvad de almindelige

Sammenstødsregler hjemler, synes umotiveret

og ellers er overflødig.

Det er i Bemærkningerne til 17. Kap.

fremhævet, at Bestemmelser om Straf for

den, der udsætter andre for at blive smit-

212

tede af Kønssygdom, for saa vidt de overhovedet

skal optages i denne Lov, har deres

naturlige Plads paa dette Sted. Om saadanne

Bestemmelser bør optages, er imidlertid

omtvistet. I Erkendelse af, at den

nugældende særlig paa Strfl. § 181 hvilende

Ordning er ganske utilfredsstillende,

nedsatte Justitsministeriet den 23. Oktober

1908 paa Foranledning af Københavns

Kriminal- og Politiret et Udvalg »til Fastsættelsen

af Regler for Afgørelsen af

Spørgsmaalet om Tidspunktet for Tilstedeværelse

af Smittefarlighed ved de i § 17 i

Lov om Modarbejdelse af offentlig Usædelighed

og venerisk Smitte af 30. Marts

1906 omhandlede Sygdomme saavel med

Hensyn til Anvendelsen af Strfl. § 181 som

med Hensyn til de Meddelelser, der i Henhold

til førstnævnte Lov af Lægerne gives

de paagældende Patienter«. Den af dette

Udvalg afgivne Betænkning blev afgivet

omtrent samtidig med Straffelovskommissionens

Betænkning, saaledes at intet af

di&se Arbejder har kunnet tage Hensyn

olier Stilling til det andet.

Udvalget, der har taget hele Spørgsmaalet

om en Nyordning paa dette Omraade

op til Overvejelse, er enigt om, og

har formentlig paa uigendrivelig Maade

paavist, at den bestaaende Ordning er

baade uretfærdig og ganske ufyldestgørende,

jfr. Betænkningen S. 1—11. I hvilken

Grad denne Bedømmelse vil ramme

ogsaa Bestemmelserne i K. U., særlig §

376, har Udvalget som bemærket ikke

kunnet udtale sig om; og heller ikke har

det selv kunnet samle sig om et fælles

positivt Forslag. Et Flertal föreslåar

ganske at ophæve Strfl. § 181 uden at

sætte nogen ny Bestemmelse i Stedet, medens

Mindretallet med vægtige Grunde

hævder, at Straffebestemmelser af denne

Art ikke bør opgives, men den nugældende

Lovgivning søges forbedret. Indenfor

Mindretallet er der imidlertid atter paa afgørende

Punkter Uenighed om, af hvilken

») Jfr. § 310 »böswillig« Straffen er meget lavere end efter K. U § 248.

•) Jfr. Art 7H »wissentlich und gewissenlos in schwere und unmittelbare Gefahr bringtc. (Maksimum

2 A ar)

More magazines by this user
Similar magazines