Nr. 1 Februar 2010 33. årgang - Redderen

redderen.dk

Nr. 1 Februar 2010 33. årgang - Redderen

Nr. 1 Fe b r u a r 2010 33. årgang


REDDEREN

udgives af

Reddernes Landsklub

Redaktion:

Redaktør og Fællestillidsmand

Morten Andersen

Ringstedgade 128

4700 Næstved

Mobil ........ 20 76 17 22

E-mail: moa@falck.dk

Adresseændring kan foretages via

hjemmesiden Redder.dk, eller ved

henvendelse til redaktøren.

Redaktionssekretær:

Ebbe Vang

Kontor ...... 43 95 87 27

Mobil ........ 40 20 87 40

Mail: ebbe@redder.dk

Journalist:

Flemming Frederiksen Kyster (DJ)

Langesøvej 67 - 7000 Fredericia

Mobil ........ 28 91 29 80

E-mail: kyster@frederiksen.mail.dk

Annoncer og Produktion:

PE Offset A/S, Varde

www.peoffset.dk

Oplag:

4.500 stk. - Redderen læses af reddere,

brandmænd, ledere og andre

medarbejdere i Falck koncernen,

AMU-centre, tekniske skoler, hospitaler

og politikere samt beredskabs-

og forvaltningschefer.

2

REDDERNES

LANDSKLUB

Tekst og billeder i Redderen og på

redder.dk er copyright Reddernes

Landsklub og må kun anvendes ud

over privat øjemed med tilladelse fra

redaktionen.

(Forsidefoto: falck.com)

ISSN nr. 1603-1660

Indhold

Leder ..................................... 3

Gravkoen druknede i mosen ................... 4

Benedict & Co. arbejder på grænsen mellem liv og død 6

Fine finske løsninger............................. 10

Konference i Silkeborg ........................... 14

Find din FTR ................................... 15

Aktiv arbejdsmedicin er et godt tilbud ............... 16

Salg er nært forestående ......................... 17

Arbejdsmiljølov med bredere fokus................. 18

Skadebilledet skal tegnes endnu mere præcist ....... 19

Reddere: Det nytter med katastrofehjælp............ 20

Paramedicinere trives på Skademodtagelsen ........ 23

noter

husk at m e l d e adresseændrIng

Husk at melde adresseændring til ”Redderen”, når du flytter, så du fortsat

kan få bladet på din nye adresse.

Manglende adresseændring giver forgæves arbejde, spildte portokroner og

ærgrelse over, at bladet ikke dukker op.

Reddere kan nemt foretage adresseændring på redder.dk under ”Medlemsservice”,

”Adresseændring”.

Øvrige læsere kan også få rettet adressen gennem redder.dk. Vælg ”Redderen”,

”Abonnement” og gå ned nederst på siden, hvor du kan markere

”Bladet Redderen” og sende en mail.

Husk at meddele både nuværende og kommende adresse!

redderen nr. 1 2010


leder

det nytter at h j æ l p e

Det var hjerteskærende scener, man så i ugerne efter det voldsomme jordskælv

på Haiti.

Mennesker, der i forvejen kun havde lidt, mistede alt.

Med sår på både krop og sjæl, og med bevidstheden om døde familiemedlemmer,

prøver de at overleve i et inferno, hvor bare det at få vand og et måltid mad er en

kamp.

Det kan synes håbløst, når man ser hovedstaden Port-au-Prince, som er én stor

ruinhob, og når man hører om anarkiet, de skruppelløse bander og den stærkes

ret, som hersker.

Men der findes faktisk eksempler på, at massiv hjælp efter jordskælv virkelig kan

flytte noget. Det har to midtjyske reddere erfaret i Indonesien, hvor de – som man

kan læse inde i bladet – så markante fremskridt efter et stort skælv for tre et halv

år siden.

De mange reddere, som har været i Nicaragua, ved, at også andre former for mellemfolkelig

hjælp og støtte stille og roligt rykker tingene til det bedre.

Derfor er der god grund til at være stolt af vores overenskomst, der som noget

ganske usædvanligt giver midler til internationalt arbejde. Småpenge for den enkelte

– men tilsammen beløb, der gør en forskel for mennesker under knap så trygge

himmelstrøg som vores.

Samtidig skal der lyde ros til kollegerne i foreningen Redder Af Verden, som virkelig

viser et smittende engagement. Det vil givetvis også komme til udtryk, når RAV

holder generalforsamling lige før årsmødet i Reddernes Landsklub.

noter

brandFolk tog kød Fra væltet lastbIl

Politiet i den svenske by Borås overvejer sigtelse mod nogle deltidsbrandfolk for

at have taget kød fra en forulykket lastbil. Det skriver websiden tjugofyra7.se.

Lastbilen var væltet og en del af lasten havnet i grøften. Brandfolkene erfarede, at

kødet skulle smides ud, selv om det var indpakket og noget af det endda frosset.

Så de sikrede sig et parti kød og lagde det i brandbilen. De mente ikke at gøre

noget forkert, da det jo alligevel skulle kasseres.

Aktiviteterne faldt dog en bilist i køen ved ulykkesstedet så meget for brystet, at

vedkommende anmeldte det til politiet.

Brandfolkenes chef, beredskabschef Kjell Wahlbeck, har iværksat en intern undersøgelse

af sagen, og han understreger, at det hændte er uacceptabelt.

- Det var forkert og må ikke forekomme. Vi skal ikke befatte os med andres ejendom

på denne måde – det er et spørgsmål om moral og etik, siger beredskabschefen

til tjugofyra7.se.

noter

paramedIcInere

erstatter

sygeplejersker

I maj ændres bemandingen på akutbilerne

i Sønderborg og Haderslev,

idet de bemandes med en paramediciner

fremfor som i dag med

en redder og en sygeplejerske. Det

skriver beredskabsinfo.

Desuden har Region Syddanmark

efter årsskiftet sendt endnu tre

døgndækkende akutbiler og lægebiler

på vejene. Denne gang er det

Rødding og Grindsted (akutbiler)

samt Kolding (lægebil), som får styrket

det præhospitale beredskab.

Regionens oprustning startede i

september sidste år med indvielsen

af syv nye ambulanceberedskaber

samt læge- og akutbiler forskellige

steder i regionen.

I øvrigt bliver akutbilen på Langeland

fra februar bemandet med en

paramediciner.

har du en

god hIstorIe?

Fagbladet Redderen modtager gerne

tips til historier eller emner, som

vi kan tage op.

Ambulanceområdet fylder af naturlige

årsager en del i bladet. Men vi

har et stærkt ønske om at afspejle

hele reddergruppen i bladet, så ikke

mindst kolleger fra assistance- og

brandområdet opfordres til at komme

med input.

Henvendelse kan ske til redaktør

Morten Andersen (se kontaktdata i

kolofonen side 2).

redderen nr. 1 2010 3


Det øverste af Hitachi’ens gravearm var det eneste, der stak op fra mudderpølen. Der er cirka tre meter fra bælterne til toppen af førerhuset.

Og da man kunne skimte lidt af antennen oven på førerhuset, må gravkoen være sunket til cirka 3,10-3,20 meters dybde.

gravkoen druknede I m o s e n

Falck fik umulig bjærgningsopgave,

da 21

tons gravko sank ned i

mudderet

Af Flemming F. Kyster

Fotos: Leif Hald

Han har kløet sig lidt i nakken, den

redder, der den 24. november

sidste år nåede frem til en bjærgningsopgave

i Snogstrup ved Store Rørbæk

(mellem Ølstykke og Frederikssund).

For hans ellers udmærkede Unimog

slog ikke rigtig til i forhold til opgaven:

At bringe en 21 tons gravemaskine,

godt begravet i dyndet og langsomt synkende,

flot igen.

Leif Hald, stationsleder i assistan-

4

cerøret for primært Hvidovre og

Fredensborg, blev tilkaldt, og noget

lignende havde han aldrig set før trods

knap 34 år i korpset.

- Gravemaskinen sank længere og

længere ned i dyndet. Føreren havde

måttet kravle ud gennem taglugen,

og der var intet at stille op, fortæller

Leif Hald, som fik oplevelsen med den

døende gravemaskine som et ekstra

krydderi på sin fødselsdag.

Genskaber en sø

Forhistorien til gravkoens store mudderbad

var, at området skal oversvømmes

for at genskabe en sø til fordel for natur

og fugleliv.

I den forbindelse var to gravemaskiner

fra Hededanmark i gang med at etablere

adgangsveje, så man fortsat kan servicere

højspændingsmasterne på stedet.

Men det viste sig, at det kommende

vådområde allerede var særdeles

”vådt”. Så da en af de orange Hitachi

gravemaskiner kom lidt for langt ud over

kørepladerne, klappede fælden.

- Jeg kunne selv konstatere, at hvis

jeg stod lidt uden for kørepladerne, gik

jeg i til støvleskaftet. Man kunne stå på

en tue og hoppe, og så gyngede hele

undergrunden, så vådt var der, lyder det

fra Leif Hald.

Håbløst

Han konsulterede telefonisk EUC Vest,

og her lød vurderingen, at man skulle

bruge 50-60 tons i direkte træk, hvis

Hitachi’en skulle trækkes op.

- Den stod med bælterne vinkelret

på trækretningen, og der skulle fjernes

mudder og slam omkring maskinen for

overhovedet at kunne komme ned og

redderen nr. 1 2010


ankre fast i den. Dens søstermaskine

prøvede da også at grave den fri, men

det var håbløst. Så vi måtte meddele,

at vi meget gerne ville hjælpe, men at

vi ikke rigtig kunne stille noget op, med

mindre man fik pumpet og gravet fri

omkring maskinen, forklarer Leif Hald.

Hedeselskabets ingeniør, som også

var kommet til stedet, var enig i, at det

var ”Mission Impossible” at gøre noget

her og nu.

Og spørgsmålet var også, om store

udgifter til at etablere spunsvægge,

omfattende slamsugning, bjærgning og

totalrenovering af maskinen stod mål

med gevinsten ved at få den omkring

fire år gamle maskine op, der før uheldet

var måske 400.000 kroner værd.

Befriet før jul

Søstermaskinen fra Hededanmark forsøgte at komme til undsætning, men det var håbløst.

- Så vi måtte overlade gravkoen til dens

skæbne. Det var en lidt underlig fornemmelse

– det har jeg ikke prøvet før i min

karriere, at måtte lade noget stå, siger

Leif Hald.

Der var siden tale om, at Forsvarets

bjærgningstjeneste kunne blive sat på

sagen. Men i sidste ende blev det ifølge

lokale medier en privat entreprenør, der

kort før jul – efter et omfattende pumpe-

og udgravningsarbejde – fik befriet

redderen nr. 1 2010

Hitachi’en fra sin kolde grav.

Gravkoen kommer dog aldrig på græs

igen; blandt andet er førerhuset helt

ødelagt, og det elektriske system er

kaput.

I øvrigt var den lumske mose også ved

at sluge den forsikringsmand, der skulle

bese uheldet og vurdere de forsikringsmæssige

følger. Han røg i og stod i

mudder til livet, før to mand fik ham

trukket op.

Står én i Øresund

Nu blev gravemaskinen så trukket op.

Men ifølge en kollega til Leif Hald er det

faktisk sket, at man har måttet vinke

farvel til en stor entreprenørmaskine.

Det var under arbejdet med at etablere

Øresundsforbindelsen, hvor en gravemaskine

var i gang med at skrabe ler

og kridt, da den kortsluttede og drev til

havs. Den maskine står angiveligt stadig

ude i Øresund et sted.

Gravkoen, som man kan skimte det øverste af midt i billedet, skulle etablere

en adgangsvej til masten i baggrunden. Men den kom lidt for langt ud over

kørepladerne og blev fanget i mudder og slam.

5


Benedict Kjærgaard indledte engang behandling i et så tilsyneladende håbløst tilfælde, at sygeplejersker bebrejdede ham for, at det var uetisk.

Hans kollega Martin Nørgaard har prøvet næsten bogstaveligt at skulle kæmpe sig gennem både personale og pårørende for at redde en patient,

der var ved at blive taget afsked med. Begge patienter overlevede!

benedIct & co. arbejder på

g r æ n s e n mellem lIv og død

Takket være ”Hypotermi-holdets”

indsats er

Danmark i front med

at redde underafkølede

patienter

Af Flemming F. Kyster

Danmark går der nogle få mennesker

I rundt, som har det meget usædvanlige

til fælles, at de på et tidspunkt er

blevet erklæret døde af fagfolk.

At de tydeligvis ikke ER gået hinsides,

kan de takke en jysk overlæge og hans

udrykningshold for.

Hjertekirurg Benedict Kjærgaard er en

af verdens førende kapaciteter inden for

hypotermi – underafkøling af kroppen.

For lav kropstemperatur efter eksempelvis

ophold i koldt vand kan være

fatal, men Benedict Kjærgaard har i

flere år forsket i at rykke grænsen for,

6

hvornår svært hypotermiske patienter

kan reddes, ikke mindst ved hjælp af

mobile hjerte-lunge maskiner.

En øjenåbner

Der var især to faktorer, der i sidste

halvdel af 1990’erne vakte overlægens

interesse for emnet.

Den ene var nogle bemærkelsesværdige

tal fra udlandet, og den anden var

hans ”bijob” i Flyvevåbnet.

I Schweiz havde man konsekvent

forsøgt at redde selv dybt hypoterme

patienter, og en opgørelse viste, at 15

ud af 32 patienter var blevet reddet. I

andre lande, herunder Danmark, ville

størstedelen af de 15 med al sandsynlighed

ikke have overlevet.

Senere kom en opsigtsvækkende

beretning fra Norge, hvor en patient

efter et ski-uheld blev genoplivet trods

en legemstemperatur på blot 13,7 grader.

- Disse to sager var en øjenåbner, og

de var ekstra relevante for mig, fordi

jeg var og er stabslæge i Flyvevåbnet. I

vores redningshelikoptere er vi jo jævnligt

ude for, at vi undsætter personer, som er

underafkølede efter ophold i vand, fortæller

Benedict Kjærgaard, som også har

titel af oberstløjtnant af reserven.

Ikke kun

h y p o t e r m I

Den mobile hjerte-lunge maskine

har også vist sig at være effektiv

ved hjertestop af andre årsager end

hypotermi. Derfor er det ikke kun i de

kolde måneder, at det nordjyske team

rykker ud.

Også Sven Trautner

I samarbejde med blandt andre vennen

Sven Trautner, korpslæge i Falck,

begyndte Benedict Kjærgaard på Århus

Universitetshospitals afdelinger i Århus

redderen nr. 1 2010


og Aalborg at forske i hypotermi og

overlevelse.

Gennem operationer og forsøg på grise

optimerede han brugen af såkaldte

hjerte-lunge maskiner – der normalt

anvendes ved hjerteoperationer – som

et effektivt genoplivningsværktøj.

Princippet i denne behandling er, at

blodet ved hjælp af slanger føres uden

for kroppen og behandles med iltning

(som en kunstig lunge), og ledes tilbage

til kroppen. Derved skabes det kredsløb,

som er ophørt ved hjertestop, og tilmed

kan blodet eventuelt opvarmes eller

afkøles, afhængig af situationen.

Mobil maskine

Der blev skabt rigtig gode resultater.

Problemet var, at maskinerne vejede

300-400 kilo, så de var ikke sådan lige

at tage med ud i marken. Og oftest kan

en patient med svær hypotermi hverken

fysisk eller tidsmæssigt overleve transport

til nærmeste universitetshospital.

Derfor udviklede Kjærgaard med flere

en MOBIL hjerte-lunge maskine. Det

var ikke nogen letvægter – den vejede

40 kilo – men ikke desto mindre var det

nu pludselig muligt for to mand at rykke

ud med ambulance eller helikopter og

behandle på stedet eller på den lokalitet,

patienten var blevet bragt til.

Livgivende

Med såkaldt lyskekanylering (indføring

af ”ind-” og ”ud-”slanger op til hjertet via

lysken) kan pumpen og iltningsdelen i

redderen nr. 1 2010

den mobile maskine pumpe iltet blod

rundt og derved blive livgivende. Eller

det kan holde patienten i live, mens

vedkommende bliver transporteret til

behandling på et universitetshospital.

Man kan i øvrigt tydeligt se forskel på

det iltede og eventuelt opvarmede blod,

der går ind, og det der går ud, ved at

førstnævnte er lysere i farven.

I øvrigt indledes der naturligvis med

mere simple tiltag end lyskekanylering

og hjerte-lunge maskine, hvis dette slet

ikke er påkrævet.

Grise på hjul

Den mobile hjerte-lunge maskine blev

grundigt testet af på grise, inden den

blev anvendt til mennesker. I samarbejde

med Falck og Flyvevåbnet blev

grise – fuldt bedøvede naturligvis – kørt

og fløjet rundt i landsdelen, mens Benedict

Kjærgaard og hans team gennemtestede

maskinen og proceduren.

- Det kan være fatalt, hvis eksempelvis

en iltslange er for kort, eller hvis noget

sætter ud ved trykændringer i helikopteren.

Den slags skulle vi helst ikke

opleve i skarpe situationer, understreger

overlægen.

Banebrydende tilbud

I de følgende tre-fire år opbyggede

Benedict Kjærgaard og hans kolleger

stadig større ekspertise på området, lige

som de fik bragt den mobile hjerte-lunge

maskine ned på 14-15 kilos vægt.

Og i 2004 kunne Benedict Kjærgaard

Den mobile hjerte-lunge maskine blev testen grundigt igennem i forskellige

transportsituationer, inden den blev indsat til ”rigtige” patienter. Grisene udsættes

ikke for lidelse, da de er behørigt bedøvede. Det er ikke alle grisene, der

overlever simulationerne, men deres død giver værdifuld viden, i modsætning til

de millioner af artsfæller, der ”bare” slagtes til middagsbordet.

mange små mIrakler

– men Ikke altId

Hypotermi tjenesten på Aalborg Sygehus

Syd var knapt startet, før den fik en rigtig

ilddåb. En januarnat 2004 blev en kvinde

fundet i sneen – tilsyneladende død. Hun

fik hjertemassage af Falckredderne og

blev indbragt i Aalborg med en temperatur

på 20 grader og ingen livstegn.

Hun blev koblet på hjerte-lunge maskinen

og behandlet, og efter to uger i bevidstløs

tilstand kom hun sig – og har siden taget

en del universitetseksaminer.

I april samme år var en 11-årig dreng,

Christian, faldet i Limfjorden fra en tømmerflåde.

Han lå 20-30 minutter på

fjordens bund, inden han blev indbragt til

Thisted Sygehus, bevidstløs, med kramper,

lysstive pupiller og en temperatur på

28 grader.

Hypotermi-holdet fløj til Thisted og indledte

behandling. Siden blev Christian

overflyttet til Aalborg, stadig bevidstløs.

To dage senere var han vågen og klar,

og en måned efter blev et løfte om en

helikoptertur indfriet – med Christian i

dronningens sæde.

- Hypotermi er normalt ikke gavnligt, men

i dette tilfælde reddede det – og en stærk

fysik – ham fra druknedøden, siger Benedict

Kjærgaard.

I oktober sidste år kæntrede en jolle med

en mand og hans 12-årige søn i Kattegat.

Faderen bjærgede sønnen ind til

land, hvor der først da blev slået alarm.

Drengen havde hjertestop, og en turist

startede genoplivning. Drengen blev kørt

til Aalborg Sygehus, hvor hypotermiholdet

stod klar. Han var intuberet, og han havde

fået hjertemassage i halvanden time.

Temperaturen var 23,8 grader. Han blev

koblet på hjerte-lunge maskinen, og

efter to en halv time var temperaturen 34

grader.

Det første døgn var han bedøvet og blev

kølet for at holde temperaturen på 33-34

grader, fordi ”for hurtig opvarmning” kan

have uheldige følger. Drengens forældre

var blevet bedt om at forvente det værste

– men han kom sig, tilsyneladende uden

mén.

- Det er tilfælde som disse, som gør

vores job så tilfredsstillende. Men der er

jo også perioder, hvor fem-seks indsatser

i træk ender med, at patienten går bort.

Det ER de svære tilfælde, vi kommer ud

til, og i cirka halvdelen af tilfældene

dør patienterne, oplyser Benedict

Kjærgaard.

7


Når alarmen lyder, triller holdet vognen med udstyr ned til udgangen,

hvor de hentes af Falck og køres til stedet eller til helikopterlandepladsen,

afhængig af afstandene. Tasken – som indeholder en

mobil hjerte-lunge maskine og diverse udstyr – er temmelig tung,

men den er dog udstyret med hjul. På billedet er det perfusionist

William Bundgaard.

og en gruppe af engagerede kolleger så

præsentere et banebrydende tilbud, som

ikke var set før herhjemme og kun sjældent

i udlandet, nemlig et udrykningsklart ”hypotermihold”.

Holdet består af en halv snes fagfolk på

hjerte-lunge kirurgisk afdeling på Aalborg

Sygehus Syd. En udrykning består af to

mand – en læge og en såkaldt perfusionist,

der bla. er specialist i hjerte-lunge maskiner

– blandt de holdmedlemmer, der nu er på

vagt på det pågældende tidspunkt.

Med udgangspunkt fra Aalborg Sygehus

Syd kan duoen oftest være i luften med

Flyvevåbnets helikopter inden for 15 minutter,

eller på hjul med en ambulance endnu

hurtigere.

Det er Falck, der koordinerer afhentning

af lægerne og transport til stedet eller til

helikopterlandepladsen på Ralvej i det

vestlige Aalborg.

Dalende skepsis

Ifølge Benedict Kjærgaard var der tidligere

lidt skepsis her og der over for holdet.

- Hvis vi fik en patient genoplivet, sag-

8

de man, at så var patienten nok ikke så

dårlig endda. Og hvis patienten døde,

bekræftede det, at vores indsats ikke

virkede, beretter Benedict Kjærgaard

med et smil.

Holdningen har dog ændret sig igennem

de fem-seks år, holdet har virket.

- I dag er der rigtig mange, der ringer

og beder om hjælp, eller som gerne vil

have gode råd. Vi kan også se, at vores

viden på området spreder sig, så de i

stigende grad er klædt på til at behandle

hypotermi-tilfælde ude lokalt.

Sammenholdt med, at der nu ringes

efter os til patienter, man tidligere ville

afskrive, betyder det, at vi får stedse

”dårligere” patienter. Det gør, at vores

”succesrate” ikke rigtig stiger, men baggrunden

er jo positiv, påpeger Benedict

Kjærgaard.

Interesse fra udlandet

Der er også stigende fokus på Kjærgaard

og kompagnis forskning og arbejde

fra udlandet. Blandt andet NATO viser

stor interesse, ikke mindst nu, hvor

Der var stor opmærksomhed om hypotermi-holdet, da det startede officielt i

foråret 2004. I gennemsnit har det 10-12 indsatser ”ud af huset” årligt i enten

ambulance eller helikopter.

At en gummibåd fra Fætter BR indgår i højt profileret forskning kommer

måske bag på nogle. Men det var nu en gang den nemmeste løsning, når

testgrisen skulle underafkøles med et isbad. Snapsflasken er i øvrigt et

udslag af Benedict Kjærgaards veludviklede humoristiske sans; han kan

godt lide at tage lidt strøm på sine kolleger i ind- og udland, når han holder

foredrag og viser billeder.

hjerte-lunge apparatur på helt ned til

fem-seks kilo er på trapperne.

Dermed vil det være relevant i forhold

til eksempelvis en offensiv i det vinterkolde

Afghanistan.

Imens forsker Benedict Kjærgaard og

hans hold videre på fuld kraft for at kortlægge

grænselandet mellem liv og død.

Flere end 100 grise har været på operationsbordet

til og med 2009, og 15 er

bestilt til foråret...

sIkre dødstegn er

Ikke altId sIkre

Dødsstivhed og dødspletter regnes

normalt til de såkaldte sikre dødstegn.

Men er der tale om en stærkt underafkølet

patient, skal man være uhyre

varsom med at afsige ”dødsdommen”,

for billedet kan snyde.

Sådan siger Benedict Kjærgaard, og

han taler af erfaring. Han har behandlet

flere, der udviste disse tegn, men

som i dag lever i bedste velgående.

Heller ikke manglende udslag på EKG

kan man regne med ved hypotermiske

patienter.

Hvis derimod den såkaldte P-kalium

værdi i blodet er over 10, hvis der er

forrådnelse eller meget store læsioner,

kan man godt konkludere, at patienten

er død.

Et par gange er Kjærgaard blevet

kaldt op under en udrykning, og har af

en læge fået den melding, at patienten

var død, og at de lige så godt kunne

vende om. Det er der som nævnt

et par danskere, der er glade for, han

ikke gjorde!

redderen nr. 1 2010


Tidligere bestyrelsesformand er død

Jørgen Philip-Sørensen.

Den Danske Redningsberedskabspris for 2009

- hvem skal modtage den?

Tiden nærmer sig for, at indstillingen til Den Danske

Redningsberedskabspris skal indsendes.

Indstilling og overrækkelse

Prisen kan tildeles det danske redningsberedskab personale/medlemmer uanset tilhørsforhold. Det kan

være frivillige, fuldtids- og deltidsansatte samt de frivillige sønderjyske brandværnsforbund. Den Danske

Redningsberedskabspris kan tildeles enten en enkeltperson eller dele af et redningsberedskab (hold). Selve

baggrunden

for indstillingen skal referere til en ”skarp” indsats, og prisen tildeles

derfor ikke for et længerevarende dagligt arbejde/tilhørsforhold.

Prisen uddeles af forsvarsministeren d. 1. oktober 2010

ved en ceremoni i Holmens Kirke.

redderen nr. 1 2010

Som et led i prisen følger en honorering på 50.000 DKK.

Prisens midler bliver tilvejebragt via sponsorer af materiel og

serviceydelser til det danske redningsberedskab, der ønsker at

støtte prisuddelingen. Beslutningen om, hvem der skal tildeles

prisen, træffes af priskomiteen på et møde senere på året.

Sidste frist for indstilling er mandag d. 26. april 2010, hvor indstillingen skal være modtaget

hos sekretariatet.

For yderligere oplysninger kontakt enten de respektive organisationer eller prisens sekretariat:

Redningsberedskabsprisens sekretariat, Att.: Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene, tlf.:

3524 0028, E-mail: ulm@beredskab.dk

Læs mere på www.redningsberedskabspris.dk

Jørgen Philip-Sørensen, 71 år,

døde mandag den 18. januar i sit

hjem i England.

Han var i 2000 primus motor bag

fusionen mellem hans selskab

Group 4 Securitas og Falck, som

under navnet Group 4 Falck blev

verdens næststørste sikrings- og

redningskoncern.

Gennem fire år var han bestyrelsesformand

i Group 4 Falck, inden

Falck blev udskilt og børsnoteret i

2004.

Jørgen Philip-Sørensen tilbragte

altid et par lyse måneder hvert år

i Skagen. Han ejede flere hoteller

i Gl. Skagen, blandt andet Ruths

Hotel, samt skibsværftet Danish

Yacht.

Den farverige dansker boede dog

primært i England, og her var han

ifølge nordjyske.dk lige i hælene på

Paul McCartney på listen over de

aller rigeste.

9


FIne FInske løsnInger

Der var god inspiration

at hente, da Roskilde

Brandvæsen viste deres

nyopbyggede Sprinter

frem

Af Kenneth Jensen, fællessikkerhedsrepræsentant,

Falck Region Øst

Sidste år var FSIR Jan Nielsen og

undertegnede på besøg hos Roskilde

Brandvæsen for at se deres nye finsk

opbyggede Sprinter ambulance.

10

Ambulancen er en Sprinter 318, som

vi kender dem fra vores egne sygevogne.

Den fremviste model er bygget

i Finland hos Profile. Den er naturligvis

i nye farver, som vi ser dukker op hist

og her.

Anderledes opbygning

Opbygningen er noget anderledes end

det, vi er vant til at se. Den store forskel

er, at de ikke har vores båreleje, som jo

fylder gevaldigt i vores sygevogne. De

har i stedet en almindelig bårebakke,

som i øvrigt er lavet til båren.

Båren er en Stryker båre, en solid

og lidt tung båre (58 kilo), men med

elektrisk op- og ned-hejs af understel.

Hejset strømforsynes med et 24 volt

Dewalt batteri. Det er luksus. Et tryk på

en knap og det kører bare op og ned.

Selve båren er som nævnt en solid

fætter. Men da redderne blev spurgt,

om vægten på båren er til gene, var

svaret negativt. De var meget glade for

den båre.

Båren kan klare 318 kilo, så den er

bygget til de helt store patienter.

Fine detaljer

Bårerummet er forsynet med en del fine

detaljer. Blandt andet en svinghylde

nede bagerst, hvor ilt bomben står. Den

Sådan ser den ud, Roskildes nye Sprinter. Også Falckreddere kan komme til at stifte bekendtskab med ambulancer bygget

hos finske Profile Vehicles. Polske AMZ er fortsat hovedleverandør, men hvis det skulle knibe dem at følge med efterspørgslen,

kan Profile ifølge en treårig aftale med Falck inddrages som supplerende leverandør.

redderen nr. 1 2010


Den solide Stryker båre klarer selv

de tungeste patienter.

kan så svinge ud for udskiftning uden

de store anstrengelser.

De har valgt at lade deres nye Stryker

bærestol med friktions bælter stå lige

inden for skydedøren i højre side.

Stolen kan slås ned og derved fungere

som siddeplads for sygehuspersonale

og eventuelle pårørende. En genial idé.

Sikkerhedsselen til Stryker stolen er forankret

i skillevæggen.

Overvågning af iltforbrug er flyttet hen

foran behandler sædet, så behandleren

blot skal kigge frem på en lille skærm.

Stort set alt, hvad behandleren skal

bruge under kørsel, kan nås fra behandler

sædet. Det bevirker, at han/hun ikke

skal op at stå under kørsel.

Blink og lys

Udrykningslyset på taget er integreret

i selve taget. Blink er placeret i hvert

hjørne, og der er side blink, samt et

lille blåt diode lys i begge sidespejle.

Udover det, så sidder der to gule blink

over bagdøren, til når ambulancen holder

på offentlig vej.

Der er i venstre side lavet plads til

fastgørelse af udstyr, som sygehus personale

har med under en overflytning,

så dette kan fikseres forsvarligt. Rart

at opleve, at nogen har fokus på den

sikkerhedsrisiko, som løse genstande i

bårerummet udgør.

Visionære folk

En sidedør i venstre side af vognen gør,

at der er plads til diverse udstyr, så det

ikke også skal presses ind i et i forvejen

fyldt båre rum.

Det er uden tvivl visionære folk, som

har stået for denne opbygning, med

mange gode detaljer, heri blandt andet

redderen nr. 1 2010

et godt ovenlys.

På fronten sidder en godkendt rustfri

stålbøjle med to gode fjernprojektører.

Trinbrædder til ind- og udstigning er

udført i rustfri stålrør og alu. plade. Ikke

noget som sætter sig fast på grund af

sne og salt.

Meget for pengene

Alt i alt en flot opbygning med mange

fine detaljer. Detaljer, som vi også sagtens

kunne bruge på vores opbygninger,

som i øvrigt er på højde med den finske

opbygning.

Prisen på den finsk opbyggede sygevogn

ligger på cirka 880.000 kroner incl.

båre (listepris 100.000 kroner), samt

Stryker stol, ifølge Ken Theiltoft, som

er ambulanceleder i Roskilde. Man får

meget for pengene i Finland.

Godt med ekstra skydedør

Det er spændende at se andre typer

af opbygninger, end vores egne polsk

opbyggede, som i øvrigt hen ad vejen

er blevet et godt værktøj.

Det ville dog alt andet lige være en

god ting, om vi også havde en ekstra

skydedør i venstre side af vognen. Nu

har jeg set flere typer sygevogne hos

forskellige kommunale væsener med

den ekstra dør, både på syge- og ST

vogne. Det giver en anderledes mulighed

for opbevaring af diverse udstyr.

Det virker også umiddelbart, som om

der er mere plads i den finsk opbyggede

sygevogn.

Når vi taler om betjening af båren, så

er den tung at stå med, i de sekunder

det tager at køre understellet op, eller

ned, men ifølge de reddere, som betjener

båren, er det ikke et stort problem.

Stryker båren er en gedigen,

men lidt tung sag.

Med denne svinghylde kan

iltbeholderen nemt udskiftes.

Fint påhit: Stryker bærestolen, der står

fastspændt lige inden for skydedøren

i højre side, kan slås ned og derved

fungere som ekstra siddeplads.

Den ekstra skydedør i venstre side af

vognen giver nogle ekstra muligheder.

Det var værd at overveje i Falck også.

11


Paramediciner – nu og i fremtiden…

Siden 2004 har vi i Falck sendt mere end 130 reddere på

paramedicineruddannelsen, og vi har i dag uddannede

paramedicinere til at virke i alle regioner. Vi har efterhånden

stor erfaring med både udvælgelsen, forberedelsen

til uddannelsen, selve uddannelsen og de efterfølgende

krav.

Hvad siger fremtiden?

Hvad kan vi forvente på uddannelsessiden?

Kigger man på udviklingen de seneste år og udmeldingerne

fra regionerne, ser det ud til, at udviklingen kun går

en vej: flere og mere. Flere paramedicinere, flere paramediciner-

og lægebiler, paramediciner i nogle af vores primære

ambulancer, flere kompetencer. Et af eksemplerne

er fra Region Nord, hvor paramedicinerne nu også må

anvende en intraossøs kanyle. Kort sagt flere og mere.

Hvordan er vi så rustet på uddannelsessiden

til disse udfordringer?

Vi har siden 2001 haft en erhvervsuddannelse til redderne,

en model som i dag er af en varighed på to år og tre

mdr. og udelukkende fokuserer på det ambulancefaglige

område. Uddannelsen uddanner redderne til at virke som

assistenter, men samtidigt er den fundamentet, der forbereder

videns- og færdighedsmæssigt til at gennemføre

de efterfølgende videreuddannelser til hhv. behandler og

paramediciner.

Efter endt behandleruddannelse stilles der krav om tre

års praktisk virke, før man kan fortsætte sin uddannelse

til paramediciner. Denne periode sikrer erfaringsmæssig

ballast hos redderne for at virke som paramediciner. Alt

dette giver redderen, såvel teoretisk som praktisk, det

nødvendige fundament for en krævende paramedicineruddannelse.

Det har utvivlsomt krævet en stor indsats af de reddere

der har været på uddannelsen – det er et krævende og

stort pensum, som skal indlæres på kort tid. Det kræver

noget før, under og også efter uddannelsen for at fastholde

det høje faglige niveau.

Udvælgelsen – hvordan foregår den?

Udgangspunktet er et rutineret behandlerniveau, hvor

redderen har både et praktisk og teoretisk godt fundament.

Der kræves eller forventes ikke yderligere end det.

I forbindelse med udvælgelsen udarbejdes en skriftlig

opgave, hvis formål er at afdække det faglige niveau.

Samtidig bidrager opgaven til en vurdering af, hvorledes

redderen udtrykker sig skriftligt. Dette er vigtigt, da en

skriftlig eksamen er en del af paramediciner uddannelsen.

Det faglige niveau afdækkes igennem et par praktiske

prøver. Afslutningsvis er der to samtaler, den ene med

en gennemgang af redderens personlige profil, og den

12

anden er med bedømmelsesudvalget. Alt dette sigter på

en høj kvalitet i udvælgelsen samt at sikre en grundig

vejledning til de reddere som endnu ikke er helt klar.

Sidstnævnte får en orientering om, hvad de skal arbejde

videre med for at opnå det krævede niveau.

Uddannelsen – hvad er indholdet?

Selve uddannelsen startes op med et internetbaseret

læringsmodul, der strækker sig over otte uger. Her skabes

teoretisk viden og forståelse som danner grundlaget

for de efterfølgende otte dages teorimodul, ti dages hospitalsundervisning

og seks dages lægevognsundervisning.

I denne periode er der tilknyttet en mentor, som er

uddannet paramediciner, til holdet. Mentoren er sparringspartner

og skal sikre, at der gives relevante cases,

som understøtter læringen og forberedelserne til de efterfølgende

moduler.

Hvad siger paramedicinerne og mentorerne selv?

Bjørn Rasmussen som er paramediciner og mentor på

uddannelsen udtaler: ”De elever, der arbejder målrettet

med opgaverne, får virkelig meget ud af tiden på den

internetbaserede del. Der er en helt klar udvikling fra

første til sidste opgave både indenfor struktur og teori.

Den teoretiske viden kan de overføre direkte til den efterfølgende

undervisning, men tankerne fra opgaverne kan

også overføres til ens praktiske hverdag”.

På de otte teoridage er indholdet komprimeret, og der

skal trækkes på viden fra både behandler stoffet og de

otte uger på internetdelen. Bjørn Rasmussen siger: ”Efter

teorimodulet kan man godt være blæst godt igennem,

men der kan samles op på det hele både i forbindelse

med den kommende hospitals- og lægevognsundervisning,

samt i internetbaserede læse- og studiegrupper,

hvor man kan stille spørgsmål til de emner man ønsker

uddybet”.

I den efterfølgende hospitalsundervisning og lægevognsundervisning

er der naturligvis fokus på de praktisk færdigheder,

men det teoretiske element er slet ikke glemt.

Man har mulighed for at trække på viden fra både sygeplejersker

og læger for at opnå den viden og færdigheder,

der kræves.

Er det så det hele værd?

Med alt det arbejde før, under og efter - hvordan er det

så at virke som paramediciner?

Thomas Holm, paramediciner i Region Midt siger: ”De

øgede kompetencer og den større værktøjskasse gør, at

jeg kan hjælpe flere og hjælpe dem bedre – og det er det

der giver mig arbejdsglæde. Vel i grunden det, det hele

drejer sig om. Så man kan kun sige, jeg er blevet mere

tilfreds.”

redderen nr. 1 2010


Fotograf Martin Damgaard

Lars Bondehøj, paramediciner og supervisor fra Region

Sjælland udtaler: ”Det var 100 % det værd. Det har givet

flere kompetencer og flere udfordringer, men vigtigst er, at

jeg føler, jeg kan hjælpe flere bedre. Blandt andet i forbindelse

med hjertestop har jeg flere gange kunnet redde en

patient, hvor jeg før ikke havde samme muligheder, det

er for mig meget tilfredsstillende. Jeg vil også gerne sige,

at der skal arbejdes for det, også efterfølgende skal man

arbejde for at vedligeholde sin viden og færdigheder”.

Samlet set…..

Opsummeret virker det til, set ud fra et uddannelsesmæssigt

perspektiv, at der er opbygget en struktur som

fungerer. Vi ved, at der er nogle som må op til eksamen

mere end én gang, men ud af alle dem vi har uddannet

er der kun to, som ikke er kommet helt i mål og er blevet

uddannet paramediciner. Det må siges at være flot.

Fremadrettet kunne man forestille sig at vi også kommer

til at arbejde med metoder til at fastholde den tillærte

viden hjemme på arbejdspladsen.

redderen nr. 10 2009

Alt dette giver et billede af, at vi i forhold til det uddannelsesmæssige

er langt, men uanset hvilke tiltag vi arbejder

med vil det være et hårdt arbejde, der er forbundet med

denne uddannelse – for der skal læses og ligges kræfter

i. Men der vil være mange nye og gode oplevelser, faglig

udfordring og måske fremadrettet også nye opgaver forbundet

med en paramedicineruddannelse.

Vi vil derfor afslutte med at sige, at hvis du har lysten,

men ikke taget springet endnu, tag fat på fremtiden og

stig med på udviklingen, når det næste hold er på vej.

Jan Johannesen, John Braskhøj.

Leder- og medarbejderudvikling Uddannelseschef

13


Før jul var først tillidsfolkene og

siden sikkerhedsrepræsentanterne

samlet til den traditionelle årlige konference

på Langsøhus i Silkeborg.

På de følgende sider er uddrag fra

nogle af de emner, der blev drøftet

på konferencen.

konFerence I sIlkeborg

lars vester gjorde status

Direktøren omtalte

blandt andet ambulanceudbud,

Tetra og

brandkontrakter i sit

indlæg

Af Flemming F. Kyster

Sædvanen tro gæstede divisionsdirektør

Lars Vester konferencen for

at fortælle om korpsets tilstand ved indgangen

til det nye år.

Han indledte med at konstatere, at

de til tider turbulente ambulanceudbud

naturligvis havde ændret på ambulancetjenesternes

Danmarkskort, men

egentlig ikke synderligt på Falcks markedsandele.

Før udbuddene var Falck

ambulanceoperatør for 86,7 procent af

14

TEMA

tr-konFerence

r konF renc

befolkningen – i dag er tallet 84,5 procent.

Han konstaterede, at det nye ambulance

set-up rundt om i regionerne i det

store og hele er kommet fornuftigt fra

start, med Region Syddanmark som det

mest lysende eksempel.

Undtagelsen er som bekendt Region

Hovedstaden, hvor der ifølge Lars

Vester er mange udfordringer. Det

gælder ikke mindst pause-problematikken

– som er værst i nærheden af

Københavns centrum – i både akut- og

sygetransporttjenesten.

Store bøder

Den nye vagtcentral, mangel på paramedicinere

og benhårde bodsbestemmelser

er andre udfordringer i Hovedstaden,

fortalte Lars Vester.

Han oplyste, at hvis eksempelvis en

ambulance punkterer, og det tager

Lars Vester gjorde status og kiggede

fremad på TR-konferencen i Silkeborg.

redderen nr. 1 2010


måske 40 minutter af få den klar igen, så

koster det 10.000 kroner i bod. Hvis en

ambulance skal have foretaget en simpel

reparation, og man ikke lige fanger det

og får sat en anden ind, så klinger også

det i bødekassen.

- Jeg nævner det ikke for at ”pive”, men

bare for at vise, at vi skal indstille os på

en ny virkelighed, hvor vi har mindre

selvstændigt råderum, sagde direktøren.

Han tilføjede, at man vil ansætte driftsledere

til at sikre, at der bliver ageret, så

der bliver uddelt færrest mulige ”bøder” i

forhold til kontrakten.

Ambitiøs tidsplan

Lars Vester var i sit oplæg også inde

på det digitale radiosystem Tetra/SINE.

Projektet er blevet kraftigt forsinket, fordi

leverancen af det såkaldte kontrolrumssoftware

er gået helt i hårdknude.

Derfor genudbyder regionerne nu den

opgave, og man påregner idriftsættelse

medio 2011.

- Det er et meget ambitiøst mål.

Vi påbegyndte EVA 2000 i 1990, og

det kørte ikke helt stabilt før 1998.

FInd dIn Ftr

Naturligvis er der flere teknologiske

værktøjer i dag, men jeg vil stadig mene,

det er ambitiøst, sagde Lars Vester.

Han tilføjede, at Falck arbejder på at

udvikle et system, så EVA 2000 og det

nuværende radiosystem kan kommunikere

i det digitale netværk.

- Det koster nogle penge at udvikle,

men vi tror på, vi kan sælge det til kommuner

og regioner i den tid, der går,

inden resten kommer til at fungere, sagde

Falck-direktøren, som i øvrigt roste selve

SINE netværket for at være fremragende,

faktisk noget af det bedste i verden.

Spændende udbud

Den kommende tid vil byde på et par

interessante udbud, bemærkede direktøren.

Det gælder blandt andet udbud

af lægehelikopterdrift i Region Sjælland,

som bliver genudbudt, fordi Falck var

eneste byder.

Og på et tidspunkt kommer også

udbud af elektronisk ambulancejournal.

Her fremhævede Lars Vester det

nordjyske AmPhi-system, som fungerer

perfekt. Han konstaterede, at der blev

skudt statslige midler i udviklingen af

projektet, hvorfor man kan undre sig lidt

over, at det ikke bare rulles ud i resten

af landet.

Plus og minus på brand

På brandsiden glædede Lars Vester sig

over en ny, 10-årig kontrakt med Guldborgsund

Kommune.

Kontrakten illustrerer dog fint, at det er

blevet en omfattende opgave at indgå

aftaler med de nye storkommuner.

Således skulle Falck afgive næsten

400 enkeltpriser til forhandlingerne i

Guldborgsund. Og eksempelvis posten

med uniformer til de cirka 120 brandfolk

pillede kommunen ud, for det ville de

selv stå for.

Men så får brandfolkene kun branddragt

og inderbeklædning, og ikke de øvrige

elementer i ”Falck-pakken” – og hvad gør

man så, spurgte Lars Vester retorisk.

Også indgåelse af kontrakter i Gentofte

og Holstebro blev nævnt som glædelige

begivenheder, mens Fredensborg og

Djursland (viste det sig efter årsskiftet)

desværre gik den anden vej.

Der er – blandt andet udløst af formandsskiftet – sket et par

rokader og et par udskiftninger i RL’s hold af fællestillidsrepræsentanter.

På redder.dk kan man under ”Kontakt os”, ”Fællestillidsrepræsentanter”

finde billede, navn, og kontaktdata på alle FTR

samt se, hvilke geografiske områder de dækker.

TEMA

redderen nr. 1 2010 15

tr-konFerence

tr- er nce


aktIv arbejdsmedIcIn

er et godt tIlbud

”Aktiv Arbejdsmedicin”

er overskriften for et

projekt i Region Midtjylland

og Nordjylland,

der skal sætte fokus på

reddernes helbred og

sikre, at der tages hånd

om samme.

Hvis man er langvarigt syg eller hyppigt

syg, så kan man gratis komme

til en udredning på Arbejdsmedicinsk

Klinik i Randers.

Her bliver det undersøgt, hvad det er

for helbredsmæssige udfordringer, der

spiller ind, og hvordan man kan afhjælpe

eller bedre tackle dem fremadrettet

Målet er naturligvis, at pågældende

reddere bliver raske eller i al fald oplever

forbedring af deres helbredssituation.

For den enkelte giver det større

livskvalitet, og for Falck betyder

det færre udgifter til sygefravær.

Et tilbud – ikke tvang

Kriterierne for at komme

i betragtning er, at man

har haft flere end seks

sygemeldinger inden

for det seneste år, eller

at man har haft mere

end fem ugers ubrudt

sygefravær.

Hvis man går

hjemme på grund af

graviditet, en brækket

arm, eller hvis man er

alvorligt syg, så er man

naturligvis ikke i målgruppen

for projektet.

16

TEMA

tr-konFerence

r konF renc

- Det er vigtigt at understrege, at der

er tale om et rigtig godt tilbud, ikke

tvang. Og der er fuld fortrolighed i projektet,

betonede en af personerne bag

projektet, fællestillidsmand Per Aastrup.

Hvis ”Aktiv Arbejdsmedicin” bliver

den succes, som man

håber, kan det

meget vel blive

udbredt til resten

af landet.

der er tale om et rIgtIg

godt tIlbud - Ikke tvang

FTR Per Aastrup

Vagn Flink, tidligere FTR i

Nordjylland, og Per Aastrup

(billedet) arbejder på at

gøre projekt Aktiv Arbejdsmedicin

til en succes.

redderen nr. 1 2010


salg er n æ r t Forestående

Børsintroduktion af Falck

rykker nærmere, konstaterede

Christian Dyvig

Af Flemming. Kyster

Vi nærmer os med stormskridt det

punkt, hvor Falck skal afhændes.

Sådan lød det fra Christian Dyvig, formand

for Falcks bestyrelse og en central

person i ejerkredsen bag Falck.

Det er efterhånden fem år siden, Falck

blev købt af en kreds med kapitalfonden

Nordic Capital (som blev ledet af Christian

Dyvig) i spidsen. Og for kapitalfonde, der

lever af at købe, udvikle og sælge igen, er

fem år noget nær maksimum for, hvor længe

man har en virksomhed under sine vinger,

inden den bliver solgt, oplyste formanden.

Kommer på børsen

Finanskrisen har forsinket salget, men

nu skal det altså snart være, fortalte

bestyrelsesformanden på konferencen i

Silkeborg.

Han gentog, at salget næsten med sikkerhed

bliver i form af en børsintroduktion.

Andre kapitalfonde kan ikke låne

til så store opkøb i øjeblikket, og der er

ikke andre koncerner, der ligner Falck

og derfor kunne være interesserede i et

såkaldt strategisk køb.

Ifølge Christian Dyvig er en opsplitning

af Falck IKKE på tapetet, og i det hele

taget vil medarbejderne ikke mærke

genkomsten på børsen særlig meget –

ud over at medierne vil få langt større

fokus på korpset, når det er atter er

børsnoteret.

Hjemmepleje

redderen nr. 1 2010TEMA

Det element i bestyrelsesformandens

oplæg, der vakte mest debat, var afsløringen

af, at Falck vil satse ganske

meget på hjemmepleje-området. Købet

af 80 procent af selskabet Dansk HjemmePlejeService

er første skridt i den

strategi.

Flere var dog bekymrede for, om ikke

området var for vanskeligt og ”farligt” at

begive sig ind på.

- Det er jo et meget følsomt område,

bemærkede én, hvortil Christian Dyvig

replicerede:

- Ja, men det er brand og ambulance

så sandelig også.

Han tilføjede, at der er tale om nogle

ganske præcist definerede ydelser, og

at Falck sagtens vil kunne klare sådanne

opgaver.

tr-konFerence

tr- er nce

17


Miljøkonsulent Henrik Hansen fra 3F fortalte om de nye regler.

arbejdsmIljølov

m e d bredere Fokus

Titlen ”sikkerhedsrepræsentant”

ændres til

”arbejdsmiljørepræsentant”

Af Flemming F. Kyster

Når sikkerhedsrepræsentanterne

næste gang mødes til RL/3F

konference i Silkeborg, er deres benævnelse

sandsynligvis ændret til: ”Arbejdsmiljørepræsentanter”.

Det er en af konsekvenserne af den

nye arbejdsmiljølov, som ventes vedtaget

i efteråret, og som miljøkonsulent

Henrik Hansen fra 3F fortalte om på

SR-konferencen i Silkeborg.

Den nye betegnelse skal signalere, at

arbejdsmiljø handler om mere end bare

arbejdssikkerhed i relation til eksempelvis

faldulykker, støj, afskærmning af

maskiner, røg med videre.

18

TEMA

sr-konFerence

r konFerenc

Arbejdsmiljø drejer sig også om

relationer mellem kolleger, forholdet til

ledelsen, tidspres, sundhedsfremme,

sygefravær, nye måder at organisere

arbejdet, psykisk arbejdsmiljø etc.

- Det er et skridt væk fra industrikulturens

problemer a la ”falde i huller,

få kemikalier i hovedet eller lide under

støj”, frem imod det moderne arbejdsmarked,

konstaterede Henrik Hansen.

Bevågenhed fra topledelsen

En anden ændring bliver, at virksomhederne

får pligt til at inddrage arbejdsmiljøet

i den overordnede planlægning,

og den øverste ledelse skal deltage i

arbejdsmiljøorganisationens arbejde.

- Nogle steder køres arbejdsmiljøarbejdet

lidt ude i sidevognen. Men nu

lægges der op til, at det skal helt op i de

fora, hvor man drøfter andre væsentlige

emner for virksomheden så som strategi,

planlægning, kvalitet etc., forklarede

Henrik Hansen.

Målet er blandt andet, at topledelsen

skal integrere arbejdsmiljø-forhold i alle

processer, og i videst muligt omfang i

samarbejde med de ansatte.

Ikke SR uden uddannelse

Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse

ændres således, at nyvalgte arbejdsmiljørepræsentanter

skal have gennemgået

en tre dages grunduddannelse inden

tre måneder efter valg. Det er et vigtigt

element, så sikkerhedsfolk ikke fungerer

i måneder eller år uden at have grunduddannelsen.

- Det er meget væsentligt, at vi har

fået brudt princippet om, at man kan

være SR uden uddannelse, betonede

Henrik Hansen.

Den nyvalgte skal desuden inden et år

efter valget have tilbud om en supplerende

to dages arbejdsmiljøuddannelse.

Det er valgfrit, om arbejdsmiljørepræsentanten

vil benytte sig af tilbuddet,

selv om Henrik Hansen og fagbevægelsen

hellere havde set, at ordningen var

obligatorisk.

redderen nr. 1 2010


Halvanden dag om året

Dertil kommer, at man for hvert år som

arbejdsmiljørepræsentant har ret til halvanden

dags supplerende uddannelse.

- Det er måske lidt pudsigt, at det lige

er halvanden dag. Men det var, hvad

det i første omgang kunne blive til efter

hårde forhandlinger, sagde Henrik

Hansen.

Han tilføjede, at ordningen var vigtig at

få sat i søen, og så kan senere forhandlinger

måske udbygge den halvanden

dag til mere.

skadebIlledet skal tegnes

endnu m e r e p r æ c Is t

Falcks nye tekniske

direktør Peter Sørensen

gæstede SR-konferencen

Af Flemming F. Kyster

Hvis Peter Sørensen, ny teknisk

direktør i Falck, fik ét budskab fra redderne

med hjem fra sikkerhedskonferencen

i Silkeborg, var det: ”Stryker-stole i samtlige

ambulancer”.

Stryker bærestolen findes ifølge den tekniske

direktør i 119 af de 282 ambulancer.

Den vil også være at finde i de knap 40

ambulancer, der bliver udskiftet i 2010.

Men flere sikkerhedsfolk slog kraftigt til lyd

for, at der var tale om et fremragende og

”ryg-besparende” værktøj, og at det derfor

burde indsættes i samtlige ambulancer.

Som forholdsvis nyansat – Peter

Sørensen startede 1. september 2009 i den

nyoprettede stilling – kunne den tekniske

direktør ikke udstede nogen løfter på stående

fod. Men han understregede, at han

havde opfanget budskabet, og at han ville

undersøge mulighederne.

Bruger sine erfaringer

Peter Sørensen kommer fra en stilling i

verdens største tekstilkoncern Milliken

& Company, hvor han har medvirket til

en drastisk reduktion i antallet af skader

og uheld.

Helt i tråd med sine erfaringer fra

Milliken har han i Falck igangsat et

omfattende analysearbejde for at få et

præcist billede af uheld og skader på

både køretøjer og medarbejdere.

Mange tal er naturligvis allerede

kendt. Han kunne således blandt andet

berette, at knap seks ud af ti materielle

skader sker i assistancerøret, oftest kørselsuheld

i forbindelse med bugsering

og manøvrering.

Ambulancesiden står for 27 pct. af de

materielle skader, og her er det påkørsler,

der dominerer billedet.

Glædeligt fald

Ifølge den tekniske direktør ser antallet

af arbejdsskader i 2009 glædeligvis

ud til at dykke i alle

regioner. Med forbehold for

de sidste, ikke-opgjorte tal,

ser faldet ud til at ligge på

14 pct., oplyste han. Også

fraværet går ned, mest markant

i Region Nordjylland.

Peter Sørensen fortalte, at

klart de fleste arbejdsskader

– cirka en tredjedel af alle –

involverer ryggen.

Dét fik flere til at slå til lyd

for forflytningskurser også

for behandlere, samt anbefale

de før nævnte Stryker

stole i alle ambulancer.

redderen nr. 1 2010TEMA

Desværre er det også her valgfrit, om

man ønsker at deltage i efteruddannelse

hvert efterfølgende år i sin valgperiode.

Samt at det kun er nyvalgte, valgt efter

1. juli 2010, der har den ret. En der har

været SR i eksempelvis fem år, får ikke ret

til halvanden dags uddannelse om året.

Ambitiøse mål

Peter Sørensen har indledt en detaljeret

registrering af skader i 2008 set i forhold

til aktivitetstimer. Det duer ikke at glæde

sig over et fald i antallet af skader på

eksempelvis fem procent, hvis medarbejderne

på det pågældende område

har været i sving i for eksempel otte pct.

færre timer.

Den nye tekniske direktørs mål er

i princippet nul skader. ”For vil man

eksempelvis rejse med et flyselskab,

som accepterer fejl på x promille af alle

afgange?”, spurgte han.

I første omgang er målet dog mindst

20 pct. færre skader i 2010 i forhold til

2008, og i 2012 skal der være 50 pct.

færre skader end i 2008.

Peter Sørensen, ny teknisk direktør i Falck, vil oprette et

system, hvor medarbejdere kan stille forslag til øget sikkerhed

eller effektivitet. Det skal sikres, at forslagsstillerne får hurtigt

svar – eksempelvis inden for tre døgn – eller i det mindste kvittering

for, at forslaget er modtaget og bliver behandlet snarest,

sagde Peter Sørensen.

sr-konFerence

sr- onF r nce

19


Frank Thisgaard (tv) og Jens Møller Larsen på besøg hos den nye alarmcentral, som

drives af indonesisk Røde Kors. Ambulancetjenesten i Jogyakarta vil gerne kopiere de

vestlige principper om opstart af behandling allerede på skadestedet eller i hjemmet, men

mangel på udstyr og uddannet personale besværliggør dette arbejde.

reddere: det nytter

m e d katastroFehjælp

To midtjyske reddere

har i Indonesien set

effekten af international

hjælp efter et voldsomt

jordskælv

Nytter international katastrofehjælp

egentlig noget, og når hjælpen ud

til de rette mennesker?

Dét bliver jævnligt diskuteret, aktuelt

i forbindelse med femårs-dagen for

tsunamien 2. juledag 2004.

Men ifølge behandlerne Frank

Thisgaard, Falck Silkeborg, og Jens

Møller Larsen, Falck Ikast, er svaret ”ja”

– det nytter.

Frank Thisgaard var i maj 2006 på en

20

studierejse til Indonesien, og tilfældigvis

ankom han blot få dage efter et voldsomt

jordskælv i Jogyakarta-provinsen

på hovedøen Java. Jordskælvet

kostede cirka 6000 mennesker livet

og smadrede et område lidt større end

Langeland.

I en halv snes dage arbejdede Frank

Thisgaard sammen med det australske

hjælpehold AUSAID for at hjælpe de

tilskadekomne i de mindre landsbyer

sydøst for hovedbyen.

Glædelig udvikling

I november 2009 vendte han så tilbage

til det ramte område – denne gang med

kollegaen Jens Møller Larsen – på en

Danida-støttet studierejse, og det var en

glædelig udvikling, der var sket på de

tre et halvt år:

- Husene er opført på ny, og der er

kommet asfalt på stort set alle veje

i landsbyerne, som før 2006 bare

havde været grus- eller markveje. Der

er lavet soldrevne trafiklys i storbyen

Jogyakarta, der har en halv million

indbyggere. Og så er der opført et stort

fysioterapihospital ude mellem rismarkerne

i det område, hvor jordskælvet

ramte.

- Hospitalet er til gavn for områdets

mange ofre, men også for regionens

handicappede og ældre medborgere.

Der er plads til 125 indkvarterede

”patienter”, og der er også mulighed

for at tage en uddannelse på op til et

år under indlæggelsen i blandt andet

håndarbejde, kunsthåndværk og IT, fortæller

Frank Thisgaard.

redderen nr. 1 2010


Fysioterapihospitalet Bantul er en kæmpe landvinding

siden skælvet i 2006. Hospitalet bruges af

mange, der kom til skade under jordskælvet, men

hjælper også regionens handicappede og ældre.

Tilmed er der uddannelsesmuligheder i forbindelse

med indlæggelse.

husene er opFørt på ny, og der er

kommet asFalt på stort set alle veje I

landsbyerne, som Før 2006 bare havde

v æ r e t grus- eller m a r k veje

Jens Møller Larsen i samtale med et par Røde Kors-medarbejdere.

redderen nr. 1 2010

Brandvæsenet i Jogyakarta by havde tidligere kun brandjakker af sølvpapirsmodellen.

I 2006 fik de 15 branddragter fra Falck Langvang. Mange af disse var for store, men

de fik lokalt fremstillet dragter efter Falck-modellen, således at alle i dag har egen

branddragt - med reflekser som svarer til EU standard.

I beFolknIngen og samFundet generelt

er der en udbredt hjælpsomhed og et

engagement, som allerede vIste sIg I

dagene eFter katastroFen

Hjælpsomhed og engagement

Han tilføjer, at indoneserne i høj grad

også selv har æren af, at den internationale

hjælp har virket så godt.

- I befolkningen og samfundet generelt

er der en udbredt hjælpsomhed og et

engagement, som allerede viste sig i

dagene efter katastrofen. Tusindvis af

mennesker fra de omkringliggende egne

kom for at hjælpe med at sortere brugbare

byggematerialer ud af ruinerne,

beretter ambulancebehandleren, som

til daglig arbejder på Falckstationen i

Silkeborg.

På det sundhedsmæssige område

kunne Frank Thisgaard og Jens Møller

Larsen notere mange fremskridt siden

katastrofen. Der arbejdes hen imod

sundhedsforsikring for arbejdere og

deres familier, og der er etableret en

21


sundhedsordning for de fattigste, som

kan søge om støtte til behandling ved

sygdom eller ulykke. Hospital eller sundhedscenter

skal dog have garanti for

betaling fra ”kommunen”, før de starter

behandling, og det er især i livstruende

tilfælde temmelig upraktisk, bemærker

de to danske reddere.

Forbedret hygiejne

De oplevede på hospitaler og sundhedscentre

desuden et stærkt forbedret

fokus på hygiejne:

- Det kom blandt andet til udtryk

igennem skraldespande med sortering,

skraldespande til risikoaffald,

kanylebokse og ikke mindst sæbe og

håndsprit ved de fleste håndvaske ...

hvor der i øvrigt var opsat instruks i

vask af hænder. På flere plakater var

der instrukser i behandling af drikkevand,

behandling og tilberedning af

mad, og om ikke at gå ud i floden for at

besørge. Alt dette fandtes stort set ikke

ambulancer n æ s t e n uden udstyr

i 2006, fortæller Frank Thisgaard.

Han tilføjer, at hans samarbejdspartner

Ardhian Wibisonos (som er

sygeplejerske/paramediciner) besøg

og læring i Danmark i maj 2007 ganske

givet har medvirket til at ”booste”

sanitære og hygiejniske principper på

hans daværende arbejdsplads, Ludira

Husada Tama hospitalet. Det viser,

at udvekslingsrejser virker – også på

græsrodsniveau, påpeger Silkeborgredderen.

Det nytter

Overordnet er konklusionen ifølge redderne,

at den massive støtte og tilstedeværelse

af både nationale og internationale

aktører har gjort en verden til

forskel for det katastroferamte område

og den hårdt ramte befolkning.

– Så efter vores opfattelse skal man

fortsætte med at yde hjælp til katastrofer,

uden alt for store bekymringer om, hvorvidt

det nytter, konstaterer Frank Thisgaard.

Hjælper dig i det kritiske øjeblik

22

Ambulancer findes ved næsten alle hospitaler, enten som en del af hospitalet eller

som ambulanceudlejning ejet af enkeltpersoner eller firmaer på p-pladser umiddelbart

ved siden af hospitalerne.

Langt størstedelen af ambulancerne er ikke udstyrede, nogle dog med ilt og en eller

anden form for båre. Manglen på udstyr i ambulancen er et problem, eksempelvis

savnes ilt, masker, genoplivningsudstyr inklusive defibrillator. Derudover er der ingen

halskraver, immobilisationsudstyr samt overvågningsudstyr til måling af vitalparametre.

Visse myndigheder og organisationer i regionen forsøger at etablere et alarmnummer

118, som pt. har to Røde Kors-ambulancer tilknyttet. Disse har noget udstyr, blandt

andet til blodtryksmåling, stetoskop og ilt – men ikke udstyr til genoplivning.

www.laerdal.dk

Frivillige instruktører fra den indonesiske

pendant til Røde Kors tager ud i lokalområderne

og underviser i almen hygiejne

og førstehjælp. De benytter i undervisningen

blandt andet disse plakater, som er

udgivet af UNICEF i 2007.

Frank Thisgaard og Jens Møller Larsen

er begge medlemmer af RAV (Redder Af

Verden), den internationale klub under

RL. Studierejsen blev gennemført med

tilskud fra 10 øres fonden (Falck/3F/RL),

3F Holstebro, 3F Silkeborg, Personaleklubben

Falck Silkeborg og DANIDA.

CPRmeter


Nu bliver Q-CPR teknologien tilgængelig for den

erfarne redder.

Teknologien giver mulighed for at kvalitetssikre

CPR og øger dermed patientens overlevelseschancer

ved hjertestop.

redderen nr. 1 2010


paramedIcInere trIves

på skademodtagelsen

Reddere og sygeplejersker har

gennem årene ind i mellem krydset

klinger om faggrænser, kompetencer,

opgavefordeling med videre.

Det gælder ikke mindst, når sygeple-

redderen nr. 1 2010

jersker bevæger sig ud på reddernes

normale ”hjemmebane” – det præhospitale

område – og omvendt når reddere

kommer inden for murene på sygehusene.

noter

presset stIger på regIon hovedstaden

Det sidste er tilfældet på Sygehus

Himmerland i Hobro, hvor paramedicinere

hjælper til på Skademodtagelsen,

når de ikke er ude at køre. Og ifølge

Region Nordjylland eksisterer der et

glimrende samarbejde mellem parterne.

De bruger hinanden til faglig sparring,

og paramedicinerne hjælper til i skademodtagelsen

med opgaver, som de hurtigt

kan slippe, hvis de bliver kaldt ud.

- De er fagligt engagerede. Og når de

hjælper til her, kan det dreje sig som om

opgaver som at klargøre et spineboard,

at hjælpe ved flytning af patienter, at

opservere patienter eller at lægge et

drop, fortæller sygeplejerske Trine

Bundgaard.

Også Enrico Quaranta, paramediciner

fra Hobro, roser samarbejdet:

- Det er dejligt at være på et lille sygehus,

hvor man samarbejder godt på

tværs. På den måde får man et godt

indblik i hinandens hverdag. Vi giver

også en hånd med på skademodtagelsen,

når vi ikke er ude at køre. Vi har

cirka to til fire kørsler om dagen, men

det kan svinge meget, fortæller Enrico

Quaranta.

Medierne i almindelighed og Dagbladet BT i særdeleshed har for alvor sat fokus på de massive problemer, der hersker i

ambulancedriften i Region Hovedstaden.

Omtalen er også nået til Christiansborg, hvor sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) kort efter årsskiftet krævede en redegørelse

for det københavnske ambulancekaos fra regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S).

- Det, jeg har læst og hørt, er totalt uacceptabelt. Det tror jeg også, at Region Hovedstaden selv synes. Min opfordring til Region

Hovedstaden og regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen er derfor: Se at få styr på det, sagde ministeren til bt.dk.

Regionen har haft travlt med at give alarmcentralen og ambulanceoperatørerne ansvaret for problemerne med langsomme

ambulanceudrykninger.

Men det er svært at bortforklare den ”sorte bog”, som redderne gennem deres faglige organisationer har samlet over kritisable

hændelser i ambulancedriften, som bunder i, at der er for få ambulancer.

Presset stiger således på Vibeke Storm Rasmussen og Region Hovedstaden, som har nedsat et samarbejdsforum for at forsøge

at finde en vej ud af de omfattende problemer.

23


Afsender: Redderen, Ringstedgade 128, 4700 Næstved

århus sygehus bruger

ultralyd I ambulancerne

Som de første i Danmark bruger Århus

Universitetshospital, Århus Sygehus ultralydsscanner

allerede i ambulancen på vej mod

hospitalet. Det sparer tid – og kan være med

til at redde liv, skriver regionmidtjylland.dk.

En mand ringer 112. Han fortæller, at han

har brystsmerter. Umiddelbart lyder det som et

hjertetilfælde, vurderer ambulancepersonalet,

da de når frem til ham.

I ambulancen på vej mod Medicinsk

Kardiologisk Afdeling på Tage-Hansens Gade,

hvor hjertetilfældepatienter fra det område

normalt køres hen, ultralydsscanner de ham.

Det viser sig, at han har blod i hjertesækken.

Der er alligevel ikke tale om et hjertetilfælde.

Derimod er der gået hul på patientens hovedpulsåre,

og det bløder ind i hans hjertesæk.

Ambulanceredderne kører derfor patienten

direkte til Hjertekirurgisk Afsnit på Århus

Universitetshospital, Skejby i stedet. Havde

redderne ikke haft en ultralydsscanner, havde

de kørt patienten til Tage-Hansens Gade,

Der bliver brugt flere og flere værktøjer i det præhospitale

arbejde, og nu inkluderes også ultralydsscanner i Århus. (Foto:

Region Midtjylland).

hvorefter personalet dér havde ultralydsscannet

ham – og først derefter var han blevet kørt

til Skejby.

Scannes allerede i ambulancen

- At patienterne kan scannes allerede i ambulancen

betyder, at vi udnytter tiden bedst

muligt. Og det kan være med til at redde

menneskeliv, fortæller Claus Valter Rohde,

afdelingslæge på Anæstesiologisk Afdeling på

Århus Sygehus og desuden manden bag projektet

med den mobile scanner.

En ultralydsscanner kan finde væske – det

vil som regel sige blod – i kroppen. Den kan

altså for eksempel vise, om der er blod i

brysthulen eller maven på en traumepatient.

Indre blødninger kan være livstruende – især

hvis de ikke opdages i tide. Og jo hurtigere de

opdages, jo hurtigere kan man standse dem.

Ambulancefolkene kan desuden se, om hjertet

pumper, som det skal, om der er blod nok i

karbanen og om lungerne er

udfoldede og fungerer.

Gode erfaringer

Præhospital ultralyd bruges

ikke systematisk andre steder

i Danmark, men undersøgelser

fra blandt andet

Frankfurt, Paris og Minneapolis

har vist, at ultralydsscanning

i ambulancen for

eksempel har betydet en

mere præcis præhospital

diagnose – og jo før man

kan stille en diagnose, jo

før kan behandlingen gå i

gang.

UMM ID-nr. 42 506

More magazines by this user
Similar magazines