Ernæring og aldring - og Ernæringsrådet

Resumé
Hovedparten af ældre danskere bor i eget hjem og er velfungerende.
Store befolkningsundersøgelser viser, at denne befolkningsgruppe har
en tilstrækkelig næringsstofindtagelse og ikke har behov for ernæringsintervention.
Ernæringsmæssigt set er det væsentlige, at energibehovet er nedsat
hos ældre, betinget af et nedsat fysisk aktivitetsniveau og en nedsat
basal energiomsætning på grund af mindre muskelmasse. Ældre har
et uændret næringsstofbehov, hvilket stiller øgede krav til kostens
lødighed.
Modsat de velfungerende ældre, har ældre som modtager hjemmepleje
samt ældre i plejebolig ofte behov for ernæringsintervention.
Disse udgør en svækket gruppe, som ofte er i dårlig ernæringstilstand
og i stor risiko for yderligere at tabe i vægt og forringe almentilstanden
i forbindelse med akut sygdom, traumer o.l. Denne gruppe har
behov for supervision af kostindtagelse og ernæringsstatus. Der er
udarbejdet værktøjer til dette, som bør anvendes af relevante plejepersoner.
Effekten af ernæringsintervention er i høj grad afhængig af samtidig
fysisk træning, hvilket der også må tages højde for i plejen eller under
hospitalsindlæggelse. Kun gennem en sådan indsats kan funktionsevne
og livskvalitet bedres for denne udsatte gruppe. Rekonvalescens
efter akut sygdom eller operation er forbundet med langvarigt behov
for øget energi- og proteinindtagelse, hvilket patienter bør informeres
om.
Det er ikke dokumenteret, at god ernæring kan forsinke udviklingen
af en demenstilstand, men under- og/eller fejlernæring bedrer næppe
de cerebrale funktioner. Det er rimeligt at antage, at det vil have en
gavnlig effekt i de tidlige faser af sygdommen at opretholde en god
ernæringstilstand gennem indtagelse af en kost, der dækker behov
for energi, protein, vitaminer og mineraler.
9