searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

hvorved Aktielovsudkastet af 1910 § 98

Nr. 2 har tjent som Forbillede. Faren ved

saadanne urigtige Beretninger og Regnskabsopgørelser

er, selv om de ikke offentliggøres,

saa stor, at der trænges til en alvorlig

Straffebestemmelse derimod. Af

lignende Grunde er det fundet rigtigt at

medtage Indbydelser til Dannelse af saadanne

Selskaber, jfr. Aktielovsudkastet §

98 Nr. 1. Derved bliver Bestemmelsen i

L. Nr. 65, 1. April 1914 om Livsforsikringsvirksomhed

§ 57, 1. Si. overflødig.

§ 264 svarer til K. U. § 288, men afviger

fra denne i Affattelsen og muligvis

ogsaa, i Realiteten. Udtrykket i K. U.

§ 288, 1. St. »grov Pligtforsømmelse«

forstaas naturligst som sigtende til eller

ialtfald omfattende uagtsomt Forhold.

Saa vidt vides, straffer imidlertid ingen

Lov og intet andet Udkast Uagtsomhed i

dette Forhold, og overfor uagtsomme

Handlinger af denne Art maa formentlig

ogsaa det civilretlige Ansvar være fyldestgørende.

Selv om man imidlertid, hvad

der vel er muligt og ikke uforeneligt med

Udtalelserne i Motiverne S. 254, forstaar

Udtrykket »grov Pligtforsømmelse« saaledes,

at det ikke sigter til de subjektive

Ansvarsbetingelser, men kun skal udtale,

at Pligtbrudet, naar Berigelseshen^igt

mangler, skal være objektivt groft for at

paadrage Strafansvar, vil dette vel fore

til, at Forsæt maa kræves, hvor der positivt

er handlet mod den repræsenteredes

Tarv. Men hvis Pligtbrudet bestaar i en

blot Undladelse af at- foretage en Handling,

som kræves til Varetagelse af den

den skyldige paahvilende Pligt, maa ifølge

K. U. § 39, 2. St. Uagtsomhed være nok

til at paadrage Strafansvar, hvis man ikke

vil forståa denne Bestemmelse som alene»

sigtende til de rene Omissivdelikter, en

Forstaaelse, hvis Rigtighed ialtfald er omtvistelig.

Det er da, naar man vil beholde

en til K U. § 288, 1. St. svarende Bestemmelse,

hvilket vel maa anses naturligt og

stemmer med de fleste nyere Udkast 1 nødvendigt, at den affattes saaledes, at

det af den klart fremgaar, om alene det

1

forsætlige Pligtbrud eller ogsaa det uagtsomme

skal rammes, og under førstnævnte

Forudsætning, om Forsættet ogsaa skal

omfatte Skadens Indtræden, hvilket ialtfald

ikke kan kræves efter K. U. § 288,

hvor det kun kan fordres, at Tabet er

forudset paa den i K. U. § 42 angivne

Maade.

Efter den her foreslaaede Affattelse

\il Strafbarheden i Overensstemmelse med

de nyere fremmede Udkast være betinget

af, at Formuetab forsætlig tilføjes ved

Tilsidesættelse af den heromhandlede Pligt.

Videre synes det paa dette nye Omraade

betænkeligt at udstrække Ansvaret.

§ 264, 2. St. tilsigter ligesom K U. §

288, 2. St. at ramme Modtagelse og Ydelse

af den saakaldte Retourkommission. Afgrænsningen

af de Tilfælde, som denne

Bestemmelse har for Øje, volder nogen

Vanskelighed. K. U. nævner Ydelse og

Modtagelse af »Fordel«. Muligvis er derved

alene tænkt paa »Formuefordel«,

men dette bør ialtfald siges udtrykkeligt

tor derved at udelukke Bestemmelsens Anvendelse

ud over rimelige Grænser. Det

kræves dernæst i K. U. § 288, at Fordelen

skal være en saadan, til hvilken Modtageren

efter gyldig fastsatte eller aabenbart

forudsatte Regler er uberettiget. Medens

det første Tilfælde næppe vil volde

Tvivl, synes det andet Kriterium mindre

tilfredsstillende. Naar Vægten lægges

paa, hva.d der har været forudsat, møder

der straks Vanskeligheder, hvor det efter

det foreliggende maa antages, at den repræsenterede

overhovedet ikke har skænket

denne Mulighed nogen Tanke. Afgørelsen

maatte da bero paa, om Fuldmægtigen

maatte kunne indse, at den repræsenterede,

hvis han havde havt Anledning

til at udtale sig derom, vilde have modsat

sig Ydelsen og Modtagelsen af denne Fors

del. Men dette synes, navnlig i Forhold

), til Medkontrahenten, der yder Fordelen,

*) Jfr. tysk V. E. $ 277, G. E. § 322; schweizisk V. E. Art. i)4, der alle straffer, ogsaa hvor Berigelsesliensigt

mangler, ]fr. derimod østemgsk Regeritigsforsl. § 410

More magazines by this user
Similar magazines