searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

til at ramme de uagtsomme Forseelser —

Forsømmelserne —, som ved deres Hyppighed

bliver langt mere generende end de

forholdsvis sjældnere forsætlige Overtrædelser,

dels fordi Fordringen om Forsæt vilde

stille Krav til Bevisførelsen, der paa Grund

af disse Overtrædelsers overordentlig store

Antal vilde gøre en effektiv Retshaand-

hævelse overfor dem saa at sige umulig

eller ialtfald vilde kræve et Arbejde, der

ikke staar i rimeligt Forhold til disse Sagers

Betydning. Dertil kommer, at Uagtsomheden

her sjældnere vil være undskyldelig,

fordi disse Loves Fordringer er nøjagtigt

præciserede og den paagældende

som Regel paa forskellig Maade faar disse

særlige Pligter indprentede. — De sidstnævnte

Grunde til at medtage ogsaa de

uagtsomme Overtrædelser gælder ganske

vist ikke i samme Grad ved de Forseelser,

der ikke bestaar i Overtrædelser af præventive

Love, men navnlig Hensynet til at

muliggøre en effektiv Hævdelse af Reglen

taler ved mange hyppigt forekommende

Forseelser af denne Art for at opgive Fordringen

om Forsæt. Det gælder imidlertid

ved disse Forseelser langtfra undtagelsesfrit,

og i en Række af Lovens specielle

Bestemmelser er derfor Fordringen om

Forsæt udtrykkelig udtalt. I hvilket Omfang

dette bør ske, er naturligvis tildels

en Skønssag, saa at Afgørelsens Rigtighed

i adskillige Tilfælde kan være Genstand

for Tvivl.

15

bestemmelser i og udenfor denne Lov

hjemler Straf for Forsøg. At dette kun

bør ske i ret begrænset Omfang, kan

næppe betvivles. Til Støtte herfor kan ogsaa

anføres, at adskillige Love og Udkast

endog hjemler ubetinget Straffrihed ved

Forsøg paa Forseelser 1 ). Mod i dansk

Ret at gennemføre en saadan ubetinget

Regel taler dog ikke blot det forholdsvis

; vide Omraade, som Kategorien „Forseelse*'

l har faaet i nærvær. Forslag, men navnlig

ogsaa, at dette vilde stride imod den Tendens,

der har faaet Udtryk, ikke mindst i

vor nyere Lovgivning, hvorefter f. Eks.

, Forsøg paa en Række fiskale Forseelser

(Skattebesvigelser) straffes 2 ). En saadan

ubetinget Regel vil ogsaa let føre til, at

, en Række Handlinger, der naturligst op-

! fattes som Forsøg, udformes som selvstændige

Forseelser.

| § 4 giver en fakultativ Adgang til,

1 hvor ikke andet særlig er foreskrevet, jfr.

f. Eks. Lov Nr. 89, 31. Marts 1915 § 11,

i 4. St., at lade Straf for Medvirken til en

j Forseelse bortfalde, naar den medvirkende

1 kun har villet yde en mindre væsentlig

! Bistand eller styrke et allerede fattet Forsæt,

samt naar hans Medvirken er uagtsom.

Om Grundene til, at den langt videregaaende

Regel i K U. § 60, 2. St. ikke

I er optaget, henvises til Bemærkningerne

1 til Lov om Forbrydelser, S. 40. Naar

man ikke positivt vil fastslaa, at der be-

, staar en skarp Væsensforskel mellem Ger-

§ 3 svarer nærmest til K. U. § 57, 2. , ningsmænd eller Hovedmænd og Meddel-

St., idet den ligesom denne ved mindre ; agtige eller Medhjælpere, kan man over-

Lovovertrædelser kræver særlig Hjemmel hovedet vanskeligt komme videre end til

til at straffe Forsøg, men den er betyde- en fakultativ Straffrihed for den medvirligt

mindre vidtgaaende end K. U. § 57, kende, der har villet yde en mindre væ-

2. St. Saaledes som Bestemmelsen her sentlig Bistand eller alene har handlet

foreslaas begrænset, vil den næppe med- I uagtsomt. Nogen Fare for, at Strafbarføre

nogen væsentlig Ændring i den gæl- | heden herefter vil blive udstrakt for vidt,

dende Ret paa dette Punkt. løvrigt af- er der næppe.

hænger dens praktiske Betydning jo ganske { § 5 trænger næppe til nærmere Foraf,

i hvilket Omfang de specielle Straffe- ! klaring. Principielt vil vel den ved Lov

*) Jfr. bl. a. N. Strfl. § 49, 2. St.; tysk V. E. § 75 og G. E. § 27 econtrario; schweizisk V. E.

Art 237.

2 ) Jfr. f. Eks. L. Nr. 110, 18. April 1910 § 28; L. Nr. 144, 8. Juni 1912 § 41.

More magazines by this user
Similar magazines