DFL Forsikring 2-2013

dfl.dk

DFL Forsikring 2-2013

Nr. 2 / 2013 | DFL - foreningen for ansatte i forsikring

Forsikring

Den bedste dag er en nat

To stærke kvinder mødes om natten

[ Side 6-9 ]

Værdi for medlemmerne

Læs om, hvordan DFL

giver værdi

[ Side 10-13 ]

Hjerteblod

[ tEMA 4-15 ]

Medlemmerne er

DFL's hjerteblod

– vi er til for jer!

Fremtiden kræver

forandring

Arbejdsgivernes bud

[ Side 22-23 ]

Bliv en haj til it – brug Onlineskolen ganske gratis

og få papir på dine iT-kompetencer – side 17


Leder

Mette Bergmann

Landsformand

Brug og smid væk?

Hele ”brug og smid væk” mentaliteten

repræsenterer i mine øjne bagsiden

af vores forbrugersamfund. Der er

grundlæggende noget usympatisk ved at

anskaffe noget, bruge det et stykke tid og

så ellers bare kyle det ud ved første svaghedstegn

– for sådan at ridse det lidt groft

op.

Og det bliver kun endnu mere usympatisk,

når ”brug og smid væk” handler om mennesker.

Jeg ser en trist, men desværre stigende

tendens til, at ledere i nogle selskaber mener,

at det er bedre og billigere at afskedige

mangeårige, loyale og effektive medarbejdere,

og så ansætte nye, der typisk er yngre

og har en højere uddannelse.

Når en mangeårig medarbejder tvinges til

at forlade sit job forsvinder samtidig man-

Udgivet af: Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Faglig organisation for ansatte i forsikringssektoren. Produktion: Clausen Grafisk. Forsendelse:

Bladet udsendes gratis til landsforeningens medlemmer. Forsikring udkommer 6 gange om året. Oplag: 9.700. iSSN 1904-4836. Sekretariat: Applebys Plads

7, 1411 københavn k Telefon: 33 12 42 42, Telefax: 33 12 43 27 E-mail: dfl@dfl.dk, www.dfl.dk. telefontid: Mandag - torsdag kl. 8.30 - 16.00 og fredag kl. 8.30 -

15.00. Kontakt venligst sekretariatet ved ændringer af abonnementet. Landsformand: Mette Bergmann, telefon 33 36 45 21, e-mail mb@dfl.dk. Næstformand:

Lone Clausen, telefon 33 36 45 20, e-mail lc@dfl.dk. Sekretariatschef: Søren Thorsen, telefon 33 36 45 19, e-mail st@dfl.dk. Redaktionen består af følgende

medlemmer: Lars H. knudsen (lhk@dfl.dk), ansvarshavende redaktør. Søren M. Hansen (smh@dfl.dk), redaktionsassistent. Lone Clausen (lc@dfl.dk), næstformand

for DFL. Lena Svarre (les@ipf.dk) næstformand i personaleforeningen i industriens Pension. Suzanne Foverskov (suzanne.foverskov@tryg.dk), næstformand i personaleforeningen

i Tryg og HB-medlem. Lotte Kronholm Sjøberg (lotte.sjoberg@gjensidige.dk), formand i Gjensidige personaleforening og HB-medlem. Kim Faurdal

(kim.faurdal@nordea.dk), bestyrelsesmedlem i personaleforeningen i Nordea Liv og Pension. Skriv til redaktionen: redaktionen@dfl.dk. Redaktionen af Forsikring

nr. 2 – 2013 er afsluttet den 10. april 2013.

2 | FORSiKRiNG 2/2013

ge års rutine og viden om selskabets drift

– alt sammen værdier, der ikke mindst er

med til at skabe de utallige millionoverskud,

vi ser i denne tid.

Nogle ledere mener åbenbart, at det kan

være billigere og bedre for selskabet, at

kassere en mangeårig medarbejder og

tage en ny ind, frem for at investere i at

sikre den nuværende medarbejders kompetencer.

Denne ”brug og smid væk” tendens omkring

medarbejderne understreger hvor

uhyggeligt vigtigt det er, at man holder

sine kompetencer i top. Hvis man i dag tager

lidt for let på sin kompetenceudvikling,

så kan det hurtigt give en plads på listen

over de næste, der skal ud.

Som faglig organisation har DFL som vigtigt

mål, at støtte op om medlemmernes

jobs og kæmpe for, at selskaberne får

alle med i udviklingen ved at tilbyde den

nødvendige kompetenceudvikling. Forandringsvillighed

og lysten til at lære er

det, der kan sikre trygheden i jobbet. Men

tilbuddene skal også modtages med åbent

sind og en positiv holdning.

Jeg vil derfor virkelig opfordre til at tage

mod alt, hvad du kan få af læring og kompetenceudvikling.

Selv om du måske ikke

lige kan se formålet med ny viden i dag så

stol trygt på, at den vil få værdi. Med en

verden i stadig og hurtig forandring kan

vi risikere, at åbenhed for forandring og

lyst til læring bliver egenskaber, der regnes

højere end den viden og erfaring, du

allerede har.

Venlig hilsen

Mette Bergmann

17

Hjerteblod

temaet ser på hvad der

driver dem, som midt i en

travl hverdag er klar til at

gøre en særlig indsats

04

Fik du ikke læst

det sidste forsikring

Gå ind på www.dfl.dk og hent bladet

10

26

Bliv en it haj

med Onlineskolen

»»» tEMA – arbejdstid

indhold

04 Medlemmerne er DFL's hjerteblod

06 interview: Den bedste dag er en nat

09 Derfor er jeg medlem af DFL

10 Hvordan giver DFL værdi for dig?

Sissel og Helle fortæller

11 Din tillidsrepræsentant er tæt på dig

12 Her er vores hjerteblod

To tillidsrepræsentanter i DFL

12 Derfor er jeg medlem af DFL

13 Lokal tryghed giver god mening

14 Kommentar: Skat på lønninger

sender medarbejdere på gaden

14 Derfor er jeg medlem af DFL

15 Chat med personaleforeningsformand

Tommy Østerberg

»»» Øvrige artikler

16 Deltid og hvad så?

17 Bliv en haj til iT med Onlineskolen

18 Ledelsen af ægte mennesker

20 Medarbejdere sættes under pres

21 En helt anden hverdag

Fra forsikring til SOSU

22 Fremtiden kræver forandring

25 Derfor er jeg medlem af DFL

»»» iNFO sider

24 Ligestilling: Børn øger chefens løn

25 Timebank og seniorfridage

26 Juristens blog

27 Medlemssager – DFL gav god værdi

27 Refusion af medlemmers transport

28 Sjov til pausen

29 Vidste du at… (om kapitalpension)

30 Nyt fra personaleforeningerne

31 Regionale arrangementer

31 Medlemsfordele

32 Velkommen i DFL

FORSiKRiNG 2/2013 | 3


Tema Hjerteblod

Hjerteblod Tema

Medlemmerne er DFL’s

hjerteblod

For alle os, der har det faglige arbejde i DFL som hele eller del af vores hverdag, er det,

der ligger os mest på hjertet, at vi er der for jer – for medlemmerne. Det gælder såvel lokalt

ude på arbejdspladserne som centralt i sekretariatet.

Af Lone Clausen, næstformand i DFL

DFL er medlemmers organisation, og vi

ønsker at give jer værdi for jeres kontingentkroner.

Faktisk ønsker vi intet andet,

for DFL har som eneste mål at sikre medlemmernes

interesser – vi har ingen ejere

eller aktionærer, der skal trække overskud

ud, så hver en krone i DFL bruges til medlemmernes

bedste.

At stå sammen i et fagligt fællesskab giver

værdi for den enkelte, ganske simpelt

fordi det er lettere at løfte i flok, end at stå

alene med de stigende udfordringer, som

vi ser på arbejdspladserne. i DFL arbejder

vi for gode og stabile vilkår i branchen

og for at sikre gode lønninger, attraktive

arbejdsforhold og muligheden for en god

tilværelse, også når arbejdslivet er slut.

4 | FORSiKRiNG 2/2013 tEMA

Det opnår vi gennem forhandling af lønforhold

og genebetaling, gode pensioner,

bedre vilkår ved afskedigelser, sociale

bestemmelser ved f.eks. børns sygdom

og barsel, og aftaler med arbejdsgiverne

om håndtering af psykisk arbejdsmiljø og

trivsel på arbejdspladsen.

Flere medlemmer – stærkere DFL

Det er vigtigt at så mange medlemmer

som muligt er med i foreningen, så derfor

har vi igangsat en hvervekampagne, der

startede i marts og løber frem til juni. Kampagnens

mål er at få endnu flere med i foreningen,

for det vil styrke DFL og dermed

vores position over for arbejdsgiverne.

Der er en god grund til at kampagnen byg-

tema: HjERtEBLOD

06 Den bedste dag er en nat

10 En fleksibel arbejdsplads og hjælp til det svære

11 Din tillidsrepræsentant er tæt på dig

12 Tillidsrepræsentanter i DFL:

Her er vores hjerteblod

13 Medlemshvervning:

Lokal tryghed giver god mening

14 Skat på lønninger sender medarbejdere på gaden

ger på begrebet ”værdibevis”, for den skal

synliggøre værdien af et medlemskab.

Samtidig sætter den fokus på fordelen ved

at være medlem af en rigtig fagforening –

en forening, der ikke tænker på overskud,

men alene har fokus på at hjælpe dig, og

står klar i dit selskab med både personaleforening

og tillidsrepræsentanter.

Dit arbejde er vigtigt

At gå på arbejde spiller uden tvivl en meget

stor rolle i dit liv. Vi arbejder for, at arbejdslivet

er indrettet på en sådan måde, at det

giver dig overskud, skaber tryghed, trivsel

og glæde.

Som fagforening skal vi sikre, at medlemmerne

har reel indflydelse på eget arbejds-

liv, og at de bevarer deres værdi på arbejdsmarkedet.

DFL skal derfor være garant for,

at aflønning og arbejdsforhold opleves som

gode, retfærdige og udviklende. Det er en

opgave, som vi tager meget alvorligt – så

alvorligt, at vi ikke alene arbejder for det i

branchen, men også på politisk plan og i

EU. Meget af dette arbejde sker gennem

vores hovedorganisation FTF, og i en række

internationale foreninger.

Det er en forudsætning for fortsat beskæftigelse,

at vi har en konkurrencedygtig

forsikringsbranche, som fungerer under

ordnede forhold.

tilstedeværelse og nærdemokrati

DFL støtter fuldt og fast op om den danske

model, som for tiden er stærkt under pres.

Vi hylder dialogen frem for lovgivning fordi

vi mener, at arbejdsmarkedets parter er

bedst til at løse arbejdsmarkedets problemer.

Det er ikke en opgave for den danske

regering, og da slet ikke for EU.

DFL er centralt forankret, men lokalt funderet.

Det betyder, at vi er til stede ude på

jeres arbejdspladser i selskaberne og er

repræsenteret gennem vores lokale tillidsrepræsentanter,

som er til stede på din

arbejdsplads. Tillidsrepræsentanten er en

af dine kolleger, som har ønsket at gøre en

indsats for at i alle skal få en bedre hverdag.

Gennem grundig uddannelse sørger

DFL for at klæde tillidsrepræsentanterne

på til at udføre deres hverv.

Medindflydelse er et andet værdifuldt element

i DFL, der har en meget flad struktur,

som gør det nemt at præsentere ideer, forslag

og kritik, så det bliver hørt og taget til

efterretning. i DFL er vi altid modtagelige

for input og feedback, og ønsker at være

nærværende og tilgængelige, både lokalt

og centralt.

Før vi skal forhandle overenskomst med

arbejdsgiverne, bliver du spurgt om dine

ønsker, og med jævne mellemrum vil vi

bede om din opfattelse af DFL og foreningens

arbejde via medlemsundersøgelser.

Er vi på rette spor? Hvad kunne du tænke

dig mere eller mindre af, og hvad er det

der lige præcis betyder mest for dig som

medlem? Kort sagt: Hvad giver dig værdi?

Det giver nemlig DFL værdi.

FORSiKRiNG 2/2013 tEMA | 5


Tema Hjerteblod

Hjerteblod Tema

Den

bedste dag

er en nat

De sene nattetimer en gang hver andet år, er dem både Mette Bergmann, DFL, og Mariane

Dissing, FA, brænder mest for. i mørket er de sammen som hårde modstandere.

Af jens Sillesen, freelance journalist

”Den nat, hvor vi har skrevet overenskomst,

og vi går hjem, det er en god dag”,

siger Mette Bergman.

Hun sidder i et lille mødelokale i Amaliegade

7 i Finansrådets Hus. Til højre for

hende sidder Mariane Dissing. Mette er

formand i DFL, og Mariane blev 1. januar

udnævnt til direktør i FA. Hun har været

i FA i 20 år nu. Den nye direktør er enig

med formanden.

”Det er altid en god dag, når vi slutter

overenskomsten, og det er som regel en

sen nattetime. Det er jo et af de største

momenter, fordi man har knoklet for det

i meget lang tid. Jeg har det i hvert fald

rigtig godt bagefter. Der er en god stemning,

både blandt dem man har arbejdet

sammen med, og dem man har forhandlet

mod”, siger Mariane.

De to har siddet overfor hinanden ved forhandlingsbordet

flere gange, og linjerne er

naturligt tegnet op.

”Mette vil have en højere løn, og jeg vil

have en lavere. Det er en interessemodsætning,

og den er der per definition”, siger

Mariane.

6 | FORSiKRiNG 2/2013 tEMA

Mette er enig i, at konfrontationen mellem

dem er en naturlig ting. De ved begge, at

det er vigtigt, at de kommer ud med et godt

resultat, når de er til overenskomstforhandlinger.

Deres medlemmer vurderer

dem i høj grad på, hvilket resultat de skaffer.

Fagforeninger og arbejdsgivere har

kæmpet mod hinanden i mere end 100

år. Det er en evig kamp.

”Det, vi laver derinde, er jo vores arbejde.

Det er det, vi er sat her for og mødes for.

Så bølgerne kan gå højt. Absolut. Fem minutter

efter et møde kan blodtrykket godt

være højt. Jeg kan godt komme over på mit

eget kontor bagefter og tænke, at ’det kan

ikke være rigtigt’”, siger Mette.

Respekt er vigtig

Alligevel er der en venlig atmosfære mellem

de to kvinder, som sidder med en kop

kaffe. Da der skulle tages fotos før interviewet,

lagde Mette mærke til, at Marianes

krave sad lidt skævt og rettede den

for hende.

”Der er jo forskel på, hvordan man er sammen,

når man sidder inde i forhandlingslokalet

og udenfor. Mariane og jeg kan jo

godt smalltalke sammen en sen natteti-

me til forhandling over et stykke pizza. Så

snakker vi slet ikke forhandling, men om

næste weekend eller hvor ferien går hen”,

siger Mette.

Mariane nikker genkendende.

”Ja, det er vigtigt at have de der gode, personlige

og professionelle relationer, så vi

også ser hinanden som et menneske. Vi

kommer lidt væk fra den rolle inde ved forhandlingsbordet

og respekterer hinanden.

Gensidig respekt er vigtig for at kunne levere

gode resultater”, siger Mariane.

Selvom begge taler med passion om overenskomstnatten,

så falder de hinanden i

munden, da de bliver spurgt, om de ville ønske

overenskomstforhandlinger hvert år.

”Nej, nej, vi taler jo om et meget stort arbejde”,

siger Mariane.

Mette supplerer:

”Vi har lige været til opfølgning på overenskomsten

fra 2012, men samtidig skal

vi til at tage fat på den næste i 2014. Så

man når dårligt at blive færdige med den

ene, før man begynder med den næste”.

Mariane Dissing

Mette Bergmann

FORSiKRiNG 2/2013 tEMA | 7


Tema Hjerteblod

Hjerteblod Tema

Men der er andre ting, der tænder den indre

ild i det daglige arbejde.

”Der er de faglige succeser, og når ting

lykkes. Når vi i FA vinder en sag, eller lykkes

med at forandre noget. Jeg kan vældig

godt lide at skabe forandringer”, fortæller

Mariane, som beskriver sig selv som et

menneske, der lægger stor vægt på det

faglige.

ikke underligt har Mette samme glæde,

når en sag falder ud til fordel for DFL.

”Der var en sag for nylig, hvor jeg var rigtig

glad. Vi fik ret i, at sygdom ikke kan være

en del af en bonusordning. Det var en rigtig

stor og principielt vigtig sag”, siger Mette.

Størrelsen på bonus kan altså ikke være

afhængig af medlemmerne af DFL’s fravær.

Og netop forholdet til medlemmerne

betyder meget for Mette.

”i går var jeg oppe og deltage i Topdanmarks

seminar for tillidsrepræsentanter.

De var 30 deltagere, og jeg kunne mærke,

at de virkelig brænder for det. Det var en

god dag”, siger hun.

8 | FORSiKRiNG 2/2013 tEMA

Musikken binder det sammen

Begge går meget op i deres arbejde. De

har et stort ansvar, og det kan være meget

svært at lægge fra sig, når de kommer

hjem.

Mariane forklarer, at hun altid har arbejdet

med sig i tankerne, men at hun også forstår

at sænke tempoet ind i mellem.

”Når man brænder for noget, så er det vigtigt

at holde gejsten oppe. Det kræver, at

man nogle gange kommer lidt væk fra det

og lader op. Man kan ikke køre i 5. eller 6.

gear hele tiden”, siger Mariane.

Som hos så mange andre, er det i privatlivet,

hun får ny strøm på batterierne.

”Ligeså dejligt det er, når der sker noget

positivt nyt på arbejde, ligeså dejligt er det

når min søn spiller et stykke musik fantastisk

godt. Når det rykker eller lykkes

for nogen, kan det være fagligt, men så

sandeligt også privat”, fortæller Mariane.

Hendes søn, Lukas, spiller guitar og klaver.

Den 13-årige dreng fylder hjemmet med

alt fra rockmusik til romantisk musik fra

Titanic. Mariane mødte sin mand i et kor,

og hun synger stadig. Dog kun derhjemme

og for sjov. Så musikken binder familien

sammen.

”Jeg er helt misundelig. Vi har ikke en tone

i livet i vores familie. Vi kan hverken synge

eller spille instrumenter. Jeg er dybt imponeret

over folk, der kan det”, udbryder Mette

og fortsætter:

”Modsat min papfar, han er musikalsk. Juleaften

synger vi højt og med hjertet - så

får vi ”lov”, og han holder ud. Men han synes

ikke, at vi er fantastiske”, smiler Mette,

og de to kvinder bryder ud i latter.

”Det dejlige ved at synge er, at det er fuldstændigt

umuligt at være sur. Når man

gør det, så er man i en egen dejlig lykkeverden”,

siger Mariane.

Skvalderkål og telt

Mettes manglende sangstemme opvejes

af hendes lyst til at ordne haven hjemme

i Tåstrup. Havearbejdet har en terapeutisk

virkning på hende, og hun slapper af

og kan lade tankerne flyve, når hun ordner

skvalderkål eller gulerødder.

Men det er arbejdet i FDF – Forenede Danske

drenge og pige Forbund – hun virkelig

bruger sin fritid på. Det var der, hun mødte

sin mand, og hendes børn er også FDF’ere.

Sammenholdet og fællesskabet i FDF

betyder meget for Mette. Hun har været

FDF’er, siden hun var syv år og holder meget

af arbejdet med børn og unge.

”Når jeg er på lejr om sommeren, så står

jeg op kl. 7 om morgenen og går i seng kl.

1 om natten – og har lavet mad hele dagen.

Og det omringet af børn i fuld aktivitet,

plastre der skal sættes på, og masser af

udendørsliv. Jeg bruger også weekender

på det. Det er en livsstil”, fortæller Mette.

Den appellerer ikke til Mariane.

”Jeg er vild med naturen, men jeg gider ikke

sove i telt. Det er livet simpelthen for kort

til”, siger Mariane, og de begynder begge

at grine igen.

Men der er også en mere alvorlig side ved

FDF for Mette.

”For mig er FDF også det med at hjælpe

børn på rette vej. Vi har mange børn fra

belastede hjem, som har brug for faste

retningslinjer, og voksne de kan stole på”,

siger hun.

Hus i Sverige

Selvom de er forskellige, når det drejer

sig om sang og friluftsliv, så er der et

sted, hvor de er ens. De har begge et hus

i Sverige.

”Det er skønt at tage ud og nyde stilheden

og den svenske natur”, siger Mariane.

Hun fortæller om deres gamle møllegård,

Derfor er jeg medlem af

Forsikring har spurgt en række medlemmer

hvad det er ved DFL, der giver størst værdi

for dem. Her er, hvad de svarede…

Mere kan jeg ikke ønske mig

Det er vigtigt for mig, at jeg til enhver tid kan kontakte DFL

og vende en problemstilling. Det var en stor hjælp, da jeg havde

brug for det. Mere kan jeg ikke ønske mig. Efter 47 år i

branchen og samme antal i DFL, har jeg på intet tidspunkt

overvejet at melde mig ud. Det er en sikkerhed for mig, at

have DLF i ryggen, hvis arbejdslivet slår knuder.

inddraget i beslutninger

Jeg mener det er vigtigt, at hvis et medlem får ansættelsesproblemer,

og advarsler, at der er nogen til at støtte vedkommende

og hjælpe med det videre forløb. For mig selv er det

vigtigste, at personaleforeningen varetager medlemmernes

interesser, og at der bliver indgået gode samarbejdsaftaler lokalt.

Her tænker jeg især på, at foreningen bliver inddraget i de

beslutninger, som mit selskab tager - og er med på, hvordan

de bedste løsninger er - både for selskabet og medarbejderne.

der ligger næsten uden naboer. Der er en

flot udsigt ud over terrænet. Mette har den

samme glæde ved deres hus, der blot er to

timers kørsel fra København.

”Kan du se en forårsmorgen, hvor man åbner

døren og står med en kop kaffe og kigger

ud over landskabet?”, spørger Mette.

”Ja, der er helt stille”, nikker Mariane indforstået.

De bliver begge fjerne i blikket. Øjnene

drømmer sig nordpå, men virkeligheden

banker på. interviewet er slut, og de skal

holde et af de mange møder, som leder

op til næste gang, de skal indgå overenskomst.

Respekten er der mellem dem, der

er en forståelse. Men begge brænder for

deres arbejde, og de vil igen stå som modstandere

en mørk vinternat tidligt i 2014.

Derefter kommer så løn og andre medarbejdergoder, f. eks.

fleksaftaler, pension etc.

i det omfang at der ikke kan forhandles mere løn, så ønsker

jeg mere frihed. F.eks. er jeg meget glad for de fem omsorgsdage

som vi har. Timebanken er også rigtigt god. Så mere

af sådanne goder, som gør det bedre at være ansat i forsikringsbranchen.

Stilles til ansvar

Jeg er medlem for min rettigheders skyld og for sammenholdet.

Det vigtigste ved DFL er, at fastholde vores gode

rettigheder og frihed til at være de mennesker vi hver især

er. DFL skal sørge for, at selskaberne bliver stillet til ansvar

for deres handlinger i de svære situationer, medarbejderne

i selskaberne kan komme i.

DFL gør det godt, inden for de rammer der er. Men måske DFL

skulle skrue lidt ned for goderne til børnefamilierne. De har

fået og fået i mange år, og nu skal der gøres noget for dem,

der ikke har børn, og for seniorerne.

FORSiKRiNG 2/2013 tEMA | 9


Tema Hjerteblod

Hjerteblod tema Tema

Tillidsrepræsentanterne

står klar, siger Sissel fra

Nordea Liv & Pension

Af Kim Faurdal

redaktionen

En fleksibel arbejdsplads og hjælp til det svære

DFL giver os frihed til en masse ting, som f. eks. orlov hvis man vil rejse i længere tid. Vi

spørger to medlemmer, Sissel og Helle fra Nordea Liv & Pension, hvordan de synes at DFL

giver dem værdi i hverdagen.

SPØRgSMåL tiL SiSSEL:

Hvordan giver DFL værdi for dig?

Det er vigtigt for mig at være med i en

forening, der taler ens sag og kæmper for

medarbejdernes vilkår på arbejdspladsen.

DFL giver også værdi for mig, fordi jeg kan

få hjælp i forskellige situationer, blandt andet

hvis jeg skulle være så uheldig at stå

uden job en dag, skal til fraværssamtale

eller en anden ubehagelig situation.

Hvad synes du er det vigtigste ved DFL?

Det er rigtig dejligt, at man altid kan komme

i kontakt med tillidsrepræsentanterne.

Hvis man har spørgsmål til noget, er det

altid let at få et svar. Det bedste og vigtigste

er at der er nogle, der kæmper for os,

10 | FORSiKRiNG 2/2013 tEMA

og kæmper for at vi er en del af en god og

fornuftig overenskomst.

Hvad brænder du for?

Jeg elsker at rejse! Det er helt sikkert én

af de ting, jeg brænder mest for. Jeg tror

helt sikkert på, at rejser og ferier er med

til at skabe et sundt afbræk i en til tider lidt

triviel hverdag – og i det hele taget bare at

kunne gøre lige præcis det, som jeg har

allermest lyst til.

SPØRgSMåL tiL HELLE:

Hvordan synes du DFL giver værdi for dig?

Jeg synes, at DFL lytter til vores forslag,

og giver vores input videre ved overenskomstforhandlinger.

Vi får også relevan-

Man skal ikke snylte på

andre, mener Helle fra

Nordea Liv & Pension

te informationer fra DFL – hvis der er

faglige ting vi skal være særligt opmærksomme

på.

Hvorfor er du medlem af DFL?

Jeg er medlem, fordi jeg synes ideen om en

stor samlet enhed er det bedste udgangspunkt

for forhandling af vores overenskomst.

Og så synes jeg ikke, at man skal

snylte på andre, som jeg godt kan føle at

”ikke-medlemmerne” gør.

Hvad brænder du for?

At jeg har en fleksibel arbejdsplads, med

plads til forskelligheder. Og jeg vægter frihed

højt frem for overarbejdsbetaling, så

det bliver spændende med den nye Timebank,

da den tilbyder begge muligheder.

Din tillidsrepræsentant er tæt på dig

DFL er ikke en stor og tung centraliseret organisation, men aktiv, nærværende og med vægt

på at være til stede og klar til at rådgive og hjælpe lokalt i selskabet.

Af Suzanne Foverskov, redaktionen

Det er helt centralt for DFL, at vi arbejder

lokalt i selskaberne dér, hvor du har din

arbejdsdag. DFL’s administration håndteres

af et lille sekretariat på blot ca. 20

medarbejdere, mens den aktive indsats

i selskaberne varetages af de lokale personaleforeninger

og de kolleger, der har

valgt at påtage sig opgaven at være tillidsrepræsentant.

Brænder for at hjælpe

DFL’s tillidsrepræsentant er den, der er

tættest på dig i hverdagen. Det er en god

kollega, som har valgt at gøre noget ekstra

for dig. De har glæden ved et stort fagligt

netværk og skal gennemgå en række udviklende

kurser, som lærer dem at håndtere

dine udfordringer og hvad de støder

på i selskabet.

Det er en kollega, som du kan have fuld

tillid til i enhver situation, og nyde godt af

fortroligheden ved at de naturligvis har

tavshedspligt om alt, hvad de hører.

Stephanie Lesley Ogle fra Tryg er tillidsrepræsentant,

og hun brænder for at gøre en

forskel – for at kunne stille medlemmerne

bedre i svære situationer og sikre dem en

god hverdag i selskabet.

Hvis man som medlem kommer i en svær

situation, ofte en alvorlig samtale med lederen,

deltager Stephanie gerne som bisidder.

Hendes mål er at prøve at gøre en altid

ubehagelig oplevelse lidt mere rimelig:

”Jeg kan jo ikke lave mirakler, men spørg

mig, og jeg vil prøve”, siger Stephanie og

fortsætter: ”Jeg gør meget for at være synlig

og informere, men skulle jeg ikke lige

være i nærheden, så skal medlemmerne

bare tage kontakt – de kan skrive, chatte

eller ringe, for jeg er altid klar til en dialog”.

Påvirket af situationen

Der er for nylig blevet forhandlet bonusaftale

og Stephanie har på demokratisk vis

spurgt medlemmerne om deres holdning

til den. Herefter har hun været med til at

ændre aftalen, og har haft mulighed for at

påvirke aftalen i positiv retning.

”Det påvirker mig, når jeg er med som bi-

sidder ved personsagerne”, fastslår Stephanie.

”Det er oftest meget alvorlige situationer,

som kan have stor betydning for

medlemmets fremtid, så her er jeg rigtig

glad for at kunne hjælpe. Det gir én noget

godt, at kunne gøre noget for en kollega

– og måske at kunne gøre en afgørende

forskel – at give dem en chance og måske

også en øjenåbner.”

tilliden

Stemningen blandt Stephanies medlemmer

er typisk fin, men hun arbejder dog i et

område, hvor der sker mange ændringer.

Her er det godt at have en tillidsrepræsentant,

som man kender og har fuld tillid til.

Det er helt i orden bare at tage fat i Stephanie,

hvis man har behov for en snak

eller lige at vende en situation i hverdagen:

”Som medlem af DFL er man altid velkomne

til at tage fat i mig, og fortælle om, hvad

der brænder på. Så vil jeg prøve at tage det

op hos ledelsen og være talerør for medlemmet,

der naturligvis kan vælge at stå

frem eller være anonym.”

FORSiKRiNG 2/2013 tEMA | 11


Tema Hjerteblod

Hjerteblod Tema

tillidsrepræsentanter i DFL:

Her er vores hjerteblod

Hvad er det, der får en kollega til at ønske at gøre en ekstra indsats midt i en ellers travl hverdag?

Forsikring har talt med tillidsrepræsentanterne Kathrine jensen og Mogens Hansen.

Af Lena Svarre, redaktionen

Den nye

tillidsrepræsentant

”Jeg blev medlem af

DFL da jeg i 2009 startede

som elev i Topdanmark

Forsikring”, fortæller

Kathrine Jensen

fra Topdanmark.

”Personaleforeningens formand Charlotte

Hougaard kom og fortalte alle os nye elever

om DFL og uddelte materialer. Charlotte

tog også en snak med os om det at være

medlem, og hvad DFL kunne tilbyde. Jeg og

de fleste andre elever meldte os straks ind.

Allerede fra første dag som medlem fik jeg

et rigtig godt indtryk af DFL. Det bedste

ved DFL er, at foreningen står 100 procent

bag medlemmerne og undersøger tingene

til bunds.”

Om sit virke som nybagt tillidsrepræsentant

forklarer Kathrine Jensen: ”DFL er

gode til at klæde tillidsrepræsentanterne

på, så vi har en god solid baggrund for at

håndtere evt. problemstillinger eller personsager,

det virker også mere troværdigt

overfor medlemmet.”

”Det har allerede været nogle utrolig

spændende måneder som tillidsrepræsentant,

for der er meget at se til og holde

styr på – og man får et andet indblik i tingene.

Der er en spændende opgave i det at

være et godt forbillede, og jeg sætter det

meget højt at kunne hjælpe mine kolleger.”

”Jeg brænder for at skabe et godt arbejdsmiljø

og sørge for at medlemmerne har

det godt, prøver at komme snakken i kro-

Derfor er jeg medlem af

Er til for branchen

Det er rart at være medlem af DFL fordi foreningen er branchebestemt. Derfor føler

jeg også at DFL er dem, der bedst kan hjælpe, hvis der en dag bliver brug for det.

gode til at forhandle

DFL har været gode til at forhandle mere ferie, gode arbejdsforhold og frihed til at

passe syge børn. Det er rart at kunne få en bisidder, hvis jeg kommer i stridigheder

med min chef. Jeg kunne blive ved, men især ved afskedigelser kan man have stor

glæde af at være medlem af DFL.

12 | FORSiKRiNG 2/2013 tEMA

gene til livs og tage fat i en kollega, hvis

han eller hun hænger lidt med mulen. At

kæmpe min kollegas sag og føle at jeg har

gjort en forskel både for medlemmet, men

også for virksomheden.”

Autotaksator og

tillidsrepræsentant

”Jeg er autotaksator

i Topdanmark og i

denne gruppe er vi

alle medlem af DFL.

Så det er jo ganske

naturligt. Samtidig

mener jeg, at det er

vigtigt at stå sammen, for så bliver det

nemmere at blive hørt hos selskabet”,

forklarer Mogens Hansen, taksator og

tillidsrepræsentant i Topdanmark.

”Det vigtigste ved at være medlem af

DFL er, at vi er sammen om at forhandle

overenskomst, hvor medlemmerne bliver

spurgt om ønsker til hvad man skal lægge

vægt på at få forhandlet igennem. Det er

også godt at vide, at der altid er en god personaleforening

man kan gå til, hvis man

har spørgsmål eller problemer.”

”Hvad jeg brænder for? Jeg kan godt lide

at sikre mig, at problemer og spørgsmål,

som jeg får fra kollegerne, bringes til selskabets

ledelse på en god og positiv måde.

Men dog stadig på en måde, så der ikke

er tvivl om, at det er noget der skal tages

alvorligt.”

Velkommen til Lola

Lokal tryghed giver god mening

Der skulle ikke mere end ti minutters god snak til, for at kunne byde Lola thams velkommen

som medlem af DFL. Lola var allerede medlem af KRiFA, men så fordelene ved at skifte.

Af Lotte Kronholm Sjøberg, redaktionen

Den første marts lød startskuddet for en

kampagne i DFL for at hverve flere medlemmer

omkring i selskaberne. Formålet

er at stå stærkest muligt, når DFL i starten

af 2014 skal forhandle ny overenskomst

med arbejdsgiverne.

Derfor kan du som medlem af DFL se,

at DFL’s tillidsrepræsentanter omkring

i selskaberne har travlt med at dele

hvervningsmateriale ud, planlægge møder

og tage en snak med de kolleger, der

ikke er medlem af foreningen.

Farvel til Krifa

Lola Thams er 53 år og har arbejdet som

receptionist i Gjensidige Forsikring siden

2006. Hun besluttede sig for at deltage i et

af de frokostmøder som den lokale personaleforening

havde indkaldt til, for at høre

lidt mere om hvad DFL kunne tilbyde hende.

Lola har været medlem hos Krifa siden

1981, og var for så vidt tilfreds med det.

Men hun syntes alligevel det kunne være

spændende at høre lidt mere om, hvad DFL

og den lokale personaleforening i Gjensidige

havde at tilbyde.

Skæbnen ville at Lola alligevel ikke fik tid

til at deltage på mødet. Derfor tog personaleforeningen

kontakt til Lola og fortalte

hende om fordelene ved at være medlem

af DFL, og om styrken i at have en lokal tilstedeværelse

i selskabet. Og ikke mindst,

hvad det er DFL kan tilbyde sine medlemmer

som Krifa eller andre ikke kan, da

de ikke har forhandlingsretten på vores

overenskomst og ikke har nogen lokal tilstedeværelse.

Lola kunne godt se fordelene, og besluttede

at skifte fra Krifa til DFL.

Hvorfor skifte?

Vi har efterfølgende spurgt Lola hvad der

fik hende overbevist om, at det var rigtigt

at skifte:

”Jeg har valgt at skifte fra Krifa til DFL, da

jeg syntes det er rigtig rart, at jeg kan få

hurtig hjælp hvis jeg har spørgsmål eller

lignende. Nu sidder jeg i samme hus som

tillidsrepræsentanterne og vi kender hinanden.

Som medlem af Krifa ville det tage

længere tid at behandle mine spørgsmål,

da de først skal sætte sig ind i vores overenskomst

og lokalaftaler. Dem kender vores

personaleforening jo allerede. Så efter

en snak med personaleforeningen var jeg

ikke længere i tvivl om, at det var det rigtige

at gøre,” fortæller Lola.

Forventninger til DFL

Hvad forventer Lola sig så af DFL og den

lokale personaleforening fremadrettet?

”Jeg forventer naturligvis at de står 100

procent bag mig som medlem, hvis jeg

skulle få brug for hjælp”.

Personaleforeningen i Gjensidige må

konkludere, at mange af dem, som ikke er

medlem af DFL og dermed af den lokale

personaleforening, sikkert ikke er klar

over hvilke fordele DFL og den lokale tilstedeværelse

har i forhold til ”konkurrerende”

faglige organisationer. En meget

vigtig faktor er, at personaleforeningen

har dygtige tillidsrepræsentanter i selskabet

som medlemmerne kan gå til, når de

har brug for hjælp og vejledning.

DFL byder et stort velkommen til Lola og

alle de andre nye medlemmer – vi er til for

jer og glæder os til at hjælpe!

FORSiKRiNG 2/2013 tEMA | 13


Tema

Hjerteblod

Medierne melder om jubel i erhvervslivet

over regeringens såkaldte ’Vækst DK’

plan, der sigter mod at øge det private erhvervslivs

konkurrenceevne ved bl.a. at

nedsætte selskabsskatten med 3 pct.

Men der er ikke meget jubel i finanssektoren.

Som eneste branche pålægges de

finansielle virksomheder nemlig samtidig

en tilsvarende øget skat på lønninger der

tilmed kommer oven på en i forvejen planlagt

stigning i skatten på lønninger frem

mod 2021.

Dermed rammer Vækst DK pakken finanssektoren

hårdt og på et område, som

strider mod al sund fornuft:

Afgifter er noget, der skal påvirke vores

adfærd. Da fedt- og sukkerafgifterne i sin

tid blev indført var det for at få os til at spise

mindre fedt og sukker. Når man indfører

en afgift på medarbejdere – lønninger

– så må regeringens mål vel være at få

virksomhederne til at bruge færre af dem.

Hvis ikke, så er det svært at forstå, at man

ikke i stedet har lagt afgiften på eksempelvis

finanssektorens transaktioner – et

tal som vil stige i gode år og dermed være

langt nemmere for virksomhederne at

acceptere.

Men hvordan var det lige det gik med fedt-

og sukkerafgifterne, da nogen begyndte at

tænke sig om?

14 | FORSiKRiNG 2/2013 tEMA

Skat på lønninger sender

medarbejdere på gaden

Kommentar fra næstformand Lone Clausen.

Hvorfor skal selskaberne inden for forsikring

og pension i det hele taget rammes

af lønsumsafgiften? Disse virksomheder

regnes som en del af finanssektoren, men

har i modsætning til bankerne klaret sig

godt gennem krisen og er præget af sunde,

overskudsgivende virksomheder.

Så hvor er logikken?

Udgifter til lønninger er den dominerende

driftsomkostning for et forsikrings eller

pensionsselskab. Derfor vil enhver lønsumsafgift

få ledelsen til at sætte fokus

på at reducere antallet af medarbejdere.

En øget lønsumsafgift vil øge fokus yderligere,

for sammen med reduceret selskabsskat

bliver gevinsten ved at afskedige

nu endnu større.

i DFL mener vi, at medarbejdere i forsikring

og pension har det langt bedre ved at

være i arbejde, frem for at stille sig i køen

af ledige.

Hvis regeringens ambition er at skaffe flere

arbejdspladser, så går disse elementer i

Vækst DK pakken efter DFL’s mening stik

imod den plan.

Derfor er jeg medlem af

talerøret

Det er vigtigt at være medlem af en fagforening, lærte jeg hjemmefra. Og nu tør

jeg da slet ikke lade være, da det er mit eneste talerør over for selskabet. Det er

vigtigt at DFL varetager medlemmernes interesser, men dog også skal være

realistiske – for det sker jo, at selskabet har ret. DFL må gerne lægge mere vægt

på andre personalegrupper end børnefamilierne.

Solidaritet

Det er en indlysende fordel, at stå sammen for at kæmpe for tingene. Med andre

ord, at man er solidarisk. DFL skal kæmpe for medlemmerne, så overenskomsten

bliver overholdt, og sikre at den følger med tiden, i forhold til overenskomsterne

på det øvrige arbejdsmarked.

tekst: Kim Faurdal, redaktionen

Hej tommy

Du er for nylig blevet formand for Personaleforeningen

i Nordea Liv & Pension. Er der

nogen ting, store som små, du vil ændre i den

forbindelse?

Nej, jeg vil ikke lave den store revolution.

Her i foreningen har vi tradition for at søge

fornuftige kompromiser, og den linje vil jeg

følge. Hellere et fornuftigt kompromis, end et

ødelagt samarbejde.

Hvorfor valgte du i sin tid at blive tillidsmand?

Jeg blev tillidsmand, fordi jeg syntes det lød

spændende. Samtidig er jeg en meget udadvendt

og social person, så jeg synes det er

skønt at tale med andre mennesker og hjælpe

med at løse deres problemer. Det giver mig

energi at være med til at løse problemer og

stridigheder.

Vi chatter med

tommy Østerberg,

formand for

Personaleforeningen

i Nordea Liv & Pension

jeg bryder mig ikke

meget om nettene –

men elsker bolsjerne!

Vi fangede tommy Østerberg, ny formand for Personaleforeningen

i Nordea Liv & Pension, til en hurtig uformel chat

om stort og småt.

Hvad synes du om de DFL-indkøbsnet, som vi

fik sidst?

Helt ærligt, så hader jeg udseendet på DFL

nettene. Jeg ved godt at mange medlemmer

godt kan lide nettene, men jeg synes de er

grimme. Det må da være på høje tide at finde

på noget andet! Men jeg elsker virkelig DFL

bolsjerne.

Kan man sige om dig, at du er madelsker?

Hvad er din livret og hvem laver den bedst?

Jeg er en stor madelsker – desværre. Min

livret er en stor côte de boeuf, købt hos

Slagter Lund på Frederiksberg. Sådan rigtig

blodig og saftig. Jeg griller den helst selv, både

om sommeren og om vinteren. Det bedste

tilbehør er grillede rodfrugter med balsamicoeddike

og honning hen over. For mig er sagen

virkelig bøf!

Chatten

»»» tommy Østerberg er 44 år og

ansat i it-afdelingen hos Nordea Liv &

Pension.

Han er gift på 16. år med Sussi, som

også er ansat indenfor iT, blot inden for

det offentlige. Tommy og Sussi har en

søn på 15 år og bor i Smørum.

FORSiKRiNG 2/2013 | 15


Fagligt Medlemsfordel

Deltid

– og hvad så?

Kender du konsekvenserne ved, at gå ned i tid? Og er du godt klædt på af din arbejdsgiver,

eller er det dig selv som skal undersøge, hvad det vil betyde for dig?

Af Lena Svarre, redaktionen

Du har måske kæmpet en lang kamp

for, at få lov til at gå ned i tid. Til hver eneste

samtale med din leder har du spurgt

ind til sagen – og har fået samme svar

hver gang: Selskabet tæller hoveder og

ikke timer, så det er ikke en mulighed.

Endelig en dag sker der noget. Du får

den længe ventede besked om, at du er

bevilliget nedsat tid. Lykken vil ingen

ende tage, og du får oven i købet tilbudt

forskellige valgmuligheder.

Det der passer bedst for dig er en ugentlig

fridag, så den vælger du. Konsekvensen

ved nedsat tid er en lønnedgang.

Det er jo ærgerligt, men det vidste du jo

godt – men er det nu også alt?

Efter et par måneder bliver deltiden endelig

en realitet og det er bare skønt med

en ugentlig fridag. Der er tid til at klare

alle de gøremål, det ellers kneb med –

rengøring, indkøb, tøjvask, tandlægebesøg

og hvad der ellers måtte byde sig.

Børnene kan hentes tidligt – det er ren

nydelse!

Større konsekvenser end ventet

Der går et par måneder og du kan nok

16 | FORSiKRiNG 2/2013

mærke den lavere løn, men det er det hele

værd.

Månederne går og det bliver forår. Det er

tid til at planlægge ferie.

Feriedagene planlægges og der er jo nok

at tage af, da du har været på fuld tid hele

det foregående år. Der er jo et optjeningsår

og afholdningsår.

Du regner på, at du har 25 feriedage, som

sammen med dine ugentlige fridage jo

bare er total luksus.

Maj kommer, og der bliver tilskrevet feriedage.

Hov! Der er kun tilskrevet 20 dage.

Det må da være en fejl.

Lønningskontoret får da lige en mail. Du

ved jo godt, at du kun skal have 20 dage

tilskrevet til næste år, men i år skal du da

have dine 25 dage. Du har jo arbejdet fuld

tid hele det foregående år.

Svaret er rystende, for lønningskontoret

har ret. i følge ferieloven ”mister” man 5

feriedage, når man vælger, at have en fast

ugentlig fridag.

ingen udbetaling

Men hvad så med de dage du har optjent?

Får du dem udbetalt?

Nej, det gør du ikke.

Reglerne er nemlig, at kun hvis man går

mere end 20 procent ned i tid, kan man

kræve, at få sin gamle fulde løn udbetalt

på de dage, hvor man som deltidsansat

holder ferie.

Når du har en ugentlig fridag, så er den

nedsatte tid præcis på 20 procent. Derfor

skal der ikke ske nogen regulering, når

du holder ferie. Du får med andre ord din

nuværende normale deltidsløn udbetalt

under ferien.

Hvis du var gået bare én procent mere

ned i arbejdstid, så kunne resultatet have

været anerledes.

Det er ikke sjældent, at en medarbejder

ønsker at gå ned i arbejdstid. Eksemplet

her understreger vigtigheden af at tænke

sig rigtig godt om – og altid at kontakte din

personaleforening for hjælp og vejledning,

hvis du er det mindste i tvivl om konsekvenserne

af dine valg.

Onlineskolen giver dig nyttige kompetencer:

Bliv en haj til it

Nej, vi kommer ikke uden om digitalisering og it som værktøj, både i arbejdsdagen og

hjemme. Hvis du ønsker at skærpe dine it-kompetencer, så kan det nu ske ganske gratis

med Onlineskolen.

Af Lars H. Knudsen, redaktionen

”Er du skrap til PowerPoint? Excel? Kan du

navigere rundt i de sociale medier? Er du

helt tryg ved Windows?” – spørgsmål, der

ikke utænkeligt vil dukke op under en jobsamtale,

for it er i dag det uden sidestykke

vigtigste værktøj i vores hverdag – og efterhånden

også i hjemmet.

Skolebørn laver ”blækregning” i Excel regnearket,

skriver stil i Word og afleverer det

hele elektronisk via Skoleintra. Er du klar til

at hjælpe dem med at skrive formler eller

lave et søjlediagram? Eller med at sætte

en tekst op i flere spalter og med billeder?

Onlineskolen er svaret på it-udfordringerne,

for her kan du i dit helt eget tempo tage

de it-kurser, du måtte have brug for. Skolen

findes på nettet og via DFL’s hjemmeside

logger du ind og kan så kaste dig over kurser

i alle de mest brugte kontorprogrammer,

Windows styresystemer og sociale

netværk.

Du kan tage et enkelt kursus, eller du kan

tage alle dem, du måtte ønske. Der er ingen

adgangskrav og ingen betaling, blot

du er medlem af DFL. Der er heller ingen,

som kigger dig i kortene undervejs – dine

kurser er helt dine egne, og hverken DFL

eller andre kan se hvordan du klarer dem.

Ved slutningen af et kursus kan du tage

en afsluttende test og udskrive et diplom,

som bevis for dine færdigheder.

Der er ingen undskyldning for ikke at score

højt i testen, for hvis den viser at der er

områder, du lige skal lære lidt bedre, kan

du bare gå tilbage til kurset og tage disse

03/04/13 Microsoft Powerpoint 2007 | Bliv En Haj!

Test dig selv - slut

Diplom

MS PowerPoint 2007 - grundlæggende del I

Redaktionen

har gennemført kurset den 3-4-2013.

Scorer i den afsluttende test: 100 %

Kursusindhold:

Opret den første præsentation

Arbejd med tekst

Indsæt billeder og tegning

5/5

5/5

5/5

ftf.blivenhaj.dk/powerpoint-2007/ 1/1

afsnit igen. Herefter kan du tage testen

igen, og så udskrive diplomet, når du er

tilfreds med din score.

Uanset, om du vil være bedre til Microsoft

Office kontorprogrammerne, Windows,

Google Docs online kontorprogrammerne,

brugen af sociale medier eller de mere

avancerede Adobe programmer Photoshop

og inDesign, så er der gratis kurser

du bare kan gå i gang med.

Onlineskolen er med til at give dig god værdi

af dit DFL medlemskab.


Ledelse

Af Kim Faurdal, redaktionen

Ledelse af

ægte mennesker

Ledelse må være det vigtigste i ethvert firma med

ansatte. god ledelse kan gøre hele forskellen på, om

man som medarbejder har et trygt og godt arbejdsliv,

eller lever hver dag i frygt for, hvad den måtte bringe.

Vi tager et kig på, hvad god ledelse er.

Forsikringsbranchen er en vidensbranche,

hvor det er mennesker og

deres evne til at håndtere opgaverne,

som skaber resultaterne,

snarere end at maskiner spytter

produkter ud. Derfor har ledelse

helt afgørende betydning for, om

tingene fungerer.

Gennem de sidste par hundrede

år, er ledelse blevet italesat,

undersøgt, forfinet, raffineret,

specialiseret, generaliseret og

ændret.

i forsikringsbranchen har man også set lyset. Når man beskæftiger

mennesker, giver god ledelse en bedre og mere effektiv produktion.

Det har i spøg været sagt, at god ledelse er, når chefen

kan bede dig om at ”gå ad helvede til” på en måde, så du ligefrem

glæder dig til turen. Kommunikation er nøglen.

Men oven på disse skiftende tiders ledelsesteorier, hvad har vi

så lært?

18 | FORSiKRiNG 2/2013

i Center for Ledelse peger man på kommunikation, som det vigtigste

en leder skal mestre. Lederen skal forstå vigtigheden af at

kommunikere, vel at mærke tilpas – ikke for lidt, men heller ikke

for meget. At spamme medarbejdernes mailbokse motiverer ikke.

Der kræves også tovejs kommunikation, dialog, hvor lederen er

åben for at medarbejderen løser relevante problemstillinger på

lederens vegne.

Situationsbestemt ledelse hos Nordea Liv & Pension

i Nordea Liv & Pension, har ledelsen valgt at prøve en specifik

ledelsesmodel - Situationsbestemt Ledelse 2 (SL2). Den tager

udgangspunkt i to typer af adfærd, som lederen kan bruge: Den

instruerende adfærd og den støttende adfærd.

Via den instruerende adfærd fortæller og viser lederen medarbejderen

hvor, hvordan og hvornår tingene skal gøres, samtidig

med at der gives regelmæssig feedback, så medarbejderen kan

udvikle sine kompetencer.

Den støttende adfærd har til formål at udvikle medarbejdernes

engagement og initiativ. Lederen lytter, opmuntrer og skaber en

positiv indstilling til opgaverne samtidig med, at medarbejderen

involveres i sine opgaver.

Mennesker er forskellige

i Nordea Liv & Pension tager SL2 udgangspunkt i, at mennesker

er forskellige, og at menneskers udgangspunkt for at kunne løse

deres opgaver er forskellige. Ved at arbejde med den situationsbestemte

ledelsesadfærd får lederen mulighed for at arbejde med

sine egne ledelsesmæssige ressourcer, så hun eller han i samarbejde

med medarbejderne kan opstille og følge afdelingens og

organisationens mål hele vejen.

Med SL2 har lederen en teoretisk platform, at arbejde ud fra. Det

kan være både en fordel og en ulempe. På den ene side giver det

lederen et holdepunkt, at arbejde ud fra. Den teoretiske baggrund,

er dermed en stødpude, som lederen altid kan falde tilbage på.

Men det kan også være noget, som forplumrer lederens billede af

virkeligheden. Der er risiko for, at lederen i et forsøg på at handle

100 pct. i overensstemmelse med teorien, overser at et menneske

er komplekst og måske ikke passer ind under forud definerede

kompetenceniveauer. Ledelsesmodellen sætter både leder og

medarbejder i system, og det minimerer graden af nytænkning.

Stort arbejde for lederen

SL2 er en meget krævende ledelsesform. Medarbejderens kom-

Per Jacomo, HR-partner i Nordea Liv & Pension, har været en af drivkræfterne

bag lederudviklingsprogrammet SL2 – Situationsbestemt Ledelse

2 – som lederne i Nordea Liv & Pension har gennemgået.

Ledelse

petenceniveau skal fastlægges hver gang en situation opstår og

herefter skal lederen beslutte, hvilken lederstil, der passer til situationen.

Gøres det forkert, kan det give et rigtig dårligt resultat

og også føre til ineffektiv ledelse.

Det er SL2’s force, at den tager udgangspunkt i kompetenceniveauer,

for det er en accept af, at mennesker er forskellige, at deres

adfærd varierer efter situationen og at det samme må gælde

for måden at lede dem på. Men en sådan individuel lederstil kan

være med til at udvikle medarbejderen og vil ændres i takt med

medarbejderens kompetencer.

SL2 er i det hele taget en ledelsesform, som indordner sig under

forholdene. Lederen leverer hvad medarbejderen har behov for,

uanset om det er støtte og vejledning eller regler og styring. Lederen

skal altså regulere sin adfærd efter medarbejderens behov

og adfærd.

glimrende – eller dårligt

Som ledelsesværktøj kan SL2 være glimrende, men også det modsatte.

Der findes mange fine ledelsesteorier, men det er langt fra

alle, som gør det bedre og tryggere at være den, der bliver ledet.

i sidste ende afhænger rigtigt meget af lederen selv, for en dårlig

leder bliver sjældent god ved at følge en given teori eller model. God

ledelse kommer i høj grad indefra og ligger i personligheden. Men

noget kan man selvfølgelig lære. Hvis ledelse var simpelt, havde

man nok for længst fundet ud af, hvilken ledelsesmodel og teori

der passer til netop vores sektor.

Udvikling af lederne, så de virkelig kan støtte og videreudvikle

afdelinger og medarbejdere, er nok det drømmescenarie, som vi

alle kunne ønske.

Det er ikke muligt her at konkludere, om der er god eller dårlig

ledelse i vores branche. Virkeligheden er mere kompleks, og selv

om der uden tvivl praktiseres en god ledelse rigtig mange steder,

så hører vi fortsat eksempler hvor man kan komme i tvivl om, hvad

ledelsen dog har tænkt på. Og nej, det er sikkert ikke nemt at være

leder, men de har nu engang ansvaret for vores arbejdsdag, så vi

må også kunne stille nogle krav om, at de tager opgaven alvorligt

og gør hvad de kan for at lede på en god måde. Kun på den måde

vil vi yde optimalt.

Føler du, at ikke har en ordentlig ledelse, så tal med din leder om

det, selv om det måske kan være en overvindelse. Du skal huske

på, at uden din og dine kollegers tilbagemeldinger opdager lederen

måske ikke problemerne, og kan derfor heller ikke ændre på

tingene.

Er du bekymret for dit job, hvis du går til lederen med kritik eller

forslag, så tal gerne med din tillidsrepræsentant eller gå til personaleforeningen.

Her vil man lytte og rådgive – og kan eventuelt

tage det op som et generelt problem på de jævnlige møder i samarbejdsudvalget.

FORSiKRiNG 2/2013 | 19


Synspunkt

Af Carsten jørgensen

journalist

Medarbejdere

sættes under pres

Lunten er blevet kortere

over for både assurandører

og forsikringsfunktionærer,

og selskaberne presser svage

medarbejdere ud, lyder

det samstemmende fra Assurandør

Kredsen og DFL,

der efterlyser mere åben og

ærlig dialog om trivslen på

arbejdspladserne.

Kigger man udelukkende på regnskaberne,

er der ingen tegn på krise i forsikrings-

og pensionsselskaberne. Snarere tværtimod.

Men ifølge Assurandør Kredsen og

DFL er billedet et andet, når det handler

om medarbejdernes velbefindende på

arbejdspladserne. Begge organisationer

får meldinger fra tillidsfolk og medlemmer

om, at tiderne er ændret, kravene er høje,

og at flere sættes under pres af deres ledere.

”Der er ingen tvivl om, at kravene til

medarbejderne skærpes for tiden. Mange

assurandører bliver i langt højere

grad end tidligere målt og vejet på deres

salgstal og på antallet af besøg, og i det

hele taget er der en strammere styring

fra salgscheferne”, siger Carsten Niel-

20 | FORSiKRiNG 2/2013

sen, formand for Assurandør Kredsen.

Han peger på, at der stort set ingen sekretærer

er tilbage i selskaberne, hvilket

betyder, at assurandørerne skal bruge en

stigende del af deres arbejdstid på administrativt

arbejde frem for at sælge. Det

er med til at presse mange assurandører.

”i forhold til folk som er syge er det også

tydeligt, at snoren ikke er så lang, som den

var tidligere. Selskaberne har stor fokus

på effektivitet, kontrol og ikke mindst indtjening

for at tilfredsstille aktionærernes

krav. Medarbejdernes trivsel, kommer her

i anden række”, mener Carsten Nielsen.

Frygter fyring

i DFL oplever landsformand Mette Bergmann

også, at lunten er blevet kortere

over for medarbejderne.

”Siden slutningen af 2008 har vi i alt mistet

870 medarbejdere i selskaberne,

hvilket er mange for en forholdsvis lille

branche som forsikring. Blandt de opsagte

er der mange personer, som enten er

psykisk sårbare eller som ikke har fået den

nødvendige kompetenceudvikling i tide, og

vi ser også flere afskedigelser, der sker på

baggrund af adfærd og attitude. Det er

mit indtryk, at der i dag er mindre plads til

svagere personer på arbejdspladsen end

tidligere”, siger Mette Bergmann.

”Selskaberne har stor fokus på effektivitet,

kontrol og ikke mindst indtjening for at tilfredsstille

aktionærernes krav. Medarbejdernes

trivsel, kommer her i anden række”,

siger Carsten Nielsen.

”Arbejdsgiverne bør

have forståelse for, at

konstruktiv kritik er

positivt og medvirkende

til at udvikle

virksomheden”, siger

Mette Bergmann.

De mange afskedigelser, der har ramt

forsikringsfunktionærerne drypvist, har

ifølge DFL’s landsformand betydet, at de

tilbageværende medarbejdere i høj grad er

bekymret for, om de kan beholde deres job.

”Folk bliver mere forsigtige med at beklage

sig eller at sige fra overfor ledelsen af frygt

for repressalier. Det er forståeligt nok,

men det betyder også at selskabernes undersøgelser

af medarbejdertilfredsheden

ikke altid giver et retvisende billede”, siger

Mette Bergmann.

ikke plads til konstruktiv kritik

Carsten Nielsen oplever samme tendens

blandt assurandører.

”Når vi rejser en problemstilling over ledelsen

i et selskab, svarer de, ’ det hører

Sådan tænkte Jimmy Mortensen på 53

år, da de i Sygeforsikringen ”danmark”

meldte ud, at der skulle spares ti medarbejdere

væk. Det var i oktober sidste år.

Her i marts 2013 er Jimmy så startet på

en 14 måneders uddannelse som social-

og sundhedsassistent.

Når nu chancen bød sig, ville Jimmy gerne

skifte erhverv og prøve noget helt andet,

og det skulle ikke være noget med at sidde

på et kontor. Efter at have talt med konen

og tænkt meget over sagen fandt han ud

af, at han ønskede at arbejde med socialpsykiatrien

og udstødte mennesker. Vejen

vi ikke’ med henvisning til deres interne

undersøgelse af trivsel og medarbejdertilfredshed.

Folk er nervøse for at sige noget”,

siger han.

ideelt set bør man som ansat kunne svare

ærligt og anonymt i disse undersøgelser

uden at risikere repressalier fra den

nærmeste leder, men både Assurandør

Kredsen og DFL kender til eksempler, hvor

ledere har identificeret medarbejdere med

mindre positive svar og efterfølgende har

konfronteret medarbejderen med det.

”Det er ærgerligt, at klimaet på mange

arbejdspladser er sådan, at det reelt ikke

er muligt for medarbejdere at kritisere

arbejdsforholdene. Arbejdsgiverne bør

have forståelse for, at konstruktiv kritik

Synspunkt

er positivt og medvirkende til at udvikle

virksomheden”, siger Mette Bergmann.

En forklaring på den ledelsesmæssige

hårdere kurs over for medarbejderne kan

være, at der i de seneste par år er sket et

magtskifte internt i selskaberne, så kommercielle

direktører med benhårdt fokus

på bundlinjen er kommet i vælten på bekostning

af mere HR-orienterede ledere.

Og de kommercielle ledere har stor succes,

for selskaberne tjener rigtig mange penge.

Bagsiden af medaljen er, at der tages mindre

hensyn til medarbejderne.

”Selvfølgelig skal der skabes værdi for aktionærerne,

men man skal huske, at det er

medarbejderne, der skaber værdien”, siger

Carsten Nielsen.

Jimmy skiftede fra forsikring til plejeassistent

En helt anden hverdag

Hvis man nu ikke skal fortsætte som forsikringsfunktionær,

hvad skal man så lave – lastbilchauffør, brandmand eller måske

SOSU-assistent?

dertil kræver så godt et års uddannelse, og

det fylder godt i hverdagen, men absolut

en spændende og sjov hverdag.

Ros til personaleforeningen

”Det var et godt tilbud vi fik fra selskabet

og et tilbud, som personaleforeningen har

været med til at forhandle. Ros til dem”,

siger Jimmy og fortsætter: ”Den lange

opsigelsesperiode gjorde, at jeg ikke bare

kom ud i arbejdsløshed, men havde tid til

at finde et andet erhverv”.

Jimmy har været i Sygeforsikringen

Danmark i 26 år, og har kun rosende ord

Af Suzanne Foverskov, redaktionen

til selskabet. Men da mere og mere bliver

elektronisk, er der ikke behov for samme

antal medarbejdere. Før kom folk selv ind

til selskabet med deres tandlægeregninger,

men i dag bliver de sendt elektronisk,

direkte fra tandlægen.

”Det er da nostalgisk”, slutter Jimmy om

det at skulle forlade arbejdspladsen gennem

26 år, men lover, at han vil kigge forbi

kontoret og hilse på, når lejlighed byder sig.

Og så er det ellers videre med lektielæsningen.

FORSiKRiNG 2/2013 | 21


Fremtiden

Fremtiden

kræver

forandring

HR-direktør Bo Romme fra Tryg satte sammen med direktør Mariane Dissing fra FA sindene i

kog, da de for nylig tog et kig i krystalkuglen på et DFL-seminar.

Af Lars H. Knudsen, redaktionen

”Vi skal have alle med” lagde Bo Romme,

HR-direktør i Tryg, ud med på et DFL seminar

for alle formænd og næstformænd

i DFL’s personaleforeninger omkring i

selskaberne. Bo Romme havde sammen

med direktør Mariane Dissing fra FA –

Finanssektorens Arbejdsgiverforening –

fået til opgave at tage et kig på fremtiden

i forsikringsbranchen, og gerne provokere

de fremmødte på seminaret.

Og det blev de.

Det med at ”vi skal have alle med” viste

sig at være mere et positivt slagord end en

realitet. For Bo Romme understregede, at

nok skal selskabet vise ansvarlighed, men

”alle” omfattede først og fremmest dem,

der har de rette kompetencer og lysten til

forandring. Han antydede også, at der bliver

færre medarbejdere de kommende år,

primært fordi kunderne og deres ønsker til

kontakt med selskabet ændrer sig – bliver

mere digitalt baseret.

22 | FORSiKRiNG 2/2013

Agil eller overflødig

Faktisk ser Bo Romme alle typer digitale

services i spil for selskaberne – chat, blogs,

mail, støtte til kunderne gennem fjernstyring

af deres computere og meget andet.

En medarbejder skal dermed være i stand

til at jonglere med alle disse tjenester, og

det er ikke simpelt – indrømmede Bo – men

heller ikke umuligt.

Bo Romme konkluderede, at kontakten

mellem mennesker altid vil være der,

men være faldende. Den elektroniske

kontakt vil derimod være stigende. Om

medarbejderne siger han, at der altid vil

være behov for generalister til håndtering

af simple opgaver, men at der bliver færre

medarbejdere i denne gruppe. Derimod

bliver der i stadig højere grad ansat akademikere

og generelt ønsker selskaberne

medarbejdere som kommer med ”tungere”

uddannelser – ikke mindst til at være

med til at skabe de nye måder at servicere

kunderne på.

Det skal ske med hidtil uset fleksibilitet,

mener han, idet de digitale værktøjer stiller

krav om et nyt syn på arbejdstid og genebetaling.

Han mener ikke, at alt uden for

8-16 behøver at være gene.

Hans afslutningssalut var, at ”fremtiden

er for de agile, som er klar til konstante

forandringer”.

Nye veje

Mariane Dissing støttede efterfølgende

op om Bo Rommes spådomme. Hun ser

en øget regulering af forsikringsbranchen,

skærpede krav fra dansk og EU side samt

ikke mindst en rivende digitalisering, hvor

branchen vil gå nye veje, som endnu ikke

er set og prøvet. Måske bliver der kundeservice

og skadesbehandling helt uden

menneskelig involvering, spår hun, hvis

ikke kundeservicen outsources til indien

eller Polen. Her er kun de sproglige forhold

en hindring, mener hun.

Omkring regulering forudser Mariane, at

dørsalgsloven måske bliver ændret, så

selskaberne ikke længere har lov til at ringe

op og sælge forsikringer, som det sker

i dag. Hindres det, så vil der ske store ændringer

i selskaberne. Også fra EU kan der

komme reguleringer, som kan påvirke selskabernes

virke i Danmark. Af samme årsag

har FA egen lobbyist i Bruxelles, som

arbejder for at få de danske synspunkter

ind i lovgivningsarbejdet.

Akademikerne kommer ind

Mariane kalder forsikringsmedarbejderne

for en bred, blandet skare. 41 pct. har en

elevuddannelse, mens 13 pct. er akademikere

og 10 pct. udelukkende har en folkeskolebaggrund

– jo ældre medarbejdere,

desto lavere uddannelser har de typisk.

Ligesom Bo Romme spår også Mariane

Dissing, at akademikerne vil trænge sig

på inden for mange områder. Forsikringsuddannelserne

er her dog endnu, og der

bliver fortsat taget elever ind i selskaber-

ne. Dog går udviklingen mod, at folk med

højere uddannelser overtager de jobs, som

de forsikringsuddannede forlader. Forsikringsuddannede

bliver ganske enkelt

fremtidens B-hold, siger Mariane provokerende.

Men det var jo også hendes opgave.

Digitalisering bliver en konkurrenceparameter

for selskaberne, mener hun. Der

sættes strøm til stadig flere funktioner,

men hvor stor en betydning digitaliseringen

får for selskaberne havde Mariane

ikke svaret på.

Derimod spurgte hun retorisk, hvorfor

DFL har fokus på at skaffe seniorfridage?

Gennemsnitsalderen er 42,7 år i branchen,

og hun mener at fokus på fordele for

de ældre medarbejdere er et problem, og at

DFL’s store udfordring er at få de unge og

de højtuddannede med i foreningen.

Mariane Dissing rundede af med et kig i

krystalkuglen, som hun mener har flere

Fremtiden

udfordringer for DFL: Faldende beskæftigelse

i branchen, truslen fra nye typer

medarbejdere og problemer med at motivere

de unge til at gå med i det faglige

sammenhold. Kort sagt vil der blive stadig

færre at organisere og kan DFL så i fremtiden

forblive en relevant forhandlingspartner

for FA?

Der var en udpræget spørgelyst efter

disse indlæg, som helt uden tvivl opfyldte

deres formål: At provokere formænd og

næstformænd fra personaleforeningerne

til at tænke frem og tænke anderledes.

Diskussionen om fremtiden har en markant

plads i DFL’s arbejde frem mod landsmødet

i 2014, og også her i Forsikring

kommer vi tilbage til fremtiden.

FORSiKRiNG 2/2013 | 23


Ligestilling

Ligestilling:

Børn øger chefens løn

Mens mandlige chefer belønnes i lønposerne, når de bliver fædre,

bliver kvinder omvendt hårdt ramt økonomisk, når de bliver mødre.

Af Lone Clausen, redaktionen

Som mandlig topchef får man i gennemsnit

6 pct. mere i løn, hvis familien øges

med en dreng, mens det i gennemsnit

giver 3,5 pct. mere ved en pige. De overraskende

tal skal ses i lyset af, at kvinder

typisk taber både penge og karriere, når

de bliver mødre. Uligheden ses i en undersøgelse,

foretaget af professor

Michael S. Dahl fra Ålborg Universitet

blandt 10.000 danske

topchefer.

Professoren konkluderer, at en

familieforøgelse får ur-generne

frem i chefen, som typisk vil

gøre meget for at fortjene mere i

lønningsposen, og dermed bedre

kunne forsørge familien.

Det er vanskeligt at forklare kvindernes

manglende lønfremgang

ved familieforøgelser, men nogle

af forklaringerne kan være, at

de opfattes som mere ustabile

og prioriterer deres liv anderledes

som mødre. Måske tager de

længere barselsorlov, har oftere

fravær ved barns sygedage, ønsker

ikke så meget overarbejde

og opfattes generelt som mindre

fleksible.

Selvom flere fædre tager del i

barselsorlov og børns sygedage,

er det stadig kvinderne, der tager

24 | FORSiKRiNG 2/2013

langt det meste. Det kan være forklaringen

på, at mødre i gennemsnit tjener 20

pct. mindre end fædre, i hvert fald indtil

børnene bliver ti år gamle. Undersøgelser

viser, at en mor i gennemsnit får 7,4 procent

lavere løn end en ikke-mor.

Børnestraffen

Hvis man sammenligner to kvinder, hvis

situation i øvrigt ligner hinanden fuldstændigt

– samme alder, uddannelse og område

– så kan man konstatere den såkaldte

”børnestraf”, der giver en mor mindre i løn

end den tilsvarende barnløse kvinde.

Noget af forklaringen på børnestraffen

skal hentes i kvindernes

adfærd på arbejdsmarkedet – deres

arbejdshistorik: Hvordan de

har perioder med arbejdsløshed,

orlov, sygdom eller bare mangel

på deltagelse. En mor forlader jo

arbejdsmarkedet for en kortere

eller længere periode, når hun får

et barn, og det adskiller hende fra

ikke-moderen.

Når man forlader arbejdsmarkedet

af en eller anden grund, følger man

jo ikke med den lønudvikling, der

sker, mens man er væk.

Det er fortsat ofte sådan, at det er

kvinden der vælger at tage en lang

orlov i forbindelse med en fødsel.

Samtidig er det typisk hende der

bruger mest tid på arbejdet i hjemmet.

Man må gå ud fra at det er et

bevidst valg, når kvinden prioriterer

andre forhold end løn, og at manden

til gengæld arbejder mere og også

tjener mere som nybagt far.

tildeling af seniorfridage i

timebanken,

når man er deltidsansat

Af Bent Halfdan Pedersen, jurist i DFL

timebanken er i langt de fleste

selskaber igangsat som

planlagt den 1. januar, og

har ganske naturligt givet

anledning til nogle spørgsmål.

Et af dem er, hvordan

man håndterer seniorfridage

som deltidsansat.

Hvordan håndterer man seniorfridage i

timebanken som deltidsansat?

Som typisk for nye systemer opstår der

også spørgsmål og tvivl omkring timebank-systemet,

som DFL og FA ved seneste

overenskomst besluttede at indføre

fra 1. januar 2013. Disse spørgsmål skal

naturligvis afklares, og det sker som oftest

i dialog mellem DFL og FA.

tildeling af seniorfridage

Det er aftalt med FA, at en medarbejder

får seniordage tildelt på baggrund af vedkommendes

ansættelsesprocent. Er man

ansat på 80 pct. arbejdstid, så har man ret

til at få 80 pct. seniordage. Antallet af seniordage

reduceres altså i relation til den

nedsatte arbejdstid. Ved etableringen af

timebanken er der ikke ændret på dette.

DFL ser dog, at nogle selskaber ikke i tidligere

år har foretaget en forholdsmæssig

reduktion af seniorfridagene for de

deltidsansatte, som derfor har fået fulde

seniordage og dermed mere end de var

berettiget til. Selskaberne har nu i forbindelse

med timebanken rettet op på dette,

og tildelt medarbejderne det korrekte antal

timer. i de pågældende selskaber kan det

betyde en forringelse af, hvad man som

medarbejder har været vant til.

Op- og nedrunding

i selskaber, der allerede har fulgt den korrekte

fremgangsmåde med en forholdsmæssig

tildeling af seniordage, kan der

også blive en mindre ændring. Tidligere

har man nemlig foretaget en op- eller nedrunding

til hele/halve dage, hvor man med

timebanken tildeler præcis det antal timer,

som man er berettiget til.

Ny vejledning

DFL og FA udarbejder en opdateret udga-

Derfor er jeg medlem af

Fagligt

ve af timebankevejledningen, som giver

svar på endnu flere af de normalt forekommende

spørgsmål.

Ud over spørgsmålet omkring seniorfridagene,

er der også sket en præcisering af

reglerne for afholdelse af frihed, opsparet i

timebanken, fra 1 til 9 dage. Friheden skal

aftales på samme måde som ved den gældende

vejledning for omsorgsdage.

Kontakt din tillidsrepræsentant

Hvis du som medlem af DFL er i tvivl om

timebankens regler og funktion i forhold

til din situation, så tag kontakt til din lokale

tillidsrepræsentant. Hvis du ikke har

en lokal tillidsrepræsentant, så kan du

få hjælp fra DFL’s sekretariat. Du finder

kontaktinformation på DFL’s hjemmeside:

www.dfl.dk

DFL er min tryghed

Betina Kjærsgaard Sørensen: ”Jeg er medlem af DFL, da jeg ser

det som en tryghed. Her tænker jeg på, at der kan opstå nogle

situationer, hvor man har brug for sin lokale tillidsrepræsentant

og DFL. Herudover sætter jeg stor pris på, at jeg har indflydelse.

Der kommer spørgeskemaer i forbindelse med forhandling

af overenskomsten, og min lokale personaleforeningen efterspørger

også ønsker og ideer i forbindelse med forhandling af

lokalaftaler. Alt i alt synes jeg, at DFL gør det meget godt”.

FORSiKRiNG 2/2013 | 25


Blog

»»» juristens blog

godtgørelse for usaglig afskedigelse

Det har konsekvenser hvis man vælger at fortsætte hos samme

arbejdsgiver i en ny, men ringere stilling.

Hvis en medarbejder imod sit ønske sættes væsentlig ned i tid og løn,

kan det betragtes som en opsigelse, og man kan så vælge at fratræde

med sit opsigelsesvarsel. Det åbner mulighed for at rejse krav om godtgørelse

for usaglig afskedigelse.

En voldgiftssag skulle afgøre, om en tillidsrepræsentant, der af arbejdsgiverne

blev varslet ned i tid og løn havde ret til erstatning. Tillidsrepræsentanten

mente, at varslingen af netop hende havde været et usagligt valg.

Tillidsrepræsentanten valgte dog at fortsætte i den nye stilling, men

under protest. Arbejdsgiveren krævede frifindelse, for man mente nemlig

ikke, at tillidsrepræsentanten både kunne fortsætte i den nye stilling

og samtidig kræve en godtgørelse for usaglig afskedigelse.

i voldgiftsretten fremhævede opmanden, at det tidligere er fastslået af

Højesteret, at funktionærer, der vælger at forblive i en ændret stilling,

som udgangspunkt ikke kan få en fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens

§ 2 a. Opmanden mente endvidere, at samme vurdering

måtte gælde ved godtgørelse for usaglig afskedigelse.

Opmanden bemærkede dog at det ville være en undtagelse, hvis en

medarbejder i forbindelse med stillingsændringen mister sin funktionærstatus,

eller mister sine muligheder for at varetage tillidshvervet.

Tillidsrepræsentanten i sagen kunne imidlertid fortsætte med at være

tillidsrepræsentant, ligesom hun fortsat var funktionær. Kommunen

blev derfor frifundet.

Det siger juristen:

Afgørelsen slår - noget overraskende - fast, at en medarbejder, der væsentligt

får ændret sine ansættelsesvilkår, som udgangspunkt ikke kan

få en godtgørelse for usaglig afskedigelse, hvis vedkommende accepterer

den ændrede stilling.

Omvendt er det forståeligt, at man ikke kan kræve godtgørelse efter funk-

Bent Halfdan Pedersen, jurist i DFL, blogger her og på DFL’s

hjemmeside om juridiske emner. Hvis du har juridiske spørgsmål eller ønsker

et emne taget op i bloggen, så skriv til redaktionen@dfl.dk.

Find en nærmere beskrivelse af sagerne på Juristens blog på www.dfl.dk

tionærlovens § 2a, når man bevarer sin funktionærstatus og anciennitet

i virksomheden.

“Sidst ind, først ud” princippet er i strid

med Ligebehandlingsloven

Hvis en medarbejder bliver opsagt under graviditet eller barselsorlov,

er det arbejdsgiveren, der skal bevise, at afskedigelsen ikke var

begrundet i graviditeten.

En økonomisk dårligt kørende virksomhed skulle foretage en kollektiv

afskedigelsesrunde. Samarbejdsudvalget besluttede, at afskedigelserne

skulle ske efter SiFU-princippet – det vil sige, at de medarbejdere,

der var blevet ansat sidst, skulle afskediges først. Som følge heraf blev

en medarbejder på barselsorlov afskediget.

Medarbejderen mente, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling

på grund af køn, og klagede til Ligebehandlingsnævnet.

Arbejdsgiveren forklarede, at man ved at lægge vægt på anciennitet på

samme tid også lagde vægt på erfaring og kvalifikationer, så de tilbageværende

medarbejdere var de bedst egnede.

Ligebehandlingsnævnet gav medarbejderen medhold og tilkendte

hende en godtgørelse på 170.000 kr., svarende til 9 måneders løn.

Nævnet lagde vægt på, at afskedigelsen alene var begrundet med

SiFU-princippet, og at virksomheden ikke havde fremlagt tilstrækkelig

dokumentation for, at vedkommende var medarbejderen, der bedst

kunne undværes.

Det siger juristen:

Afgørelsen viser at Ligebehandlingslovens regler slår meget kraftigt

igennem og at den beskyttelse loven giver, ikke kan tilsidesættes af andre

principper, som eksempelvis SIFU. Dette gælder alle, som er særligt

beskyttet. Ud over gravide kan det også være tillidsvalgte eller folk i en

særlig aldersgruppe, trosretning, etnisk oprindelse etc.

Flyvende assurandør med begge ben på jorden

Har du lyst til at blive selvstændig forsikringsmægler?

Det vil være et stort plus, hvis du interesserer dig for flyvning, da en stor del af vores portefølje

består af forsikringer til fly og piloter. Vi holder til på Roskilde Lufthavn i Tune – læs mere på vores

hjemmeside: www.simons1.dk. Er du interesseret? Så send en kortfattet ansøgning til

torben@simons1.dk, hvor du fortæller om dig selv og hvorfor du er den rette til at blive en af os.

26 | FORSiKRiNG 2/2013

Forsikringsmæglerne

på Roskilde Lufthavn

»»» Medlemssager

Opsagt efter 17 år

Et medlem med 17 års anciennitet blev opsagt efter et

længere sygefravær. Over de sidste to år havde medlemmet

godt 150 sygedage, hvoraf noget af det skyldes en operation

i henholdsvis en arm og et knæ. i henhold til Funktionærloven

har personen seks måneders opsigelse. Medlemmet har endvidere

på grund af sin alder og lange anciennitet ret til yderligere

tre måneders godtgørelse i henhold til Funktionærloven.

Herudover kommer der fire måneders godtgørelse samt

18 måneders pensionsbidrag i henhold til overenskomsten.

Udover de ting som medlemmet havde krav på i forhold til

Funktionærlov og overenskomst, lykkes det DFL’s tillidsrepræsentant

at forhandle yderligere fire måneders godtgørelse.

Bortvist for snyd

En medarbejder bliver kaldt til samtale, da lederen opdager, at

medarbejderen snyder med sin tidsregistrering. Det viser sig,

at medlemmet ikke flekser ud ved rygepauser, som selskabets

politik siger, at man skal og medlemmet regulerer endvidere

manuelt på komme og gåtider. Dette sker altid i medlemmets

favør. Selskabet har desværre ret i sine påstande, og ledelsen

ser altid meget kritisk på snyd, svindel og bedrag, hvorfor

medlemmet også blev bortvist omgående. i sådan et tilfælde

er det meget begrænset hvad DFL’s tillidsrepræsentant kan

gøre, udover at være med til samtalen og forsøge at støtte

medlemmet. Moralen er, at hvis man snyder er der ikke megen

hjælp at hente, heller ikke hos DFL.

Opsigelse ændret til advarsel

Et medlem i en salgsafdeling bliver kaldt til en samtale, da

ledelsen har opdaget, at medlemmet ofte lægger røret på, når

kunderne ringer. Udgangspunktet for samtalen var en opsigelse,

men det lykkes DFL’s tillidsrepræsentant at forhindre opsigelsen,

således at medlemmet i stedet fik en skriftlig advarsel,

og blev bedt om omgående at rette op på sagen.

»»» Sudoku løsning (Fra side 28)

321 974 658

974 586 132

658 231 497

586 397 214

149 628 573

732 145 986

867 459 321

493 712 865

215 863 749

654 978 321

981 342 765

732 165 498

518 726 943

329 814 576

476 593 812

265 487 139

897 231 654

143 659 287

SUDCL_1

341 876 259

265 943 781

789 125 346

472 561 893

916 438 527

538 792 614

857 314 962

694 287 135

123 659 478

SUDCL_3

SUDCL_5

»»» Refusion af

medlemmers transport

Info

Der er arbejdet på at skabe et sæt regler for refusion af udgifter fra

DFL, som gælder for samtlige personaleforeninger. De nye regler,

som er vedtaget af hovedbestyrelsen, har bl.a. baggrund i ændring

af skattelovgivningen, således at man som medlem af DFL skal

opgive refusion af transportomkostninger på sin selvangivelse.

Ydermere er det DFL centralt, som har ansvaret over for skattemyndighederne,

så derfor vil al refusion af medlemmers transportomkostninger

fremover ske centralt fra sekretariatet, som

samtidig sørger for indberetning af refusionen.

ifølge de nye regler har medlemmer af DFL mulighed for at få

refusion for transportomkostninger i forbindelse med deres

personaleforenings afholdelse af generalforsamlinger, også

ekstraordinære, samt orienteringsmøder. For at begrænse det

administrative arbejde med indberetning og udbetaling gives kun

refusion for transportomkostninger på over 100 kr., men så af

hele beløbet.

Personaleforeningerne skal nu indføre de nye refusionsregler,

som trådte i kraft den 1. april.

Overvejer du et jobskifte?

Så kan vi måske hjælpe dig videre i karrieren:

I Centrum Personale har vi mange års erfaring med rekruttering

inden for forsikring, og vi har dermed et solidt

og bredt netværk i branchen. Vi arbejder aktivt med en

emnebank, som du kan blive optaget i, hvis du har lyst

til at stå i første linje til nye jobmuligheder.

Lyder det interessant for dig? Så send os dit CV på:

info@centrum-personale.dk

Du kan se de aktuelle, annoncerede stillinger på

www.centrum-personale.dk under ”Ledige stillinger”.

Du er også altid velkommen til at kontakte Tine Nissen

Kornum på: 33 24 40 80.

Centrum Personale A/S

Frederiksberg Allé 35 · 1820 Frederiksberg C

FORSiKRiNG 2/2013 | 27


Pause

»»» Små dyr med kendte navne

Der opdages til stadighed nye dyrearter, ofte blandt havdyr og insekter, men også

i ny og næ et hidtil ukendt pattedyr. Og alle dyr skal jo have et navn, og her har den

person, som har opdaget eller identificeret det nye dyr et ret frit valg.

Det har betydet, at personlige interesser for kendte musikere, skuespillere, politikere

og rigmænd har betydet, at nye dyrearter har fået kendte personers navne

hæftet på. ifølge webstedet theweek.com har følgende dyr fået kendis-navne:

Bob Marley har lagt navn til parasitten ’Gnatia Marly’, sangerinden Beyonce har

lagt navn til hestefluen ’Scraptia Beyonceae’ mens Rolling Stones forsanger Mick

Jagger har fået det forhistoriske dyr ’Aegrotocatellus Jaggeri’ opkaldt efter sig.

På den politiske front har den kendte amerikanske politiker Dick Cheney fået

slimbillen ’A. Cheneyi’ opkaldt efter sig, mens samme ære er overgået Bush og

Rumsfeldt med varianterne ’A. Bushi’ og ’A. Rumsfeldi’. Navngiveren hæver, at

det ikke har sammenhæng med, om de måtte ligne biller…

Tv-værten Stephen Colbert har fået dykke-billen ’Agaporomorphus Colberti’

opkaldt efter sig, mens Sting fra The Police har lagt navn til frøen ’Dendropsophus

Stingi’.

»»» Sudoku (Løsning se side 27)

www.pibfeatures.com1

©

9 7 6

9 4 5 1 3 2

6 5 1 9 7

6 3 1

7

2

4

3

9

9

3

5

6

4

8

2

1

5

9

9

7

8

2

3

5

9

28 | FORSiKRiNG 2/2013

SUDCL_

5 7 2

1

9

5 7 2 6 3

9 5

4 7 6 5 2

8 9 1 6

1 3 6 8 7 www.pibfeatures.com3

©

SUDCL_

www.pibfeatures.com5

©

4 5

2 3

9 3 6

4 7 5 8 3

1

1

5

9

4

9

5

7

6

9

1 3

7

SUDCL_

Udbetaling fra kapitalpension

Efter vedtagelse af tilbagetrækningsreformen, hvor efterløn

for mange ikke længere vil være en mulighed, er det blevet

aktuelt at kigge på pensionsordningen og muligheden for at

bruge af de opsparede midler til at nedtrappe sin arbejdstid

og eventuelt vælge at gå på deltid, efter at man fylder 60 år.

DFL´s holdning er stadig den, at man så vidt muligt skal bevare

sin pensionsopsparing til man reelt går på pension. Vi kan

være bekymrede for, at der i den sidste ende ikke er penge

nok til den egentlige pensionstilværelse, og at der kan komme

et pres fra arbejdsgiver om at gå på deltid og finansiere det

med pensionsmidler. Men DFL står naturligvis ikke i vejen

for, at den enkelte kan bruge sin lovmæssige ret til at få sin

pensionsopsparing udbetalt.

HAR DU VÆRKTØJSKASSEN I ORDEN?

Du kan hurtigt opdatere dine kompetencer med et af vores mange kurser,

eksempelvis:

• Pensionsaftalen – teknik og udbytte (0.61) den 30.-31. maj 2013

Forsikringsregnskabet (9.00) den 10.-13. juni 2013

• Motorkøretøjsforsikring – til den erfarne skadebehandler (8.88)

den 10.-12. juni 2013

• Byggeskadeforsikringen (0.42) den 29.-30. maj 2013

Eller brug den nye ”Kursusfinder” på hjemmesiden

til at finde netop det, du har brug for.

www.forsikringsakademiet.dk

UDVIKLER DEN DU ALLEREDE ER

Forsikringsakademiet A/S - Rungsted Strandvej 107 - 2960 Rungsted Kyst - Telefon 45 16 50 00

6537_Annonce_180x112.indd 1 18/03/13 14.12

Info

Vores pensionsregulativ i overenskomsten regulerer ikke

denne mulighed, så hvis man i de enkelte selskaber kan finde

et fornuftig ordning accepteres dette.

Udbetaling fra en ordning indebærer imidlertid, at man ikke

kan indbetale til samme ordning. DFL har derfor kun taget

stilling til en udbetaling fra kapitalpensionsordninger. Dette

giver så en mulighed i forhold til indbetaling til rate- og livrente-ordninger.

Det er vigtigt for DFL, at man som medarbejder

får en grundig rådgivning inden beslutningen om udbetaling

træffes.

Gode pensionsordninger skal opbygges over mange år, men kan

hurtigt miste deres værdi, hvis de går til en deltidsfinansiering.

FORSiKRiNG 2/2013 | 29


Info Info

»»» Nyt fra personaleforeningerne

Danica

i gang med Lean

Danica har netop afsluttet den første pilotgruppe,

der har været gennem et 18 ugers

forløb med Lean. Det betyder, at Lean fortsætter,

og næste gruppe skal nu til at i gang.

Nordea Liv & Pension

Medlemshvervning

Nordea Liv & Pension har godt gang i hvervekampagne,

og de første nye medlemmer har

allerede meldt sig ind.

Nye computere

Derudover bruges der bl.a. kræfter på at skifte

de ansattes pc’ere, så alle får en bærbar pc

med Windows 7. Målet er, at man ikke som

nu skal have flere stationære computere pr.

medarbejder, men at de kan tage pc’erne med

sig rundt.

gF Forsikring

generalforsamling

Personaleforeningen afholdt generalforsamling

tirsdag den 12. marts, hvor

der blev valgt to nye medlemmer ind i

bestyrelsen. Der var en vakant plads, og

herudover havde Rie Baastrup valgt at

trække sig. De to pladser gik til Thomas

Andersen og Lillian Bojsen.

30 | FORSiKRiNG 2/2013

SEB

Kick-off dag med selskabet

Fredag den 8. marts afholdte SEB Pension

sin årlige kick-off dag, hvor alt personalet var

samlet i DGi Byen. Her fremlagde direktionen

det flotte årsresultat for 2012, men så også

på fremtidens udfordringer.

Herefter var der gruppearbejde blandt personalet,

hvor de skulle arbejde med selskabets

performancekultur frem til 2018.

Det blev en god dag, hvor alles meninger blev

hørt, og man kom hinanden ved på tværs af

afdelingerne.

generalforsamling i

personaleforeningen

Torsdag den 13. marts afholdt personaleforeningen

generalforsamling. Dagen startede

med besøg fra FTF-A, der blandt andet

fortalte lidt om deres jobkonsulenter og hvad

de kan gøre for medlemmerne.

Herefter var der valg af to tillidsrepræsentanter,

og både John Pedersen og Pia Arhoff

blev genvalgt. Efter en livlig debat sluttede

generalforsamlingen med en god middag på

Grand Vue på Fisketorvet.

i audiens hos dronningen

Susanne Hovesen har efter 40 års

ansættelse i GF Forsikring modtaget

dronningens fortjenst medalje.

topdanmark

Aktiesplit

Topdanmark valgte onsdag den 13.

marts at lave aktiesplit. Det vil sige,

at aktien er splittet fra en stykstørrelse

på 10 kroner pr. stk. til 1 krone

pr. stk. Sagt med andre ord, så har

aktionærerne nu ti gange så mange

aktier. Heldigvis for Topdanmark og

aktionærerne tog aktiemarkedet godt

imod aktiesplittet.

Nye tillidsrepræsentanter

Det er med stor glæde at personaleforeningen

kan byde fem nye tillidsrepræsentanter

velkommen:

Saira Kaur (intet foto)

Kathrine Jensen Tina Gaarn Nielsen

Lene Von Thun Vibeke Thomsen

FDC

generalforsamling

Personaleforeningen i FDC holdt generalforsamling

onsdag, den 20. marts 2013.

Bestyrelsen for personaleforeningen blev

genvalgt.

Opkøb af firma

FDC er blevet udvidet med et selskab som

hedder Process Factory. Det nye selskab

bydes velkommen i FDC og vi glæder os til at

se medarbejderne her i personaleforeningen.

tryg

tryg vinder sølv for god kundeservice

En stor måling gennemført af Dansk industri

Service og konsulent- og analysehuset Wilke

har set på kundeservice i telefonen og på

nettet hos 37 store danske virksomheder, og

kårer Tryg som næstbedst til kundeservice.

Vinderen blev teleselskabet TDC, mens Canal

Digital løb med bronzeplaceringen.

Kåringen udløste jubel i Kontaktcenter DK,

hvor en lille del af medarbejderne lod telefonerne

hvile i ét minut for at fejre sølvmedaljen.

”Det er vildt flot! Medarbejderne kan være

»»» Medlemsfordele

Spar penge med dit medlemskort

Billigere benzin med ny rabataftale

Som medlem af DFL kan du nu få rabat på benzin, diesel, vask, auto-produkter og

fyringsolie hos Statoil A/S. Du skal blot bestille et Statoil Privat Kort.

Til glæde og værdi for medlemmerne har DFL indgået en aftale med Statoil, der giver

DFL-medlemmer rabat på benzin, fyringsolie, bilvask og andre ting på Statoil og 1-2-3

service- og benzinstationerne. Med aftalen kan du få et Statoil Privat kort, der giver dig

følgende besparelser:

• 7 øre pr. liter benzin (på pumpeprisen)

• 21 øre pr. liter diesel (på pumpeprisen)

• 30 % på vask (se rabatvilkår)

• 5 % på auto-produkter

• Kr. 468,75 pr. 1.000 liter fyringsolie

stolte”, jubler Lena Bielefeldt, direktør for Kontaktcenter

DK. ”Tænk, at vi har præsteret så

flot midt i en stor organisationsændring. Jeg

er imponeret over medarbejderne i Kontaktcenter

DK og Online”.

Målingen af kundeservice er gennemført i

januar og februar 2013, og omfatter både

telefonservice og onlineservice. Der er gennemført

mellem 25 og 50 såkaldte ”mystery

calls” til hver af virksomhedernes kundecentre

og 10-20 ”mystery visits” på deres hjemmesider.

Desuden er der gennemført 1000

interviews med danskere om deres holdning

til kundeservice.

Klik ind på dfl.dk og læs meget mere om rabataftalen, rabatvilkår og hvordan du online

bestiller et kort under Medlemsservice/Medlemsfordele/Rabatordninger.

»»» Regionale

arrangementer

Operation Spiegelhauer

Kom og hør Morten Spiegelhauer fortælle om

arbejdet som vært på det populære dokumentarprogram

- Operation X, på TV2. Hør om

hvad der driver ham, om de sjove oplevelser,

men også om de oplevelser han helst ville

have været foruden.

Arrangementet afholdes i Skive den

23. april kl. 18.00.

tilmeldingsfrist er 22. april.

jens gaardbo – journalistik

& kommunikation

Kom og hør Gaardbos spændende foredrag

om hans lange karriere og vores land set

gennem kameraet - men også om TV-mediet

selv, der skal forsøge at udkomme døgnet

rundt i et land, hvor der strengt taget ikke

rigtigt sker noget!

Arrangementet afholdes i Kolding den

8. maj kl. 17.30.

tilmeldingsfrist er 1. maj.

Du kan læse mere og tilmelde dig på

www.dfl.dk under Arrangementer.

Der tages forbehold for overbookede arrangementer.

tip: Få hurtigt overblik over regionale arrangementer

– klik på den gule boks nede midt på

hjemmesiden!

FORSiKRiNG 2/2013 | 31


Afsender: DFL, Appelbys Plads 7, 14 11 København K

Fremtiden

»»» Velkommen i DFL

DFL har sat fokus på værdi og hvervning af nye medlemmer i en

kampagne, som startede 1. marts og kører frem til udgangen af

maj. Kampagnen omfatter ”Værdibevis” brochuren samt materiale

og forskellige aktiviteter, som personaleforeningerne omkring i

selskaberne selv beslutter. Centralt i kampagnen er tilbuddet om tre

måneders gratis medlemskab samt karensfrihed som betyder, at

nye medlemmer kan få fuld støtte fra DFL fra første dag.

i skrivende stund – primo april – er der stadig god tid tilbage af

»»» De unge gambler gerne

Hvorfor bruge penge på forsikringer, når man i stedet kan

bruge dem på mad, studiebøger, computerspil og fredagsbar?

Jo ældre man bliver, desto mere forsigtig og måske også lidt pessimistisk…

i hvert fald har unge mennesker tendens til at gamble

med deres værdier ved at droppe forsikringer til fordel for at bruge

pengene til så meget andet. Men hvis tyven kommer forbi, eller

ulykken rammer, kan det blive dyrt for mange unge.

Andelen af unge mellem 18 og 34 år, der ikke har en indboforsikring,

ligger nemlig på 21 pct., mens 33 pct. i samme aldersgruppe

ikke har en ulykkesforsikring. Til sammenligning ligger tallene for

de 35- til 39-årige på henholdsvis 9 pct. og 20 pct. Tallene stammer

fra en undersøgelse, udført af analyseinstituttet YouGov for brancheforeningen

Forsikring og Pension.

”Som ung har man det ikke nemt rent økonomisk. Mange har svært

ved at få det hele til at hænge sammen, og de betaler kun til det,

som de mener er allermest nødvendigt,” siger Ann Lehmann Erichsen,

der er forbrugerøkonom i Nordea.

1204 1204 1204

Fremtiden

kræver

forandring

HR-direktør Bo Romme fra Tryg satte sammen med direktør Mariane Dissing fra FA sindene i

kog, da de for nylig tog et kig i krystalkuglen på et DFL-seminar.

Af Lars H. Knudsen, redaktionen

”Vi skal have alle med” lagde Bo Romme, Agil eller overflødig

HR-direktør i Tryg, ud med på et DFL se- Faktisk ser Bo Romme alle typer digitale

minar for alle formænd og næstformænd

krav om et nyt syn på arbejdstid og gene-

mail, støtte til kunderne gennem fjernsty-

selskaberne. Bo Romme havde sammen ring af deres computere og meget andet. 8-16 behøver at være gene.

til at jonglere med alle disse tjenester, og

fået til opgave at tage et kig på fremtiden

heller ikke umuligt.

forandringer”.

de fremmødte på seminaret.

Nye veje

Og det blev de.

være behov for generalister til håndtering

af simple opgaver, men at der bliver færre branchen vil gå nye veje, som endnu ikke

er set og prøvet. Måske bliver der kunde-

der har de rette kompetencer og lysten til

forandring. Han antydede også, at der blidemikere og generelt ønsker selskaberne

ver færre medarbejdere de kommende år, medarbejdere som kommer med ”tungere”

uddannelser – ikke mindst til at være

kontakt med selskabet ændrer sig – bliver

en hindring, mener hun.

mere digitalt baseret.

kunderne på.

i DFL’s personaleforeninger omkring i

med direktør Mariane Dissing fra FA –

Finanssektorens Arbejdsgiverforening –

i forsikringsbranchen, og gerne provokere

Det med at ”vi skal have alle med” viste

sig at være mere et positivt slagord end en

realitet. For Bo Romme understregede, at

nok skal selskabet vise ansvarlighed, men

”alle” omfattede først og fremmest dem,

primært fordi kunderne og deres ønsker til

22 | FORSIKRING 2/2013

Forsikring

Den bedste dag er en nat

To stærke kvinder mødes om natten

[ Side 6-9 ]

Værdi for medlemmerne

Læs om, hvordan DFL giver værdi

[ Side 10-13 ]

services i spil for selskaberne – chat, blogs,

En medarbejder skal dermed være i stand

det er ikke simpelt – indrømmede Bo – men

Bo Romme konkluderede, at kontakten

mellem mennesker altid vil være der,

men være faldende. Den elektroniske

kontakt vil derimod være stigende. Om

medarbejderne siger han, at der altid vil

medarbejdere i denne gruppe. Derimod

service og skadesbehandling helt uden

bliver der i stadig højere grad ansat aka-

med til at skabe de nye måder at servicere

Det skal ske med hidtil uset fleksibilitet,

mener han, idet de digitale værktøjer stiller

betaling. Han mener ikke, at alt uden for

Hans afslutningssalut var, at ”fremtiden

er for de agile, som er klar til konstante

Mariane Dissing støttede efterfølgende

op om Bo Rommes spådomme. Hun ser

en øget regulering af forsikringsbranchen,

Nr. 2 / 2013 | DFL - Foreningen for ansatte i forsikring

Hjerteblod

[

skærpede krav fra dansk og EU side samt

ikke mindst en rivende digitalisering, hvor

menneskelig involvering, spår hun, hvis

ikke kundeservicen outsources til Indien

eller Polen. Her er kun de sproglige forhold

tEMA 4-15 ]

Medlemmerne er

DFL's hjerteblod

– vi er til for jer!

Fremtiden kræver

forandring

Arbejdsgivernes bud

på din fremtid

[ Side 22-23 ]

Bliv en haj til it – brug Onlineskolen ganske gratis

og få papir på dine iT-kompetencer – side 17

udfordringer for DFL: Faldende beskæf-

dørsalgsloven måske bliver ændret, så

de forsikringsuddannede forlader. For-

Omkring regulering forudser Mariane, at ne. Dog går udviklingen mod, at folk med

selskaberne ikke længere har lov til at ringe

op og sælge forsikringer, som det sker

i dag. Hindres det, så vil der ske store ænden

forblive en relevant forhandlingspartner

for FA?

sag har FA egen lobbyist i Bruxelles, som rameter for selskaberne, mener hun. Der

arbejder for at få de danske synspunkter

ind i lovgivningsarbejdet.

men hvor stor en betydning digitaliserin- disse indlæg, som helt uden tvivl opfyldte

Akademikerne kommer ind

ikke svaret på.

til at tænke frem og tænke anderledes.

for en bred, blandet skare. 41 pct. har en

DFL har fokus på at skaffe seniorfridage?

kere og 10 pct. udelukkende har en folkechen,

og hun mener at fokus på fordele for

kommer vi tilbage til fremtiden.

DFL’s store udfordring er at få de unge og

de højtuddannede med i foreningen.

på inden for mange områder. Forsikrings-

bliver fortsat taget elever ind i selskaber-

dringer i selskaberne. Også fra EU kan der

komme reguleringer, som kan påvirke sel-

skabernes virke i Danmark. Af samme år-

Digitalisering bliver en konkurrencepa-

sættes strøm til stadig flere funktioner, Der var en udpræget spørgelyst efter

gen får for selskaberne havde Mariane

Derimod spurgte hun retorisk, hvorfor

Gennemsnitsalderen er 42,7 år i branmødet

i 2014, og også her i Forsikring

desto lavere uddannelser har de typisk.

Mariane kalder forsikringsmedarbejderne

elevuddannelse, mens 13 pct. er akademi-

skolebaggrund – jo ældre medarbejdere,

Ligesom Bo Romme spår også Mariane

Dissing, at akademikerne vil trænge sig

uddannelserne er her dog endnu, og der

Tekst: Kim Faurdal, redaktionen

Jeg bryder mig ikke

meget om nettene –

men elsker bolsjerne!

Vi fangede Tommy Østerberg, ny formand for Personaleforeningen

i Nordea Liv & Pension, til en hurtig uformel chat

om stort og småt.

Hej Tommy

højere uddannelser overtager de jobs, som

sikringsuddannede bliver ganske enkelt

fremtidens B-hold, siger Mariane provoke-

rende. Men det var jo også hendes opgave.

de ældre medarbejdere er et problem, og at

Mariane Dissing rundede af med et kig i

krystalkuglen, som hun mener har flere

Fremtiden

tigelse i branchen, truslen fra nye typer

medarbejdere og problemer med at mo-

tivere de unge til at gå med i det faglige

sammenhold. Kort sagt vil der blive stadig

færre at organisere og kan DFL så i fremti-

deres formål: At provokere formænd og

næstformænd fra personaleforeningerne

Diskussionen om fremtiden har en mar-

kant plads i DFL’s arbejde frem mod lands-

FORSIKRING 2/2013 | 23

Vi chatter med

Tommy Østerberg,

formand for

Personaleforeningen

i Nordea Liv & Pension

Du er for nylig blevet formand for Persona- Hvad synes du om de DFL-indkøbsnet, som vi

leforeningen i Nordea Liv & Pension. Er der fik sidst?

nogen ting, store som små, du vil ændre i den

Helt ærligt, så hader jeg udseendet på DFL

forbindelse?

nettene. Jeg ved godt at mange medlemmer

Nej, jeg vil ikke lave den store revolution. godt kan lide nettene, men jeg synes de er

Her i foreningen har vi tradition for at søge grimme. Det må da være på høje tide at finde

fornuftige kompromiser, og den linje vil jeg på noget andet! Men jeg elsker virkelig DFL

følge. Hellere et fornuftigt kompromis, end et bolsjerne.

ødelagt samarbejde.

Kan man sige om dig, at du er madelsker?

Hvorfor valgte du i sin tid at blive tillidsmand? Hvad er din livret og hvem laver den bedst?

ansat i it-afdelingen hos Nordea Liv &

Jeg blev tillidsmand, fordi jeg syntes det lød Jeg er en stor madelsker – desværre. Min

Pension.

spændende. Samtidig er jeg en meget udad- livret er en stor côte de boeuf, købt hos

Han er gift på 16. år med Sussi, som

vendt og social person, så jeg synes det er Slagter Lund på Frederiksberg. Sådan rigtig også er ansat indenfor IT, blot inden for

skønt at tale med andre mennesker og hjælpe blodig og saftig. Jeg griller den helst selv, både det offentlige. Tommy og Sussi har en

med at løse deres problemer. Det giver mig om sommeren og om vinteren. Det bedste

søn på 15 år og bor i Smørum.

energi at være med til at løse problemer og tilbehør er grillede rodfrugter med balsamico-

stridigheder.

eddike og honning hen over. For mig er sagen

virkelig bøf!

»»» Tommy Østerberg er 44 år og

FORSIKRING 2/2013 | 15

Chatten 1146

1218

Id nr.: 42842

kampagnen, men DFL kan allerede nu byde hjertelig velkommen til

over 150 nye medlemmer, som vi glæder os til at hjælpe og støtte,

og dermed sikre et tryggere og bedre arbejdsliv.

”Vi taler om værdien af et medlemskab af DFL i kampagnen, og vil

opfordre alle, både nuværende og nye medlemmer, til at benytte sig

af alle de værdifulde tilbud og services, som DFL har”, siger Lone

Clausen, næstformand i DFL.

”Hvis du er i tvivl om dine rettigheder og muligheder, kaldes til samtale

med din leder, skal på barsel eller måske har problemer med dårligt

arbejdsmiljø, så står vi klar til at lytte og rådgive – og til at tale din sag

for ledelsen i selskabet og måske videre, hvis det er nødvendigt.”

Lone Clausen minder også om de øvrige fordele ved at være medlem,

herunder adgang til ferieboliger, rabatordninger, medlemskab af

Forbrugsforeningen og meget mere.

Så velkommen i DFL – vi giver dig reel værdi og ikke bare besparelser.

Hun mener, at konsekvensen af manglende forsikringer kan blive

en økonomisk knockout til den unge, hvis uheldet eller ulykken

rammer.

Mens de unge bor hjemme, er de dækket af forældrenes forsikring.

Men når de flytter hjemmefra, er de kun dækket, indtil de fylder 21

år – og kun, hvis de bor i Danmark.

»»» Nyt, forårsfriskt Forsikring

Hvis du synes, at Forsikring denne gang ser lidt anderledes ud, så har du ganske

ret. i efteråret 2009 skiftede bladet navn fra ”Forsikringsfunktionæren” til

Forsikring” og fik samtidig nyt layout. Og nu, godt tre år senere, er det igen tid for

en fornyelse af bladet – og tilmed med en duft af fynsk forår, for DFL har allieret sig

med Clausen Grafisk/one2one i Odense, der har skabt det nye layout og fremover

producerer bladet.

Men der er flere nyheder i Forsikring, bl.a. Juristens Blog, hvor DFL’s jurist Bent

Halfdan Pedersen skriver om sager og afgørelser – og gerne svarer på dine juridiske

spørgsmål. Også Chatten, hvor en DFL-person svarer på spørgsmål, er ny.

Hvis du har kommentarer til det nye udseende på Forsikring og/eller ideer til bladet

– herunder forslag til artikler – så skriv til redaktionen@dfl.dk

Venlig hilsen

Redaktionsudvalget

More magazines by this user
Similar magazines