searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

248

kun adskiller sig derved, at den udtrykkelig

nævner det Tilfælde, at Konkursbegæring

er nægtet Fremme paa Grund af

Boets Utilstrækkelighed. Det er også a

dette, K. U. særlig har haft for Øje, naar

det som sidste Tilfælde nævner, at almene

Hensyn kræver Paatale, jfr. Motiverne

S. 271. Det er fundet rigtigere i

Lighed med N. Sirfl. § 289 og tysk G. E.

§ 314 udtrykkeligt at nævne dette Forhold

og derved at undgaa den af K. U. benyttede

vage Formel, der formentlig kun

bør anvendes, hvor en nærmere Præcisering

ikke er mulig.

§ 259, 2. St. afviger navnlig i to Retninger

fra, hvad K. U. foreskriver. For

det første er Utroskab og Afpresning ikke

medl agne blandt de Forbrydelser, hvor

Paatale kan undlades, naar Forbrydelsen

er begaaet mod den skyldiges nærmeste.

Den Betragtning, der i det hele taget fører

til, at man i saadanne Tilfælde tillægger

den forurettede en vis Indflydelse paa

Spørgsmaalet om Paatalen, er nærmest

den, at vægtige Familiehensyn kan gøre

det ønskeligt at undgaa Paatale og Straf.

Men det mest praktiske Tilfælde af Utroskab

mod nærbeslægtede vil være del, at

den fødte Værge for en umvnrlig misbruger

sin Stilling. Da man hor ikke vilde

kunne lade den umyndige selv a f gore Paatalespørgsmaalet,

maatte man altså a beskikke

en Værge særlig ad hor. Men det

vilde vel nok være ret urimelig! at lade

denne, der maaske ikke staar i nogensomhelst

Forbindelse med Familien, afgøre,

om Familiehensyn kræver, at Forfølgning

ikke finder Sted. — Ved Afpresning har

Betragtningen nærmest været den, at naar

en saadan, ofte ret brutal Forbrydelse begaas

mod nærbeslægtede, vil den skyldige

-— en brutal Ægtemand overfor Hustruen

eller en vanartet og hensynsløs Søn overfor

en svag Moder — i Reglen ikke et Øjeblik

vige tilbage for at anvende endogsaa

de kraftigste Intimidationsmidler overfor

den svagere Part for at bestemme denne til

at undlade Paatale eller til at begære Sagen

standset, hvis man tillægger don for-

udrettede en saadan Ret. Netop for at beskytte

den forurettede mod yderligere Overlast

eller Intimidation er det da formentlig

det rette slet ikke at give denne nogen Indflydelse

paa Spørgsmaalet om Paatale eller

Straf.

Lignende Betragtninger har ført til at

foreslaa K. U.s Bestemmelser om Paatalen

i disse Tilfælde ændrede derhen, at Paatale

ikke betinges af den forurottedes Begæring,

men Jean bortfalde, naar han begærer

det. Ogsaa ved Tyveri, Underslæb

etc. vil Undladelse af at begære Paatale

eller Begæring om, at denne skal f raf aldes,

let skyldes en utilbørlig og grov Pression

fra det skyldige Familiemedlems Side.

Netop i disse Tilfælde bør da formentlig

Paatalemyndigheden og Dommeren staa

ganske uafhængige af saadanne Begæringer.

Man vil i Virkeligheden bedst beskytte

den forurettede mod for stærk

Overlast fra Forbryderens Side, naar denne

dog ved, at Afgørelsen til syvende og

sid^t ikke ligger i den foruret!edes Haand.

2 6. Kapitel.

Andre strafbare Formuekrænkelser.

I dette Kapitel samles alle Straffebestemmelser

om de Formuekrænkelser, der

ikke er optegne i 25. Kapitel som Berii

gel ses forbrydelser eller efter det i nærvær.

Forslag fulgte Princip naturligst overfores

til Lov om Forseelser. Optagne i

dette Kapitel er derefter dels nogle Bestemmelser,

der kun adskiller sig fra ganske

tilsvarende Bestemmelser i 25. Kapi-

| tel derved, at Berigelseshensigt forud-

\ sættes at mangle. Dette gælder for det

( forste § 261, der svarer til § 252. Det er

, i Bemærkningerne til 25. Kap. under Nr.

6, Litr. g angivet, hvorfor de i § 261

I nævnte Handlinger udskilles fra Forbry-

I delsen, Bes vigelse af Fordringshavere, og

sammenstilles mod den i § 260 omhand-

More magazines by this user
Similar magazines