searchable_print_opt..

statensnet.dk

searchable_print_opt..

gaaeude gejstlige Personer behandles som

alle andre, saaledes at det ved hver enkelt

efter en særskilt Prøvelse afgøres, om den

vedblivende skal beståa, hvorefter de enkelte

Bestemmelser, som opretholdes, opføres

paa deres Plads blandt de andre

opretholdte Særlove. Denne Fremgangsmaade

er ogsaa fulgt i den norske Lov om

Straffelovens Ikrafttræden. Ved en saadan

Undersøgelse vil det da formentlig findes,

at det kun er en ganske lille Kreds af herhenhørende

Bestemmelser, som der er Grund

til at lade blive bestaaende. Saaledes bør

vel Bestemmelsen i D. L. 2—5—20 opretholdes,

om end den der foreskrevne Retsfølge

— ubetinget Embedsfortabelse —

synes uforholdsmæssig m streng. Praktisk

Betydning har dernæst D. L. 2—11—I om

Præsters Pligt til i deres Liv og Levned at

undgaa, hvad der kunde give Forargelse.

Artiklen indeholder ingen Straffebestemmelse,

men det antages, formentlig med

Rette, i Praksis, at en arbitrær Straf (Bøde)

kan anvendes for Krænkelse af denne Pligt.

Ved grove Krænkelser af denne vil da ved

Siden af Straffen Afskedigelse kunne finde

Sted. Endelig kan der vel være Grund til

at opretholde Bestemmelsen i D. L.

2—11—14 om Drukkenskab, Letfærdighed

i Dans etc. De andre Straffebestemmelser

i Lovens 2. Bog, særlig i 11. Kapitel

f. Eks. 2-11-2, 3, 4, 9, 10, 13 og 15 er

enten ganske antikverede 1 ) og upraktiske

eller ialtfald af den Grund overflødige, at

det administrative Tilsyn og den dermed

forbundne Adgang til at meddele Advarsler,

eventuelt^ afskedige den paagældende, fuldt

ud gør Fyldest. Og hvad de gejstliges rent

kirkelige Tjenestepligter angaar, jfr. herom

særlig D. L. 2—4, vil, ligesom hvor Talen

er om de dem paahvilende Tjenestepligter af

nærmest verdslig Natur, jfr. oveni, dels

den nævnte administrative Kontrol og

dels de almindelige Straffebestemmelser

om Krænkelse af Embedspligt sikkert være

fuldt ud tilstrækkelige. Om det med Be-

37

stemmelserne i D. L. 2—4—9 og 10 nær

sammenhængende Forbud i Frd. 7. Oktbr.

1733 er allerede talt ovenfor. Men ogsaa

den ved Reskr. 20. Febr. 1750 hjemlede

rent administrative Straffemyndighed overfor

Forsømmelighed af Præster i Embedsførelse

er dels ganske utidsmæssig, dels

efter det tidligere bemærkede overflødig.

I nyere Tid anvendes Bestemmelsen næppe

heller i Praksis.

Af langt større Betydning end det ovenfor

anførte er imidlertid de Indvendinger,

der kan rejses mod de af Straff elovskommissionen

i K. U. A. § 2, jfr. § 1 Nr. 3 foreslaaede

Bestemmelser om Opretholdelse af

en Række Straffebestemmelser i den øvrige

Særlovgivning. Som i Bemærkningerne til

K. U. A. S. 33 og 35 udtalt har Straffelovskommissionen

— med Rette — stillet sig

som Opgave at give en fuldstændig Fremstilling

af den gældende Straffelovgivning

og har derfor, i Stedet for som Straffeloven

af 1866 at give en Ophævelsesfortegnelse,

givet en Fortegnelse over samtlige de

Straffebestemmelser, der skal opretholdes

ved Siden af den almindelige borgerlige

Straffelov. Denne sidste Opgave er ved de

nævnte Bestemmelser rent formelt - men

ogsaa kun formelt — løst. Det bagved

liggende Formaal. at skabe en Oversigt

over den gældende Straffelovgivning, der

kan tjene til Lettelse for Teori og Retsanvendelse,

er som allerede ovenfor berørt

ikke, eller ialtfald kun højst ufuldstændig

naaet gennem Bestemmelserne i § 2, jfr.

| § 1 Nr. 3. Disse indeholder nemlig ikke

en klar og autoritativ Afgørelse af, hvilke*

Straffebestemmelser i de anførte Særlove

der fremtidig skal have Gyldighed. Begge

Paragrafer benytter Udtrykket „endnu gældende

Straffebestemmelser'' (i „de i § 2

nævnte Love' k [§ 1] eller i „nedennævnte

Loves Forskrifter" [§ 2]). Men, hvilke

Straffebestemmelser i de i § 2 opregnede

Love, der endnu er gældende, siges ikke.

Undtagelsesvis nævnes vel alene enkelte

*) Dette gælder ogsaa Bestemmelsen i D. L. 2—11—16 om, hvem Bøderne i saadanne Sager tilfal-

«ler. Den anvendes helter ikke i Praksis.

More magazines by this user
Similar magazines