searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

245

tysk V. E. § 283 og G. E. § 313 giver da

ogsaa Adgang til at anvende Bødestraf.

I Henhold til disse Betragtninger er

det foreslaaet af de i K. U. § 308 opregnede

Handlinger at lade »Ødelæggelse«

udgaa. For endvidere i Tilslutning til den

vistnok rigtige Forstaaelse af den gældende

Ret at fastslaa, at virkelige — ikke

fingerede — Retshandler og Forbrug kun

skal rammes, naar de har en ekstraordinær

Karakter, er i § 252 foran »Gaver« indskudt

»betydeligere«, ligesom det kræves,

at Forbrug skal være »uforholdsmæssigt«.

Der er saa meget mere Grund til at fastholde

denne Fordring, som K. U. og nærværende

Forsi, ikke, saaledes som f. Eks.

Strfl. § 260, opstiller nogen fast Tidsbegrænsning.

Paa den anden Side bør formentlig,

naar Fordringen om Berigelseshensigt

fastholdes, ogsaa Betaling af eller

Sikkerhedsstillelse for forfalden Gæld

medtages. Ogsaa dette stemmer formentlig

med den gældende Ret.

Subjektivt kræver § 252 foruden Berigelseshensigt

kun Forsæt o: Bevidsthed

om de Momenter, der betinger Retstridigheden,

ikke nogen sårlig Hensigt til at

skade Kreditorerne o. I. 1 formentlig ligesom hidtil bør være.

Ved den her foreslaaede Affattelse af §

252, 2. St. rammes faktisk ogsaa de i K. U.

§ 308, 3. St. Nr. 1 nævnte Tilfælde. Hvor

Handlingen sker tilJBegunstigelse af enkelte

Kreditorer, er dernæst en udtrykkelig Udtalelse

om disses Sira f barhed, hvis en saadan

skal anerkendes, nødvendig paa Grund af

Reglen i § 24, 2. St. Med K. U.bør man sikkert

være enig i, at den begunstigede Kreditor

kun undtagelsesvis bor straffes, men

det vil dog formentlig i Tilslutning til vor

nyeste Retspraksis være rigtigt at gaa noget

videre end K. U. Hertil sigter Bestemmelserne

i § 252, 3. St.

h. Bestemmelsen om Hæleri i § 253

afviger kun paa lidet væsentlige Punkter

fra K. U. § 303. At Besvigelse af Fordringshavere

er medtaget i Opregningen,

er kun en Konsekvens af det i dette Kapitel

fulgte System. At omvendt Aager

ikke medtages, har sin Grund i, at den,

der i god Tro erhverver en Aagerfordring,

af de ovenf. under /. anførte Grunde bør

være straffri, medens ved Hæleri ogsaa

den. som ved Tingens Modtagelse var i

god Tro. straffes, hvis han beholder den

)? saaledes som efter at være blevet vidende om Forholdet

K. U.'s Affattelse kunde friste iil at an- (jfr. § 254. 2. St., 2. Pkt. og K. IT. § 306,

tage.

1. St.). — Ordene i K. IT. § 303 i Slutnin-

I Overensstemmelse hermed er Bestemgen »for saa vidt han ikke ellers har Del

melsen i § 252, 1. St., der svarer til K. V. i Forbrydelsen« foreslaas det at udelade.

§ 308, 1. og 2. St, formuleret. Bestem- De er formentlig en Reminiscens af den

melserne i K. U. § 308, 3. St. Nr. 1 og Nr. i Opfattelse, at disse Handlinger er efter-

2, 1. Pkt. foreslaas ikke optagne; den førfølgende Meddelagtiglied i en anden Forste,

fordi den pao den ene Side maa anses brydelse og straffes efter en lavere Straffe-

overflødig, og paa den anden Side, naar en ramme end anden Delagtighed. Naar som

tilsvarende Bestemmelse ikke findes ^ed efter K. U. og nærværende Forsi. Hæleri

andre Paragrafer, kan friste til uberetti- som selvstændig Forbrydelse straffes med

gede Modsætningsslutninger; den anden, samme Straf som andre Berigelsesforbry-

fordi dette Tilfælde medtages i § 253. Derdelser (undtagen Roveri), vilde Forbeholimod

er det paa Grund af Bestemmelsen i det, saaledes som det er formuleret i K. U.

§ 24, 1. St. nødvendigt udtrykkeligt at § 303, føre til det urimelige Resultat, at

udtale, at andre end Skyldneren, som med- den, som foruden i Hæleriet er skyldig i

virker til Forbrydelsen, Vkal straffes, hvis en mindre væsentlig foregaaende eller

det er Meningen, at. saadan Medvir- samtidig Meddelagtiglied i simpelt Tyveri»

ken skal anses strafbar, hvad den Underslæb etc, ikke skulde straffes for

Jfr. herved Dora i II. 11. T. 1898 S. 435.

More magazines by this user
Similar magazines