Nr. 1 Fe b r u a r 2010 33. årgang
REDDEREN
udgives af
Reddernes Landsklub
Redaktion:
Redaktør og Fællestillidsmand
Morten Andersen
Ringstedgade 128
4700 Næstved
Mobil ........ 20 76 17 22
E-mail: moa@falck.dk
Adresseændring kan foretages via
hjemmesiden Redder.dk, eller ved
henvendelse til redaktøren.
Redaktionssekretær:
Ebbe Vang
Kontor ...... 43 95 87 27
Mobil ........ 40 20 87 40
Mail: ebbe@redder.dk
Journalist:
Flemming Frederiksen Kyster (DJ)
Langesøvej 67 - 7000 Fredericia
Mobil ........ 28 91 29 80
E-mail: kyster@frederiksen.mail.dk
Annoncer og Produktion:
PE Offset A/S, Varde
www.peoffset.dk
Oplag:
4.500 stk. - Redderen læses af reddere,
brandmænd, ledere og andre
medarbejdere i Falck koncernen,
AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler
og politikere samt beredskabs-
og forvaltningschefer.
2
REDDERNES
LANDSKLUB
Tekst og billeder i Redderen og på
redder.dk er copyright Reddernes
Landsklub og må kun anvendes ud
over privat øjemed med tilladelse fra
redaktionen.
(Forsidefoto: falck.com)
ISSN nr. 1603-1660
Indhold
Leder ..................................... 3
Gravkoen druknede i mosen ................... 4
Benedict & Co. arbejder på grænsen mellem liv og død 6
Fine finske løsninger............................. 10
Konference i Silkeborg ........................... 14
Find din FTR ................................... 15
Aktiv arbejdsmedicin er et godt tilbud ............... 16
Salg er nært forestående ......................... 17
Arbejdsmiljølov med bredere fokus................. 18
Skadebilledet skal tegnes endnu mere præcist ....... 19
Reddere: Det nytter med katastrofehjælp............ 20
Paramedicinere trives på Skademodtagelsen ........ 23
noter
husk at m e l d e adresseændrIng
Husk at melde adresseændring til ”Redderen”, når du flytter, så du fortsat
kan få bladet på din nye adresse.
Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og
ærgrelse over, at bladet ikke dukker op.
Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under ”Medlemsservice”,
”Adresseændring”.
Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg ”Redderen”,
”Abonnement” og gå ned nederst på siden, hvor du kan markere
”Bladet Redderen” og sende en mail.
Husk at meddele både nuværende og kommende adresse!
redderen nr. 1 2010
leder
det nytter at h j æ l p e
Det var hjerteskærende scener, man så i ugerne efter det voldsomme jordskælv
på Haiti.
Mennesker, der i forvejen kun havde lidt, mistede alt.
Med sår på både krop og sjæl, og med bevidstheden om døde familiemedlemmer,
prøver de at overleve i et inferno, hvor bare det at få vand og et måltid mad er en
kamp.
Det kan synes håbløst, når man ser hovedstaden Port-au-Prince, som er én stor
ruinhob, og når man hører om anarkiet, de skruppelløse bander og den stærkes
ret, som hersker.
Men der findes faktisk eksempler på, at massiv hjælp efter jordskælv virkelig kan
flytte noget. Det har to midtjyske reddere erfaret i Indonesien, hvor de – som man
kan læse inde i bladet – så markante fremskridt efter et stort skælv for tre et halv
år siden.
De mange reddere, som har været i Nicaragua, ved, at også andre former for mellemfolkelig
hjælp og støtte stille og roligt rykker tingene til det bedre.
Derfor er der god grund til at være stolt af vores overenskomst, der som noget
ganske usædvanligt giver midler til internationalt arbejde. Småpenge for den enkelte
– men tilsammen beløb, der gør en forskel for mennesker under knap så trygge
himmelstrøg som vores.
Samtidig skal der lyde ros til kollegerne i foreningen Redder Af Verden, som virkelig
viser et smittende engagement. Det vil givetvis også komme til udtryk, når RAV
holder generalforsamling lige før årsmødet i Reddernes Landsklub.
noter
brandFolk tog kød Fra væltet lastbIl
Politiet i den svenske by Borås overvejer sigtelse mod nogle deltidsbrandfolk for
at have taget kød fra en forulykket lastbil. Det skriver websiden tjugofyra7.se.
Lastbilen var væltet og en del af lasten havnet i grøften. Brandfolkene erfarede, at
kødet skulle smides ud, selv om det var indpakket og noget af det endda frosset.
Så de sikrede sig et parti kød og lagde det i brandbilen. De mente ikke at gøre
noget forkert, da det jo alligevel skulle kasseres.
Aktiviteterne faldt dog en bilist i køen ved ulykkesstedet så meget for brystet, at
vedkommende anmeldte det til politiet.
Brandfolkenes chef, beredskabschef Kjell Wahlbeck, har iværksat en intern undersøgelse
af sagen, og han understreger, at det hændte er uacceptabelt.
- Det var forkert og må ikke forekomme. Vi skal ikke befatte os med andres ejendom
på denne måde – det er et spørgsmål om moral og etik, siger beredskabschefen
til tjugofyra7.se.
noter
paramedIcInere
erstatter
sygeplejersker
I maj ændres bemandingen på akutbilerne
i Sønderborg og Haderslev,
idet de bemandes med en paramediciner
fremfor som i dag med
en redder og en sygeplejerske. Det
skriver beredskabsinfo.
Desuden har Region Syddanmark
efter årsskiftet sendt endnu tre
døgndækkende akutbiler og lægebiler
på vejene. Denne gang er det
Rødding og Grindsted (akutbiler)
samt Kolding (lægebil), som får styrket
det præhospitale beredskab.
Regionens oprustning startede i
september sidste år med indvielsen
af syv nye ambulanceberedskaber
samt læge- og akutbiler forskellige
steder i regionen.
I øvrigt bliver akutbilen på Langeland
fra februar bemandet med en
paramediciner.
har du en
god hIstorIe?
Fagbladet Redderen modtager gerne
tips til historier eller emner, som
vi kan tage op.
Ambulanceområdet fylder af naturlige
årsager en del i bladet. Men vi
har et stærkt ønske om at afspejle
hele reddergruppen i bladet, så ikke
mindst kolleger fra assistance- og
brandområdet opfordres til at komme
med input.
Henvendelse kan ske til redaktør
Morten Andersen (se kontaktdata i
kolofonen side 2).
redderen nr. 1 2010 3
Det øverste af Hitachi’ens gravearm var det eneste, der stak op fra mudderpølen. Der er cirka tre meter fra bælterne til toppen af førerhuset.
Og da man kunne skimte lidt af antennen oven på førerhuset, må gravkoen være sunket til cirka 3,10-3,20 meters dybde.
gravkoen druknede I m o s e n
Falck fik umulig bjærgningsopgave,
da 21
tons gravko sank ned i
mudderet
Af Flemming F. Kyster
Fotos: Leif Hald
Han har kløet sig lidt i nakken, den
redder, der den 24. november
sidste år nåede frem til en bjærgningsopgave
i Snogstrup ved Store Rørbæk
(mellem Ølstykke og Frederikssund).
For hans ellers udmærkede Unimog
slog ikke rigtig til i forhold til opgaven:
At bringe en 21 tons gravemaskine,
godt begravet i dyndet og langsomt synkende,
flot igen.
Leif Hald, stationsleder i assistan-
4
cerøret for primært Hvidovre og
Fredensborg, blev tilkaldt, og noget
lignende havde han aldrig set før trods
knap 34 år i korpset.
- Gravemaskinen sank længere og
længere ned i dyndet. Føreren havde
måttet kravle ud gennem taglugen,
og der var intet at stille op, fortæller
Leif Hald, som fik oplevelsen med den
døende gravemaskine som et ekstra
krydderi på sin fødselsdag.
Genskaber en sø
Forhistorien til gravkoens store mudderbad
var, at området skal oversvømmes
for at genskabe en sø til fordel for natur
og fugleliv.
I den forbindelse var to gravemaskiner
fra Hededanmark i gang med at etablere
adgangsveje, så man fortsat kan servicere
højspændingsmasterne på stedet.
Men det viste sig, at det kommende
vådområde allerede var særdeles
”vådt”. Så da en af de orange Hitachi
gravemaskiner kom lidt for langt ud over
kørepladerne, klappede fælden.
- Jeg kunne selv konstatere, at hvis
jeg stod lidt uden for kørepladerne, gik
jeg i til støvleskaftet. Man kunne stå på
en tue og hoppe, og så gyngede hele
undergrunden, så vådt var der, lyder det
fra Leif Hald.
Håbløst
Han konsulterede telefonisk EUC Vest,
og her lød vurderingen, at man skulle
bruge 50-60 tons i direkte træk, hvis
Hitachi’en skulle trækkes op.
- Den stod med bælterne vinkelret
på trækretningen, og der skulle fjernes
mudder og slam omkring maskinen for
overhovedet at kunne komme ned og
redderen nr. 1 2010
ankre fast i den. Dens søstermaskine
prøvede da også at grave den fri, men
det var håbløst. Så vi måtte meddele,
at vi meget gerne ville hjælpe, men at
vi ikke rigtig kunne stille noget op, med
mindre man fik pumpet og gravet fri
omkring maskinen, forklarer Leif Hald.
Hedeselskabets ingeniør, som også
var kommet til stedet, var enig i, at det
var ”Mission Impossible” at gøre noget
her og nu.
Og spørgsmålet var også, om store
udgifter til at etablere spunsvægge,
omfattende slamsugning, bjærgning og
totalrenovering af maskinen stod mål
med gevinsten ved at få den omkring
fire år gamle maskine op, der før uheldet
var måske 400.000 kroner værd.
Befriet før jul
Søstermaskinen fra Hededanmark forsøgte at komme til undsætning, men det var håbløst.
- Så vi måtte overlade gravkoen til dens
skæbne. Det var en lidt underlig fornemmelse
– det har jeg ikke prøvet før i min
karriere, at måtte lade noget stå, siger
Leif Hald.
Der var siden tale om, at Forsvarets
bjærgningstjeneste kunne blive sat på
sagen. Men i sidste ende blev det ifølge
lokale medier en privat entreprenør, der
kort før jul – efter et omfattende pumpe-
og udgravningsarbejde – fik befriet
redderen nr. 1 2010
Hitachi’en fra sin kolde grav.
Gravkoen kommer dog aldrig på græs
igen; blandt andet er førerhuset helt
ødelagt, og det elektriske system er
kaput.
I øvrigt var den lumske mose også ved
at sluge den forsikringsmand, der skulle
bese uheldet og vurdere de forsikringsmæssige
følger. Han røg i og stod i
mudder til livet, før to mand fik ham
trukket op.
Står én i Øresund
Nu blev gravemaskinen så trukket op.
Men ifølge en kollega til Leif Hald er det
faktisk sket, at man har måttet vinke
farvel til en stor entreprenørmaskine.
Det var under arbejdet med at etablere
Øresundsforbindelsen, hvor en gravemaskine
var i gang med at skrabe ler
og kridt, da den kortsluttede og drev til
havs. Den maskine står angiveligt stadig
ude i Øresund et sted.
Gravkoen, som man kan skimte det øverste af midt i billedet, skulle etablere
en adgangsvej til masten i baggrunden. Men den kom lidt for langt ud over
kørepladerne og blev fanget i mudder og slam.
5
Benedict Kjærgaard indledte engang behandling i et så tilsyneladende håbløst tilfælde, at sygeplejersker bebrejdede ham for, at det var uetisk.
Hans kollega Martin Nørgaard har prøvet næsten bogstaveligt at skulle kæmpe sig gennem både personale og pårørende for at redde en patient,
der var ved at blive taget afsked med. Begge patienter overlevede!
benedIct & co. arbejder på
g r æ n s e n mellem lIv og død
Takket være ”Hypotermi-holdets”
indsats er
Danmark i front med
at redde underafkølede
patienter
Af Flemming F. Kyster
Danmark går der nogle få mennesker
I rundt, som har det meget usædvanlige
til fælles, at de på et tidspunkt er
blevet erklæret døde af fagfolk.
At de tydeligvis ikke ER gået hinsides,
kan de takke en jysk overlæge og hans
udrykningshold for.
Hjertekirurg Benedict Kjærgaard er en
af verdens førende kapaciteter inden for
hypotermi – underafkøling af kroppen.
For lav kropstemperatur efter eksempelvis
ophold i koldt vand kan være
fatal, men Benedict Kjærgaard har i
flere år forsket i at rykke grænsen for,
6
hvornår svært hypotermiske patienter
kan reddes, ikke mindst ved hjælp af
mobile hjerte-lunge maskiner.
En øjenåbner
Der var især to faktorer, der i sidste
halvdel af 1990’erne vakte overlægens
interesse for emnet.
Den ene var nogle bemærkelsesværdige
tal fra udlandet, og den anden var
hans ”bijob” i Flyvevåbnet.
I Schweiz havde man konsekvent
forsøgt at redde selv dybt hypoterme
patienter, og en opgørelse viste, at 15
ud af 32 patienter var blevet reddet. I
andre lande, herunder Danmark, ville
størstedelen af de 15 med al sandsynlighed
ikke have overlevet.
Senere kom en opsigtsvækkende
beretning fra Norge, hvor en patient
efter et ski-uheld blev genoplivet trods
en legemstemperatur på blot 13,7 grader.
- Disse to sager var en øjenåbner, og
de var ekstra relevante for mig, fordi
jeg var og er stabslæge i Flyvevåbnet. I
vores redningshelikoptere er vi jo jævnligt
ude for, at vi undsætter personer, som er
underafkølede efter ophold i vand, fortæller
Benedict Kjærgaard, som også har
titel af oberstløjtnant af reserven.
Ikke kun
h y p o t e r m I
Den mobile hjerte-lunge maskine
har også vist sig at være effektiv
ved hjertestop af andre årsager end
hypotermi. Derfor er det ikke kun i de
kolde måneder, at det nordjyske team
rykker ud.
Også Sven Trautner
I samarbejde med blandt andre vennen
Sven Trautner, korpslæge i Falck,
begyndte Benedict Kjærgaard på Århus
Universitetshospitals afdelinger i Århus
redderen nr. 1 2010
og Aalborg at forske i hypotermi og
overlevelse.
Gennem operationer og forsøg på grise
optimerede han brugen af såkaldte
hjerte-lunge maskiner – der normalt
anvendes ved hjerteoperationer – som
et effektivt genoplivningsværktøj.
Princippet i denne behandling er, at
blodet ved hjælp af slanger føres uden
for kroppen og behandles med iltning
(som en kunstig lunge), og ledes tilbage
til kroppen. Derved skabes det kredsløb,
som er ophørt ved hjertestop, og tilmed
kan blodet eventuelt opvarmes eller
afkøles, afhængig af situationen.
Mobil maskine
Der blev skabt rigtig gode resultater.
Problemet var, at maskinerne vejede
300-400 kilo, så de var ikke sådan lige
at tage med ud i marken. Og oftest kan
en patient med svær hypotermi hverken
fysisk eller tidsmæssigt overleve transport
til nærmeste universitetshospital.
Derfor udviklede Kjærgaard med flere
en MOBIL hjerte-lunge maskine. Det
var ikke nogen letvægter – den vejede
40 kilo – men ikke desto mindre var det
nu pludselig muligt for to mand at rykke
ud med ambulance eller helikopter og
behandle på stedet eller på den lokalitet,
patienten var blevet bragt til.
Livgivende
Med såkaldt lyskekanylering (indføring
af ”ind-” og ”ud-”slanger op til hjertet via
lysken) kan pumpen og iltningsdelen i
redderen nr. 1 2010
den mobile maskine pumpe iltet blod
rundt og derved blive livgivende. Eller
det kan holde patienten i live, mens
vedkommende bliver transporteret til
behandling på et universitetshospital.
Man kan i øvrigt tydeligt se forskel på
det iltede og eventuelt opvarmede blod,
der går ind, og det der går ud, ved at
førstnævnte er lysere i farven.
I øvrigt indledes der naturligvis med
mere simple tiltag end lyskekanylering
og hjerte-lunge maskine, hvis dette slet
ikke er påkrævet.
Grise på hjul
Den mobile hjerte-lunge maskine blev
grundigt testet af på grise, inden den
blev anvendt til mennesker. I samarbejde
med Falck og Flyvevåbnet blev
grise – fuldt bedøvede naturligvis – kørt
og fløjet rundt i landsdelen, mens Benedict
Kjærgaard og hans team gennemtestede
maskinen og proceduren.
- Det kan være fatalt, hvis eksempelvis
en iltslange er for kort, eller hvis noget
sætter ud ved trykændringer i helikopteren.
Den slags skulle vi helst ikke
opleve i skarpe situationer, understreger
overlægen.
Banebrydende tilbud
I de følgende tre-fire år opbyggede
Benedict Kjærgaard og hans kolleger
stadig større ekspertise på området, lige
som de fik bragt den mobile hjerte-lunge
maskine ned på 14-15 kilos vægt.
Og i 2004 kunne Benedict Kjærgaard
Den mobile hjerte-lunge maskine blev testen grundigt igennem i forskellige
transportsituationer, inden den blev indsat til ”rigtige” patienter. Grisene udsættes
ikke for lidelse, da de er behørigt bedøvede. Det er ikke alle grisene, der
overlever simulationerne, men deres død giver værdifuld viden, i modsætning til
de millioner af artsfæller, der ”bare” slagtes til middagsbordet.
mange små mIrakler
– men Ikke altId
Hypotermi tjenesten på Aalborg Sygehus
Syd var knapt startet, før den fik en rigtig
ilddåb. En januarnat 2004 blev en kvinde
fundet i sneen – tilsyneladende død. Hun
fik hjertemassage af Falckredderne og
blev indbragt i Aalborg med en temperatur
på 20 grader og ingen livstegn.
Hun blev koblet på hjerte-lunge maskinen
og behandlet, og efter to uger i bevidstløs
tilstand kom hun sig – og har siden taget
en del universitetseksaminer.
I april samme år var en 11-årig dreng,
Christian, faldet i Limfjorden fra en tømmerflåde.
Han lå 20-30 minutter på
fjordens bund, inden han blev indbragt til
Thisted Sygehus, bevidstløs, med kramper,
lysstive pupiller og en temperatur på
28 grader.
Hypotermi-holdet fløj til Thisted og indledte
behandling. Siden blev Christian
overflyttet til Aalborg, stadig bevidstløs.
To dage senere var han vågen og klar,
og en måned efter blev et løfte om en
helikoptertur indfriet – med Christian i
dronningens sæde.
- Hypotermi er normalt ikke gavnligt, men
i dette tilfælde reddede det – og en stærk
fysik – ham fra druknedøden, siger Benedict
Kjærgaard.
I oktober sidste år kæntrede en jolle med
en mand og hans 12-årige søn i Kattegat.
Faderen bjærgede sønnen ind til
land, hvor der først da blev slået alarm.
Drengen havde hjertestop, og en turist
startede genoplivning. Drengen blev kørt
til Aalborg Sygehus, hvor hypotermiholdet
stod klar. Han var intuberet, og han havde
fået hjertemassage i halvanden time.
Temperaturen var 23,8 grader. Han blev
koblet på hjerte-lunge maskinen, og
efter to en halv time var temperaturen 34
grader.
Det første døgn var han bedøvet og blev
kølet for at holde temperaturen på 33-34
grader, fordi ”for hurtig opvarmning” kan
have uheldige følger. Drengens forældre
var blevet bedt om at forvente det værste
– men han kom sig, tilsyneladende uden
mén.
- Det er tilfælde som disse, som gør
vores job så tilfredsstillende. Men der er
jo også perioder, hvor fem-seks indsatser
i træk ender med, at patienten går bort.
Det ER de svære tilfælde, vi kommer ud
til, og i cirka halvdelen af tilfældene
dør patienterne, oplyser Benedict
Kjærgaard.
7
Når alarmen lyder, triller holdet vognen med udstyr ned til udgangen,
hvor de hentes af Falck og køres til stedet eller til helikopterlandepladsen,
afhængig af afstandene. Tasken – som indeholder en
mobil hjerte-lunge maskine og diverse udstyr – er temmelig tung,
men den er dog udstyret med hjul. På billedet er det perfusionist
William Bundgaard.
og en gruppe af engagerede kolleger så
præsentere et banebrydende tilbud, som
ikke var set før herhjemme og kun sjældent
i udlandet, nemlig et udrykningsklart ”hypotermihold”.
Holdet består af en halv snes fagfolk på
hjerte-lunge kirurgisk afdeling på Aalborg
Sygehus Syd. En udrykning består af to
mand – en læge og en såkaldt perfusionist,
der bla. er specialist i hjerte-lunge maskiner
– blandt de holdmedlemmer, der nu er på
vagt på det pågældende tidspunkt.
Med udgangspunkt fra Aalborg Sygehus
Syd kan duoen oftest være i luften med
Flyvevåbnets helikopter inden for 15 minutter,
eller på hjul med en ambulance endnu
hurtigere.
Det er Falck, der koordinerer afhentning
af lægerne og transport til stedet eller til
helikopterlandepladsen på Ralvej i det
vestlige Aalborg.
Dalende skepsis
Ifølge Benedict Kjærgaard var der tidligere
lidt skepsis her og der over for holdet.
- Hvis vi fik en patient genoplivet, sag-
8
de man, at så var patienten nok ikke så
dårlig endda. Og hvis patienten døde,
bekræftede det, at vores indsats ikke
virkede, beretter Benedict Kjærgaard
med et smil.
Holdningen har dog ændret sig igennem
de fem-seks år, holdet har virket.
- I dag er der rigtig mange, der ringer
og beder om hjælp, eller som gerne vil
have gode råd. Vi kan også se, at vores
viden på området spreder sig, så de i
stigende grad er klædt på til at behandle
hypotermi-tilfælde ude lokalt.
Sammenholdt med, at der nu ringes
efter os til patienter, man tidligere ville
afskrive, betyder det, at vi får stedse
”dårligere” patienter. Det gør, at vores
”succesrate” ikke rigtig stiger, men baggrunden
er jo positiv, påpeger Benedict
Kjærgaard.
Interesse fra udlandet
Der er også stigende fokus på Kjærgaard
og kompagnis forskning og arbejde
fra udlandet. Blandt andet NATO viser
stor interesse, ikke mindst nu, hvor
Der var stor opmærksomhed om hypotermi-holdet, da det startede officielt i
foråret 2004. I gennemsnit har det 10-12 indsatser ”ud af huset” årligt i enten
ambulance eller helikopter.
At en gummibåd fra Fætter BR indgår i højt profileret forskning kommer
måske bag på nogle. Men det var nu en gang den nemmeste løsning, når
testgrisen skulle underafkøles med et isbad. Snapsflasken er i øvrigt et
udslag af Benedict Kjærgaards veludviklede humoristiske sans; han kan
godt lide at tage lidt strøm på sine kolleger i ind- og udland, når han holder
foredrag og viser billeder.
hjerte-lunge apparatur på helt ned til
fem-seks kilo er på trapperne.
Dermed vil det være relevant i forhold
til eksempelvis en offensiv i det vinterkolde
Afghanistan.
Imens forsker Benedict Kjærgaard og
hans hold videre på fuld kraft for at kortlægge
grænselandet mellem liv og død.
Flere end 100 grise har været på operationsbordet
til og med 2009, og 15 er
bestilt til foråret...
sIkre dødstegn er
Ikke altId sIkre
Dødsstivhed og dødspletter regnes
normalt til de såkaldte sikre dødstegn.
Men er der tale om en stærkt underafkølet
patient, skal man være uhyre
varsom med at afsige ”dødsdommen”,
for billedet kan snyde.
Sådan siger Benedict Kjærgaard, og
han taler af erfaring. Han har behandlet
flere, der udviste disse tegn, men
som i dag lever i bedste velgående.
Heller ikke manglende udslag på EKG
kan man regne med ved hypotermiske
patienter.
Hvis derimod den såkaldte P-kalium
værdi i blodet er over 10, hvis der er
forrådnelse eller meget store læsioner,
kan man godt konkludere, at patienten
er død.
Et par gange er Kjærgaard blevet
kaldt op under en udrykning, og har af
en læge fået den melding, at patienten
var død, og at de lige så godt kunne
vende om. Det er der som nævnt
et par danskere, der er glade for, han
ikke gjorde!
redderen nr. 1 2010
Tidligere bestyrelsesformand er død
Jørgen Philip-Sørensen.
Den Danske Redningsberedskabspris for 2009
- hvem skal modtage den?
Tiden nærmer sig for, at indstillingen til Den Danske
Redningsberedskabspris skal indsendes.
Indstilling og overrækkelse
Prisen kan tildeles det danske redningsberedskab personale/medlemmer uanset tilhørsforhold. Det kan
være frivillige, fuldtids- og deltidsansatte samt de frivillige sønderjyske brandværnsforbund. Den Danske
Redningsberedskabspris kan tildeles enten en enkeltperson eller dele af et redningsberedskab (hold). Selve
baggrunden
for indstillingen skal referere til en ”skarp” indsats, og prisen tildeles
derfor ikke for et længerevarende dagligt arbejde/tilhørsforhold.
Prisen uddeles af forsvarsministeren d. 1. oktober 2010
ved en ceremoni i Holmens Kirke.
redderen nr. 1 2010
Som et led i prisen følger en honorering på 50.000 DKK.
Prisens midler bliver tilvejebragt via sponsorer af materiel og
serviceydelser til det danske redningsberedskab, der ønsker at
støtte prisuddelingen. Beslutningen om, hvem der skal tildeles
prisen, træffes af priskomiteen på et møde senere på året.
Sidste frist for indstilling er mandag d. 26. april 2010, hvor indstillingen skal være modtaget
hos sekretariatet.
For yderligere oplysninger kontakt enten de respektive organisationer eller prisens sekretariat:
Redningsberedskabsprisens sekretariat, Att.: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene, tlf.:
3524 0028, E-mail: ulm@beredskab.dk
Læs mere på www.redningsberedskabspris.dk
Jørgen Philip-Sørensen, 71 år,
døde mandag den 18. januar i sit
hjem i England.
Han var i 2000 primus motor bag
fusionen mellem hans selskab
Group 4 Securitas og Falck, som
under navnet Group 4 Falck blev
verdens næststørste sikrings- og
redningskoncern.
Gennem fire år var han bestyrelsesformand
i Group 4 Falck, inden
Falck blev udskilt og børsnoteret i
2004.
Jørgen Philip-Sørensen tilbragte
altid et par lyse måneder hvert år
i Skagen. Han ejede flere hoteller
i Gl. Skagen, blandt andet Ruths
Hotel, samt skibsværftet Danish
Yacht.
Den farverige dansker boede dog
primært i England, og her var han
ifølge nordjyske.dk lige i hælene på
Paul McCartney på listen over de
aller rigeste.
9
FIne FInske løsnInger
Der var god inspiration
at hente, da Roskilde
Brandvæsen viste deres
nyopbyggede Sprinter
frem
Af Kenneth Jensen, fællessikkerhedsrepræsentant,
Falck Region Øst
Sidste år var FSIR Jan Nielsen og
undertegnede på besøg hos Roskilde
Brandvæsen for at se deres nye finsk
opbyggede Sprinter ambulance.
10
Ambulancen er en Sprinter 318, som
vi kender dem fra vores egne sygevogne.
Den fremviste model er bygget
i Finland hos Profile. Den er naturligvis
i nye farver, som vi ser dukker op hist
og her.
Anderledes opbygning
Opbygningen er noget anderledes end
det, vi er vant til at se. Den store forskel
er, at de ikke har vores båreleje, som jo
fylder gevaldigt i vores sygevogne. De
har i stedet en almindelig bårebakke,
som i øvrigt er lavet til båren.
Båren er en Stryker båre, en solid
og lidt tung båre (58 kilo), men med
elektrisk op- og ned-hejs af understel.
Hejset strømforsynes med et 24 volt
Dewalt batteri. Det er luksus. Et tryk på
en knap og det kører bare op og ned.
Selve båren er som nævnt en solid
fætter. Men da redderne blev spurgt,
om vægten på båren er til gene, var
svaret negativt. De var meget glade for
den båre.
Båren kan klare 318 kilo, så den er
bygget til de helt store patienter.
Fine detaljer
Bårerummet er forsynet med en del fine
detaljer. Blandt andet en svinghylde
nede bagerst, hvor ilt bomben står. Den
Sådan ser den ud, Roskildes nye Sprinter. Også Falckreddere kan komme til at stifte bekendtskab med ambulancer bygget
hos finske Profile Vehicles. Polske AMZ er fortsat hovedleverandør, men hvis det skulle knibe dem at følge med efterspørgslen,
kan Profile ifølge en treårig aftale med Falck inddrages som supplerende leverandør.
redderen nr. 1 2010
Den solide Stryker båre klarer selv
de tungeste patienter.
kan så svinge ud for udskiftning uden
de store anstrengelser.
De har valgt at lade deres nye Stryker
bærestol med friktions bælter stå lige
inden for skydedøren i højre side.
Stolen kan slås ned og derved fungere
som siddeplads for sygehuspersonale
og eventuelle pårørende. En genial idé.
Sikkerhedsselen til Stryker stolen er forankret
i skillevæggen.
Overvågning af iltforbrug er flyttet hen
foran behandler sædet, så behandleren
blot skal kigge frem på en lille skærm.
Stort set alt, hvad behandleren skal
bruge under kørsel, kan nås fra behandler
sædet. Det bevirker, at han/hun ikke
skal op at stå under kørsel.
Blink og lys
Udrykningslyset på taget er integreret
i selve taget. Blink er placeret i hvert
hjørne, og der er side blink, samt et
lille blåt diode lys i begge sidespejle.
Udover det, så sidder der to gule blink
over bagdøren, til når ambulancen holder
på offentlig vej.
Der er i venstre side lavet plads til
fastgørelse af udstyr, som sygehus personale
har med under en overflytning,
så dette kan fikseres forsvarligt. Rart
at opleve, at nogen har fokus på den
sikkerhedsrisiko, som løse genstande i
bårerummet udgør.
Visionære folk
En sidedør i venstre side af vognen gør,
at der er plads til diverse udstyr, så det
ikke også skal presses ind i et i forvejen
fyldt båre rum.
Det er uden tvivl visionære folk, som
har stået for denne opbygning, med
mange gode detaljer, heri blandt andet
redderen nr. 1 2010
et godt ovenlys.
På fronten sidder en godkendt rustfri
stålbøjle med to gode fjernprojektører.
Trinbrædder til ind- og udstigning er
udført i rustfri stålrør og alu. plade. Ikke
noget som sætter sig fast på grund af
sne og salt.
Meget for pengene
Alt i alt en flot opbygning med mange
fine detaljer. Detaljer, som vi også sagtens
kunne bruge på vores opbygninger,
som i øvrigt er på højde med den finske
opbygning.
Prisen på den finsk opbyggede sygevogn
ligger på cirka 880.000 kroner incl.
båre (listepris 100.000 kroner), samt
Stryker stol, ifølge Ken Theiltoft, som
er ambulanceleder i Roskilde. Man får
meget for pengene i Finland.
Godt med ekstra skydedør
Det er spændende at se andre typer
af opbygninger, end vores egne polsk
opbyggede, som i øvrigt hen ad vejen
er blevet et godt værktøj.
Det ville dog alt andet lige være en
god ting, om vi også havde en ekstra
skydedør i venstre side af vognen. Nu
har jeg set flere typer sygevogne hos
forskellige kommunale væsener med
den ekstra dør, både på syge- og ST
vogne. Det giver en anderledes mulighed
for opbevaring af diverse udstyr.
Det virker også umiddelbart, som om
der er mere plads i den finsk opbyggede
sygevogn.
Når vi taler om betjening af båren, så
er den tung at stå med, i de sekunder
det tager at køre understellet op, eller
ned, men ifølge de reddere, som betjener
båren, er det ikke et stort problem.
Stryker båren er en gedigen,
men lidt tung sag.
Med denne svinghylde kan
iltbeholderen nemt udskiftes.
Fint påhit: Stryker bærestolen, der står
fastspændt lige inden for skydedøren
i højre side, kan slås ned og derved
fungere som ekstra siddeplads.
Den ekstra skydedør i venstre side af
vognen giver nogle ekstra muligheder.
Det var værd at overveje i Falck også.
11
Paramediciner – nu og i fremtiden…
Siden 2004 har vi i Falck sendt mere end 130 reddere på
paramedicineruddannelsen, og vi har i dag uddannede
paramedicinere til at virke i alle regioner. Vi har efterhånden
stor erfaring med både udvælgelsen, forberedelsen
til uddannelsen, selve uddannelsen og de efterfølgende
krav.
Hvad siger fremtiden?
Hvad kan vi forvente på uddannelsessiden?
Kigger man på udviklingen de seneste år og udmeldingerne
fra regionerne, ser det ud til, at udviklingen kun går
en vej: flere og mere. Flere paramedicinere, flere paramediciner-
og lægebiler, paramediciner i nogle af vores primære
ambulancer, flere kompetencer. Et af eksemplerne
er fra Region Nord, hvor paramedicinerne nu også må
anvende en intraossøs kanyle. Kort sagt flere og mere.
Hvordan er vi så rustet på uddannelsessiden
til disse udfordringer?
Vi har siden 2001 haft en erhvervsuddannelse til redderne,
en model som i dag er af en varighed på to år og tre
mdr. og udelukkende fokuserer på det ambulancefaglige
område. Uddannelsen uddanner redderne til at virke som
assistenter, men samtidigt er den fundamentet, der forbereder
videns- og færdighedsmæssigt til at gennemføre
de efterfølgende videreuddannelser til hhv. behandler og
paramediciner.
Efter endt behandleruddannelse stilles der krav om tre
års praktisk virke, før man kan fortsætte sin uddannelse
til paramediciner. Denne periode sikrer erfaringsmæssig
ballast hos redderne for at virke som paramediciner. Alt
dette giver redderen, såvel teoretisk som praktisk, det
nødvendige fundament for en krævende paramedicineruddannelse.
Det har utvivlsomt krævet en stor indsats af de reddere
der har været på uddannelsen – det er et krævende og
stort pensum, som skal indlæres på kort tid. Det kræver
noget før, under og også efter uddannelsen for at fastholde
det høje faglige niveau.
Udvælgelsen – hvordan foregår den?
Udgangspunktet er et rutineret behandlerniveau, hvor
redderen har både et praktisk og teoretisk godt fundament.
Der kræves eller forventes ikke yderligere end det.
I forbindelse med udvælgelsen udarbejdes en skriftlig
opgave, hvis formål er at afdække det faglige niveau.
Samtidig bidrager opgaven til en vurdering af, hvorledes
redderen udtrykker sig skriftligt. Dette er vigtigt, da en
skriftlig eksamen er en del af paramediciner uddannelsen.
Det faglige niveau afdækkes igennem et par praktiske
prøver. Afslutningsvis er der to samtaler, den ene med
en gennemgang af redderens personlige profil, og den
12
anden er med bedømmelsesudvalget. Alt dette sigter på
en høj kvalitet i udvælgelsen samt at sikre en grundig
vejledning til de reddere som endnu ikke er helt klar.
Sidstnævnte får en orientering om, hvad de skal arbejde
videre med for at opnå det krævede niveau.
Uddannelsen – hvad er indholdet?
Selve uddannelsen startes op med et internetbaseret
læringsmodul, der strækker sig over otte uger. Her skabes
teoretisk viden og forståelse som danner grundlaget
for de efterfølgende otte dages teorimodul, ti dages hospitalsundervisning
og seks dages lægevognsundervisning.
I denne periode er der tilknyttet en mentor, som er
uddannet paramediciner, til holdet. Mentoren er sparringspartner
og skal sikre, at der gives relevante cases,
som understøtter læringen og forberedelserne til de efterfølgende
moduler.
Hvad siger paramedicinerne og mentorerne selv?
Bjørn Rasmussen som er paramediciner og mentor på
uddannelsen udtaler: ”De elever, der arbejder målrettet
med opgaverne, får virkelig meget ud af tiden på den
internetbaserede del. Der er en helt klar udvikling fra
første til sidste opgave både indenfor struktur og teori.
Den teoretiske viden kan de overføre direkte til den efterfølgende
undervisning, men tankerne fra opgaverne kan
også overføres til ens praktiske hverdag”.
På de otte teoridage er indholdet komprimeret, og der
skal trækkes på viden fra både behandler stoffet og de
otte uger på internetdelen. Bjørn Rasmussen siger: ”Efter
teorimodulet kan man godt være blæst godt igennem,
men der kan samles op på det hele både i forbindelse
med den kommende hospitals- og lægevognsundervisning,
samt i internetbaserede læse- og studiegrupper,
hvor man kan stille spørgsmål til de emner man ønsker
uddybet”.
I den efterfølgende hospitalsundervisning og lægevognsundervisning
er der naturligvis fokus på de praktisk færdigheder,
men det teoretiske element er slet ikke glemt.
Man har mulighed for at trække på viden fra både sygeplejersker
og læger for at opnå den viden og færdigheder,
der kræves.
Er det så det hele værd?
Med alt det arbejde før, under og efter - hvordan er det
så at virke som paramediciner?
Thomas Holm, paramediciner i Region Midt siger: ”De
øgede kompetencer og den større værktøjskasse gør, at
jeg kan hjælpe flere og hjælpe dem bedre – og det er det
der giver mig arbejdsglæde. Vel i grunden det, det hele
drejer sig om. Så man kan kun sige, jeg er blevet mere
tilfreds.”
redderen nr. 1 2010
Fotograf Martin Damgaard
Lars Bondehøj, paramediciner og supervisor fra Region
Sjælland udtaler: ”Det var 100 % det værd. Det har givet
flere kompetencer og flere udfordringer, men vigtigst er, at
jeg føler, jeg kan hjælpe flere bedre. Blandt andet i forbindelse
med hjertestop har jeg flere gange kunnet redde en
patient, hvor jeg før ikke havde samme muligheder, det
er for mig meget tilfredsstillende. Jeg vil også gerne sige,
at der skal arbejdes for det, også efterfølgende skal man
arbejde for at vedligeholde sin viden og færdigheder”.
Samlet set…..
Opsummeret virker det til, set ud fra et uddannelsesmæssigt
perspektiv, at der er opbygget en struktur som
fungerer. Vi ved, at der er nogle som må op til eksamen
mere end én gang, men ud af alle dem vi har uddannet
er der kun to, som ikke er kommet helt i mål og er blevet
uddannet paramediciner. Det må siges at være flot.
Fremadrettet kunne man forestille sig at vi også kommer
til at arbejde med metoder til at fastholde den tillærte
viden hjemme på arbejdspladsen.
redderen nr. 10 2009
Alt dette giver et billede af, at vi i forhold til det uddannelsesmæssige
er langt, men uanset hvilke tiltag vi arbejder
med vil det være et hårdt arbejde, der er forbundet med
denne uddannelse – for der skal læses og ligges kræfter
i. Men der vil være mange nye og gode oplevelser, faglig
udfordring og måske fremadrettet også nye opgaver forbundet
med en paramedicineruddannelse.
Vi vil derfor afslutte med at sige, at hvis du har lysten,
men ikke taget springet endnu, tag fat på fremtiden og
stig med på udviklingen, når det næste hold er på vej.
Jan Johannesen, John Braskhøj.
Leder- og medarbejderudvikling Uddannelseschef
13
Før jul var først tillidsfolkene og
siden sikkerhedsrepræsentanterne
samlet til den traditionelle årlige konference
på Langsøhus i Silkeborg.
På de følgende sider er uddrag fra
nogle af de emner, der blev drøftet
på konferencen.
konFerence I sIlkeborg
lars vester gjorde status
Direktøren omtalte
blandt andet ambulanceudbud,
Tetra og
brandkontrakter i sit
indlæg
Af Flemming F. Kyster
Sædvanen tro gæstede divisionsdirektør
Lars Vester konferencen for
at fortælle om korpsets tilstand ved indgangen
til det nye år.
Han indledte med at konstatere, at
de til tider turbulente ambulanceudbud
naturligvis havde ændret på ambulancetjenesternes
Danmarkskort, men
egentlig ikke synderligt på Falcks markedsandele.
Før udbuddene var Falck
ambulanceoperatør for 86,7 procent af
14
TEMA
tr-konFerence
r konF renc
befolkningen – i dag er tallet 84,5 procent.
Han konstaterede, at det nye ambulance
set-up rundt om i regionerne i det
store og hele er kommet fornuftigt fra
start, med Region Syddanmark som det
mest lysende eksempel.
Undtagelsen er som bekendt Region
Hovedstaden, hvor der ifølge Lars
Vester er mange udfordringer. Det
gælder ikke mindst pause-problematikken
– som er værst i nærheden af
Københavns centrum – i både akut- og
sygetransporttjenesten.
Store bøder
Den nye vagtcentral, mangel på paramedicinere
og benhårde bodsbestemmelser
er andre udfordringer i Hovedstaden,
fortalte Lars Vester.
Han oplyste, at hvis eksempelvis en
ambulance punkterer, og det tager
Lars Vester gjorde status og kiggede
fremad på TR-konferencen i Silkeborg.
redderen nr. 1 2010
måske 40 minutter af få den klar igen, så
koster det 10.000 kroner i bod. Hvis en
ambulance skal have foretaget en simpel
reparation, og man ikke lige fanger det
og får sat en anden ind, så klinger også
det i bødekassen.
- Jeg nævner det ikke for at ”pive”, men
bare for at vise, at vi skal indstille os på
en ny virkelighed, hvor vi har mindre
selvstændigt råderum, sagde direktøren.
Han tilføjede, at man vil ansætte driftsledere
til at sikre, at der bliver ageret, så
der bliver uddelt færrest mulige ”bøder” i
forhold til kontrakten.
Ambitiøs tidsplan
Lars Vester var i sit oplæg også inde
på det digitale radiosystem Tetra/SINE.
Projektet er blevet kraftigt forsinket, fordi
leverancen af det såkaldte kontrolrumssoftware
er gået helt i hårdknude.
Derfor genudbyder regionerne nu den
opgave, og man påregner idriftsættelse
medio 2011.
- Det er et meget ambitiøst mål.
Vi påbegyndte EVA 2000 i 1990, og
det kørte ikke helt stabilt før 1998.
FInd dIn Ftr
Naturligvis er der flere teknologiske
værktøjer i dag, men jeg vil stadig mene,
det er ambitiøst, sagde Lars Vester.
Han tilføjede, at Falck arbejder på at
udvikle et system, så EVA 2000 og det
nuværende radiosystem kan kommunikere
i det digitale netværk.
- Det koster nogle penge at udvikle,
men vi tror på, vi kan sælge det til kommuner
og regioner i den tid, der går,
inden resten kommer til at fungere, sagde
Falck-direktøren, som i øvrigt roste selve
SINE netværket for at være fremragende,
faktisk noget af det bedste i verden.
Spændende udbud
Den kommende tid vil byde på et par
interessante udbud, bemærkede direktøren.
Det gælder blandt andet udbud
af lægehelikopterdrift i Region Sjælland,
som bliver genudbudt, fordi Falck var
eneste byder.
Og på et tidspunkt kommer også
udbud af elektronisk ambulancejournal.
Her fremhævede Lars Vester det
nordjyske AmPhi-system, som fungerer
perfekt. Han konstaterede, at der blev
skudt statslige midler i udviklingen af
projektet, hvorfor man kan undre sig lidt
over, at det ikke bare rulles ud i resten
af landet.
Plus og minus på brand
På brandsiden glædede Lars Vester sig
over en ny, 10-årig kontrakt med Guldborgsund
Kommune.
Kontrakten illustrerer dog fint, at det er
blevet en omfattende opgave at indgå
aftaler med de nye storkommuner.
Således skulle Falck afgive næsten
400 enkeltpriser til forhandlingerne i
Guldborgsund. Og eksempelvis posten
med uniformer til de cirka 120 brandfolk
pillede kommunen ud, for det ville de
selv stå for.
Men så får brandfolkene kun branddragt
og inderbeklædning, og ikke de øvrige
elementer i ”Falck-pakken” – og hvad gør
man så, spurgte Lars Vester retorisk.
Også indgåelse af kontrakter i Gentofte
og Holstebro blev nævnt som glædelige
begivenheder, mens Fredensborg og
Djursland (viste det sig efter årsskiftet)
desværre gik den anden vej.
Der er – blandt andet udløst af formandsskiftet – sket et par
rokader og et par udskiftninger i RL’s hold af fællestillidsrepræsentanter.
På redder.dk kan man under ”Kontakt os”, ”Fællestillidsrepræsentanter”
finde billede, navn, og kontaktdata på alle FTR
samt se, hvilke geografiske områder de dækker.
TEMA
redderen nr. 1 2010 15
tr-konFerence
tr- er nce
aktIv arbejdsmedIcIn
er et godt tIlbud
”Aktiv Arbejdsmedicin”
er overskriften for et
projekt i Region Midtjylland
og Nordjylland,
der skal sætte fokus på
reddernes helbred og
sikre, at der tages hånd
om samme.
Hvis man er langvarigt syg eller hyppigt
syg, så kan man gratis komme
til en udredning på Arbejdsmedicinsk
Klinik i Randers.
Her bliver det undersøgt, hvad det er
for helbredsmæssige udfordringer, der
spiller ind, og hvordan man kan afhjælpe
eller bedre tackle dem fremadrettet
Målet er naturligvis, at pågældende
reddere bliver raske eller i al fald oplever
forbedring af deres helbredssituation.
For den enkelte giver det større
livskvalitet, og for Falck betyder
det færre udgifter til sygefravær.
Et tilbud – ikke tvang
Kriterierne for at komme
i betragtning er, at man
har haft flere end seks
sygemeldinger inden
for det seneste år, eller
at man har haft mere
end fem ugers ubrudt
sygefravær.
Hvis man går
hjemme på grund af
graviditet, en brækket
arm, eller hvis man er
alvorligt syg, så er man
naturligvis ikke i målgruppen
for projektet.
16
TEMA
tr-konFerence
r konF renc
- Det er vigtigt at understrege, at der
er tale om et rigtig godt tilbud, ikke
tvang. Og der er fuld fortrolighed i projektet,
betonede en af personerne bag
projektet, fællestillidsmand Per Aastrup.
Hvis ”Aktiv Arbejdsmedicin” bliver
den succes, som man
håber, kan det
meget vel blive
udbredt til resten
af landet.
der er tale om et rIgtIg
godt tIlbud - Ikke tvang
FTR Per Aastrup
Vagn Flink, tidligere FTR i
Nordjylland, og Per Aastrup
(billedet) arbejder på at
gøre projekt Aktiv Arbejdsmedicin
til en succes.
redderen nr. 1 2010
salg er n æ r t Forestående
Børsintroduktion af Falck
rykker nærmere, konstaterede
Christian Dyvig
Af Flemming. Kyster
Vi nærmer os med stormskridt det
punkt, hvor Falck skal afhændes.
Sådan lød det fra Christian Dyvig, formand
for Falcks bestyrelse og en central
person i ejerkredsen bag Falck.
Det er efterhånden fem år siden, Falck
blev købt af en kreds med kapitalfonden
Nordic Capital (som blev ledet af Christian
Dyvig) i spidsen. Og for kapitalfonde, der
lever af at købe, udvikle og sælge igen, er
fem år noget nær maksimum for, hvor længe
man har en virksomhed under sine vinger,
inden den bliver solgt, oplyste formanden.
Kommer på børsen
Finanskrisen har forsinket salget, men
nu skal det altså snart være, fortalte
bestyrelsesformanden på konferencen i
Silkeborg.
Han gentog, at salget næsten med sikkerhed
bliver i form af en børsintroduktion.
Andre kapitalfonde kan ikke låne
til så store opkøb i øjeblikket, og der er
ikke andre koncerner, der ligner Falck
og derfor kunne være interesserede i et
såkaldt strategisk køb.
Ifølge Christian Dyvig er en opsplitning
af Falck IKKE på tapetet, og i det hele
taget vil medarbejderne ikke mærke
genkomsten på børsen særlig meget –
ud over at medierne vil få langt større
fokus på korpset, når det er atter er
børsnoteret.
Hjemmepleje
redderen nr. 1 2010TEMA
Det element i bestyrelsesformandens
oplæg, der vakte mest debat, var afsløringen
af, at Falck vil satse ganske
meget på hjemmepleje-området. Købet
af 80 procent af selskabet Dansk HjemmePlejeService
er første skridt i den
strategi.
Flere var dog bekymrede for, om ikke
området var for vanskeligt og ”farligt” at
begive sig ind på.
- Det er jo et meget følsomt område,
bemærkede én, hvortil Christian Dyvig
replicerede:
- Ja, men det er brand og ambulance
så sandelig også.
Han tilføjede, at der er tale om nogle
ganske præcist definerede ydelser, og
at Falck sagtens vil kunne klare sådanne
opgaver.
tr-konFerence
tr- er nce
17
Miljøkonsulent Henrik Hansen fra 3F fortalte om de nye regler.
arbejdsmIljølov
m e d bredere Fokus
Titlen ”sikkerhedsrepræsentant”
ændres til
”arbejdsmiljørepræsentant”
Af Flemming F. Kyster
Når sikkerhedsrepræsentanterne
næste gang mødes til RL/3F
konference i Silkeborg, er deres benævnelse
sandsynligvis ændret til: ”Arbejdsmiljørepræsentanter”.
Det er en af konsekvenserne af den
nye arbejdsmiljølov, som ventes vedtaget
i efteråret, og som miljøkonsulent
Henrik Hansen fra 3F fortalte om på
SR-konferencen i Silkeborg.
Den nye betegnelse skal signalere, at
arbejdsmiljø handler om mere end bare
arbejdssikkerhed i relation til eksempelvis
faldulykker, støj, afskærmning af
maskiner, røg med videre.
18
TEMA
sr-konFerence
r konFerenc
Arbejdsmiljø drejer sig også om
relationer mellem kolleger, forholdet til
ledelsen, tidspres, sundhedsfremme,
sygefravær, nye måder at organisere
arbejdet, psykisk arbejdsmiljø etc.
- Det er et skridt væk fra industrikulturens
problemer a la ”falde i huller,
få kemikalier i hovedet eller lide under
støj”, frem imod det moderne arbejdsmarked,
konstaterede Henrik Hansen.
Bevågenhed fra topledelsen
En anden ændring bliver, at virksomhederne
får pligt til at inddrage arbejdsmiljøet
i den overordnede planlægning,
og den øverste ledelse skal deltage i
arbejdsmiljøorganisationens arbejde.
- Nogle steder køres arbejdsmiljøarbejdet
lidt ude i sidevognen. Men nu
lægges der op til, at det skal helt op i de
fora, hvor man drøfter andre væsentlige
emner for virksomheden så som strategi,
planlægning, kvalitet etc., forklarede
Henrik Hansen.
Målet er blandt andet, at topledelsen
skal integrere arbejdsmiljø-forhold i alle
processer, og i videst muligt omfang i
samarbejde med de ansatte.
Ikke SR uden uddannelse
Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse
ændres således, at nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter
skal have gennemgået
en tre dages grunduddannelse inden
tre måneder efter valg. Det er et vigtigt
element, så sikkerhedsfolk ikke fungerer
i måneder eller år uden at have grunduddannelsen.
- Det er meget væsentligt, at vi har
fået brudt princippet om, at man kan
være SR uden uddannelse, betonede
Henrik Hansen.
Den nyvalgte skal desuden inden et år
efter valget have tilbud om en supplerende
to dages arbejdsmiljøuddannelse.
Det er valgfrit, om arbejdsmiljørepræsentanten
vil benytte sig af tilbuddet,
selv om Henrik Hansen og fagbevægelsen
hellere havde set, at ordningen var
obligatorisk.
redderen nr. 1 2010
Halvanden dag om året
Dertil kommer, at man for hvert år som
arbejdsmiljørepræsentant har ret til halvanden
dags supplerende uddannelse.
- Det er måske lidt pudsigt, at det lige
er halvanden dag. Men det var, hvad
det i første omgang kunne blive til efter
hårde forhandlinger, sagde Henrik
Hansen.
Han tilføjede, at ordningen var vigtig at
få sat i søen, og så kan senere forhandlinger
måske udbygge den halvanden
dag til mere.
skadebIlledet skal tegnes
endnu m e r e p r æ c Is t
Falcks nye tekniske
direktør Peter Sørensen
gæstede SR-konferencen
Af Flemming F. Kyster
Hvis Peter Sørensen, ny teknisk
direktør i Falck, fik ét budskab fra redderne
med hjem fra sikkerhedskonferencen
i Silkeborg, var det: ”Stryker-stole i samtlige
ambulancer”.
Stryker bærestolen findes ifølge den tekniske
direktør i 119 af de 282 ambulancer.
Den vil også være at finde i de knap 40
ambulancer, der bliver udskiftet i 2010.
Men flere sikkerhedsfolk slog kraftigt til lyd
for, at der var tale om et fremragende og
”ryg-besparende” værktøj, og at det derfor
burde indsættes i samtlige ambulancer.
Som forholdsvis nyansat – Peter
Sørensen startede 1. september 2009 i den
nyoprettede stilling – kunne den tekniske
direktør ikke udstede nogen løfter på stående
fod. Men han understregede, at han
havde opfanget budskabet, og at han ville
undersøge mulighederne.
Bruger sine erfaringer
Peter Sørensen kommer fra en stilling i
verdens største tekstilkoncern Milliken
& Company, hvor han har medvirket til
en drastisk reduktion i antallet af skader
og uheld.
Helt i tråd med sine erfaringer fra
Milliken har han i Falck igangsat et
omfattende analysearbejde for at få et
præcist billede af uheld og skader på
både køretøjer og medarbejdere.
Mange tal er naturligvis allerede
kendt. Han kunne således blandt andet
berette, at knap seks ud af ti materielle
skader sker i assistancerøret, oftest kørselsuheld
i forbindelse med bugsering
og manøvrering.
Ambulancesiden står for 27 pct. af de
materielle skader, og her er det påkørsler,
der dominerer billedet.
Glædeligt fald
Ifølge den tekniske direktør ser antallet
af arbejdsskader i 2009 glædeligvis
ud til at dykke i alle
regioner. Med forbehold for
de sidste, ikke-opgjorte tal,
ser faldet ud til at ligge på
14 pct., oplyste han. Også
fraværet går ned, mest markant
i Region Nordjylland.
Peter Sørensen fortalte, at
klart de fleste arbejdsskader
– cirka en tredjedel af alle –
involverer ryggen.
Dét fik flere til at slå til lyd
for forflytningskurser også
for behandlere, samt anbefale
de før nævnte Stryker
stole i alle ambulancer.
redderen nr. 1 2010TEMA
Desværre er det også her valgfrit, om
man ønsker at deltage i efteruddannelse
hvert efterfølgende år i sin valgperiode.
Samt at det kun er nyvalgte, valgt efter
1. juli 2010, der har den ret. En der har
været SR i eksempelvis fem år, får ikke ret
til halvanden dags uddannelse om året.
Ambitiøse mål
Peter Sørensen har indledt en detaljeret
registrering af skader i 2008 set i forhold
til aktivitetstimer. Det duer ikke at glæde
sig over et fald i antallet af skader på
eksempelvis fem procent, hvis medarbejderne
på det pågældende område
har været i sving i for eksempel otte pct.
færre timer.
Den nye tekniske direktørs mål er
i princippet nul skader. ”For vil man
eksempelvis rejse med et flyselskab,
som accepterer fejl på x promille af alle
afgange?”, spurgte han.
I første omgang er målet dog mindst
20 pct. færre skader i 2010 i forhold til
2008, og i 2012 skal der være 50 pct.
færre skader end i 2008.
Peter Sørensen, ny teknisk direktør i Falck, vil oprette et
system, hvor medarbejdere kan stille forslag til øget sikkerhed
eller effektivitet. Det skal sikres, at forslagsstillerne får hurtigt
svar – eksempelvis inden for tre døgn – eller i det mindste kvittering
for, at forslaget er modtaget og bliver behandlet snarest,
sagde Peter Sørensen.
sr-konFerence
sr- onF r nce
19
Frank Thisgaard (tv) og Jens Møller Larsen på besøg hos den nye alarmcentral, som
drives af indonesisk Røde Kors. Ambulancetjenesten i Jogyakarta vil gerne kopiere de
vestlige principper om opstart af behandling allerede på skadestedet eller i hjemmet, men
mangel på udstyr og uddannet personale besværliggør dette arbejde.
reddere: det nytter
m e d katastroFehjælp
To midtjyske reddere
har i Indonesien set
effekten af international
hjælp efter et voldsomt
jordskælv
Nytter international katastrofehjælp
egentlig noget, og når hjælpen ud
til de rette mennesker?
Dét bliver jævnligt diskuteret, aktuelt
i forbindelse med femårs-dagen for
tsunamien 2. juledag 2004.
Men ifølge behandlerne Frank
Thisgaard, Falck Silkeborg, og Jens
Møller Larsen, Falck Ikast, er svaret ”ja”
– det nytter.
Frank Thisgaard var i maj 2006 på en
20
studierejse til Indonesien, og tilfældigvis
ankom han blot få dage efter et voldsomt
jordskælv i Jogyakarta-provinsen
på hovedøen Java. Jordskælvet
kostede cirka 6000 mennesker livet
og smadrede et område lidt større end
Langeland.
I en halv snes dage arbejdede Frank
Thisgaard sammen med det australske
hjælpehold AUSAID for at hjælpe de
tilskadekomne i de mindre landsbyer
sydøst for hovedbyen.
Glædelig udvikling
I november 2009 vendte han så tilbage
til det ramte område – denne gang med
kollegaen Jens Møller Larsen – på en
Danida-støttet studierejse, og det var en
glædelig udvikling, der var sket på de
tre et halvt år:
- Husene er opført på ny, og der er
kommet asfalt på stort set alle veje
i landsbyerne, som før 2006 bare
havde været grus- eller markveje. Der
er lavet soldrevne trafiklys i storbyen
Jogyakarta, der har en halv million
indbyggere. Og så er der opført et stort
fysioterapihospital ude mellem rismarkerne
i det område, hvor jordskælvet
ramte.
- Hospitalet er til gavn for områdets
mange ofre, men også for regionens
handicappede og ældre medborgere.
Der er plads til 125 indkvarterede
”patienter”, og der er også mulighed
for at tage en uddannelse på op til et
år under indlæggelsen i blandt andet
håndarbejde, kunsthåndværk og IT, fortæller
Frank Thisgaard.
redderen nr. 1 2010
Fysioterapihospitalet Bantul er en kæmpe landvinding
siden skælvet i 2006. Hospitalet bruges af
mange, der kom til skade under jordskælvet, men
hjælper også regionens handicappede og ældre.
Tilmed er der uddannelsesmuligheder i forbindelse
med indlæggelse.
husene er opFørt på ny, og der er
kommet asFalt på stort set alle veje I
landsbyerne, som Før 2006 bare havde
v æ r e t grus- eller m a r k veje
Jens Møller Larsen i samtale med et par Røde Kors-medarbejdere.
redderen nr. 1 2010
Brandvæsenet i Jogyakarta by havde tidligere kun brandjakker af sølvpapirsmodellen.
I 2006 fik de 15 branddragter fra Falck Langvang. Mange af disse var for store, men
de fik lokalt fremstillet dragter efter Falck-modellen, således at alle i dag har egen
branddragt - med reflekser som svarer til EU standard.
I beFolknIngen og samFundet generelt
er der en udbredt hjælpsomhed og et
engagement, som allerede vIste sIg I
dagene eFter katastroFen
Hjælpsomhed og engagement
Han tilføjer, at indoneserne i høj grad
også selv har æren af, at den internationale
hjælp har virket så godt.
- I befolkningen og samfundet generelt
er der en udbredt hjælpsomhed og et
engagement, som allerede viste sig i
dagene efter katastrofen. Tusindvis af
mennesker fra de omkringliggende egne
kom for at hjælpe med at sortere brugbare
byggematerialer ud af ruinerne,
beretter ambulancebehandleren, som
til daglig arbejder på Falckstationen i
Silkeborg.
På det sundhedsmæssige område
kunne Frank Thisgaard og Jens Møller
Larsen notere mange fremskridt siden
katastrofen. Der arbejdes hen imod
sundhedsforsikring for arbejdere og
deres familier, og der er etableret en
21
sundhedsordning for de fattigste, som
kan søge om støtte til behandling ved
sygdom eller ulykke. Hospital eller sundhedscenter
skal dog have garanti for
betaling fra ”kommunen”, før de starter
behandling, og det er især i livstruende
tilfælde temmelig upraktisk, bemærker
de to danske reddere.
Forbedret hygiejne
De oplevede på hospitaler og sundhedscentre
desuden et stærkt forbedret
fokus på hygiejne:
- Det kom blandt andet til udtryk
igennem skraldespande med sortering,
skraldespande til risikoaffald,
kanylebokse og ikke mindst sæbe og
håndsprit ved de fleste håndvaske ...
hvor der i øvrigt var opsat instruks i
vask af hænder. På flere plakater var
der instrukser i behandling af drikkevand,
behandling og tilberedning af
mad, og om ikke at gå ud i floden for at
besørge. Alt dette fandtes stort set ikke
ambulancer n æ s t e n uden udstyr
i 2006, fortæller Frank Thisgaard.
Han tilføjer, at hans samarbejdspartner
Ardhian Wibisonos (som er
sygeplejerske/paramediciner) besøg
og læring i Danmark i maj 2007 ganske
givet har medvirket til at ”booste”
sanitære og hygiejniske principper på
hans daværende arbejdsplads, Ludira
Husada Tama hospitalet. Det viser,
at udvekslingsrejser virker – også på
græsrodsniveau, påpeger Silkeborgredderen.
Det nytter
Overordnet er konklusionen ifølge redderne,
at den massive støtte og tilstedeværelse
af både nationale og internationale
aktører har gjort en verden til
forskel for det katastroferamte område
og den hårdt ramte befolkning.
– Så efter vores opfattelse skal man
fortsætte med at yde hjælp til katastrofer,
uden alt for store bekymringer om, hvorvidt
det nytter, konstaterer Frank Thisgaard.
Hjælper dig i det kritiske øjeblik
22
Ambulancer findes ved næsten alle hospitaler, enten som en del af hospitalet eller
som ambulanceudlejning ejet af enkeltpersoner eller firmaer på p-pladser umiddelbart
ved siden af hospitalerne.
Langt størstedelen af ambulancerne er ikke udstyrede, nogle dog med ilt og en eller
anden form for båre. Manglen på udstyr i ambulancen er et problem, eksempelvis
savnes ilt, masker, genoplivningsudstyr inklusive defibrillator. Derudover er der ingen
halskraver, immobilisationsudstyr samt overvågningsudstyr til måling af vitalparametre.
Visse myndigheder og organisationer i regionen forsøger at etablere et alarmnummer
118, som pt. har to Røde Kors-ambulancer tilknyttet. Disse har noget udstyr, blandt
andet til blodtryksmåling, stetoskop og ilt – men ikke udstyr til genoplivning.
www.laerdal.dk
Frivillige instruktører fra den indonesiske
pendant til Røde Kors tager ud i lokalområderne
og underviser i almen hygiejne
og førstehjælp. De benytter i undervisningen
blandt andet disse plakater, som er
udgivet af UNICEF i 2007.
Frank Thisgaard og Jens Møller Larsen
er begge medlemmer af RAV (Redder Af
Verden), den internationale klub under
RL. Studierejsen blev gennemført med
tilskud fra 10 øres fonden (Falck/3F/RL),
3F Holstebro, 3F Silkeborg, Personaleklubben
Falck Silkeborg og DANIDA.
CPRmeter
Nu bliver Q-CPR teknologien tilgængelig for den
erfarne redder.
Teknologien giver mulighed for at kvalitetssikre
CPR og øger dermed patientens overlevelseschancer
ved hjertestop.
redderen nr. 1 2010
paramedIcInere trIves
på skademodtagelsen
Reddere og sygeplejersker har
gennem årene ind i mellem krydset
klinger om faggrænser, kompetencer,
opgavefordeling med videre.
Det gælder ikke mindst, når sygeple-
redderen nr. 1 2010
jersker bevæger sig ud på reddernes
normale ”hjemmebane” – det præhospitale
område – og omvendt når reddere
kommer inden for murene på sygehusene.
noter
presset stIger på regIon hovedstaden
Det sidste er tilfældet på Sygehus
Himmerland i Hobro, hvor paramedicinere
hjælper til på Skademodtagelsen,
når de ikke er ude at køre. Og ifølge
Region Nordjylland eksisterer der et
glimrende samarbejde mellem parterne.
De bruger hinanden til faglig sparring,
og paramedicinerne hjælper til i skademodtagelsen
med opgaver, som de hurtigt
kan slippe, hvis de bliver kaldt ud.
- De er fagligt engagerede. Og når de
hjælper til her, kan det dreje sig som om
opgaver som at klargøre et spineboard,
at hjælpe ved flytning af patienter, at
opservere patienter eller at lægge et
drop, fortæller sygeplejerske Trine
Bundgaard.
Også Enrico Quaranta, paramediciner
fra Hobro, roser samarbejdet:
- Det er dejligt at være på et lille sygehus,
hvor man samarbejder godt på
tværs. På den måde får man et godt
indblik i hinandens hverdag. Vi giver
også en hånd med på skademodtagelsen,
når vi ikke er ude at køre. Vi har
cirka to til fire kørsler om dagen, men
det kan svinge meget, fortæller Enrico
Quaranta.
Medierne i almindelighed og Dagbladet BT i særdeleshed har for alvor sat fokus på de massive problemer, der hersker i
ambulancedriften i Region Hovedstaden.
Omtalen er også nået til Christiansborg, hvor sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) kort efter årsskiftet krævede en redegørelse
for det københavnske ambulancekaos fra regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S).
- Det, jeg har læst og hørt, er totalt uacceptabelt. Det tror jeg også, at Region Hovedstaden selv synes. Min opfordring til Region
Hovedstaden og regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen er derfor: Se at få styr på det, sagde ministeren til bt.dk.
Regionen har haft travlt med at give alarmcentralen og ambulanceoperatørerne ansvaret for problemerne med langsomme
ambulanceudrykninger.
Men det er svært at bortforklare den ”sorte bog”, som redderne gennem deres faglige organisationer har samlet over kritisable
hændelser i ambulancedriften, som bunder i, at der er for få ambulancer.
Presset stiger således på Vibeke Storm Rasmussen og Region Hovedstaden, som har nedsat et samarbejdsforum for at forsøge
at finde en vej ud af de omfattende problemer.
23
Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved
århus sygehus bruger
ultralyd I ambulancerne
Som de første i Danmark bruger Århus
Universitetshospital, Århus Sygehus ultralydsscanner
allerede i ambulancen på vej mod
hospitalet. Det sparer tid – og kan være med
til at redde liv, skriver regionmidtjylland.dk.
En mand ringer 112. Han fortæller, at han
har brystsmerter. Umiddelbart lyder det som et
hjertetilfælde, vurderer ambulancepersonalet,
da de når frem til ham.
I ambulancen på vej mod Medicinsk
Kardiologisk Afdeling på Tage-Hansens Gade,
hvor hjertetilfældepatienter fra det område
normalt køres hen, ultralydsscanner de ham.
Det viser sig, at han har blod i hjertesækken.
Der er alligevel ikke tale om et hjertetilfælde.
Derimod er der gået hul på patientens hovedpulsåre,
og det bløder ind i hans hjertesæk.
Ambulanceredderne kører derfor patienten
direkte til Hjertekirurgisk Afsnit på Århus
Universitetshospital, Skejby i stedet. Havde
redderne ikke haft en ultralydsscanner, havde
de kørt patienten til Tage-Hansens Gade,
Der bliver brugt flere og flere værktøjer i det præhospitale
arbejde, og nu inkluderes også ultralydsscanner i Århus. (Foto:
Region Midtjylland).
hvorefter personalet dér havde ultralydsscannet
ham – og først derefter var han blevet kørt
til Skejby.
Scannes allerede i ambulancen
- At patienterne kan scannes allerede i ambulancen
betyder, at vi udnytter tiden bedst
muligt. Og det kan være med til at redde
menneskeliv, fortæller Claus Valter Rohde,
afdelingslæge på Anæstesiologisk Afdeling på
Århus Sygehus og desuden manden bag projektet
med den mobile scanner.
En ultralydsscanner kan finde væske – det
vil som regel sige blod – i kroppen. Den kan
altså for eksempel vise, om der er blod i
brysthulen eller maven på en traumepatient.
Indre blødninger kan være livstruende – især
hvis de ikke opdages i tide. Og jo hurtigere de
opdages, jo hurtigere kan man standse dem.
Ambulancefolkene kan desuden se, om hjertet
pumper, som det skal, om der er blod nok i
karbanen og om lungerne er
udfoldede og fungerer.
Gode erfaringer
Præhospital ultralyd bruges
ikke systematisk andre steder
i Danmark, men undersøgelser
fra blandt andet
Frankfurt, Paris og Minneapolis
har vist, at ultralydsscanning
i ambulancen for
eksempel har betydet en
mere præcis præhospital
diagnose – og jo før man
kan stille en diagnose, jo
før kan behandlingen gå i
gang.
UMM ID-nr. 42 506
Change language