searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

235

— ligesom Skærpelsen i § 255 — er gjort

rent fakultativ. Naar Betingelserne for

Strafnedsættelsen findes at være til Stede,

vil dette, saaledes som § 68 er formuleret,

tillige medføre, at der ikke bliver Spørgsmaal

om Fortabelse af de borgerlige Rettigheder.

Dette vil formentlig findes naturligt

ved saadanne Bagatelforbrydelser,

hvor det skønnes, at Straffen ikke bør overstige

Bode eller simpelt Fængsel 1 ).

5. At der ved disse Forbrydelser ved

Siden af den almindelige Fordring om Forsæt

kræves Berigelseshensigt. kan næppe

ventes her i Landet at møde Modsigelse.

Det tør derfor anses overflødigt her at gore

Rede for de Grunde 2 ), der fører til, at

dette Krav trods megen Modsland i stadig

stigende Grad fastholdes og kan ventes

efterhaanden at ville trænge igennem i

Lovgivningerne. I alt væsentligt er Kravet

om Berigelseshensigt ved disse Forbrydelser

foruden i dansk Ret og K. U.

gennemført i norsk Straffelov, tysk G. E.,

schweizisk V. E. og østerrigsk Regeringsforslag.

At de enkelte Afvigelser fra Reglen,

som disse gør, ikke kan anses velbegrundede,

vil fremgaa af Bemærkningerne

til de enkelte Bostemmelser. særlig

§ 252 (K. TJ. § 308).

Den for disse Forbrydelser undtagen

Røveri foreslaaede Normalstraf er Arbe

jdsfængsel i indtil 2 Aar. hvorved dog

bemærkes, at Straffen ved en Række i

§ 254, 2. St. særlig nævnte Underarter kan

gaa ned til simpelt Fængsel eller Bøde.

Det er allerede ovenf. i Bemærkningerne

til 6. Kap. S. 67 berørt, at dette ved de

Forbrydelser, der ikke er nævnt i § 251,

2. St., i Sammenligning med den gældende

Ret betyder nogen Forhøjelse af Minimum,

men at det under Hensyn til det udvidede

Omfang, som Bestemmelsen om

undtagne Berigelsesforbrydelser (§ 256)

har faaet, og den vide Adgang til at anvende

betinget Straffedom samtidig med,

at denne søges gjort mere effektiv, næppe

kan vække Betænkelighed. Maksimum

foreslaas sat til 2 Aar, medens K. U. ved

de fleste af disse Forbrydelser har 3 Aar.

Overfor den i nyere Tid stadig tilbagevendende

Kritik af de gældende Lovgivningers

altfor høje Taksering af Formueforbrj^delserne

i Sammenligning med andre

Forbrydelser synes det betænkeligt at

sætte det normale Maksimum højere end 2

Aar. for hvilken Grænse der ogsaa findes

Tilknytning i Strfl. §§ 228, 247 og 251.

Det erindres herved, at Straffen ved vaneeller

erhvervsmæssig Begaaelse ifolge §

77 kan forhojes med indtil Halvdelen, og

at ethvert særlig groft Tilfælde kan

bringes ind under den strengere Regel i

§ 255. Derved maa formentlig ogsaa al

Betænkelighed ved, at Normalstraffens

Maksimum ved Afpresning og Besvigelse

af Fordringshavere er saa meget lavere

end efter Straffeloven, svinde. — Den i

§ 255 foreslaaede forhøjede Straf for grove

Berigelsesforbrydelser afviger kun fra den

i K. U. §§ 278 og 282. 3. St. angivne der-

\ed, at der ikke er foreslaaet noget for

disse Tilfælde særligt, højere Minimum.

Da det almindelige Minimum for Arbejdsfængsel

efter nærvær. Forsi. § 32 er 2

Maaneder, er der formentlig ikke tilstrækkelig

Grund til her at foreskrive et nyt

Minimum af 3 Maaneder.

Endnu bemærkes, at nærvær. Forsi.

§ 257 giver en fælles Bestemmelse

om Straffens ForhøjeUe i Gentagelsestilfælde,

der meget væsentlig afviger

fra de tilsvarende Regler i K. U. Disse,

der gives særskilt for de enkelte Forbrydelser,

frembyder vel en Del ret paa faldende

Uoverensstemmelser, men stemmer

bl. a. overens deri, at de foreskriver en betydelig

Forhøjelse af Straffens Minimum

og betegner i denne Henseende en almindelig,

tildels endog meget væsentlig Skærpelse

i Sammenligning med Straffelovens

tilsvarende Bestemmelser. Eksempelvis

kan nævnes, at Minimum ved 2. Gang begaaet

groft Tyveri og 3. Gang begaaet

simpelt eller groft Tyveri forhøjes fra hen-

Jfr. D. K. F.'s Aarbotf 10. S. 206—200.

Jfr, herom bl. a. Torp: Bidrag til Læren om Berigeli>e$>forbrj delsernc. Universitetsprogram 1909.

More magazines by this user
Similar magazines