searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

gelsesvis vil foreligge, og at disse Forbry- |

deiser ogsaa af andre Grunde regelmæssig I

vil være af en saa meget ringere Strafvær- .

dighed, at Bestemmelserne om dem vanskeligt

kan passes ind i det System af '

Strafferammer, der synes naturligt ved ,

Berigelsesforbrydelser. Til de Tilfælde, '

der stærkt nærmer sig Tyveri o. 1., bør der i

da ved Bestemmelsen af Strafferammens

Maksimum tages fornødent Hensyn.

3. Som tidligere berørt, tilstræber

nærvær. Forsi, dernæst en Begrænsning af

det strafbares Omraade ved fra 'delte at

udskyde en Række Forhold, der formentlig

ikke bør straffes, ialtfald ikke som Be- '

rigelses forbrydelser. Dette søges opnaaet

dels ved en snevrere Afgrænsning af visse ,

Forbrydelsesbegreber, der i K. U. har faaet '

en altfor vidtrækkende og vag Affattelse,

dels ved helt at udskyde nogle formentlig I

overflødige Straffebestemmelser. Den nær- i

mere Redegørelse for det første Punkt sker

naturligst i Forbindelse med Behandlingen

af de enkelte Paragrafer. Her skal blot

fremhæves, at det navnlig er K. U.'s Bestemmelser

om Underslæb (§ 281), Bedrageri

(§ 290) Afpresning (§ 300) og Besvigelse

af Fordringshavere (§ 308), som

det foreslaas at give en skarpere og mere

begrænset Affattelse. — Foruden den allerede

omtalte Bestemmelse i K. U. § 292 '

om Bedrageri i Forsikringsforhold foreslaas

det dernæst helt at lade §§ 284, 286

og 296 udgaa. Om K. U. § 284 vil det være (

naturligst at henvise til Bemærkningerne i '

det følgende til § 281 Litr. b. Hvilke Tilfælde

§ 286 sigter til — om der sigtes til j

manglende Berigelseshensigt, efterfølgende

Medvirken eller rent uagtsom Forsømmelse

— synes ganske uklart; og Motiverne giver |

ingen Vejledning derom. I alle Tilfælde '

synes Bestemmelsen, hvortil intet tilsva- '

rende findes i den gældende Ret, uden at |

det vides, at dette har efterladt noget i

Savn, uden Skade at kunne udgaa. Hvad |

endelig K. U. § 296 om Tilvendelse af |

Gaver o. 1. ved falske Foregivender angaar,

kan man formentlig, hvor Forholdet

ikke antager Karakteren af Bedrageri,

ligesom hidtil nøjes med den almindelige

Bestemmelse om Tiggeri.

Endelig maa Bestemmelserne i K. U.

§§ 288, 295, 311, 312 samt § 308, forsaavidt

denne omfatter Tilfælde, hvor der

ikke kræves Berigelseshensigt, efter det

her fulgte System ialtfald udgaa paa dette

Sted, da de der omhandlede Forhold, selv

om de findes strafbare, ikke bør behandles

sammen med Berigelsesforbrydelserne.

Om og i hvilket Omfang Bestemmelser

angaaende disse Forhold bør optages i

Loven, vil blive undersøgt i Forbindelse

med Bemærkningerne til 26. Kapitel.

4. Ved Behandlingen af Berigelsesforbrydelserne

gaar nærvær. Forsi, den

Vej, at det ved dem alle — undtagen Røveri

og tildels Aager — opstiller en Tredeling,

idet det giver tre fælles Straffebestemmelser

henholdsvis for de normale

Tilfælde, de grove Former og de lette

(undtagne) Tilfælde. Ved Sondringen

mellem disse tre Grupper gaar Forslaget

ud fra, at en skarp Afgrænsning ligesom

ved Legemsangrebene vilde være forfejlet,

fordi den vilde føre til urimelige Vilkaar-

ligheder og store Fortolkningsvanskeligheder.

Vanskelighederne træder tydeligst

frem ved Tyveri, hvor man her som andetsteds

navnlig har gjort Forsøg paa at opstille

en saadan skarp Afgrænsning. Af

en Sammenligning mellem de forskellige

Love og Udkast fremgaar straks, at den

Opregning, hvorigennem det søges fastslaaet,

hvilke Tilfælde der skal straffes

som groft Tyveri, nødvendigvis maa blive

ganske tilfældig og vilkaarlig. Ikke et

eneste Tilfælde — end ikke Indbrud —

findes nævnt i dem alle. Selv de Tilfælde,

der hjrppigst gaar igen, afgrænses højst

forskelligt; og for de andres Vedkommende

frembyder de forskellige Love og Udkast

en haabløs Uoverensstemmelse 1 ).

*) Jfr. foruden Strfl. § 229 og K. U. § 277 bl. a. norsk Strfl. §§ 258—260; svensk Strfl. 20. Kap

6 §; fransk Code pénal Artt. 381 flg.; hollandsk Strfl. Art. 311; italiensk Strfl. Artt. 403 og 404; tysk

Strfl. § 243, V. E. § 270, G. E. § 298; østerrigsk Regerings forsi. §§ 336—339; schweizisk V. E. Art.

83 Nr. 3. - 30

More magazines by this user
Similar magazines