searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

237

kan næppe bestrides. 1 ) Men bortset fra,

at det dog sikkert vilde være urimeligt at

anvende Straffebestemmelserne for Berigelsesforbrydelser

paa dem 2 ), støder man

paa vistnok uovervindelige Vanskeligheder

ved en fornuftig Afgrænsning af en saadan

mere almindelig Straffebestemmels>e.

Det maa da sikkert her som i mange andre

Tilfælde erkendes, at Ulemperne ved, at et

og andet strafværdigt Forhold gaar fri, er

langt mindre end Farerne ved en Straffebestemmelse,

der nødvendigvis maa faa et

altfor vidt Omfang. Herfor taler ogsaa, at,

saa vidt vides, bortset fra den ganske specielle

Regel i N. Strfl. § 409, 2. St. 3 )

ingen Lov og intet andet Udkast

indeholder en saadan Bestemmelse.

Skulde Misbrug af denne Art finde Sted

i større Omfang, vil sikkert ogsaa Nutidens

siærkt udviklede Erhvervsorganisa-

1 ioner let finde Midler til at standse dem.

At der efter det anførte ikke vil kunne

være Tale om her at optage en Bestemmelse

svarende til K. U. § 284, er formentlig

indlysende. — Naar endelig Bestemmelserne

i K. U. § 281 Litr. c. og d. ikke foreslaas

optagne, har det sin Grund i, at den

foreslaaede ændrede Affattelse af Bestemmelsen

om »Utroskab« i § 249, vil gøre

dem overflødige. Skulde denne Ændring

ikke vinde Tilslutning, saaledes at de

nævnte Bestemmelser maa genoptages, vil ,

det imidlertid være nødvendigt at foretage

nogle Ændringer i dem. Navnlig synes

det urimeligt, at Litr. c. kun nævner

»Gældsbrev« og ikke andre Omsætningsdokumenter

og kun taler om Overdragelse,

men f. Eks. ikke om Pantsætning 4 egnelse af Hittegods, der i K. U. § 281

udelukkes ved Ordene, »som han har i

sit Yærge«, medens disse dog omfatter det

dermed ganske analoge Tilfælde, som omhandles

i Strfl. § 248. Men for begge

disse Tilfælde hjemler saa § 254, 2. St.

en Adgang i il Strafnedsættelse, der endda

gaar videre end den. som K. ^U. § 285

hjemler ved Tilegnelse af Hittegods, idet

det i'oreslaas, at Straffen kan gaa ned til

Bodo. Dette stemmer med norsk Straffelov

og alle nyere Udkast, ligesom den her

anvendte Systematik stemmer med norsk

Straffelov, de tyske Udkast og det østerrigske

Regeringsforslag. — Naar dernæst i §

247 Nr. 2 som et særligt Tilfælde nævnes

Forbrug a f betroede Penge, gaar dette næppe

ud over, hvad K. U. har tilsigtet. Men,

da Penge, som lovligt er gaa et ind i den

paagældendes almindelige Beholdning,

fordi han ikke var forpligtet til at holde

dem afsondrede, ikke efter de gældende

formueretlige Regler kan betegnes som

»fremmede« eller »ham ikke tilhørende«,

er det anset rigtigt særligt at nævne deüe

Tilfælde. Dette Spørgsmaal har andetsteds

givet Anledning til megen Tvivl

).

De Ændringer i K U. § 281, 1. St., '

som iøvrigt foreslaas i nærvær. Forsi. § '

247, 1. St., er mere formelle end reelle. I §

247 Nr. 1 foreslaas det at inddrage Til-

5 ).

T N. Strfl. § 255 og schweizisk V. E. Art.

85 er det ogsaa gennem Formuleringen

positivt tilkende vivet, at dette Tilfælde

skal anses som Underslæb. De tyske Udkast

synes nærmest at ville henføre det til

Utroskab, og ved en noget tvungen Fortolkning

vil det vel ogsaa kunne henføres

under K. U. § 287. Men ligesom dette

næppe har været tilsigtet, maa det ogsaa

erkendes, at dette Forhold efter vor Retsopfattelse

netop er den typiske Form for-

Underslæb, den hvorfra selve Navnet er

hentet.

§ 247, 2. St. betegner derimod i Forhold

til K. U. § 281 en betydelig reel Æn-

*) Jfr. bl. a. D. K. F.'s Aarbog 10. S. 197, 202—203.

*) I Praksis har man undertiden anvendt Strfl. § 257, men dette har ogsaa fremkaldt kraftig Protest,

8

) Skulde det anses ønskeligt at optage en hertil svarende Regel, vil den have sin naturlige Plads

i Lov om Forseelser.

*) Jfr. nærmere D. K. F.'s Aarbog 10. S. 212 og 247 (§ 2 Nr. 3).

8

) At Spørgsmaalet til Trods for den unøjagtige Affattelse i Strfl. § 253 ikke har voldt Vanskelighed

i dansk Ret, forklares ved, at § 254 i Virkeligheden afskærer enhver Tvivl.

More magazines by this user
Similar magazines