searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

kaste et ufortjent odiøst Skær over de paagældende,

maa formentlig anses som givet.

Og at Frygten for saadanne Konsekvenser

ikke er et Fantom, viser Retspraksis i en

Række fremmede Lande med fuld Tydelighed.

Paa tilsvarende Maade som ved den almindelige

Frihedskrænkelse maa det derfor

ogsaa ved Afpresning kræves, at Loven saa

nøjagtigt som muligt angiver de Tvangsmidler,

ved hvilke Afpresning kan begaas.

Og det er da fundet rigtigt at formulere

Bestemmelserne herom i § 250 i nøje Tilslutning

til Reglen i § 233, saaledes at der

navnlig ogsaa her skarpt sondres mellem

Trusler med noget i sig selv retstridigt

(Nr. 3) og Trusler om noget i og for sig

retmæssigt, naar disse misbruges til Aftvingelse

af utilbørlig Fordel (Nr. 2). Om

den linder Nr. 1 foretagne Opregning af de

Tvangsmidler, der skal være anvendte,

træffer det rette, kan selvfølgelig omtvistes.

Derom henvises til Bemærkningerne

til § 233. Om den Begrænsning,

som i den anden Gruppe af Tilfælde (Nr.

2) søges i det Øjemed, der forfølges, skal

udover det ved § 233 bemærkede fremhæves

følgende: At Benyttelsen af disse

Tvangsmidler tilsigter at skaffe nogen en

Formuefordel, paa hvilken der ikke haves

retligt Krav, er ikke, saaledes som i de

under Nr. 1 nævnte Tilfælde, nok. Derfor

.Jer netop heller ikke det i K. U. § 300 (nærvær.

Forsi. § 250 i Begyndelsen) optagne

Krav om Hensigt at skaffe nogen en uberettiget

Vinding tilstrækkeligt. Der er

saaledes næppe Tvivl om, at man ikke bør

straffe den for Afpresning, der truer med

at anmelde en begaaet Forbrydelse, hvis

den skyldige ikke som en Slags frivillig erlagt

Bøde betaler et passende Beløb til en

velgørende Forening. Men Grænsen mellem

strafbart og straffrit lader sig her

næppe angive gennem præcise, objektive

Kriterier, fordi den moralske Vurdering

maa variere efter de utallige Muligheders

skiftende Art. Mellem de klare Ydertilfælde

som paa den ene Side det netop

nævnte. Tilfælde og paa den anden Side

242

Aftvingelse af en Ydelse i rent privat Vindingshensigt

ligger en Række Overgangsformer,

hvor Afgørelsen kan være tvivlsom.

Det bør f. Eks. sikkert anses som Af-

' presning at true en Mand med at anmelde

( en af ham begaaet Forbrydelse eller at

I aabenbare et for ham kompromitterende

1 Forhold, hvis han ikke vil yde et Bidrag f.

Eks. til sine politiske Modstanderes Partikasse

eller Valgfond. Men Sagen vil straks

stille sig væsentlig mere tvivlsom, hvis Tilfældet

ligger f. Eks. saaledes, at et Partimedlem

ved en eller anden Lejlighed menes

at have svigtet eller forraadt Partiet, og at

i en Partifælle saa betinger sin Undladelse af

1 at bringe dette til Partiets Kundskab deraf,

at den paagældende som en Bod for det

skete erlægger et Bidrag til Partiets —

altsaa hans eget Partis — Valgfond. Grunden

til den forskellige Bedømmelse er

aabenbart, at Aftvingelsen i nogle Tilfælde

klart lremtræder som et Misbrug af

i Situationen, en Utilbørlighed, medens *det

i aftvungne i andre Tilfælde "vil blive op-

I fattet som et rimeligt Offer, et naturligt

I Ækvivalent for den Straf, han ellers

I kunde have ventet sig, eller for den for-

| tjente Afsløring af hans utilbørlige Op-

I træden og derfor for den almindelige Retsj

følelse staar som moralsk uangribelig. Den

her ofte tvivlsomme Grænse maa det være

Domstolenes Sag at drage efter en Prøvelse

af det enkelte Tilfælde. Til denne Prø-

i velse, der maa rettes ikke blot paa, om der

• er naturligt Sammenhæng mellem det Forhold,

som Truslen angaar, og den af-

I tvungne Formuefordel, men ogsaa paa, om

der bestaar en rimelig kvantitativ Forholdsmæssighed

mellem dem, henviser Ordene

i § 250 Nr. 2 »en Formuefordel, hvis

Fremtvingelse ikke kan anses tilbørlig begrundet

ved det Forhold, som Truslen angaar«.

— Det er vistnok en lignende Tanke,

som tysk G. E. § 320 har villet give Udtryk

ved Ordene »einen dem Recht zuwiderlaufenden

Vermögensvorteil«, og som

schweizisk V. E. Art. 91, 2. St. mindre

skarpt lægger for Dagen gennem Ordene:

»arglistig« veranlasst.

More magazines by this user
Similar magazines