searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

251

det fundet unødvendigt at nævne det Tilsesvis saa vidtgaaende Regel kendes ikke

fælde, at den skyldige »jævnligt« har be- i nogen Lov eller i noget andet Udkast.

gaaet saadanne Handlinger. Det synes De fleste fremmede Lovgivninger straffer

dernæst betænkeligt at foreskrive en saa overhovedet ikke den blotte uberettigede

betydelig — efter § 313 obligatorisk — Brug. Det er da fundet rigtigt i Overens-

Strafskærpelse, fordi der med Handlingen stemmelse med N. Strfl. § 393 kun at

er forbundet anden Krænkelse. Det synes straffe saadan Brug af fremmede Ting,

f. Eks. ganske uforholdsmæssigt at straffe hvorved der paaføres Ejeren Tab eller væ-

med Arbejdsfængsel (indtil 3 Aar) en sentlig Ulempe. Ligesom saaledes den rent

ringe Tingsbeskadigelse, fordi der i For- uskadelige Brug er straffri, saaledes rambindelse

med denne begaas en Politiformes Brug af egne Ting, som en anden har

seelse eller fremføres en Injurie mod Eje- Ret til at bruge eller besidde, ikke som

ren. Her maa formentlig den almindelige saadan, men kun en saadan Raaden, hvor-

Sammenstødsregel i § 82 kunne gøre Fylved Udøvelsen af bestemte tinglige Rettigdest.

— Tilbage bliver da det første af de heder hindres, jfr. § 262, 2. St. Dette sidste

i K. Ü. § 313, 3. St. nævnte Tilfælde, for Tilfælde, som ogsaa forskellige fremmede

hvilket »Hærværk« synes at være en træf- Love og Udkast

fende Betegnelse, samt som nyt Tilfælde

Forbry del sens Gentagelse, idet denne Forbrydelse

formentlig hører til dem, ved

hvilke en særlig Gentagelsesregel er paa

sin Plads.

Om § 261 er formentlig det fornødne

bemærket dels ovenf., dels i Bemærkningerne

til 25. Kap. under Nr. 6 Liir. g.

Hvorfor Bestemmelsen i § 262 ikke er

optaget blandt Berigelsesforbrydelserne,

er anført i Bemærkningerne til 25. Kapitel

under Nr. 2. Af de i K. U. § 314

nævnte Handlinger optager § 262 kun

uberettiget Brug af fremmede Ting samt

Hindring af at udøve gyldig stiftet Brugsret

og den med vis&e Sikkerhedsrettigheder

forbundne Ret til Besiddelse. Om det

første Forhold handler §'s 1. St. Ligesom

K. U. § 314, Nr. 1 og N. Strfl. § 393 gaar

Bestemmelsen videre end Strfl. § 236, for

saa vidt denne kun omfatter Brugstyveri,

der forudsætter en Borttagelse af en andens

Varetægt. Paa den anden Side findes

det betænkeligt at give Bestemmelsen et

saa vidt Omraade som K. U. § 314, der

rammer enhver Brug, ogsaa den rent uskadelige,

ikke blot af fremmede Ting, men

ogsaa af egne Ting, som en anden har en

Ret over eller et Krav paa, eller som er i

en andens Besiddelse. En blot tilnærmel-

1 ) rammer, synes det naturligt

at ligestille med uberettiget Brug

af fremmede Ting. Derved rammes ogsaa

nogle af de i K. U. § 314 Nr. 3 og § 281

Litr. a nævnte Tilfælde.

§ 263 svarer til K. U. § 341. Om begge

de unde* 1 Og 2 givne Regler gælder det,

at de har Handlinger for Øje, der

ikke eller dog ikke altid rammes af Bedrageribestemmelsen,

fordi de ikke gaar

ud paa direkte at bestemme nogen,

end ikke incerta persona, til bestemte

tab forvoldende Dispositioner, men

som dog medfører en alvorlig Fare for, at

nogen gennem de usand færdige Meddelelser

bestemmes til Dispositioner, der udsætter

dem for alvorlige Tab. Afgrænsningen

mellem disse Tilfælde og Bedrageri

er ofte særdeles vanskelig, hvorfor det ogsaa

maa billiges, at Straffens Maksimum

er det samme som ved den normale Bedrageristraf.

Medens Bestemmelsen under Nr. 1

bortset fra en uvæsentlig Redaktionsændring

stemmer med K. U. § 341 Nr. 1, er

Reglen under Nr. 2 noget mere omfattende

end den tilsvarende Bestemmelse i K. U.,

I idet den navnlig ved Siden af offentlige

i Meddelelser nævner Beretninger eller

i Regnskabsopgørelser til General f orsam-

, lingen eller nogen Selskabsmyndighed,

*) Jfr. tysk Strfl. § 289, V. K § 294, G. E. § 307; schweizisk V. E. Art 89: østerrigsk Regeringsforsl.

§ 375.

More magazines by this user
Similar magazines