searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

Motiver.

r Bemærkningerne til Lov om almindelige

borgerlige Forbrydelser S. 3—4 er

der gjort Rede for de Grunde, der har

ført til at udsondre en Række mindre betydelige

Lovovertrædelser til Behandling i

en særlig Lov om Forseelser. Det er ogsaa

sammesteds fremhævet, at Afgrænsningen

mellem Forbrydelser og Forseelser ikke

kan ske efter en skarp paa k\alitative

Forskelligheder beroende Grænselinie, men,

bortset fra Overtrædelser af præventive

Love, væsentlig maa ske efter et Kvantitetshensyn.

Lovovertrædelsens større eller

mindre Betydelighed, hvorved da som Regel

Straffens Maksimum vil være vejledende.

Det kan du vanskeligt undgaas. at Afgrænsningen

i nogle Tilfælde f ti ar et noget

tilfældigt og vilkaarligt Præg, og at derfor

ogsaa Rigtigheden af den foreslaaede Placering

kan om tvistes, saa meget mere som

end ikke et saa udvortes Kriterium som

Straffens Maksimum kan være ubetinget

afgørende. En Lovovertrædelse kan efter

hele sin TyP e have sin naturlige Plads

blandt Forseelser, selv om Straffen undtagelsesvis

kan gaa op over det for disse

normale Maksimum, jfr. f. Eks. nærvær.

Forsi. §§ 10, 18, 24, 31 og 39. Og omvendt

kan det undertiden forekomme naturligst

at behandle en Lovovertrædelse

sammen med beslægtede Forhold i Lov

om Forbrydelser, skønt Maksimalstraffen

for en særlig fremhævet Fremtrædelsesform

ikke skønnes at burde overstige det

normale Maksimum for Forseelser. Men

disse dog ret sjældne Tilfælde bør formentlig

ikke føre til at opgive de Fordele,

som Sondringen mellem Forbrydelser og

Forseelser frembyder baade i lovteknisk

og i andre Henseender.

Langt større reelle Vanskeligheder

frembyder i Virkeligheden Spørgsmaalet

om den rette Afgrænsning mellem de For-

seelser, der bør inddrages under den almindelige

Lovs Omraade, og dem, der bør

henskydes til Særlovgivning. Heller ikke

her kan noget almengyldigt Princip opstilles,

men Afgørelsen maa hovedsagelig

bero paa et rent praktisk Skøn. Det er

da ret naturligt, at et Lovarbejde, der

saaledes som K. U. ikke gør den her foreslaaede

Sondring mellem Forbrydelser og

Forseelser, kun i ret begrænset Omfang

vil inddrage saadanne mindre Lovovertrædelser,

der hidtil har været Grenstand

for Særlovgivning, under den almindelige

Ordning. Allerede Hensynet til ikke at

gøre Loven altfor uformelig taler derfor,

men ogsaa Vanskelighederne ved at tilpasse

adskillige af Bestemmelserne i Lovens

almindelige Del efter specielle Straffebestemmelser

af altfor heterogen x4.rt. En

naturlig Forudsætning for, at mindre Lovovertrædelser

i større [Omfang kan inddrages

under en almindelig Lovs Omraade,

er netop Eksistensen af et Sæt særlig

efter disse tilpassede Regler henhørende

til „den almindelige Del".

Men selv om alt saaledes er lagt tilrette

for en mere almindelig og systematisk

Behandling af de mindre Lovovertrædelser,

vil der altid blandt disse, ligesom

om end i væsentlig mindre Omfang ogsaa

blandt de egentlige Forbrydelser, findes et

betydeligt Antal, som vanskeligt lader sig

indordne i en almindelig Straffelov. [Grundene

hertil er forskelligartede. 1 visse

Tilfælde er Straffebestemmelser saa nøje

sammenhængende med og afhængige af en

særlig Retsanordning, at de ikke vel

kan skilles fra denne, medens omvendt

denne Retsanordning er af en saadan

Art, at Indgreb i eller Omordning af

denne ikke kan eller bør ske rent lejlighedsvis

i Forbindelse med en almindelig

Straffelovsreform. Udfra saadanne Be-

More magazines by this user
Similar magazines