ta - DGI-byen

28
FASHION på FLæSKETORVET
NYT BLOD I
DEN HVIDE KØDBY
Det ser sort ud for Den Hvide Kødby, mener nogen. Andre er overbeviste om, at en ny
storhedstid er på vej. Noget skal der i hvert fald ske i hovedstadens berømte slagterikvarter,
hvor forfald har afløst tidligere tiders storhed. Ifølge Københavns Kommunes planer
skal kreative virksomheder og cafeliv tilføre nyt blod til området. Det har de tilbageværende
fødevarevirksomheder svært ved at se for sig.
TEKST/ Maj juni FOTO/ jasper carlberg
D
e er allerede døde, når de ankommer i lastbiler til Den Hvide
Kødby ved Halmtorvet på vesterbro. Det er nemlig 16 år siden,
levende dyr sidst blev slagtet her. I det hele taget er der ikke
meget liv tilbage i det nedslidte slagterikvarter. På enkelte arbejdspladser
bliver grise, køer, lam, fjerkræ og fisk stadigvæk skåret op, pakket,
bearbejdet og distribueret til kunder i Københavnsområdet. Det hele
foregår om natten og i de lyse morgentimer. Enorme lastbiler snor sig
ind og ud af de smalle gader mellem de lave, hvide funkisbygninger, der
blev bygget i 1931-34, hvor bilerne var en del mindre og færre. Når resten
af København vågner i løbet af formiddagen, er der søvnigt og stille
i Den Hvide Kødby. langt de fleste lokaler står dog tomme døgnet rundt
med kun falmede facadeskilte tilbage som vidne om, at dette engang var
et livligt sted og en hel branches pumpende hovedpuls. Omkring 9000
kvadratmeter er i dag uden lejere.
”Når man taler med pensionerede slagtere, der har arbejdet i Den
Hvide Kødby, får de næsten tårer i øjnene over udviklingen. Stedet har
en særlig historie og kultur. Der har været mange små virksomheder, og
selv om slagterne ikke havde den samme arbejdsgiver, var de kollegaer.
De drak bajere på de samme værtshuse og var i de samme slåskampe,”
fortæller Henrik Tonnesen fra Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet
(NNF), der er fagforening for blandt andet slagtere. I dag er
omkring 50 af forbundets slagtermedlemmer ansat i Den Hvide Kødby.
Tidligere var antallet det tidobbelte.
Det er Københavns Kommune, der ejer Den Hvide Kødby, som blev
”Når man taler med pensionerede slagtere, der
har arbejdet i Den Hvide Kødby, får de næsten
tårer i øjnene over udviklingen.
Stedet har en særlig historie og
kultur”.
fredet i 1996. I kommunen vurderer man, at der er et vedligeholdelsesefterslæb på hen
mod 200 millioner kroner. Det er med andre ord ikke en billig affære at få vendt udviklingen
på stedet. Kødbyens lejere har hidtil selv stået for den indvendige vedligeholdelse og
indretning af lokalerne mod til gengæld at betale en markant lavere husleje end markedspriserne
i området dikterer. Tilbage i 2002 ville kommunen sælge Den Hvide Kødby
til en privat investor, men planen blev droppet. I mange år har man i stedet barslet med
forskellige planer om at få kreative erhverv som lejere og lade huslejen i området stige
for at få flere penge i kassen til vedligeholdelse. Mange af de tidligere lejere er for længst
rykket ud. Dels på grund af lejemålenes dårlige stand, som gør det svært at leve op til
gældende krav om fødevaresikkerhed, dels på grund af usikkerheden om stedets fremtid
og de varslede huslejestigninger. Det er ellers ikke fordi, der mangler potentielle nye
lejere. Hundredvis af kreative virksomheder har sendt ansøgninger af sted til kommunen
for år tilbage og enkelte er ved at etablere sig. Inspirationen kommer fra New York Citys
Meatpacking District, hvor smarte barer, tegnestuer og dyre butikker ligger side om side
med slagterivirksomheder.
”Det er godt at kommunen har ambitioner om at udvikle byen og gøre den mere attraktiv.
Men det er kedeligt for vores medlemmer, fordi de mister deres arbejdspladser,
og fordi kulturen omkring en hel branche forsvinder,” mener Henrik Tonnesen fra NNF.